Interview
Læsetid: 8 min.

Øvig-bøger mangler intellektuel refleksion

Vi må fortælle om den kinesiske Anne Frank for at forstå venstreradikalismens gerninger. Kun ved at inddrage venstreradikalismen på linje med højreradikalismen kan vi vurdere det 20. århundredes historie, siger Bent Blüdnikow, der kritiserer Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden for at være som en krop uden arme og ben
Som Bent Blüdnikow ser det, er det væsentligste budskab i forhold til Blekingegadebanden, at der var tale om en bevægelse og ikke bare 10 gale mennesker i en pervers afsides gruppe. Og det perspektiv mangler i Peter Øvig Knudsens bøger om banden, mener Blüdnikow. Billedet er fra en demonstration imod Vietnam-krigen foran USA-s ambassade i København den 28. april 1968.

Som Bent Blüdnikow ser det, er det væsentligste budskab i forhold til Blekingegadebanden, at der var tale om en bevægelse og ikke bare 10 gale mennesker i en pervers afsides gruppe. Og det perspektiv mangler i Peter Øvig Knudsens bøger om banden, mener Blüdnikow. Billedet er fra en demonstration imod Vietnam-krigen foran USA-s ambassade i København den 28. april 1968.

Erik Petersen

Kultur
16. januar 2008

"Der er stadig på Information et rodnet tilbage af det, man i mangel af bedre ord kan kalde venstre-fascismen."

"Det ser man, f.eks. når Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden eller bøger om Rote Arme Fraktion anmeldes, så rører man ikke ved avisens egen fortid."

"Der var jo, ved vi, langt ind i redaktionslokalerne på Information en fascination af både RAF og Blekingegadebanden. Hvor ved vi det fra? Bl.a. fra levende kilder som tidligere chefredaktører og journalister. Hvorfor tør avisen ikke røre ved det? Medarbejderne kan jo blot bladre de gamle numre af avisen igennem. Men når andre så bringer den beklemte fortid frem, så dæmoniseres budbringerne."

Der skydes med skarpt, når historikeren Bent Blüdnikow, kulturmedarbejder på Berlingske Tidende, fører ordet. Gennem snart 15 år har Blüdnikow været blandt frontfigurerne i et opgør med 1970'er-venstrefløjens trang til totalitarisme.

Forskningsbibiliotekar Morten Thing kaldte i et interview bragt her i avisen den 2. januar Blüdnikow for en både "dum og doven" historiker i modsætning til Peter Øvig Knudsen, hvis bøger om Blekingegadebanden var velegnede til "selvrefleksion" på venstrefløjen. Mente altså Morten Thing.

100 millioner ofre

Det med 'dum og doven' smiler Blüdnikow af og siger, at "det er da noget af det pænere, der er blevet sagt om mig igennem årene med debatten om venstrefløjen. Så i betragtning af proportionerne i, hvad vi taler om - som på meget kort formel er 100 millioner ofre for de totalitære styrer - så er det altså noget, der går langt videre end Things personlige opfattelse af mig," siger Blüdnikow, der var ansat som historiker på Rigsarkivet, inden han blev debatredaktør først på Weekendavisen, så på Berlingske Tidende.

"Men det er da fuldt forståeligt, at Thing og mange andre reagerer kraftigt, for det er jo følelser, der går dybt, som jeg og også andre kritiserer. Men jeg har hørt på den slags i snart 15 år," siger han.

"Det er en fortabelse af perspektivet, hvis vi dykker for dybt ned i de personlige opgør og den hjemlige danske andedam. I hvert fald bør vi altid have for øje, at den brutale virkelighed uden for landets grænser kostede menneskeliv og betød undertrykkelse, og at danskerne ikke er løsrevet fra den virkelighed. Men skal vi snakke om hjemlige forhold her og nu, så kan vi jo diskutere f.eks. Informations rolle. Jeg har nogle gange bl.a. i debatindlæg forsøgt at rode op i sagen og skrive indlæg om en nødvendig selvransagelse på jeres avis."

- Hvad skulle det handle om?

"Tilbage i 70'erne spillede Information - selv om det var en gammel frihedskæmperavis - en meget ulykkelig rolle, fordi avisen ikke blev et bolværk mod totalitarismen, men i stedet det stik modsatte. Der var selvfølgelig også demokratisk sindede mennesker på avisen, men desværre var der en drift henimod støtte til totalitarisme."

Som eksempel henviser Blüdnikow til, at da Mao Zedong døde i september 1976, udkom Information med sørgerand, mens avisens korrespondent omtalte det lokale kinesiske styre som et udtryk for direkte demokrati.

"Det var en ulykke, for den gang var Informations ungdommens avis med over 30.000 læsere. Så avisen styrkede altså fascinationen af totalitarismen."

Gemmer egen fortid

Den dag i dag er der ifølge Blüdnikow på Information "et rodnet tilbage af det, man i mangel af bedre ord kan kalde venstre-fascismen. Ganske vist er de gamle medarbejdere sikkert blevet klogere, men de ønsker ikke at afdække fortiden."

"Man kunne jo så håbe, at nye generationer af journalister på Information kunne overvinde fortiden, men desværre synes avisen i høj grad at ansætte åndelige børn af fortidens journalister. I hvert fald har avisen ikke haft modet til at tage fat i det allermest betændte."

- Og det sker stadigvæk efter din opfattelse?

"Ja. Når Peter Wivel skriver en bog om Rote Arme Fraktion, eller Øvig skriver sine Blekingegadebøger, hvorfor tager avisen så ikke det emne op? Der var jo, ved vi, langt ind i redaktionslokalerne på Information en fascination af både RAF og Blekingegadebanden. Hvor ved vi det fra? Bl.a. fra levende kilder som tidligere chefredaktører og journalister. Det findes, hvis man gider at kigge efter det. Men hvorfor tør avisen ikke røre ved det?"

"Jeg vil vove den påstand, at hvis man vil have et job på Information, så skal man ikke bevæge sig for langt uden for den såkaldt 'progressive' dagsorden."

- Og hvorfor er det så slemt?

"Der var langt flere ofre for venstreradikalismen end for højreradikalismen. Så dét er kernen, det er ikke bare en debat om nogle få danske medløbere. Og det er også derfor, at vi fører debatten," siger Blüdnikow og tilføjer:

"Det er selvfølgelig også for at mindes ofrene, ikke bare den jødiske Anne Frank, men også den sovjetiske eller kinesiske Anne Frank. Alle de, der blev sultet til døde eller blev kvalt med en plasticpose over hovedet. For bare fem år siden var en debat med dette udgangspunkt meget vanskelig, simpelthen fordi mange journalister og intellektuelle ikke brød sig om den."

- Hvorfor ikke?

"Det har til dels historiske rødder. Danmark var besat af nazisterne, mens ofrene for venstreradikalismen var alt for langt væk. Og så havde venstre-intelligentsiaen været med til at definere nazisterne som de onde, selv om forfattere som både Arthur Koestler, George Orwell og andre allerede i 1940'erne havde beskrevet, hvad der virkelig skete med Gulag osv."

"Vi led et voldsomt tilbageslag med 68-generationen og deres store march frem mod utopien. Alle tidligere erfaringer og alle erindringer blev med et snuptag skrællet af. Det er den store tragedie og samtidig også det store mysterium. Hvordan kunne det ske? I begejstringens navn blev erindringerne fra Sovjetunionen udgrænset, og det er dét, debatten handler om: Hvordan kan en ny ung generation - på trods af alt, hvad man vidste - så alligevel springe på venstreradikalismens vogn? I ønsket om at skabe det ideelle samfund bliver man parat til at bruge alle midler. I 1930'erne var det højrefløjen, i 1970'erne var det venstrefløjen. Og præcis derfor bliver debatten tit så ubehagelig, fordi venstrefløjens ungdoms prægning - som i egen forståelse er at forsvare de svage og skabe et idealsamfund - ikke nødvendigvis var sandheden. Den demaskering tilgiver venstrefløjen os aldrig, og derfor bliver budbringerne dæmoniserede."

Øvigs manglende viden

Og så til Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden. Blüdnikow medgiver, at Øvig-bøgerne "på mange måder er både velskrevne, væsentlige og krimi-spændende", men de "misser også noget".

Det, Øvig misser, er ifølge Blüdnikow bandens dybe forankring i den daværende danske venstrefløj.

"Efter min opfattelse var Blekingegadebanden udsprunget af tanker, der i bred almindelighed var på venstrefløjen. Partiet VS havde også kontaktfolk i PFLP, og det var interessant nok de samme personer, som Blekingegadebanden også havde kontakt med. Så Øvig misser dybden og især dæmonien, og derved bliver bøgerne en torso, altså en krop uden arme og ben. Det skyldes også en manglende viden om anti-semitismen på venstrefløjen," siger Blüdnikow.

Sammen med sin far var Blüdnikow opført på den særlige Z-file, som Blekingegadebanden samlede over bl.a. fremtrædende danske fortalere for Israel. Z-file blev udleveret til PFLP i Damaskus.

"Det var jo en regulær jødeliste. Og hvornår har der sidst i danmarkshistorien været jødelister? Det var under besættelsen, da de danske nazister fik fat i en medlemsfortegnelse over Det Mosaiske Troessamfund," påpeger Blüdnikow.

"Selvfølgelig kan man spørge, hvad f... rager det resten af den danske befolkning, at min far og jeg og en masse andre var opført på den liste? Mit svar er, at når man analyserer ligheder og forskelle mellem højre- og venstreradikalisme, så er en af de klare ligheder anti-semitismen," siger Blüdnikow og fortsætter:

"Her er vi virkelig inde ved et af de betændte områder, hvor venstrefløjen forarget vil protestere: Vi er da ikke jøde-hadere ... Men i 1970'erne var den nye anti-semitisme hægtet på den såkaldte anti-zionisme, som kan kaldes en stærk tro på, at jødiske kræfter var i tæt alliance med USA-imperialismen, og at jøder potientielt var reaktionens femte kolonne. I sidste instans var jøderne nogen, der skulle gøres op med, når revolutionen kom," forklarer Blüdnikow og henviser til, at den daværende formand for VS' Internationale Udvalg Anne Grete Holmsgaard i bogen Zionismens Israel anførte, at i det endelige opgør ville jøderne være at finde i de reaktionæres lejr.

Det gør stadig for ondt

"Hvad er der så tilbage i 68-generationens tro på, at man som en ny ungdom repræsenterede godheden og et kommende idealsamfund, hvis denne bacille i form af anti-semitismen også var en del af ungdommens synder," som Blüdnikow spørger.

"Peter Øvig Knudsen forstår ikke i sin fulde udstrækning, hvad antisemitisme er. Tværtimod lader han den såkaldte 'stemme', altså et af bandemedlemmerne, sige i bind to, at de sørme ikke havde noget imod jøder. Vi ved, at banden havde et kvindeligt medlem, som arbejdede som sygeplejerske på det jødiske plejehjem Meyers Minde i Krystalgade. Hun var der for bedre at kunne følge med i, hvad der skete i den jødiske menighed. Men det får vi ikke at vide i Øvigs bøger. Og han lader stemmen sige, at listen til PFLP i Damaskus skam ikke var farlig. Selvfølgelig var den det."

- Hvad skulle Øvig i stedet have gjort, synes du?

"Bøgerne mangler intellektuel refleksion over, at det overhovedet kunne komme så vidt. Derfor bliver bøgerne, som jeg ser det, kun en torso. Hvorfor nævner Øvig ikke, hvad f.eks. VS og KAP mente og gjorde og ville?."

- Nu handler bøgerne jo om Blekingegadebanden, ikke om VS eller KAP?

"Det væsentlige budskab er, at vi har at gøre med en bevægelse og ikke bare 10 gale mennesker i en pervers afsides gruppe. Disse ekstreme tanker blev delt af mange på venstrefløjen - ikke blot i Danmark, men i Europa - og i sin seneste bog om Rote Arme Fraktion har Peter Wivel jo netop gjort meget ud af RAF's antisemitiske synspunkter. Efter min opfattelse er det alt, alt for nemt bare at beskrive Blekingegadebanden som nogle ekstremister, hvis tanker i øvrigt ikke fandt grobund i den pæne del af venstrefløjen."

"Vi har jo set, at der skulle gå omkring en 6o år, før yngre historikere begyndte at pille ved det danske medløb under den nazistiske besættelse. Så måske bliver vi også nødt til at vente nogle år endnu på et opgør med venstreradikalismen. Det gør stadig for ondt."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Den dag venstrefløjen entydigt og ubetinget hylder Ayaan Hirsi Ali, evt. fra samtlige talerstole i Fælledparken d. 1. maj, har den genvundet sin troværdighed og moralske integritet.

Ho blev dyrket, fordi vietnamkrigen var "Davids kamp mod Goliath", og sympatien nu engang altid har ligget hos David.

ja, men det samme kunne man jo sige om Osama og hans panislamistiske bevægelses kamp mod den vestlige verden.

En ting var, at Vietnam bevægelsen ønskede tropperne hjem og en afslutning på krigen, noget helt andet er dyrkelsen af den totalitære fjendes leder.

Bevægelsen radikaliseredes i en helt urimelig grad og var ikke klar til at skille snot og skidt for sig, hvilket var guld for russerne, der ikke var sene til at finansiere den urolighederne.

Vibe
Det er rigtigt at venstrefløjen som helhed ofte er stærkere på læreanstalter og blandt journalist studerende.

Årsagen er som jeg ser det ret enkel og skal findes mere i udviklings ogf menneskelig psykologi end rigtig politik. Når man er ung er man mere følsom og imødekommende over for de vi kalder 'the underdog' vi er også mere idealistiske og vil gerne se ændringer imod en mere humanistisk verden. En bedre tilværelse. Når man leder efter det er der sgu ikke meget at hendet på højre siden, de ligner sgu mest af alt kyniske bogholdere.

Det er for mig et positivt tegn ved ungdom og en naturlig udvikling som er med til at give udfordringer og skubbe samfundet fremad. At det så kan køre lidt af sporet - ja det har man så politi og efterretningstjenster til at holde øje med.

Når man så blive ældre, gå ind i erhvervslivet etc, bliver arbejdende journalist osv er det andre ting der melder sig. Synet på tilværelsen bliver mere nuanceret, mindre vækkelsespræget og somme tider melder der sig et stærkt element af kynisme. Nu vil jeg ikke begynde at trække på personlige oplevelser - men især politiske journalister er uhyggelieg, de starter ofte som idealister og ender tit som ekst´remt kyniske' typer og nogen for allehånde probelemer ikke mindst var alcohol et stort problem for enkete ikke mindst førhen.

Men de naive og religinssøgende som tit bliver kynikere - er ikke godt materiale for politisk arbejde. de er oftest ekstremister som unge og vælter frem og tilbage mellem allehånde kynisk poltisisk realisme senerehen.

Som jeg husker det var det især de mere urealistiske og naive folk der tenderede mod at være religionssøgere. Her mener jeg ikke nødvendigvis egentlig religion men tro på noget absolut og ultimativt. For mange af de unge som følte at de blev ladt i stikken af mordene i USA og af umoralsk krigsførelse i Vietnam, leverede venstrefløjen studier varen. Her kunne man finde en slags erstatning for gud, paradis, jesus og ikoner, og de kastede sig over det i den ånd samtidig med at de overbeviste sig om at de ikke var spor religiøse, men derimod marxister, maoister og hvad ved jeg - i virkeligheden var det religiøs vækkelse som til forveksling lignede tilsvarende bevægelser i fortiden og andre steder. Da festen slutte de gik mange da også over i egentlig religion.. Men for mange unge religionssøger i den periode vi her taler om leverede vanstrefløjen varen. Der var det hele, paradis forestillinger, ikoner, guder lærde bøger - you name it

Men når vi taler om reel politisk indflydelse så var den meget meget lille. Men en del af de typer nåede at gøre studietiden ubehagelig for en del senre borgerlige ministre har jeg bemærket, og så kommer proportionsvorvrængningen ind i billedet, pludselig bliver det jeg oplevede den og den dag lig med hele verden. Desuden er den periode og især myterne om den periode meget anvendelig når det gælder om at rulle nogle af de kulturpolitiske ting man ikke kunneli af vejen og så i øvrigt forsøge at inddæmme og forhindre især Socialdemokratiet i at genopstå som den største og regeringsbærende ledende kraft i det danske samfund. Der er tale om misbrug af historie med en bestemt politisk hensigt

"Den dag venstrefløjen entydigt og ubetinget hylder Ayaan Hirsi Ali, evt. fra samtlige talerstole i Fælledparken d. 1. maj, har den genvundet sin troværdighed og moralske integritet." Nej, Klauss, venstrefkøjens integritet kan kun bevares så længe man ikke "entydigt og ubetinget" hylder nogen som helst.

Henrik Plaschke

En gang risikerede man åbenbart at blive stemplet som småborgerlig, hvis man stemte på SF. Og nu har man åbenbart hverken troværdighed eller moralsk integritet, hvis ikke man entydigt og ubetinget hylder Ayaan Hirsi Ali. Kommisærernes tid er sandelig ikke forbi.

Ristinge

Nu tilhører jeg jo generationen, der voksede op som barn af denne venstrefløj med kollektiver og kommunistiske lilleskoler.

jeg oplevede gennem hele min opvækst en massiv inddoktrinering både hjemme, i den kommunistiske lilleskole, hvor vi gik i uniformer, i folkeskolen og senere i gymnasiet. Altsammen bibragt af mine forældres generation.

Min egenoplevelse af venstrefløjens indflydelse i 70,erne og 80,erne er måske derfor overdreven, men jeg oplevede det som et massivt pres, hvor alle andre holdninger blev anset for nærmest ulækre.

Store dele af lærebogsmaterialet var nærmest grinagtigt. Du kender formentlig den verdenshistoriske fremstilling, der hedder "Fundamental historie" eller undervisningsfilm, hvor en tegnet rotte fortalte om arbejderne, der var kanonføde for storkapitalen i verdenskrigene.

Stillede man kritiske spørsmål til materialet, fik man dårlige karakterer eller blev latterliggjort af lærerne. Derfor forstår jeg fuldt ud, de traumer, visse borgerlige politikere har fra den tid, og jeg tror endvidere, at venstrefløjens inddirekte indflydelse var større, end du tror.

Kim Vibe
Det lyder voldsomt ubehageligt, det, du har været ude for.

men problemet er ikke venstrefløjen, men fanatisme.
fanatisme kan benytte sig af enhver isme eller religion.

Jeg er enig i at fanatisme er problemet, men det er også derfor, at det undrer mig, at vi ikke har haft et moralsk opgør med den totalitære venstrefløj, som vi vel trods alt har haft med dens modstykke på højrefløjen.

Mens folk på den yderste højrefløj for livstid er blevet brændemærket af samfundet, besidder adskillige tidligere religiøse tilbedere af marxistiske afarter topposter rundt omkring.

Det giver mig en vis skepsis overfor det, som Ristinge kalder en lille indflydelse.

Der sidder rigtigt mange folk med en blakket fortid og ussel moral i topstillinger.

Kim Vibe, det er måske, fordi den totalitære venstrefløj altid har været så godt som betydningsløs i Danmark.

I øvrigt ligner din beskrivelse af din skoletid meget min egen 30 år før, bare med omvendt fortegn. Det var faktisk den skoleform, som størstedelen af venstrefløjen gjorde oprør imod. At nogle enkelte betonhoveder forsøgte at genindføre den med modsat fortegn, ændrer ikke dette - og det er også et faktum, at det er præcis den skoleform - bare med bøtten vendt endnu en gang - højrefolk arbejder ihærdigt på at genoplive i dag.

Det er lidt svært at se Asmaa som det store islamistiske uhyre, når hun bl.a. er den der smiler hjerteligt til fotografen, når hun får en kærlig omfavnelse af en transvestit. Men i øvrigt er der da stor skepsis over for hende på dele af venstrefløjen, inklusive internt i Enhedslisten. Så nogen skytshelgen-status har hun vel endnu ikke opnået som Jesper Skade ellers skriver.

Selv om Klaus Kristiansen og Henrik Plaschke måske ikke har bemærket det er der blandt mange venstreorienterede også respekt for den del af Ayaan Hirsi Alis virke, der handler om at slås for ytringsfriheden. Men derfra og til at "hylde entydigt og ubetinget" er der selvfølgelig et stykke vej.

Lidt mærkværdigt at venstrefløjskritikere her opfordrer fløjen til at genoptage ukritisk personkult. Jeg troede netop det var opgøret med den slags tendenser fra fortiden som venstrefløjen blev klandret for ikke at ville tage!

Som sagt, har jeg ikke oplevet den som betydningsløs. Selvi i dag er den jo langt mere velrepræsenteret og respekteret end den yderste højrefløj. Ungdommens vildfarelser, lad os kalde dem det, er ok, hvis du var medlem af KAP, der hyldede Pol Pot, men helt utilgivelige, hvis du hyldede Adolf Hitler.

Hvad skolen angår, kan jeg udemærket forstå opgøret med dele af tidligere tiders skole, men det gik bare alt for langt.

Jeg er absolut ikke tilhænger af den liberale skolepolitik. Den synes jeg nærmest er latterlig, men jeg hører nok til de "højrefolk, der gerne så tingene rullet tilbage i retning af jeres skole. Ikke fordi de spanskrør, den sarkasme og de socialt uretfærdige afgørelser, I berettiget gjorde oprør mod, skal tilbage, men fordi en vis karakteropdragelse er nødvendig for at skabe et godt skolemiljø.

De ting, I gjorde oprør mod, var jo også et udslag af klassesamfundet, der jo ikke eksisterer i samme grad idag. Derfor tror jeg også, at nutidens lærere med nutidens forældrekontrol, vil forvalte et sådan system langt mere tilfredsstillende, end I oplevede.

Altså, det eneste jeg sagde om den smukke frk. Ayaan Hirsi Ali var jo, at venstrefløjen skal opføre en statue af hende i Fælledparken, anlægge nogle brede boulevarder til hendes ære og danne læsegrupper, hvor man i fællig - og under kyndig vejledning - studerer hendes værker.
Andet lå der ikke i det, så slap nu lidt af ...

Kim Vibe

hvis du IDAG hylder Pol Pot, så lider du samme skæbne som dem, der hylder Adolf Hitler.
Der var jo bunker af siden hen respekterede mennesker, som var facinerede af Hitler. F eks Kaj Munk.
man kunne jo ikke vide, hvad nazityskland kunne udvikle sig til, selvom der var masser af kritik og skepsis.

Derudover gik jeg i skole i 50érne. det var ikke specielt karakterdannende.
det var så dødsygt, at du ikke drømmer om det.
og desværre er det dér, det er på vej hen igen.

man skal jo ikke glemme, at meget af den frihed, vi har idag, skyldes det oprør mod autoriteterne, som især venstrefløje stod for.

Ristinge (& co.)

Jeg synes det er udtryk for en slags naiv positivisme, hvis du tror man kan måle den radikale venstrefløjs indflydelse alene ved at se på folketingsvalgene.

Gudskelov fik den ikke parlamentarisk magt, men det lykkedes den at præge den offentlige debat og hele den politiske og moralske diskurs i utrolig høj grad. (Gramsci har et begreb for den slags magt, men det har jeg glemt.)

På universiteterne er marxismen heldigvis død, men venstrefløjen har bare overtaget nye "diskurser". Den dominerer stadig - i hvert fald på humaniora - men gudskelov har den ikke hegemoni.

Jeg priser mig lykkelig for, at min studietid på Kbh.s Univeristet (humaniora) lå i 90'erne, og ikke 10-15 år tidligere: miljøet var ganske vist venstreorienteret, men den marxistiske psykose var veloverstået og patienten var så småt i bedring. Pluralismen var så småt på vej tilbage!!

Enig med Klaus Kristiansen efter at have læst mig igennem denne alenlange, men spændende debat. At sige at venstrefløjen ikke havde nogen indflydelse, men bare var en underlig lille ungdommenlig, uskyldig parantes i historien er afsindigt reducerende.

Jeg vil dog straks pointere, at jeg ikke, som BB vil skære venstrefløjen over én kam. Man må dele den op i f.eks. S og SF som holdt sig på måtten, hippiebevægelsen, som mere var et opgør med levemåder, og så de revolutionære socialistiske partier fra VS over SAP, KAP, revolutionære socialisters forbund, DKP/ML og ud til KAK, hvor der altså vitterligt var en voldsfascination (dokumenteret i bl.a. Peter Frederiksens "Kindkys til Pol Pot og Bombarder hovedkvarteret af Mikkel Plum). Disse havde ganske rigtigt kun begrænset parlamentarisk indflydelse og var en talmæssigt lille skare, men de satte da dagsordenen i dén grad, så også Socialdemokratiet rettede ind i forhold til sikkerhedspolitik, skolepolitik osv.

Derudover skrev Rislinge:

"Hvis du jesper satte dig ned og studerede udtalelser af borgerlige politikere i perioden fra 1920 til 1939, det har jeg gjort, som de stod i pressen, og i filketings referater, så ville du blive rystet i dein grundvold. Langt flere end man bagefter ville indrømme - var fascineret af diktauret i syd - det var ikke kun men dog ofte især de unge brushoveder ii venstre og konservative der var slemme. Dem som senere blev besindige politikere. Tror du de gik rundt og gjorde offentlig afbigt senere. Har du bemærket at der var tale om stor selvransagelse blandt disse. nej du".

Den tid var jo netop præget af senpuritansk hyklerisk moral, og derfor fejede man det ind under gulvtæppet og lod som ingenting. Den senpuritanisme man netop forsøgte at gøre op med i 1968. Alligevel er dette tilsyneladende et gennemgående tema i historien uanset politisk kulør.... (igen, dette er ikke rettet mod en kollektivt ansvarlig venstrefløj men mod den socialistisk revolutionære del).

Dorte

Enig!

Filosoffen Hans Jørgen Schanz, en gammel marxist der er kommet til fornuft, har kaldt 68-tænkningen for "anti-traditionshysteri". Og det dækker også vist Foucault og dekonstruktion og alle de andre narrestreger.

Jeg var så heldig at studere et mindre europæisk sprogfag på universitet. Det var en slags tidslomme: De ældgamle undervisere havde aldrig rigtig beskæftiget sig med teori, så vi fik serveret go' gammeldags litteraturhistorie (på de fleste institutter hedder det vist "teksthistorie"!).

Forleden var der et interview med litteraten Harold Bloom på DR2. Han sagde; "en person, der mener, at Stephen King er lige så god som Dante kender ikke sig selv. Hun lever i mørke".

@Dorte og Klaus

I har en, hvad skal vi kalde det, kvalitetsfrænde her. Jeg er nyuddannet historiker, og jeg har været underlagt samme postmodernistiske/kulturrelativistiske regime. Det lader til, at alle venstreorienterede vildfarne renegades og modernitetsangste ynkeligheder uden en ren utopi som rettesnor i starten af 1980erne endte på kulturstudier, som har præget humaniora i en grad, så det næsten er en stor undskyldning for sig selv. Essens og ånd er underlagt realtivitet og processualitet. På den måde har RUC-skolen da sejret så det gør noget. Klaus, jeg så også interviewet med Harald Bloom, og det var, med et uartigt ord, noget af det mest åndrige jeg længe har hørt på.

Der er et par stykker der siger at de 'synes¨det er 'udtryk for en slags naiv positivisme'at, som en formulere det, at '...måle den radikale venstrefløjs indflydelse alene ved at se på folketingsvalgene.' Selvfølgelig kan man ikke kun måle det på den måde, men det bør være det der er udgangspunktet. Den ekstramistiske del af fløjen var meget lille og meget frustreret over sin egen lidenhed, og det var netop denne frustration der aflede sådan noget som Blekingegade

De forblev i mindretal og især den der ekstremistiske. Men når det er sagt så er der ikke tvivl om at synspunkter fra venstresiden dominerede den offetlige debat i Danmark det meste af det 20 århundrede. Venstresiden var så dagsorden sættende at selv højrefløjen troede at en slags socialisme var uundgåelig (det var derfor man kunne høre den konservative leder i efter krigen sige at "vi er alle socialister" - det var også derfor at det yderste totalitære højre kaldte sig for nationalsocialister, det var ikke som nogen trir fordi de var venstreorienterede). Ideen om et ligheds samfund i femtiden var dagsoden sættende. Men her tale vi om især den Socialdemokrstiske venstrefløj.

Det er også rigtigt at enkelte mere ekstrmistiske gruppe og synspunkter og ikke mindst VS havde uforholdsmessig meget ideologisk indflydelse på enkete uddannelsessteder i 70erne.

Men Men Men, hvis man skal debattere dette fænomen bør man være saglig, og den reeelle indflydelse demonstreres nu engang bedst med meningsmålinger og folketingsrepræsentation. Vi er jo - gud være lovet - et demokartisk land.

Når Vibe beskriver sin tid i noget der ligner Finn Ejner MAdsens proletariske lilleskole, så er det jo en form for ekstremisme som er abnormal. Det var meget få mennesker der udsatte deres børn for den slags. Men de var der og det har jo givet ordentlig - og må jeg sige berettiget - bagslag i Vibes tilfælde. Deuden var den slags forældre religiøst forblændede på præsist samme måde som de ultra hellige på heden var det hundrede år tidligere. Det er overodentlig diskuitabelet om sådan noget er foreninil med progressiv venstrefløj - det er i mine øjne snarere en form for fascisme

Jeg har som aktiv på fløjen mødt forældre som Vibes og rystede altid på hovedet af dem. De var drevet af vanvittig religion ikke af fornuft, og i mine øjne havde det der forbandet lidt med rigtig vanstrefløj at gøre, men en hel del med totaslitær menisngtyrrani at gøre og jeg er ganske enig i at det så sandelig er godt at den slags ikke havde reel politisk indflydelse i Danmark.

Jeg har også mødt forældre som sympatiserede med Bader Meinhof, og førte et regime over for deres stakkels børn så jeg var rystet og ovevejede om man skulle melde dem til sociale myndigheder for misbrug. Men problemet var jo at forældrerne jo ikke gjorde deres bøn fysisk ondt, så der var ikke noget at hænge anklager op på

Karsten Aaen mener at alle SFere forgydede Jugoslavien. Jeg var medlem og aktiv i SF fra 74, og jeg mødte da af og til enkelte folk i partiet der havde det på den måde, men de var får. Langt hovedparten var hvad man kunne kalde positiv sindet over for Juguslaviens enegang i forhold til Sovjet, håbefuld over for dets udvikling men kritisk over for dets undertrykkelse af
anderledes tænkende. Vi var en del der læste og diskuterede Djilas )som var dissident og på et tidspunkt fængslet i Jugoslavien), jeg husker at have diskuteret Djilas med min partiformand GP, han var mindre positiv end ´jeg var - men vi var alle enige om at Juluslavien behandlede sine kritikere uacceptabelt.

De positive holdninger til Juguslavien var centreret omkring en lille gruppe (der var få tilbage i 1974) af dem som var med da partiet blev stiftet, og det var først og fremmest Juguslaviens enegang man beundrede, det var få der var ukritisk over for systemet. Der var dreimod nærmest total enighed om politisk pluralisme og demokrati, havde der ikke været det var jeg sgu ikke blevet medlem .

Gudskelov fik den ikke parlamentarisk magt, men det lykkedes den at præge den offentlige debat og hele den politiske og moralske diskurs i utrolig høj grad. (Gramsci har et begreb for den slags magt, men det har jeg glemt.)

Hans Jørgen Schanz bør man i øvrigt lytte til i den henseende - 'Hr Svans' (som enkelte kaldte ham) var nærmest Gud for mange på Uni i en den periode. Det var ham der oversatte og udgav de fleste marxistiske skrifter og var hovedmanden i dansk kapitallogik tænkning

Men når man snakker om ideologiske forvildninger af den art så kan man finde tilsvarende eksempler i andre perioder. Der synes at være en tendens til at når folk ser lyset - så går det for alvor galt for flere og den mest ekstreme fanatisme dominere et mindretal.

Men at hænge alle ud på den er ikke alene galt - det er proportionsforvridning.

Jeg tror at når vi om yderlige 20 år eller så skriver historien vil man først og fremmest lægge vægt på at 60erne (som man i reglen kalder det - var en periode hvor folk gik fra indsnæverthed til bredde og større personlig frihed.

Det var en stor lang kulturrevolution hvor acceot af bredde og frihed var i højsædet. En reaktion mod tidligere tiders uniformering og ensretning. Man fik lov at være anderledes, gå vildt klædt være lesbísk og homofil, leve et vildt sexliv og andre ting der var utænkelige i 50erne og tidligere. Det her var en periode hvor frigørelse ikke tyrranni var i hovedsædet .

At det så var et mindretal der dyrkede tyrrani som Gud, skal ikke lægges den generelle udviklling til last. Det er snarere en naturlig psykologisk reaktion på frihed, at nogen så søger tryghed i fanatisme og ideologisk ekstremisme. De tilhørte den type mennesker der ikke kunne håndtere den større frihed som de havde fundet, og de søgte derfor tryghed i nye former for strikt og fanatisk religions udøvelse. Det ber lidt ligesom med de muslimer som først bliver rigtig fanatiske da de flytted til vore lande, de bliver bange for friheden og vender den ryggen med ekstremisme til følge, hvor de ellers ofte var at tælle blandt de mest liberale i deres hjemland

Kim Vibe: "klassesamfundet, der jo ikke eksisterer i samme grad idag."

Jeg vidste ikke, du havde humor, Kim.

David - enhver trend tenderer mod at tage overhånd - der var sgu ikke meget venstreoreinterethed i den relativistiske postmodenistikes e nihilisme. Det glæder mig at du som historiker vender den ryggen. Den var snarere en reaktion på at marxismens forklaringskraft pludselig var tydelig - en slags angst der greb akademikerene - studer Iggers og og Evans og du har en fornuftig midter linie i moradset - og vær kritisk over for alt.

Det er ikke helt ved siden af nå jeg som ovenfor anført siger at svaret mere skal findes i psykologisk angst end i rational logik - Focault var i øvrigt ikke nogen god historiker han var original men uden balance. Skulle man være i tvivl om det kan man bare studere det afsindige ukristiske og reaktionære vås manden skrev om revolutionen i i Iran - han var næsegrus beundrer og selv tørklæde og anden tvang over for kvinder blev udlagt som noget progressivt

Alligevel er perioder hvor universiteter bruger energi på koncentrerede studier af bestemte ideer og systematisk tænkning ikke ene dårligt - og der kommer altid en modreaktion og det er de færreste steder hvor man ikke kan finde lommer med god gammeldags frihed opg fritænkeri

Per Vadmand

Det er jo helt klart, at ham Vibe lider af "falsk bevidshed". Et typisk tilfælde.

der skulle stpå maxismens begrænsede forklaringskraft var tiltagende tydelig

når tidliger paradigmer s forklaringskraft slipper op - så indtræder der en periode med panik - indtil de stakkels religionssøgende har fundet sig en ny religiøs sutteklud som de kan kaste sig over i deres hang til fanatisme og absolutisme

kunne man sige med en omskrivning af Marx

men er den slags mennesker progressive?????

repræsentere de venstrorienterethed i progressiv forstand - jeg mener det ikke og det har jeg aldrig ment - frihed, kritisk reflektion, skeptisisme over for enhver form for fanatisme religionsudøvelse og undertrykkelse, styrkelse af pluralisme og demokrati - respekt for anderledes tænkende - en drøm om lighed og social retfærdighed - det er det rigtig venstreorientering handler om

Interessant at du nævner vore dages fanatikere i det muslimske miljø i denne sammenhæng, Ristinge. Det er jo helt overvejende noget der dyrkes af rimelig veluddannede unge mennesker som har haft hele deres opvækst i Vesten.

Der er uden tvivl mange lighedspunkter mellem islamist-mentaliten i vestlig aftapning og den vi fandt på den mest ekstreme venstreføj i 70'erne. Fint nok at kalde det "angst for friheden" , men jeg tror også, at der er tale om et forsøg på at komme over en smertelig splittelse, der følger af at skulle sige farvel til forældrenes mere traditionelle kultur og i stedet begå sig på senmoderne betingelser.

Nogenlunde det samme kan siges om mange af de unge på venstrefløjen i halvfjerdserne som levede under et historisk set uhørt uddannelsesboom og på bare en enkelt generation skulle sige farvel til den traditionelle arbejderkultur mange af dem kom fra (bortset selvfølgelig fra de unge fra borgerskabet som tog sig en afstikker og flirt med revolutionære socialistiske miljøer i deres forældreopgør). Den slags kan næsten ikke undgå også at få ekstreme udslag.

Jeg tror protesterne over Vietnam-krigen mm. vil komme til at stå tilbage som 68'generationens adelsmærke. Man skal sgu være et skarn, hvis man ikke som ungt menneske indigneres over civilbefolkninger der tæppebombes med napalm. Helgendyrkelsen af Mao, Hoxha og alle de andre var derimod mest af alt en en længsel efter erstatningsfaderfigurer, der blev forklædt som politiske projekter.

@Ristinge

Glad for at høre, at vi er enige om, at kulturrealivismebølgen er/var absurd. Der er forhåbentlige nye tider på vej :)

Du skriver: "når tidliger paradigmers forklaringskraft slipper op - så indtræder der en periode med panik - indtil de stakkels religionssøgende har fundet sig en ny religiøs sutteklud som de kan kaste sig over i deres hang til fanatisme og absolutisme kunne man sige med en omskrivning af Marx. men er den slags mennesker progressive????? repræsentere de venstrorienterethed i progressiv forstand - jeg mener det ikke og det har jeg aldrig ment".

Jeg synes jo, at dette er en noget kalejdoskopisk måde at argumentere på i forhold til fortiden, hvor du bruger en ideal venstreorienterethed til at distancere dig fra den konkrete venstreorienterethed. Fra hvordan folk rent faktisk opfattede det at være venstreorienteret dengang (samme logik gør sig gældende, når folk siger, at socialistmen egentlig er god, men den blev bare udøvet af nogle højreorienterede nationalistiske svin. Dette forklarer jo dog ikke den entusiatiske opbakning fra de socialistiske revolutionære partier til regimer i Sovjet, Kina, "Demokraitsk Kampuchea", Cuba, Nicaragua osv.). Jeg forstår ikke helt denne henholdenhed i forhold til at få kastet lys på de socialistisk revolutionære partiers gøren og laden. Hvis ikke der bliver kastet lys på det (og her snakkes altså ingenlunde om bodsgang men om almindelig historieforskning), så vil der altid hænge en skygge over venstrefløjen, som den ikke kan flygte fra.

Hør her David - de fleste af os var på min linie og forståelse af venstreorienterethed - det var et mindretal der trak i den ekstreme fanatiske retning

Den 'konkrete venstreorienterethed' du snakker om var først og frermmest kulturradikal frisind og en tro på at man både kunne udvide demokratiet og skabe mere lighed og retfærdighed i verden.

Den 'venstreorienterethed' du mener var konkret var altid i mindretal - jeg var ikke den enste der anså den foreaktionær, det gjorde lasngt de fleste fra socialdemokratiet til SF.

Marker - vi er fuldstændig enige!

Kim Vibe
Min respekt for dig er tiltagende uanset de punkter vi er uenige - ikke mindst når jeg hører om din egen opvækst - sund modreaktion kalder jeg den slags. Men Vibe, keep in mind at det man selv oplever på sin krop ikke nødvendigvis er hele sandheden.

Herudover har også jeg vanskeligt ved at se at det ikke skulle være næsten lige hvis ikke lige så afskyleligt at være tilhænger af Stalin under udrensningerne i 30erne som det var med Hitler. Men Men Men Vibe - der er et næsten og lad mig gå videre og gøre det til et stort - NÆSTEN

Hitler propaganderede fra starten for jødernes og andre undermennesker undertrykkelse og udryddelse - det var mange forfærdelige ting i Sovjet også jødeforfølgelse - men udadtil - i det mindste - fastholdt man ideen om at alle mennesker er lige og den sande frihed fandtes i en kommunistisk fremtid uden undetrykkelse og stat (Sovjet erkendte åbent at man ikke havde nået kommunismen endnu).

Det er derfor alene - mere acceptabelt og forståligt at nogen naive sjæle faldt i vandet med Sovjetidiotiet - og mindre acceptabalet og respektabelt end at falde i vandet med Hitlers nazisme.

Ikke alene plæderede Hitler for jøderne uddrydelse han var også åbenlys tilhænger i krig og at den tyrske overrace skulle regere hele verden.

Du finder ikke den slags ideologiske udgydelse fra sovjets side, at praksis så var næsten lige så måske endog mere morderisk er jeg ikke uenig med dig i.

Herudover var jeg tilhænger af det du kalder fodnotepolitikken - jeg er åben over for at jeg muligvis tog fejl - men det må være en anden debat - men jeg tror at jeg stedig idag mener det var den rigtige politik. Det var vanvid at følge Regan ud i et nyt oprustningskapløb og det var noget sludder at vi var Sovjet underlegen - det var ren propagenda - sovjet faldt sammen grundet på manglende frighed og indre modsætninger, samt et politisk system der var blevet til længer for enhver udviklling - det ville være faldet sammen i alle tilfælde - der var inegn fornuftige grunde til at påføre yderligere ricici med øget atomoprustning - men det er ok at være uenige

Jeg kan godt se en nuance i det du siger om totalitarisme.

Det forekommer mig bare, at det er fantastisk, at hver gang Jonni gør et eller andet, samler der sig en større hoben mennesker og taler om den store nazistiske fare, selvom den nærmest er grinagtig.

Der er jo ingen folkeopløb, når enhedslisten går til folketingsvalg, på trods af at det jo netop er her, den mere rabiate del af venstrefløjen er samlet.

Alle fra jeres generation, der er det parti, har da på et eller andet tidspunkt i deres liv, været helt ude at vende på det totalitære overdrev.

"Det forekommer mig bare, at det er fantastisk, at hver gang Jonni gør et eller andet, samler der sig en større hoben mennesker og taler om den store nazistiske fare, selvom den nærmest er grinagtig.

Der er jo ingen folkeopløb, når enhedslisten går til folketingsvalg, på trods af at det jo netop er her, den mere rabiate del af venstrefløjen er samlet."

Nu må du sgu stoppe, Kim Vibe. Johnni Hansen hylder Hitler. Enhedslisten er demokrater og kæmper for socalisme ad parlamentarisk vej og for en grøn revolution. Få dog lige lidt proportioner.

Du skal helt ud og vende omkring ArbejderPartiet Kommunisterne for at finde stalinelskere.

http://www.apk2000.dk/

Er vi ved at glemme det eneste, der virkelig tæller: forskellen på principielle overvejelser og handling?
Blekingegadebanden er afgørende forskellig fra den øvrige venstrefløj, hvor ekstremt denne end ytrede sig, ved at begive sig ud i kriminalitet.
På intet tidspunkt stod Danmark i en situation, hvor revolutionær aktion var en reel trussel, og selv Blekingegadebanden havde jo opgivet de vestlige samfund som grobund for politisk omvæltning.

@Ristinge

Vi er meget enige om, at det var et mindretal, der trak i psykopatisk retning. Men, at det mindretal har eksisteret, er vi vel også enige om. Derfor er det da i den resterende venstrefløjs interesse, at få belyst disse ting, så folk som dig, der holdt sig inden for de demokratiske rammer, og som ikke lod sig bruge som propagandaredskab for alverdens diktatorer, ikke bliver slået i hartkorn med dem. Og der mener jeg klart, at de socialistisk revolutionære partier har lig i lasten. Læs f.eks Peter Frederiksens "Kindkys til Pol Pot", hvor en delegation fra KAP rejser til Cambodja i 1978 midt under massemordet, og skriver en idyllisk beretning om den smukke socialistiske revolution der. Man har jo ikke selv haft hånden på aftrækkeren, men har ageret naivt heppekor til en massemorder.

Hele den med venstrefløjens opgør er vel, som Ristinge skriver, egentlig en oppiskning en hetz, som højrefløjen bruger for at stikker en kæp i hjulet på socialdemokraterne.

Det er jo kun Blekingebanden, og et par andre småting, som har været virkeligt kriminelt.
så har der været den almindelige procent psykopater, som hærger ethvert miljø (bare tænk på, hvormange der opererer i finansverdenen)

Man glemmer i den her diskussion alle de gode ting, der foregik, som om venstrefløjen var hoppet helt af sporet generelt.
Hvor ville Danmarks fronposition i miljeøt have været uden vensrterfløjen?
bare for at nævne et eksempel

selvfølgelig har der været den almindelige procent ungdomsorseelser, som der er i alle ungdomsmiljøer, som ikke bare trasker i forældrenes fodspor..
bare hør på Per Stigs ungdomsudtalelser. Dem får han ikke revet i næsen i dag. Men de er pænt ude i hampen.
eller Lars Løkke, der står med en kalasnikov sammen med talebanerne.

Og tænk på, hvor svært det var i 70'erne at få information om, hvad der egentligt foregik.

Personligt fortryder jeg ikke noget af alvorlig karakter fra min egen ungdom. Jeg ved ikke lige, hvad det skulle være, der ikke tåler dagens lys.
Der er heller ikke nogen af mine alte kameraden, som har noget at skjule.
Bent Blüdnikov har åbenbart ikke så meget at komme med selv. Ikke noget egentligt engagement. Derfor er denne nidkære hakken på andre, en gang tom gas

Bo,

Ja Enhedslisten virker da relativt demokratisk, men jeg må dog konstatere, at en meget stor del af de ældre medlemmer har været tilbedere af totalitære ideologier.

Derudover er der jo også hele venstrefløjs romantikken omkring de autonome. De er betydeligt mere voldelige end nazisterne, og i de kredse dyrkes RAF og blekingegadebanden stadig som helte.

Noget lignende fænomen kan overhovedet ikke findes på den anden fløj, så hvis jeg skal vægte, må den totalitære venstrefløj være både større og farligere end dens modstykke på højrefløjen.

David har ret.

Bent Blüdnikov og hans 15-årige korstog mod venstrefløjen kan jeg ikke tage alvorligt, men det har da affødt en interessant debat her.

Jeg har heller ikke meget til overs for den unuancerede kritik af 68'erne. Vi der var unge dengang - hvad enten vi befandt os på universiteter eller på arbejdspladserne - sprængte en masse snærende rammer og satte i fagbevægelsen f.eks. krav om ligestilling og bedre arbejdsmiljø på dagsordenen.

Mulighederne blev pludselig mange, fordi VI ville det. - Desværre var der nogle der gik til yderligheder, de var relativt få men enkelte fik via deres handlinger en del omtale bl.a. Blekingegadebanden - og de forstyrrede mennesker der forsvarede Pol Pot.

Inden jeg tog turen omkring uni, havde jeg bl.a. boet i Cambodia i 1972-73.
Min ægtefælle arbejdede for danskejede Comin Khmere.
Oprøret mod borgerligheden havde jeg i mig. Derude blev mine holdninger virkelig udfordret.

På den ene side USA som var markant til stede, dels via deres store ambassade i Phom Penh og dels via deres bombardementer i grænseegnene til Vietnam.

På den anden side de ekstremt venstreorienterede Khmer Rouge som vi ofte havde 'fornøjelsen' af i Phnom Penh.

Igennem det 1½ jeg boede der var byen belejret i en afstand af 25-60 km og det blev mere og mere farligt og vanskeligt at opretholde tilværelsen der. I midten af 1973 blev de fleste af os endt hjem.

Hjemme i Danmark mødte jeg bl.a. Mikkel Plum og klunsergruppen i Ollerup fordi de gerne ville høre om Cambodia - sagde de. Men gu ville de da ej!

De ville bekræftes i deres ekstreme holdninger, og da jeg ikke var i stand til det fordi jeg selvfølgelig kritiserede begge parter i krigen, så blev jeg i deres øjne utroværdig. - Et par folk fra klunsergruppen var også i Cambodia for at tale med Pol Pot. De kom også hjem og var aldeles ukritiske ligesom de to KAP'er omtalt i 'Kindkys af Pol Pot'.

Efter nogle års politisk rodløshed meldte jeg mig ind i SF - fordi det er et demokratisk og socialistisk parti.

Jeg føler mig absolut ikke ramt af BB's kritik - tværtimod er jeg glad for den smule jeg har bidraget med.

Kim Vibe

Du kommer let til at gøre dig skyldig i den samme enøjethed, som du beskylder venstrefløjen for.
denne kontrol af, hvad andre må tænke og mene, som sniger sig ind i de her terrorhysteriske tider.

hvis folk vi være romantiske mht autonome, jamen så må de gerne det i et demokrati.

Måske skulle du selv luge lidt ud

Verden blir så meget smukkere og mere poetisk, når man kommer til besindelse og dropper alle historieomvæltende utopier og den abstrakte kritik af den abstrakte størrelse, der hedder "det borgerlige samfund".

Hør bare den gamle kapitallogiker Hans Jørgen Schanz. Han er "a recovering marxist":

"Efter at vi har forladt den hidtidige modernitet vil frugttræerne stadig blomstre om foråret, vildænderne gå i tosomhed, bort fra flokken, også om foråret - og vi vil stadig kunne glæde os over begge dele; menneskene vil fortsat elske og hade hinanden, spise, drikke, sove og danse. Og fortælle historier. Der vil være glæde og sorg, optagethed og ligegyldighed. Men der vil måske indfinde sig en form for besindende ydmyghed overfor livet, og sandsynligvis vil tilliden til historiemageriet være dæmpet, side om side med anti-traditionshysteriet."

I starten af 70erne skrev han en bog med titlen "Til rekonstruktion af kritikken af den politiske økonomis omfangslogiske status".

ja, og så var der den meget store del af venstrefløjen, som elskede frugttræerne og ænderne hele vejen, så de kæmpede for ændernes ynglepladser og for at sprøjtning med gift skulle forbydes.
de samme mennesker eksperimenterede med samarbejdsformer, som erhvervsliven har glæde af i dag
I det hele taget skabte de en hel masse gode resultater

I dag kan de se tilbage på et sjovt, rigt liv, sammen med deres gode venner og børn, som alle nød godt af de positive initiativer.

Bent Blüdnikov og andre er velkomne til at komme og se mit liv efter i sømmene. De vil kunne finde en masse fejl og forsømmelighed, konflikter og fejltagelser. Men muligvis er mit niveau lavere en BB's eget.

Karen Helle

Dit svar i sig selv beviser jo min påstand. Det er stuerent, at synes at de autonome bare er en flok sunde og raske unge mennesker, der måske går rigeligt til den, på trods af deres klart antidemokratiske holdninger. Det kan man jo høre fra Enhedslisten dagligt.

Hvis en eneste politiker sagde det samme om White Pride, ville vedkommende være død i dansk politik, hvilket jeg finder ganske naturligt.

Jeg har iøvrigt svært ved at se det enøjede i at påpege, at mange på venstrefløjen flirter med de samme totalitære og antidemokratiske holdninger, som de i en enhver anden sammenhæng ville fordømme, hvis det var med modsat fortegn.

Det er da dobbeltmoral i superlativ.

Kim Vibe

(og det er til dels også et svart til Jesper som jeg kan se lige har lagt et indlæg ind)

Jeg har lige fået sovet og tænkt lidt på det der med at sidestille mennesker der meldte sig ind i den kommunistiske verdensbevægelse og antidemokratiske venstrefløjspartier med dem der meldte sig under nazismens faner.

Efter at have tænkt mig grundigt om og sovet på det er jeg er nået til den konklusion at jeg er nød til i sandhedens og hæderlighedens navn at trække i land, selv på mit store ’næsten’.

Vi kan og må ikke benægte at der blev begået ufattelige forbrydelser i kommunismens og marxismens navn, også at man på flere punkter kan drage sammenligning med nazismen. Men jo mere jeg har tænkt, jo klarere er det for mig, at man ikke kritikløst kan sidestille medlemmer af venstrefløjspartier med mennesker der meldte sig ind i den nazistiske bevægelse.

Folk der meldte sig ind i det nazistiske bevægelse var fra første dag forbrydere deri at de med åbne øjne bekendte sig til en ideologi der proklamerede at der eksisterede en herre-race på jorden som havde en medfødt ret til – som minimum (vi taler ikke masseudryddelse her) at gå i krig med det formål at underlægger sig mindreværdige racer og gøre dem til slaver. Mere end det, en ideologi som i sit program og i tale bekendtgjorde at man havde til hensigt at fjerne andre påståede skadelige og mindreværdige racer samt forkerte individer (bl.a. homoseksuelle, handikappede etc. etc.) fra Europas jord for derved at rense herre-racen for uønskede elementer og skabe mere plads til det europæiske herrefolk i Eurasien og andre steder på globen. Alle andre racer skulle undertvinges og gøres til slaver og det var på ingen måde kun jøder, jøderne var bare det første og vigtigste, men alle slaviske folk var perdefinition bestemt til at være lige netop det – slaver – ligeledes afrikanere.

Selv i de tidligste år af den nazistiske bevægelse meldte medlemmer sig ind - og bekendte sig åbenlyst med denne handling til et sådant forbryderisk og programsat mål. Hitler lagde ikke på nogen måde skjul på sit had til jøder og sigeøjnere homoseksuelle, og andre uønskede og uværdige. At disse burde udryddes fra jordens overflade blev direkte og åbent og bombastisk proklameret fra første færd. Intet menneske kunne være i mindste tvivl om at Hitler havde til hensigt at gennemføre den største pogrom mod jøder i menneskehedens historie.

Vi kan argumentere at folk der meldte sig ind ikke kunne vide hvor bogstaveligt dette rent faktisk skulle tages. Vi kan også være enige om at der næppe var mange der kunne forestille sig at dette regime meget tidligt efter magtovertagelse ville påbegynde renselsesarbejde med at bygge biler der kunne gasse handikappede etc og ville ende med at bygge store fabrikker som i bogstaveligste forstand myrdede folk på samlebånd efter helt samme principper som Henry Ford byggede Ford biler i USA et par tiår tidligere. Ligeledes kan man heller ikke forlange af nye medlemmer i denne bevægelse at de skulle kunne gennemskue at det ville gå så vidt at man i processen ville lave allehånde eksperimenter, bruge ikke mindst børn i dødslejre som forsøgsdyr, og at man forsøgte at få noget produktivt ud af dette ufattelige vendvid ved at lave sæbe af myrdes fedt, tæpper af deres hår etc etc. Denne virkelighed og tanke er selv idag så vanvittig at det er fundamentalt ubegribeligt.

Men uanset at folk ikke kunne forudsige endsige fatte at det ville blive udført så bogstavelig og i det omfang, så kan vi altså ikke komme uden om at nazister var mennesker der med deres indmeldelse helt åbent bekendte sig til forbrydelser mod mennesker af anden race eller etnisk oprindelse. Ligeledes kan vi heller ikke komme uden om at de også bekendte sig til princippet om at rense – i det mindste deres egen del af verden - for påstået urene individer.

Vi kan sige meget om venstrefløjen – men der er intet parti som ikke i sit program skrev noget der idet store hele udelukkende beskrev smukke og tilsyneladende humanistiske visioner. Vi er enige om at folk var hamrende naive og at mange blev i disse bevægelser også efter at de var kommet på det rene med at forbrydelser fandt sted. Men ingen meldte sig ind i et venstrefløjsparti med den åbenlyse hensigt at fjerne mennesker på baggrund af deres race eller andre træk som disse mennesker ikke havde en mors chance for at ændre på. Kapitalister er en samfundsmæssig funktion, det er ikke en menneskerace. At proklamere kapitalismen og religioner afskaffelse indeholde ikke på nogen måde noget der nødvendigvis er ensbetydende med at man har massemord i tankerne. Folk kan jo ændre adfærd og de kan tænkes at skulle overtales til at opgive religioner eller adfærd. Selv det mest stalinistiske og ekstreme parti på den yderste venstrefløj proklamerede mål var harmoniske tusindårsriger med lighed og paradisiske tilstand hvor alle kunne leve sammen uanset race og etnisk baggrund. Vi er enige om at det var totalitære forestillinger at der var tale om naib´vitet og fanatisme og at det hele i flere tilfælde endte i forfærdelige forbrydelser.

Men - der er stadig en himmelvid forskel på at melde sig - i blåøjet humanistisk naivitet - til noget der på papiret og i partiprogrammer ligne smuk humanisme, og så melde sig ind i et parti der åbent bekender sig til et princip om ulighed og ret til – som minimum - at gøre bestemte etniske grupper til slaver.

Så nej at være nazist og melde sig ind i et nazistisk parti må siges at lig med at men med åbne øjne melder sig ind i en forbryderisk organisation. Der var ikke tale om den mindste smule af undskyldelig naivitet der. Det samme kam man ikke sige om folk der meldte sig ind i mere eller mindre påståede venstreorienterede bevægelser. Men kan bebrejde folk at de ikke meldte sig ud da det blev klart at der foregik forbrydelser - ja. Men vi må så også evne at leve os ind i situationen i f.eks. 1920erne - og erkende at det ikke var så enkelt at opdage og udskille den slags i 1920erne hvorimod indicierne så sandelig begyndte at hobe sig op i 1930erne og 40erne.

Men – nej jeg mener ikke man kan sidestille de to ting

Det vil jeg også sige til Jacob Schmidt-Rasmussen som flere gange sidestiller kamuflerede progromer mod jøder under Stalin og sener og antijødiske strømninger på venstrefløjen. Man kan ikke sidestille disse ting med nazismen.

Sovjetkommunismen proklamerede religionernes, herunder også jødedommens, endeligt. Det er ikke og indebærer ikke i sig selv nødvendigvis en forbrydelse mod nogen. Og det kan på ingen måde sammenlignes med det at bygge fabrikker hvor man myrder jøder og andre etniske minoriteter (jeg understreger altid at man bestemt også havde til hensigt at gasse alle romaer – hvad alle synes at have glemt fordi der er tale om et mindre folk) og det uanset om der er religiøse eller ej. Anti-jødiske (jeg bruger bevidst ikke ordet semitter, da det er misvisende, arabere er også semitter) strømninger på venstrefløjen og kritik af Israel er ikke det samme og det kan ikke sidestilles med nazisme. Så undskyld - men nej – sammenligningen holder ikke

Og det er ikke fra min side ment som et forsøg på at dække over at der blev begået omfattende og uhyggelige forbrydelser i marxismens og kommunismens navn.

Men venner – nazister var per definition forbrydere – det kan man ikke sige om medlemmer af noget venstrefløjsparti.

Kim Vibe

Jeg siger ikke, at de autonome er stuerene.
Jeg siger, at det er tilladt at romatisere dem, hvis man vil.
Det kan du og jeg og andre være uenige i.

den der med, at de venstreorienterede holdninger undertrykker alle andre.
den er da langt ude.
Herre gud, vi snakker om en ret lille del af befolkningen.
ud af befolkningen var en lille procent venstreorienterede. Ud af den, var en endnu mindre del facineret af totalitære systemer og ledere.
Hvis den lille bitte del af befolkningen har magtet at knægte det store flertal udelukkende ved ordets magt, så synes jeg, det er det store flertal, der har problemet.
det er da en mærkværdig offerrolle at fastholde. Og så i alle de år.

og hvornår er I færdige med at jamre?

PS, Kim Vibe

jeg er ked af at høre, det du fortæller om den skole, du har gået på.
den slags har ingen opbakning hos størstedelen af vensrefløjen, ligesom de ting, der er foregået på Herlufsholm og tilsv steder i særdelsehed, og folkeskolen i gamle dage i almindelighed.
Undertrykkende psykiske terror er, hvad det er.
Det er ikke politisk bestemt men en menneskelig brist.
Du finder indenfor alle systemer, religiøse, politiske osv

Jesper

Jeg mener at det var en katastrofe at folk var så tåbeligt naive, enøjede og ukritiske på dele af vensrefløjen. Men det var det de - og det er så det de og vi skal skal lære af og - det er den bevidsthed de værste af dem skal bære på resten af deres liv.

Alligevel - der var næppe nogen af dem der klappede i hænderne da Pol Pot kom til magten - det gik ikke rundt herhjemme og råbte hurra vel vidende at Pol Pot nu var igang med systematisk mord på alle mennesker med uddannelse i Cambodia.

Hold nu lige hovedet klart her

Vi er enige om, at man på det tidspunkt og efter alt hvad man vidste fra Sovjet burde have været mindre naiv også at man burde afvise systemer der ikke havde et minimum af demokrati og frihed for anderledes tænkende.

Men det er lidt meget at forlange - af folk at de skal vide at de der røde khmer havde gang i noget så vanvittigt som dette her. Vi har siden lært at det Vietnamesiske syre faktisk - med asiatisk standard - er et rimeligt frit samfund trods dets kommunisme. Trods min skepsis over for mangeldne demokrati - stod det på ingen måde klart for mig - før nogle år senere. At systemet i Cambodia var så meget mere rædselsfuld. Jeg uaset hvem du spør på tidspunkte, sekv hvis du spurgte Uffe Ellerman så ville han hvis han var ærlig næppe sige nioget andet til dig. HAn frygtede sikkert også at det system i Vietnam ville være mere hævngerrigt og mindre frit end det rent faktisk var og blev. Men jeg vil hævde at det var en overraskelse for alle at de var så ekstreme i Cambodia at Vietnameserne ligefrem blev ´hilst som befriere til sidst.

Jeg synes at vi skal passe på at vi bevare tungen lige i munden i disse sager og ikke blive urimelige

Jeg blev Sfer fordi jeg var dybt sketisk over for alt hvad der smagte at udemokratiske systemer. Men vi må altså også være retfærdige over for andre folk. Heller ikke jeg eller nogen jeg kendte, ville i deres vildeste fantasi kunne forwestille sig the killing fields - og selv jeg var tilbøjelig til at tvivle og tænke i retning af højrefløjspropagenda da jeg første gang hørte det. Det togf også lidt tid for mig før den sank ind, at det var s¨galt, og den tid bør man derfor også give andre. Sådan i retfærdighedens navn

Vibe

det kunne være interessant at hører hvordan dine forældre ser på det idag og om du hart fået revet ørerne af dem eller om de har erkendt deres brøde og forbedret sig i et helligt liv eller hvad. Det lyder sørme ret ekstremt - men også interessant - min den ældste er i mine øjne blevet lidt for enøjet til venstre - så vi får ikke altid det vi gerne vil give videre - jeg "indoktrinerede" måske for lidt :)

Ristinge

Som sagt er jeg enig i din kvalificering af synderne omkring kommunisme og nazisme. Dog må unge facister jo så være sidestillet med unge kommunister, selvom jeg da udemærket kan se, at der er en mere idealistisk søgen mod paradis over grundtanken i kommunismen.

Mine forældre har som så mange andre taget turen fra VS over SF til et eller andet udefinerligt sted mellem Socialdemokratiet og de Konservative. Det virker på mig, som om de i dag fortrænger visse dele af deres fortid.

Dorte,

Det var smukke ord, jeg kunne ikke være mere enig, men det vil kræve indførelsen af sanktionsmuligheder for lærerne i Folkeskolen og en smule neddrosling af forældresamarbejdet.

Ristinge

Det er rigtigt, at det ikke var muligt på forhånd at vide hvordan Khmer Rouge ville optræde efter deres magtovertagelse i 1975, men deres bestialske optræden fik vi alligevel 'smagsprøver' på med jævne mellemrum.
F.eks. dræbte de en filminstruktør og hele hans familie. Efter drabet blev de parterede og maltrakterede lig smidt på gaden til skræk og advarsel.....

Sider