Læsetid: 8 min.

Øvig-bøger mangler intellektuel refleksion

Vi må fortælle om den kinesiske Anne Frank for at forstå venstreradikalismens gerninger. Kun ved at inddrage venstreradikalismen på linje med højreradikalismen kan vi vurdere det 20. århundredes historie, siger Bent Blüdnikow, der kritiserer Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden for at være som en krop uden arme og ben
Som Bent Blüdnikow ser det, er det væsentligste budskab i forhold til Blekingegadebanden, at der var tale om en bevægelse og ikke bare 10 gale mennesker i en pervers afsides gruppe. Og det perspektiv mangler i Peter Øvig Knudsens bøger om banden, mener Blüdnikow. Billedet er fra en demonstration imod Vietnam-krigen foran USA-s ambassade i København den 28. april 1968.

Som Bent Blüdnikow ser det, er det væsentligste budskab i forhold til Blekingegadebanden, at der var tale om en bevægelse og ikke bare 10 gale mennesker i en pervers afsides gruppe. Og det perspektiv mangler i Peter Øvig Knudsens bøger om banden, mener Blüdnikow. Billedet er fra en demonstration imod Vietnam-krigen foran USA-s ambassade i København den 28. april 1968.

Erik Petersen

16. januar 2008

"Der er stadig på Information et rodnet tilbage af det, man i mangel af bedre ord kan kalde venstre-fascismen."

"Det ser man, f.eks. når Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden eller bøger om Rote Arme Fraktion anmeldes, så rører man ikke ved avisens egen fortid."

"Der var jo, ved vi, langt ind i redaktionslokalerne på Information en fascination af både RAF og Blekingegadebanden. Hvor ved vi det fra? Bl.a. fra levende kilder som tidligere chefredaktører og journalister. Hvorfor tør avisen ikke røre ved det? Medarbejderne kan jo blot bladre de gamle numre af avisen igennem. Men når andre så bringer den beklemte fortid frem, så dæmoniseres budbringerne."

Der skydes med skarpt, når historikeren Bent Blüdnikow, kulturmedarbejder på Berlingske Tidende, fører ordet. Gennem snart 15 år har Blüdnikow været blandt frontfigurerne i et opgør med 1970'er-venstrefløjens trang til totalitarisme.

Forskningsbibiliotekar Morten Thing kaldte i et interview bragt her i avisen den 2. januar Blüdnikow for en både "dum og doven" historiker i modsætning til Peter Øvig Knudsen, hvis bøger om Blekingegadebanden var velegnede til "selvrefleksion" på venstrefløjen. Mente altså Morten Thing.

100 millioner ofre

Det med 'dum og doven' smiler Blüdnikow af og siger, at "det er da noget af det pænere, der er blevet sagt om mig igennem årene med debatten om venstrefløjen. Så i betragtning af proportionerne i, hvad vi taler om - som på meget kort formel er 100 millioner ofre for de totalitære styrer - så er det altså noget, der går langt videre end Things personlige opfattelse af mig," siger Blüdnikow, der var ansat som historiker på Rigsarkivet, inden han blev debatredaktør først på Weekendavisen, så på Berlingske Tidende.

"Men det er da fuldt forståeligt, at Thing og mange andre reagerer kraftigt, for det er jo følelser, der går dybt, som jeg og også andre kritiserer. Men jeg har hørt på den slags i snart 15 år," siger han.

"Det er en fortabelse af perspektivet, hvis vi dykker for dybt ned i de personlige opgør og den hjemlige danske andedam. I hvert fald bør vi altid have for øje, at den brutale virkelighed uden for landets grænser kostede menneskeliv og betød undertrykkelse, og at danskerne ikke er løsrevet fra den virkelighed. Men skal vi snakke om hjemlige forhold her og nu, så kan vi jo diskutere f.eks. Informations rolle. Jeg har nogle gange bl.a. i debatindlæg forsøgt at rode op i sagen og skrive indlæg om en nødvendig selvransagelse på jeres avis."

- Hvad skulle det handle om?

"Tilbage i 70'erne spillede Information - selv om det var en gammel frihedskæmperavis - en meget ulykkelig rolle, fordi avisen ikke blev et bolværk mod totalitarismen, men i stedet det stik modsatte. Der var selvfølgelig også demokratisk sindede mennesker på avisen, men desværre var der en drift henimod støtte til totalitarisme."

Som eksempel henviser Blüdnikow til, at da Mao Zedong døde i september 1976, udkom Information med sørgerand, mens avisens korrespondent omtalte det lokale kinesiske styre som et udtryk for direkte demokrati.

"Det var en ulykke, for den gang var Informations ungdommens avis med over 30.000 læsere. Så avisen styrkede altså fascinationen af totalitarismen."

Gemmer egen fortid

Den dag i dag er der ifølge Blüdnikow på Information "et rodnet tilbage af det, man i mangel af bedre ord kan kalde venstre-fascismen. Ganske vist er de gamle medarbejdere sikkert blevet klogere, men de ønsker ikke at afdække fortiden."

"Man kunne jo så håbe, at nye generationer af journalister på Information kunne overvinde fortiden, men desværre synes avisen i høj grad at ansætte åndelige børn af fortidens journalister. I hvert fald har avisen ikke haft modet til at tage fat i det allermest betændte."

- Og det sker stadigvæk efter din opfattelse?

"Ja. Når Peter Wivel skriver en bog om Rote Arme Fraktion, eller Øvig skriver sine Blekingegadebøger, hvorfor tager avisen så ikke det emne op? Der var jo, ved vi, langt ind i redaktionslokalerne på Information en fascination af både RAF og Blekingegadebanden. Hvor ved vi det fra? Bl.a. fra levende kilder som tidligere chefredaktører og journalister. Det findes, hvis man gider at kigge efter det. Men hvorfor tør avisen ikke røre ved det?"

"Jeg vil vove den påstand, at hvis man vil have et job på Information, så skal man ikke bevæge sig for langt uden for den såkaldt 'progressive' dagsorden."

- Og hvorfor er det så slemt?

"Der var langt flere ofre for venstreradikalismen end for højreradikalismen. Så dét er kernen, det er ikke bare en debat om nogle få danske medløbere. Og det er også derfor, at vi fører debatten," siger Blüdnikow og tilføjer:

"Det er selvfølgelig også for at mindes ofrene, ikke bare den jødiske Anne Frank, men også den sovjetiske eller kinesiske Anne Frank. Alle de, der blev sultet til døde eller blev kvalt med en plasticpose over hovedet. For bare fem år siden var en debat med dette udgangspunkt meget vanskelig, simpelthen fordi mange journalister og intellektuelle ikke brød sig om den."

- Hvorfor ikke?

"Det har til dels historiske rødder. Danmark var besat af nazisterne, mens ofrene for venstreradikalismen var alt for langt væk. Og så havde venstre-intelligentsiaen været med til at definere nazisterne som de onde, selv om forfattere som både Arthur Koestler, George Orwell og andre allerede i 1940'erne havde beskrevet, hvad der virkelig skete med Gulag osv."

"Vi led et voldsomt tilbageslag med 68-generationen og deres store march frem mod utopien. Alle tidligere erfaringer og alle erindringer blev med et snuptag skrællet af. Det er den store tragedie og samtidig også det store mysterium. Hvordan kunne det ske? I begejstringens navn blev erindringerne fra Sovjetunionen udgrænset, og det er dét, debatten handler om: Hvordan kan en ny ung generation - på trods af alt, hvad man vidste - så alligevel springe på venstreradikalismens vogn? I ønsket om at skabe det ideelle samfund bliver man parat til at bruge alle midler. I 1930'erne var det højrefløjen, i 1970'erne var det venstrefløjen. Og præcis derfor bliver debatten tit så ubehagelig, fordi venstrefløjens ungdoms prægning - som i egen forståelse er at forsvare de svage og skabe et idealsamfund - ikke nødvendigvis var sandheden. Den demaskering tilgiver venstrefløjen os aldrig, og derfor bliver budbringerne dæmoniserede."

Øvigs manglende viden

Og så til Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden. Blüdnikow medgiver, at Øvig-bøgerne "på mange måder er både velskrevne, væsentlige og krimi-spændende", men de "misser også noget".

Det, Øvig misser, er ifølge Blüdnikow bandens dybe forankring i den daværende danske venstrefløj.

"Efter min opfattelse var Blekingegadebanden udsprunget af tanker, der i bred almindelighed var på venstrefløjen. Partiet VS havde også kontaktfolk i PFLP, og det var interessant nok de samme personer, som Blekingegadebanden også havde kontakt med. Så Øvig misser dybden og især dæmonien, og derved bliver bøgerne en torso, altså en krop uden arme og ben. Det skyldes også en manglende viden om anti-semitismen på venstrefløjen," siger Blüdnikow.

Sammen med sin far var Blüdnikow opført på den særlige Z-file, som Blekingegadebanden samlede over bl.a. fremtrædende danske fortalere for Israel. Z-file blev udleveret til PFLP i Damaskus.

"Det var jo en regulær jødeliste. Og hvornår har der sidst i danmarkshistorien været jødelister? Det var under besættelsen, da de danske nazister fik fat i en medlemsfortegnelse over Det Mosaiske Troessamfund," påpeger Blüdnikow.

"Selvfølgelig kan man spørge, hvad f... rager det resten af den danske befolkning, at min far og jeg og en masse andre var opført på den liste? Mit svar er, at når man analyserer ligheder og forskelle mellem højre- og venstreradikalisme, så er en af de klare ligheder anti-semitismen," siger Blüdnikow og fortsætter:

"Her er vi virkelig inde ved et af de betændte områder, hvor venstrefløjen forarget vil protestere: Vi er da ikke jøde-hadere ... Men i 1970'erne var den nye anti-semitisme hægtet på den såkaldte anti-zionisme, som kan kaldes en stærk tro på, at jødiske kræfter var i tæt alliance med USA-imperialismen, og at jøder potientielt var reaktionens femte kolonne. I sidste instans var jøderne nogen, der skulle gøres op med, når revolutionen kom," forklarer Blüdnikow og henviser til, at den daværende formand for VS' Internationale Udvalg Anne Grete Holmsgaard i bogen Zionismens Israel anførte, at i det endelige opgør ville jøderne være at finde i de reaktionæres lejr.

Det gør stadig for ondt

"Hvad er der så tilbage i 68-generationens tro på, at man som en ny ungdom repræsenterede godheden og et kommende idealsamfund, hvis denne bacille i form af anti-semitismen også var en del af ungdommens synder," som Blüdnikow spørger.

"Peter Øvig Knudsen forstår ikke i sin fulde udstrækning, hvad antisemitisme er. Tværtimod lader han den såkaldte 'stemme', altså et af bandemedlemmerne, sige i bind to, at de sørme ikke havde noget imod jøder. Vi ved, at banden havde et kvindeligt medlem, som arbejdede som sygeplejerske på det jødiske plejehjem Meyers Minde i Krystalgade. Hun var der for bedre at kunne følge med i, hvad der skete i den jødiske menighed. Men det får vi ikke at vide i Øvigs bøger. Og han lader stemmen sige, at listen til PFLP i Damaskus skam ikke var farlig. Selvfølgelig var den det."

- Hvad skulle Øvig i stedet have gjort, synes du?

"Bøgerne mangler intellektuel refleksion over, at det overhovedet kunne komme så vidt. Derfor bliver bøgerne, som jeg ser det, kun en torso. Hvorfor nævner Øvig ikke, hvad f.eks. VS og KAP mente og gjorde og ville?."

- Nu handler bøgerne jo om Blekingegadebanden, ikke om VS eller KAP?

"Det væsentlige budskab er, at vi har at gøre med en bevægelse og ikke bare 10 gale mennesker i en pervers afsides gruppe. Disse ekstreme tanker blev delt af mange på venstrefløjen - ikke blot i Danmark, men i Europa - og i sin seneste bog om Rote Arme Fraktion har Peter Wivel jo netop gjort meget ud af RAF's antisemitiske synspunkter. Efter min opfattelse er det alt, alt for nemt bare at beskrive Blekingegadebanden som nogle ekstremister, hvis tanker i øvrigt ikke fandt grobund i den pæne del af venstrefløjen."

"Vi har jo set, at der skulle gå omkring en 6o år, før yngre historikere begyndte at pille ved det danske medløb under den nazistiske besættelse. Så måske bliver vi også nødt til at vente nogle år endnu på et opgør med venstreradikalismen. Det gør stadig for ondt."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg synes, at det er helt rimeligt at kritisere store dele af venstrefløjen for deres dyrkelse af Mao osv. De havde den samme blindhed som kommunisterne i forhold ti Sovjetunionen fra 20erne helt op til 80erne. Det var det som Orwell (ganske venstreorienterede selv, men klarsynet)betegnede som en forvrængt nationalisme.

Men problemet med Blüdnikow er, at han og hans meningsfællerer stort set ukritiske om USAs grundpolitik i verden. Vietnamkrigen var trods alt en uretfærdig krig, hvor USA var ansvarlig for hundredetusindvis af døde og kvæstede civile vietnamesere, i deres imperialistisk førsøg til at dominere dele af verden i konkurrencen med Sovjetunionen. Godt nok er nogenlunde demokratiske (nærmeer plutokratiske) i deres eget land, men uden for fortsat de efter deres fortjente nederlag i Vietnam, at fortsætte med deres domineringspolitk i resten af verden, og de fleste europæiske stater er deres medløbere.

Denne aggressive politik har vist sig mm. i deres Nicaragua politik i 80ern, og fortsætter nu mod afghenerne og irakerne. Nu truer de Iran, som ikke vil underkaster sig USA, og det med det nukleare er bare en skrøne. Hvorfor accepterer de så let f.eks. Israels og Pakistans kernevåben? Det er fordi indtil videre, de makker ret. USAs gennemgående politik i Mellemøsten, og især mht. Israel/Palæstina, er grundlaget for den voksende terrorisme i verden, som nok er en trussel mod vesten. Men alt USAs gerninger, og drab på igen hundredetusindvis af civile, øger bare mulighederne for endnu mere terrorisme fra islamisterne osv.

Blüdnikow og andre er selv skyld i lignende blindhed og forvrængte nationalisme, til trods for retfærdigheden deres beskyldninger mod visse dele af venstrefløjen, og til sidst er spejlbillede af dem.

Nå så kom den endelig, den tårevædede bandbulle fra Blüdnikow efter Morten Things artikel.

Til de, der interesserer sig for hvorledes Manifest - Kommunistisk Arbejdsgruppe (Blekingegadebanden) og Kommunistisk Arbejdskreds omkring Gotfred Appel egentlig skilte sig ud ideologisk - dagens nørdede tip: http://snylterstaten.dk/

Jeg er fuldkommen enig med Jehu. Blüdnikow især, er den sidste der skulle komme frem med påstande om manglende intellektuel refleksion - som fag historisk arbejde var hans artikler i Weekendavisen for 10 års siden elendigt enøjet makværk -. Han beskrev et mindretal på venstrefløjen som om de havde regeret verden og gjorde venstreradikaliserien - hvor det lykkedes ham at få stort set alt fre Kap til Socialdemokratiet glort medansvarlig - til den største truseel mod demorkrati og frihed i Danmarks historien.

De enste gange i Danmarkshistorien hvor denne frihed og dette demokrati virkelig var truet var under indtryk af stormløb eller medløb fra den borgerlige fløj - hvad resultere4de i tilbagerulning af en i deres øjne for radikal 1848 konstitution, I Estrups 10 år lange højre diktatur i 1890erne, og i påskekrisen i 1920. Konstant angst for Socialdemokratisk konstante fremgang fra 1915 til ind i tredverne - medførte ikke bare Påskekrisen men en konstant rumlen på højrefløjen som jævnligt kom til udtryk i sympatitilkendegivelser fra ledende især konservative folketinsgmedlemmer men også venstrefolk over for de fascistiske bevægelser i syd. Det var tiltagende almindeligt at høre udtalelser om at demokrati er lig med et (citat) 'pøpelvælde' som man frygtede ville føre til socialisme ala socialdemokratiet og kommuisterne, altså at man ikke havde 'råd' til demokrati.

Demokratiet var på intet tidspunkt truet af venstrebevægelser i hverken 60erne eller 70erne. De yderliggående synspunkter som bl.a. Blüdnikow pustede op til at skulle være en stor fare for demokratiet var allehøjest et par DKPere og måske en enkelt eller to hos VSere der havde tvivlsomme synspunkter og som nåede at opnå repræsentation på tinge.

En kritik og et opgør med antidemokratiske kræfter på venstrefløjen - er og var - bestemt på sin plads. Men at påstå at nogen af disse fraktionssplittede bogstav kombinationer nogen sinde havde reel indflydelse på noget er fuldkommen ude af proportion med virkeligheden. Venstrebevægelsen i 60erne og 70erne var tværtimod forvarslet om en udvidelse af demokrati med mere tolerance og mere demokrati, skæmmet i af nogle små, nærmest ubetydelige grupper, på den yderste venstrefløj som måske nok ikke fik tilstrækkeligt kvalificeret modspild af de demokratisk intelektuellle kræfter i f.eks partier som VS og SF.

Blüdnikow er en af de mest elendige revolver historikere der nogensinde er uddannet på KU, hans arbejde er nærmet totalt blottet for intellektuel refleksion og dybde, kan når sgu ikke Øvig til sokkeholderne,.

(jeg er selv faghistoriker)

Vi mangler også historien om den vietnamesiske Anne Frank, den syd-og mellemamerikanske Anne Frank, den afrikanske Anne Frank, den indianske Anne Frank osv.
Jeg går ud fra, at Bent Blüdnikov, i selvreflektionens navn, vil skrive dem redeligt og sobert, uden udeladelser eller overspring, som medansvarlig for, at disse piger led en grum skæbne.

Jeg er lidt loren ved, at BB mener det er en kendsgerning at "der omkom flere som følge af venstreradikalisme end højreradikalisme".

De historiske vanskeligheder ved at få en planøkonomi til at fungerer kan vel ikke i speciel grad henregnes til noget der er betinget af "venstreradikalisme".

Planøkonomien lykkedes ikke for Pol Pot (og han var som bekendt højreradikal nationalsocialist), og 30'ernes i debat ("The socialist calculation debate" mellem Mises, Heyek, Lange, Pareto m. fl.) er Hayek og Mises argumenter da også helt uafhængige af, om planøkonomien drives af fascister eller kommunister.

Vil man par tout medregne planøkonomiens ofre til venstrefløjens gerninger (fordi man mener kommunismen er totalitær - og der med ethvert totalitært styre følger en planøkonomi), så må man også medregne de døde i kolonokrige, og for slavehandel, sult og hungersnød og markedfaliures til prisen for den kapitalistiske ideologis hegemoni.

Vil man sammenligne ofrene for den virkeliggjorte kommunisme, med ofrene for den virkeliggjorte kapitalisme, må sammenligningen naturlige løbe over begge bevægelsers levetid, og ikke kun i perioden fra 1920-89 som forsøgt af BB.

Men det er jo blot en historisk debat. Som udviklingen går, vil vi i en ikke fjern fremtid (20-25 år) med tilstrækkeligt udviklede og udbredte computere, langt bedre og mere effektivt kunne drive en planøkonomi end en kapitalistisk økonomi, og dermed løse de problemer Mise og hayek påpegede i deres samtid.

Det er en forfærdelig gang fis du lukker ud Jacob - så du var også antisemit og tilhænger af diktatur dengang du var medlam af SFU?

"Bent Blüdnikow, der kritiserer Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden for at være som en krop uden arme og ben"

Jamen hvis det nu skal være moderne og smart sådan at excelere i anatomiske metaforer, så kunne man jo meget passende betegne Blüdnikows samlede skriblerier som en røv med ører…

Jeg har kendt Information siden 1944 og fulgt bladet de første svære år, hvor vi af og til måtte til tegnebogen.

Hvor er kritikken berettiget!

Jeg og mange med mig skammer os avisens udvikling!

Det er netop det der er problemet Jakob.

Der er en lille gruppe af intellektuelle som ser hele tilværelsen ud fra det sted de selv er eller tidligere var.

Det er en fuldkommen forvridning af virkeligheden at skildre 90% af venstrefløjen (den til venstre for S altså) som om den bestod af de maoister som Bent Jensen engang dyrkede, eller de Trotskyister som Blüdnikow frequenterede.

Hverken SUF/RSF eller KFML/KAP repræsenterede nogensinde andet end en lille ubetydelig og generelt temmelig latterlig del af den yderste venstrefløj.

Ikke engang det langt større DKP havde nogen reel indflydelse i 1970erne, deres indflydelse kom sig aldrig efter SFs stiftelse. Denne del af venstrefløjen dyrkedes i nogle får studentermiljøer og dem der kom ud af disse miljøer har siden opført sig som om de der miljøer er hele verden.

Den eneste virkelighe og reelt eksisterende (i form af indflydelse) venstrefløj i Danmak i perioden 1955 til 1989 er Socialistisk Folkeparti, og hvis man føler for det, Socialdemokratiet.

Venstresocialisterne påkaldte sig lidt interesse dengang de havde dygtige folk som Wilhjelm på tinge. Men ingen andre kan siges at have haft nogen som helst reel betydning på noget som helst tidspunkt.

Hele det circus Blüdnikov og de andre kørte frem med var aldrig andet end en gang studentikost skidtvigtigt sludder fra nogle få akademikerknægte som lider under en evindelig hang til at flirte med ekstremisme og totale forklaringer af den ene eller anden art.

I en vis forstand lider de stadig af denne sygdom - de har bare skiftet side oog hamp i ren og skær frygt for at vi skulle opdage hvor ubetydelige de egentlig er. Det er typer der elsker at føle at deres meninger er vigtige og at de hele tiden har offentlighededens søgelys på deres ansigt.

DKP havde før 1955, ikke mindst i 1945-50 reel indflydelse, men det var det eneste tidspunkt og da var opgøret med fortiden allerede igang under overfladen.

Det er sgu også irriterende. Først skulle man som venstreorienteret demokrat og socialist lide den tort at høre tåberne ude på det yderste overdrev fortælle os andre at vi var forkerte og kapitalistlakajer. Alt sammen fordi vi ikke mente at Mao var gud, Ho Jesus og Stalin eller Trotski over guden og kapitallogik eller strukturmarxisme svaret på alt.

Så minsanten om ikke vi her tredve år senere igan skal have disse, selv samme galninge rendene på dørende med nye ekstremistiske synspunkter.

Nu har de imellemtiden set lyset og er blevet omvendt til neo-Konservatisme og mulimhaderi og nu skal vi andre så døje med påstande om at vi alle direkte eller støttede alle deres ekstremistiske udskejelser i fortiden.

Og i virkeligheden er det bare dem der stadig er ekstremister

Der er for så vidt intet nyt under solen i det, Bludnikow siger. Han mener stadig, at man kan slå hele venstrefløjen i hartkorn med Blekingegadebanden, og det burde Øvig også have gjort i sine bøger. Som et slags modsvar hørte jeg en fornuftig Bent Jensen den anden dag i P1 sige - frit efter hukommelsen: "Der var jo masser, der stemte på fx DKP, fordi de syntes, de havde et fornuftigt socialprogram. Det er vigtigt at skelne mellem det, og så det ledelsen gjorde." (altså at ledelsen var styret af Moskva og helt bestemt ganske reelle landsforrædere - min kommentar.)
Det er denne mangel på skelnen og derfor kortslutning, som jeg stadig mener, at Blüdnikow og andre gør sig skyld i. Og det skygger deværre for at få fortalt den rigtige, vigtige historie fra dengang. Bludnikows udlæg er desværre for enøjet, og han gør sig skyld i fuldstændig at overse nuancer.

PS. Iøvrigt er det ret langt ude, at han i Information efterlyser et opgør med avisens egen fortid i samme spalter som en anmeldelse/nyhed, der udspringer af Øvig-bøgerne. Det hører jeg ikke, at han kræver af JP, der jo fint i samme åndedrag/logik kunne søge aflad for avisens fascination af Hitler-Tyskland i en anmeldelse af en bog af fx Blüdnikow selv.

Opgøret er da fint og vigtigt, og demokratisk sindede socialister har bestemt et kæmpe ansvar, men rent journalistisk giver hans krav ingen mening. Og det vil ganske givet heller ikke finde ben at gå på hos redaktørererne på JP.

Jeg har været information læser siden 1972 og jeg mener ikke bladet har noget at skulle forsvare sig imod, med undtagelse måske af Willemoes sagen som Jacob nævner. Jeg kender ikke detaljerne i det der, men hvis Jacobs udlægning er rigtuk skylder bladet at give Willemoes en officiel undskyldning,

Selvfølgelig var der også folk dengang som skrev ekstremistisk sludder og romantisk om regimer i øst. Noget blev af og til trykt, men det er jo ikke det Büdnikow er ude efter, det han ønsker er et opgør med også den demokratiske venstrefløj og kulturradikalismen.

Hvad angår Holmsgaard kender jeg hende kun fra SF tiden, at hun flirtede lidt med radikalisme i de tidlige år kan jeg godt tilgive, i´kke mindst i lyset af at der var folk som var længere ude og som nu sidder på højrefløjen og er ekstremister.

Jeg hørte også Bent Jensen forleden dag, og han lød jo nærmest tam i forhold til de ekstreme synspunkter han tidligre har luftet. Men rendte sig jo også nogle gevaldige staver i livet sidste år

@ Torben Petersen: "Som udviklingen går, vil vi i en ikke fjern fremtid (20-25 år) med tilstrækkeligt udviklede og udbredte computere, langt bedre og mere effektivt kunne drive en planøkonomi end en kapitalistisk økonomi" .
Kunne du uddybe det lidt nærmere?

Jesper visse folk gjorde mange tåbelige ting i fortiden. Men hvorfor skyde på Holmsgaard idag - hun var mig bekendt ikke dengang så t¨belig som fx Bent Jensen der flirtede med Mao og Stalin i sine yngre dage. Jeg oplevede da hun gik ind i SF og deltog i flere møder med hende, hun hører idag til den gruppe i SF jeg selv ligger nærmest. Når folk skyder på hende, og ikke på Blüdnikow eller Bent Jensen idag, så er det for mig at se ikke andet end et slet skjult forøg på at klassificere SF som et rabiat antiodemokratisk stalinistisk part i fåreklæri - det har intet hold i virkeligheden.

"Der er trængsel ved håndvasken, hva'?. - Både måde mht. højre og venstre hånd..."

Jeg tror ikke der er speciel trængsel ved nogen håndvask. Det er bare sådan en ørkesløs diskussion, der som Blüdnikov selv nævner har varet i 15 år eller mere og som Blüdnikov bare forplumrer. Hans mål er mere en generel dæmonisering af venstrefløjen og al venstrefløjstænkning end et egentligt forsøg på at finde ud af hvad der skete. Det er sikkert rigtigt at der var en kamppræget retorik og noget voldsromantik på visse dele af venstrefløjen men til syvende og sidst holdt man sig jo på måtten. Så det er jo ikke rigtigt, at det var sådan en fed gang voldsforherligelse der automatisk gør hele venstrefløjen til medskyldige i de ting som Blekingegadebanden foretog sig. Man var sikkert også nogen gange halvapologetisk, hvor man burde have været mere klar i mælet men det er jo ikke det samme som at man var ukritisk overfor de forskelige socialistiske styrer. Venstrefløjen blev jo netop opsplittet bl.a. på baggrund af en kritik af forholdene i Sovjetunionen. Når man på nogen dele af venstrefløjen var fascineret af Mao's Kina var det jo netop fordi man mente at se en virkeliggørelse af den rigtige socialisme i modsætning til det der skete i Sovjet, Det var venstrefløjen jo ikke alene om og det var vel i virkeligheden først efter Mao's død, at sandheden om forholdene i Kina kom frem.
Når det så er sagt så syntes jeg ikke man på venstrefløjen har været særlig god til at gøre sit politiske testamente op. Det virker ikke som om der har været en særlig systematisk diskussion af om der evt. kunne være noget potentielt undertrykkende i de midler og de samfundsmodeller man selv foreslog, som alternativ til de kapitalistiske samfundsmodeller. Det er sådan noget der er kommet underligt sidelæns ind, samtidig med at man har forsøgt at restituere sig ved at gøre miljøet til en mærkesag man kunne slå sig op på. Man har også indtrykket af at nogen af de gamle venstrefløjspartier blev styret ret hårdhændet og at det inkluderede en del psykisk vold. Så der er da sikkert stadig nogle skeletter i skabene, men det er altså ikke noget der over en bred kam, gør venstrefløjen til medskyldig i 100 millioner menneskers død og som nu og i al fremtid invaliderer al venstrefløjskritik af samfundet.

Fin gestus af Information, at lade en af sine mest mavesure kritikere komme til orde i avisens spalter. Man kan så få syn for savn for at manden ikke har flyttet sig en tomme, men er lige så proportionsforvrængende som da han skrev for Weekendavisen. I øvrigt sagt med al respekt for, at han har stået på Blekingebandens liste. Det må ikke have været en behagelig opdagelse.

Bent Blüdnikov er tydeligvis offer for en (manisk?) besættelse af venstrefløjen.
og hver gang han rykker i felten er han sikker på en masse negativ opmærksomhed fra venstrefløjen og en masse positiv fra den smalsporede del af højrefløjen.
måske man skulle lade være at nære hans indre ild?
han kører jo tyudeligvis i samme rille og insisterer på, at hans udlægning af verdens situationen er den eneste rigtige. (som i sin tid de rabiate venstrefløsjsfolk)
Det må jo være hans eget indre opgør, der faktisk ikke er blevet gjort færdigt, men så sendes ud i offentligheden, maskeret som tilhørende "dem og dem". det er Jer, det er galt med!! (ikke mig)
sædvanligvis er verden noget mere kompleks.

Anne greate holmsgaard var vel i højere grad anti-zionist end anti seminist. Det første er en meget snævre betegnelse end den sidste og vel mere rammende?.

Jeg tror i det hele taget der mangler en slags selvransagelse på den yderste venstrefløj, men at slå folk over en kam, skal man selvfølgelig altid være påpasselig med. Som der også er blevet nævnt tidligere, har man sikkert først vist om MAO*s uhyggeligheder efter hans død. Det mener jeg, at Jung Chang (Mao) viser i sin bog.
Når det er sagt er jeg jo nok en del yngrer end de fleste kommentatorer her, så der er en masse af det overstående jeg ikke ved noget om....Jeg overvejer dog stærkt at læse Koestlers bog hvis der er nogen som kan anbefale den!

Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal fortsætte denne "historiske" polemik? Om fem årtier vil der sikkert blive skrevet op og ned om, hvorfor Europa ikke forudså islamismens erobringer, der underminerede demokratiet. Eller hvorfor demokratiet tiltusker sig småbidder af alle politiske ideologier og religiøse 'ismer for at overleve.

Enhver "forsker" skriver og udgiver en lille bog, skriver en artikel, der passer ind i eget politiske skema. Hvor troværdigt kan en forsker egentligt være?

Jesper: "Hvorfor kan venstrefløjsfolkene aldrig sige undskyld, for Stalin, Lenin, Mao, Berlinmuren, Ungarn, Tjekkoslovakiet, Polen, Pol Pot, Ho, PFLP, Farc, RAF, Brigado Rosso, Blekingebanden m.v. "

Måske fordi den langt overvejende del af venstrefløjen ikke har noget at ndskylde i så henseende, fordi de også dengang tog afstand fra enhver form for totalitarisme.

Bent Blüdnikow har selvfølgelig ret i det han siger.
Men man fortrænger jo gerne, hvad man ikke bryder sig om at huske.
Når jeg tænker tilbage på Maos ”lille røde” - som jeg da med stor fornøjelse læste og rendte rundt med. Hvordan jeg opfattede Fidel Castro som et forbillede for den tredje verden - jeg fik i flere år sendt propagandamateriel fra Cuba. Hvordan jeg var med til at råbe Ho, Ho, Ho Chi Minh foran den amerikanske ambasse til Vietnam-demonstration. Og jeg kunne blive ved.
Jeg - og masser andre - undtagen selv følgelig de bloggere her, som helt klart kunne skelne forskel den gang, og derfor aldrig dummede sig, og som kan huske lige så tydeligt, hvad de gjorde og tænkte dengang. Ja, så indrømmer jeg gerne, at jeg dummede mig eftertrykkeligt og løb gladelig med dengang. Det samme gjorde man på Informations redaktion, kan jeg bevidne. Jeg oplevede det selv som praktikant på redaktionen i halvfjerdserne. Men selektivt hukommelsestab er jo ikke ukendt. Det er bare så ynkeligt...

Jesper
Det meste af det der siges om modtsandskampen er en gang efterrationaliserende sludder.

Unge mennesker er sjælden så fremsynede og gennemtænkte som man ynder at fremstille dem senere. Jeg ønsker ikke på nogen mpåde at tage noget ære fra dem. Jeg selv mistede en af de mennesker der ville have stået mig nærmest om han havde levet længe nok, på det der alter. Istedet måtte familien nøjes med den årlige hædersgave.

Men det var sjældent visdom og udsynd der drev folk ind i modtsndskampen. Det var i vidudtrækning uigennemtænkte følelser, ebventyr og en god portion recklessness der gjorde folk til modstandsfolk. Det er det der er brug for i sådanne situationer. Næste gang du går en tur på Ryvangen, bør du tænke på hvor stor en del af modstandsbevægelsen der var medlemmer af kommunistpartiet og på anden måde tilknytte venstrefløjen. og hvor mange der havde andre og tilsvarende ekstreme synspunkter. De fleste af dem der ligger der ville - hvis du kunne trække dem op fra gravene og slå en sludder af - reflekterer disse synspunkter. Mre end det, havde medlemmerne af Blekingebanden været så heldige at være født 20 år tidligere ville de alle være blevet fejret som modtsandshelte idag, og de ville sikkert havde siddet der og sagt vise ting om den der fortid. Blekingebanden ville have været den perfekte modstandsbevægelses lomme - de havde alle de kvalitetter der skal til.

Virkeligheden er at man for overhovedet at gå ind i sådan noget som modstandskamp skal have en åre i sig som indeholder en god portion tankeløs dumdristighed - det man på engelsk kalder recklesness. Dem som faldt den gang var i vid udstrækning af samme mentale og psykologiske gebet som mange af dem der blev åhh så forbandet revolutionære og konspiratioriske i 1970erne. De var ganske enkelt bare unge ivrige naive og lidt dumme i forstand af uigennemtænkte. Jeg selv tilhørte den overforsigtige type som sjældent udrette noget stort og vildt når de er unge. Jeg ville sikkert ikke være blevet nogen god modstandsmand havde jeg været født de årtier tidligere. Min vej faldt derfor over i den mere moderate linie af venstrefløjen.

Det var ikke dyb omtanke og forsigtighed der drev værket på den yderste venstrefløj det var spontanitet, en god portion dumsmart naivitet og lignende. Øvig beskriver denne pskykologiske side på fremragende vis i sine bøger. Det er netop der han viser en indsigt, empati og mental styrke som en uddannet historiker som Blüdnikow desværre ikke besidder.

Der er brug for alle typer mennesker i et samfund, og nogle af de bedste typer opfører sig som idioter når de er unge og blir så lidt mere besindige hvis omstændighederne tillader dem at blive gamle nok. Det er derfor vigtigt at vi i fredeligere tider har en god efterretnmingstjenese som kan sikre at brushovederne kan vokse sig klogere uden at skade sig selv, andre eller deres lands og folks langsigtede interesser.

Det er den psykologiske side af sagen, tilbage er så den politiske. Her er det selvsagt vigtigt at venstrefløjen reflekterer over fortiden og prøver at lære af den. Men de fleste har desværre travlt med at bortforklare og endu flere hiolder kæft.

Hvis du jesper satte dig ned og studerede udtalelser af borgerlige politikere i perioden fra 1920 til 1939, det har jeg gjort, som de stod i pressen, og i filketings referater, så ville du blive rystet i dein grundvold. Langt flere end man bagefter ville indrømme - var fascineret af diktauret i syd - det var ikke kun men dog ofte især de unge brushoveder ii venstre og konservative der var slemme. Dem som senere blev besindige politikere. Tror du de gik rundt og gjorde offentlig afbigt senere. Har du bemærket at der var tale om stor selvransagelse blandt disse. nej du - de var så heldige at de kunne begrave det hele i besættelsestiden - og så lege vise mænd efter krigen, men en større del end vi bryder os om at tænke på, meldte sig til Frikops Danmark.
(jeg er faghistoriker)

Willy - studer valgresultaterne fra perioden - de viser venstrefløjens virkelige styrke.

Tag så også og læs information i den periode. Der var da megen brushovedsnak, men basalt var fornuften og omtanken det der kom ud i lederne. At man i de år fantaserede lidt vel rigeligt i at revolutionere og ændre alt skal ikke være nogen til last. Men der var sgu ikke ret mange der bekendte sig til de reaktionære sider af den globale venstrebevægelse, de fleste var frihedselskende fritænkere som i perioder gjorde sig en masse illusioner om Kina og Ho - havde man sendt dem på opdagelsesrejse - ville de være kommet tilbage i desillusioneret tilstand. .

Willy Johannsen og Jesper, hvis I har noget at sone fra Jeres ungdom, så er det vel Jeres egen sag at få det gjort, men at pådutte f. eks. mig, at jeg skal sige undskyld for en hel masse, som jeg endog demonstrerede imod. Det kan jeg altså ikke begribe.
Man mærker det som en form for revselsesret, som I tiltager Jer. Og med hvilken ret?
Bent Blüdnikov har opfundet et skinproblem, et cirkusnummer, og det giver ham circusdirektørstatus.
Kunne vi ikke få bare et enkelt nyt nummer i manegen, f eks at alle, der stemte på CD undskylder, fordi Erhard støttede apartheidstyret i Sydafrika.

"Måske fordi den langt overvejende del af venstrefløjen ikke har noget at ndskylde i så henseende, fordi de også dengang tog afstand fra enhver form for totalitarisme."

Ja, med samme strækmarcher og samme røde symboler. Vensterfløjen er totalitarisme i sig selv.

Torben Petersen:

"Vil man sammenligne ofrene for den virkeliggjorte kommunisme, med ofrene for den virkeliggjorte kapitalisme, må sammenligningen naturlige løbe over begge bevægelsers levetid, og ikke kun i perioden fra 1920-89 som forsøgt af BB.

Men det er jo blot en historisk debat. Som udviklingen går, vil vi i en ikke fjern fremtid (20-25 år) med tilstrækkeligt udviklede og udbredte computere, langt bedre og mere effektivt kunne drive en planøkonomi end en kapitalistisk økonomi, og dermed løse de problemer Mise og hayek påpegede i deres samtid."

Til det første: man kunne også bare erkende, at der ikke var tale om "virkeliggjort kommunisme", men en art undertrykkende superbureaukratisk centralistisk statskapitalisme - og misbrug af Marx. Det er lidt spøjst at at høre folk fra Kommunistisk Parti og APK tale om systemerne i øst som om, at sammenbruddene intet havde at gøre med, at den såkaldte kommunisme, man troede, man havde udviklet, simpelthen var bundkorrupt og ubrugelig.

Til det andet: hvad mener du med det med computerne? Kan du uddybe? For computere er da allerede så højtudviklede, at økonomi og planlægning mere er et spørgsmål om menneskelig intelligens og politisk vilje.

Bortset fra det, så tror jeg du har ret, når du forudser en fremtid med et vist omfang af planøkonomi. Jeg tror faktisk slet ikke, vi kan undgå at vende os mod en grad af planøkonomi, hvis vi skal have en chance, når befolkningstilvæksten og den globale opvarmnings konsekvenser for alvor sætter ind. Jeg tror dog ikke det i givet fald vil komme til at minde særligt meget om marxistisk-leninistiske politisk økonomi.

Janus:

"Ja, med samme strækmarcher og samme røde symboler. Vensterfløjen er totalitarisme i sig selv."

Strækmarcher ser muligvis lidt fjollede ud, men det er altså god motion. Jeg strækmarcherer hver morgen til S-toget. Derpå strækmarcherer jeg fra kupé til kupé og reciterer fra Maos Lille Røde for mine medpassagerer. Det er en glimrende måde at starte sin dag på.

Simon

Eller også venstrefløjens moralrelativistiske idioti imod dem selv: Alle er lige i socialismen, det er bare en anden form for lighed. Den virker hver gang, de er rummelige. Langt de fleste af dem beskytter socialismens utopia uden at have læst så meget som en eneste strofe af Karl Marx' "Das Kapital".

Ja Janus - og alle dem der stemmer til højre for S er selvfølgelig nazister - sådan mere ller mindre - det ved vi alle. De er i alle tilfælde ansvarlige for all fascisme

Janus - jeg anede ikke, at 'Das Kapital' var udkommet på verseform (strofe).
Det skulle da ellers nok gøre den mere populær :-)

Spøg til side. Langt de fleste af dem der stemmer Venstre har sikkert heller ikke læst Adam Smith. Hvis de gjorde ville nogle af dem sikkert undre sig over, hvilken sørgelig forfatning de liberale idéer er endt i....men det er også bare historie: Liberalismen døde i skyttegravene under første verdenskrig - et af de storstilede kapitalistiske blodbade, som Blüdnikov helst vil overse.

Finn Ejner Madsen er psykolog Jacob, ikke psykiater, det sagt uden at jeg ønsker at give nogen yderligere kommentarer, men jeg har sgu altid synes at manden var lidt gal, men det skal der jo også være plds til. Men hvis du blev antipsykiater på grund af Madsen så var det det forkerte grundlag. I øvrigt mener jeg ikke sceintology er noget alternative til videnskab, men det er en anden sag

Ok kan se at du skrev psykolog først, men han kan ikke som psykolog arbejde som psykiater.

Iøvrigt er og var Finn ikke venstrefløjen, han representer4edde sgu aldrig andet end sine egne gale tilstand - hvori venstreorienteringen kom ind - andet i ord og attityde - ved jeg sgu ikke

Blüdnikow, der i starten af 1980'erne huserede i DKP- og BZ-miljøerne sammen med den Moskva-skolede Flemming Rose, argumenterede for at forbyde en film om tyske krigsflygtninge i Danmark, der blev nægtet lægehjælp, med henvisning til, at jøderne havde fortrtinsret til sympati, og at det ville være farligt at gå for meget op i de 12 mio. civile tyskere, der omkom under 2. Verdenskrig. Det blev ganske vist ikke sagt direkte, men meningen var klar nok (Deadline for to-tre år siden). Kan være, at Flemming Øvig også relativerer Holocaust ved at holde sig for meget til andre emner i sine bøger.

Peter Øvig Knudsen, naturligvis - undskyld.

Der er total, og jeg mener total, ytringsfrihed i Danmark - Danmark er VERDENSMESTER I YTRINGSFRIHED - det har Verdensbanken selv sagt!

Den VIGTIGSTE AF ALLE FRIHEDER er Ytringsfriheden. At Flemming Rose blev frataget (muligheden for at få) Cavling Prisen er intet mindre end en skandale!!

Vi kæmper for Ytringsfrihed og kvinders rettigheder i Afghanistan!

Jakob Schmidt-Rasmussen

hvofor tog dine forældre ikke selv opvasken. Det var dem, der havde lukket fjolset ind.

Men nu vi er ved bodsgang: ville det så ikke være på sin plads at bede det danske sygehusvæsen gøre bod for at ansætte Finn Einar Madsen til at tage sig af forsvarsløse patienter.

Ristinge:

"Næste gang du går en tur på Ryvangen, bør du tænke på hvor stor en del af modstandsbevægelsen der var medlemmer af kommunistpartiet og på anden måde tilknytte venstrefløjen. og hvor mange der havde andre og tilsvarende ekstreme synspunkter. De fleste af dem der ligger der ville - hvis du kunne trække dem op fra gravene og slå en sludder af - reflekterer disse synspunkter. Mre end det, havde medlemmerne af Blekingebanden været så heldige at være født 20 år tidligere ville de alle være blevet fejret som modtsandshelte idag, og de ville sikkert havde siddet der og sagt vise ting om den der fortid. Blekingebanden ville have været den perfekte modstandsbevægelses lomme - de havde alle de kvalitetter der skal til."

Jeg er sikker på, at mange palæstinensere er Blekingegadebanden evigt taknemmelige og anser de fyre for at have gjort store ting i modstandskamoen mod besættelsesmagten dér. Ligesom vi med god samvittighed kan stå i Ryvangen og sige et tak imod de stumme faldne.

Det er nemt nok for os, der lever i sikkert og frit at sætte en inkvisition igang. Og selvfølgelig skal fortiden sguda revses, de dumme og blinde fejltagelser skal kritiseres og aldrig gentages. Men uanset de politisk sekteriske febervildelser og flirten med totalitære systemer, så må man altså skille tingene lidt ad og ikke forfalde til decideret pøbeloverfald på alt og alle i den periode, som Blüdnikow og visse nærværende debattører.

Det var ikke Godtfred Appel dialektik, Pol Pot agrikulturel bonderevolution og persondyrkelse af Onkel Josef det hele. Og det var da sle ikke dræbte politimænd det hele. De ting var perifære tendenser. Der foregik også vigtige internationale solidariske kampe. Solidaritet med det palæstinensiske folk skal man da være en pro-zionist for at kunne tage afstand fra. Eller hvad med de latinamerikanske frihedsbevægelser i 70erne og 80erne, hvis det i hstoriens kontekst skulle falde ind under forkerte politiske valg, ja så har man de facto valgt side med de højreorienterede antidemokratiske og ofte USA-støttede militærjuntaer og diktaturer.

Jeg mener bare, det er da åbenlyst for enhver, at Kommunistisk Arbejderkreds var sekteriske og Gotfred Appel mest af alt var nyreligiøs sektleder. Ligesom de mange små K-fraktioner, der skændtes indbyrdes om det nu var Mao eller Hoxha der havde ret, i dag ikke kan bidrage politisk med meget andet end et absurd teater, der hører en bestemt historisk epoke til, en tid hvor man endnu ikke forstod omfanget af fejl og forbrydelser derovre bag jerntæppet.

Men for pokker da, langt de fleste mennesker mente det godt i al deres naivitet. Det er vel menneskeligt at tage fejl. Og udover den dræbte politimand i Købmagergade, så var det småting, der kom ud af de store vilde feberdrømme på negativsiden.

Pointet i mit sludder må være, at det er godt og vigtigt at få udpeget hvor og hvad, der gik galt. Det bidrager Øvig Knudsen glimrende med. Men den her selvretfetfærdige skueproces med krav om at folk skal gå bodsgang og rense deres sjæl for fortidens synder (og helst blive borgerlige) er sgu bare en kontrarevolution. Der var selvfølgelig aldrig nogen der kom til at dingle i lygtepælene i 70erne, men mange blev kritiseret sønder og sammen. Det er stort set det samme der foregår for tiden med modsat fortegn.

Den borgerlige højrerevolution har tydeligvis mindst ligeså meget behov for at udstille, pine og afgrænse deres politiske modstandere. Bent Jensen og Blüdnikow er de nådesløse og stadigt blindt overbeviste forhørsledere. Det er payback, og det skal gøre ondt og det skal udstilles i en pervers gabestok.

Problemet er så bare, at jo mere tommeskruerne strammes, des mere trods og tilsvarende mindre selvransagelse vil der komme ud af det. Ligesom jo mere man massedæmoniserer muslimer, des flere vil radikaliseres. Det er simpel psykologisk logik.

Så hvad med at slappe en anelse af, Blüdnikow?

Ps. Jeg citerer dig, Ristinge fordi jeg er meget enig i det citerede, egentlig ikke for at mit indlæg er rettet specielt til dig.

Finn Einar Madsen kom til at være et symbol, fordi han tog talerstolen på Universitetet. Derudover gjorde han sig vist ikke gældende i større sammenhænge.

Men nu vi er ved bodsgang, så kunne man passende bede Bent Blüdnikov om at åbne det andet øje og med sit ransagende blik finde alle de positive sider af venstrefløjens aktiviteter.

Det er ok Simon, du skulle høre Chalmers Johnson ved lejlighed, du ville finde det interessant.

Jesper, jag har ikke glemt noget som helst hvad DKP angår, jeg anså altid det parti for Moskvas forlængede arm.

Men det er nonsens at de elskede Hitler, det har intet med virkeligheden at gøre. Stalin indgik en forbryderisk pagt med Hitler, han gjorde sig en masse illusioner, men var glad fo sin del af Polen, DKP opførte sig lydigt, men mange rumlede privat og jeg tror de fleste var glade for at blive fri for byrden.
Hør, jeg har ingen intentioner om at forsvare DKP eller dets medlemmer, omend der var naive og gode folk der, ligesom der også er naive men gode folk blandt de borgerlige (det var en joke den).

Nord og Sydvietnam var én nation, du kunnelige så godt spørge hvad Københavnere skal i Jylland (der er der sgu osse jyder der spørger sig selv af og til). Beklageligvis var Ho ikke bare en national leder han var også tilhønger af Stalinisme, og beklageligvis opførte både franskmændende og ikke mindst amerikanerne sig så tåbeligt at de Hos helte status bare voksede og voksede, og det er altså ikke andre mennesker opgave at bestemme hvad for et politisk system man skal lave under. Så vil jeg i øvrigt tilføje at Vietnam faktisk er blevet et langt bedre og friere land under det styre end jeg havde forestillet. Det er ikkke bare noget jeg siger jeg har enkelte venner der er vietnamveteraner som har været der på genbesøg og som glædede sig over at det gik bedre end også. de havde forestillet.

Men Jesper jeg synes du burde prøve at forholde dig til det svar jeg først gav dig, det var nøje overvejet og er min assesment om du vil som historiker. Det der imponerer med ved Øvig er at han fanger det mentale og psykologiske element både i sine bøger om besættelstiden og nu her om Blekingegadebanden. Den dimension har inet at gøre med venstre og højre politik eller politik overhovedet, Det er det som Øvig fatter men som folk som Blüdnikow og Bent Jensen ikke forstår overhovedet. Den har derimod alt at gøre med ungdommelig eventyrlyst, drømme om ultimative svar og så en masser dumdristighed. I 1960erne var det også stærkt farvet af en omsiggribende desillusion hvad USa angår. En desillusion som var affødt af Kennedy ok King mordene, og Vietnamkrigen og som æggede til at søge ultimative svar på den yderste illusionsrige venstrefløj. I en anden periode ville mange af de samme typer bevidstløst have meldt sig under fanerne hos fascister eller meldt sig som frivillige i en eller anden tåbelig krig.

Rigtige politiske overvejelser komme først sent i livet hos de fleste mennesker.

Fin Ejnar Madsen er allerhøjest et symbol, og den venstrefløj du også tenderer mod af blæse op i overdimension og betydning - den venstrefløjs reelle indflydelse lader sig bedst måle i meningsmålinger og folketingsvalg og ikke ved dens råben på gader og universiteter.

Virkeligheden er at den ekstreme venstrefløj - je selv DKP og VS - stort set var uden for al reel indflydelse. Når det blæses op nu er det fordi de borgerlige kulturkæmpere ønsker at holde Socialdemokartiet uden for indflydelse og ønsker at indføre minimalstat af bagvejen

Jeg gentar - de enste der var en reel fare for demokratiet i Danmarkj i de sidste 170 år var kræfter på højrefløjen - ikke dem på venstresiden

Man kan jo i hvet fald konstatere, at noget gik helt galt, når hovedparten af nationens yngre intelligentsia, var til falds for åbenbare totalitære ideologier.

Først tilbad de Sovjet, så var det Cuba, Kina, Cambodia, Jugoslavien og sidst var det gud hjælpe mig Albanien, det tætteste Europa kommer på en failed state.

Samtidig lykkedes det i årtier, at afspore den demokratiske debat og udvikling i Danmark.

Det forekommer mig stadig som en gåde, at det kan have været mere sturent, at være medlem af DKP, KAP eller DKP/ML end det var at være medlem hos Jonni Hansen.

Og nu vi arbejder på Bent Blüdnikovs bodsgang.
Jeg synes, han skal se på de områder, hvor han faktisk tager fejl mht venstrefløjen.
det kan vi andre jo se, men det kan han ikke selv.
og når nu det er dét med at tage fejl, der er hans store emne. Så ligger den da lige til højrefoden,
Gør op med dig selv, Bent . Tag fat om din egen vildfarelse.
Hellere i går end i morgen.

Ristinge, jeg køber din "assessment" tanke, men så forklar mig, hvorfor venstrefløjs-folkene stedse falder for totalitære regimer! Nu islamismen... Hvorfor vælger de for eksempel Asmaa, og ej somaliske Ayaan som skytshelgen...

Hvad Mao skulle i Tibet undrer fortsat, jeg forstår, at Vietnam er et land, vel som Korea, der jo er adskilt i et Nord og Syd...

Jeg boede i fem år i Nordirland i begyndelsen af 70´erne, i en guerillakrigs-lignende tilstand, der var ingen venstre/højrefløj, men en kamp mellem dem der havde jord, og dem der ingen havde (katolikkerne måtte ikke eje jord, og kun dem, der ejede jord, kunne stemme ved valgene!). Gerrymandering blev det kaldt.

Jeg har ikke fulgt med i alt som du, mine forældre havde frabedt sig Jyllandsposten indenfor husets fire vægge pga holdningerne i 30´erne.

Hvad er forskellen på en faghistoriker og en historiker?

Jesper Skade

" forklar mig, hvorfor venstrefløjs-folkene stedse falder for totalitære regimer"

tag lige og læs alle disse indlæg en gang til.

realiteten er, at meget få faldt for det. Og spørg dem, hvorfor de gjorde det.
ikke alle os, der ikke gjorde

Kim Vibe mener at...

'hovedparten af nationens yngre intelligentsia, var til falds for ...Sovjet, Cuba, Kina, Cambodia, Jugoslavien og ...Albanien, ...'

Det holder heller ikke vand, det var ikke hovedparten. Men det er da rigtigt at mange søgte et alternativ og også at de var nysgerrige og ville vide mere om hvad der reelt skete i bl.a. de lande. Det er også rigtigt at de var nysgerrighed hvad marxisme, anarkisme, trotskisme og lignenede ismer havde at byde på.

Men det ændrer ikke ved det faktum at det stadig var et mindretal der ukritisk ofrede sig på bestemte altre -

igen - studer meningsmålinger og og valgresultaterne fra dengang,

Hvor stor indflydelse og hvor mange det var der for alvor troede på den slags kan læses her bedre end noget andet sted.

SF forblev det største parti på en generelt - lille - venstrefløj. En venstrefløj som generelt (det gælder også SF) var uden for indflydelse i hele perioden. SF var inde og pille lidt et par gange, det var det hele.

Jeg var selv lidt fascineret af Trotskisme i perioden flirtede lidt med VS og RSF, men min fundamentale tro på demokrati holdt mig fra at melde mig ind selv i VS, for der var i mine øjne for mange (om end de var i mindretal her også) med vanvittigige og i visse tilfælde udemokratiske forestillinger.

Jeg var derfor i SF i 70erne og 80erne. Der var da folk i SF der mente at der måske var et eller andet i Jugoslaviske og andre modeller og erfaringer der kunne bruges til et eller andet. Der var ogå en enkelt sovjet meddeler eller to her og der (et par gamle DKPere havde fået besked fra Mosva om at følge med Axel ind i SF for at spionere. Russerne forstod ikke at der ikke var den slags behov og at de bare kunne komme til møderne som alle var åbne, hvis de ville vide noget. Der var sikkert også folk fra efterretningstjenesterne. Men det var ret vanvittigt i SF. Alt var åbent og tilgængeligt og superdemokratisk i SF. Langt mere åbent og demokratisk i øvrigt, end i noget andet politisk pari representeret i folketingeti. Demokratiet var trods alt også ret stærkt selv i VS fra alt hvad jeg ved af.

Medlemmer som ikke troede på politisk pluralisme og demokrati - blev ikke mange dage og uger i SF - det var jo det man blev kritiseret for at de yderste og vanvittige små-grupperinger.

Virkeligheden er at SF i hele perioden stod solidt plantet på demokratisk grund. og det forblev det enste parti på venstrfløjen med nogen reel indflydelse . Det var også det parti der havde flest tilhængere på de højere læreanstalter, selv om der da var uforholdsmæssigt mange VSere i perioden. Men det alle taler om er en kort periode mellem 1969 og 1976. FRa slutningen af 70erne var alle til bevægelser tilvenstre for SF på vej nedad, kun DKP havde en lille trofast skare som elske fælldparken og mødte talstærkt op. SF var fra da det parti der i tiltagende grad samlede op på resterne af dette 'venstrefløjs-boom' alle taler om. Det var sgu en parantes, men der blev brugt en masse kræfter på marxisme studier, og det var igenden ikke så galt, det var ret god hjernegymnsatik det.

I 80erne nåede SF op på 15 20 procent i meningsmålinger, lige som idag. Det er det tidspunkt hvor venstrefløjen var stærkest, den indflydelsesrige del af den altså. Det er realiteterne bag det her hyleri. Der var en højtråbende men lille gruppe af folk til venstre for SF som aldrig fik ret meget indflydelse og enkelte som i deres frustration lavede sådan noget som det i Blekingegade. Men de taltes i 10ere. Mange af dem til venstre for SF var lige så gode demokrater som dem i SF, bare vildførte ( i mine øjne) og i overdreven grad optaget af enkelt-emner som holdt dem væk fra det eneste store venstrefløjsparti.

De folk der tales så meget om var og forblev en lille frustreret flok der råbte op. Det her med den store indflydelse og ideen om at størstedelen af venstrefløjen var engageret i knæfald for totalitær og antidemokratsk tankegang er komplet nonsens.

SFere i strækmarch - ta jer nu lige sammen hva....lol...end ikke VS falder ind i den kategori. Det var noget andet med DKP - men se lige hvor store de var - de havde noget indflydelse i fagbevægelsen men ikke noget der kunne måle sig med Socialdemokratiet- så er alt sagt om det

Jesper - det er et forsvindende lille mindretal du taler om. De fleste af os er bare mere tolerante end du måske synes vi skal være. Det har du din frihed til at mene. Vi er også et flertal på venstrefløjen der ser i øjnene at multikultur er en realitet der er kommet for at blive.

Aasma - vel jeg har ikke indtryk af at hun er andet end en relativt moiderat muslim mend venstreoreinterede tilbøjeligheder. Jeg har ikke problemer med at hun blivr stillet op eller at folk der nu har det sådan at de ønsker at bære tørklade kan være med og det´ltage i den politiske proces. Personligt ville der skulle noget meget ekstraordinært til for at jeg ville opstille og stemme på tilhyllede kvinder, Men det skyldes at jeg mener det sender et forkert signal og det er min personlige opfattelse. Men nogen gange - ikke mindst nå jeg læser tøklade debat hysteriet - er jeg sgu lige ved at ændre mening på det punkt.

De fremmede der kom er kommet for at blive, de har en anden kultur og klædedragt, og det bør vi respekterer ligesom de også bør respektere vores normer og livsform. Dem der kender mig ved at jeg ikke gir mig en tomme der.

Men de skal ikke blive danske - eller e´rette de skalæ bl.ive danske på deres måde, ikke på vores eller DFs måde. Det er det hele. Er der så nogen der kammer lidt over i sympati for palesinensere (som også jeg har sympati for) og andre, ja det er da da sikkert, men de er stadig i mindretal og det vil de bleive ved at være. De tegner ikke fløjen

Ristinge,

Der er ingen tvivl om, at det var et mindretal set i forhold til den samlede befolkning, men ud af de årgange, der gik ud af universiteterne samt de mellemlange uddannelser fra midten af tredserne til slutningen af halvfjerdserne, var det overvejende flertal langt mere venstreorienterede end befolkningen som helhed.

I de kredse blev man, så vidt jeg husker, stemplet som småborgerlig, hvis man stemte på SF.

Det var en meget stor del af landets daværende yngre intellektuelle, der røg helt ud af den totalitære tangent. Alene Vietnam bevægelsens dyrkelse af "onkel HO," svarer vel til, at folk i det danske politiske spektrum dyrkede talibanske mullaher.

Endvidere lykkedes det dem jo at dreje både SF, men især Solcialdemokratiet i en retning, der var langt mere rabiat end partierne havde været før eller siden, hvilket blandt andet medførte fodnotepolitiken.

Blekingegadebandens dom er vel også et bevis på, hvordan denne mentalitet gennemsyrede samfundet. De kunne sagtens være straffet kollektivt for politimordet, og det faktum, at de gav pengene til PFLP, hvilket i dag ville blive set som en skærpende omstændighed, ja terrorvirksomhed, blev dengang set som formildende.

Sider