Læsetid: 5 min.

Oplæg til nye indsigter

Positionsskred. Det oplysningsfilosofiske netmagasin Edge har stillet over 100 fremtrædende forskere og tænkere ét og samme spørgsmål. Ved dette årsskifte lyder det: 'Hvad ændrede du holdning til i 2007?'
164 fremtrædende tænkere fik spørgsmålet: Hvad ændrede du holdning til i 2007 og hvorfor? Et af svarene stod The Independents miljøredaktør Steven Connor for: »Jeg voksede op i naiv tiltro til, at det 21. århundrede ville blive bedre end det 20. Det er nu min opfattelse, at uanset hvor rædsomt det 20. var - og det århundrede bragte os Holocaust og atomvåbenspredning - så vil det 21. blive langt værre. Den globale opvarmning og den uafvendelige vækst i den menneskelige befolkning vil i dette århundrede indgå i et dødbringende samspil«.

164 fremtrædende tænkere fik spørgsmålet: Hvad ændrede du holdning til i 2007 og hvorfor? Et af svarene stod The Independents miljøredaktør Steven Connor for: »Jeg voksede op i naiv tiltro til, at det 21. århundrede ville blive bedre end det 20. Det er nu min opfattelse, at uanset hvor rædsomt det 20. var - og det århundrede bragte os Holocaust og atomvåbenspredning - så vil det 21. blive langt værre. Den globale opvarmning og den uafvendelige vækst i den menneskelige befolkning vil i dette århundrede indgå i et dødbringende samspil«.

Niels Husted

5. januar 2008

Independent-klummisten Terrence Boyd var inde på det i gårsdagens Paradoks: Ægte tænkning er en vedvarende bevægelse. Intellektuel integritet er det modsatte af dogmatisk fastholden. Åndelig mobilitet, tvivlende tilgang og stadig afsøgning af nye positioner er uundværlige dyder, uden hvilke kulturel udvikling og civilisatorisk og erkendelsesmæssig fremgang ikke kan ske. Lignende overvejelser har inspireret til Edges nytårsspørgsmål for dette årsskifte, som 164 forskere og tænkere verden over har fået forelagt af det oplysningsfilosofiske netmagasin.

Oplægget lyder: Når tænkning ændrer bevidstheder, er det filosofi. Når Gud ændrer bevidstheder, er det tro. Når kendsgerninger ændrer bevidstheder, er det videnskab. Hvad har du ændret holdning til i 2007 og hvorfor?

Svarene, som fylder over 110.000 ord, giver et fascinerende indblik i, hvad der rører sig i et bredt udsnit af disse års åndselite. Hele dokumentet kan læses på Edges såkaldte World Question Centre på www.edge.org. Vi præsenterer her tre bidrag.

For redaktøren af det videnskabsmagasinet Science, professor Charles Seife, har det store positionsskred været en erkendelse af, at demokratiets og videnskabens idealer på ingen måde forudsætter hinanden - det var han førhen tilbøjelig til at tage for givet.

Videnskab i strid med demokrati

"For mig var det i mange år en indgroet opfattelse, at et demokratisk samfund også måtte være et videnskabsdyrkende samfund. Trods alt blev den videnskabelige revolution og Den Amerikanske Revolution smedet i flammerne af den samme oplysningsfilosofi. For mig var det indlysende, at et samfund, der favner demokratiets ånds- og ytringsfrihed også ville tage videnskaben til sig."

"Sådan ser jeg ikke længere på det. Tværtimod er videnskaben i strid med det demokratiske ideal. Skønt videnskaben er meritokratisk, praktiseres den i den akademiske verdens elitære verden, hvilket udelukker det store flertal fra at kunne bidrage til den på nogen meningsfuld måde. Videnskab forudsætter nok tankefrihed, men på samme tid påtvinger den os et ideernes tyranni."

"Anderledes er det med demokratiet, hvor alle ideer nyder beskyttelse. Her er det borgernes hellige ret at indtage og udbrede holdninger, som flertallet kan være imod, og som kan være afskyelige og forkerte. Forskere kan derimod umuligt opretholde et åbent sind, hvis de holder fast i miskrediterede og falsificerede forestillinger. Deres grundlæggende drift efter at modbevise og forkaste ideer strider imod den demokratiske drift efter at tolerere og beskytte dem."

Opgør med kulturrelativismen

For arkæologen Timothy Taylor blev 2007 året, hvor han brød med den kulturrelativistiske doktrin:

"I min studietid blev jeg indterpet, at opøvelse i at forstå en fortidig kulturs indre logik og værdisystem var den bedste tilgang til arkæologi og antropologi. Udfordringen bestod i at lære sig følsomhed over for kontekst, klassifikationer og symbolik. Et potteskår var ikke bare et potteskår, men en polyvalent signifiant ('betegner') med en række 'case-sensitive' betydninger. En mødding var ikke en uproblematisk affaldsdynge, men en semiotisk entitet, hvori der materialiserede sig begreber om besmittelse og renhed, om det hellige og om det profane. Og et ritualdrab skulle ikke bedømmes som moralsk forkert, men som gyldigt i en anden verdensanskuelse."

Sammen med forskerkolleger undersøgte Taylor håret på de mumificerede lig af ofrede inkabørn i Andes ved isotopanalyse. Og i modsætning til den etablerede lære - at inkaherskerne ofrede eget afkom, fordi det ansås for højeste ære at blive ofret til bjergguderne - fandt han, at det var børn af småbønder, som måneder før deres ofring havde fået tildelt alle de ydre kendetegn på høj status for at gøre dem til acceptable ofre. Taylor konkluderer, at inkapræsteskabet i Cuzco brugte ofringerne som metode til at manifestere dominans over nyligt underkastede stammer for at udøve "social kontrol igennem imperialistisk chok- og ærefrygt-ekspansion imod syd, til hvad der siden blev Argentina".

Andre arkæologer reagerede med forargelse over denne prosaiske udlægning:

"For dem var vores isotoparbejde alene et udtryk for 'den indre fantasiverden hos euro-amerikanske arkæologer, som ikke er i stand til at leve sig ind i Andre samfunds kognitive og kulturelle liv'. Det store A er afgørende her, for her har vi 'den evigt agtværdige Anden' - den albatros, som post-oplysningen og den postkolonialistiske forskning er tvunget til at bære omkring sin hals som et permanent tegn på anger."

Det 21. århundrede bliver langt værre

Også Independents miljøredaktør, Steven Connor, er blandt bidragyderne til Edges enquete. Et positionsskred ville i hans tilfælde være nyfunden skepsis om den globale opvarmnings følger, men dette var vel næppe at vente af Connor, der i stedet skruer op for alarmismen, og forudsiger, at katastroferne allerede er uafvendelige:

"Jeg voksede op i naiv tiltro til, at det 21. århundrede ville blive bedre end det 20. (...) Det er nu min opfattelse, at uanset hvor rædsomt det 20. var - og det århundrede bragte os Holocaust og atomvåbenspredning - så vil det 21. blive langt værre. (...) Den globale opvarmning og den uafvendelige vækst i den menneskelige befolkning vil i dette århundrede indgå i et dødbringende samspil. Midt i århundredet vil der være 50 procent flere mennesker på planeten, og de ressourcer, der skal opretholde deres liv, vil være alvorligt forringet."

Connor finder forudsigelserne fra FN's mellemstatslige klimapanel, IPCC, alt for konservative.

"Den arktiske is smelter allerede hurtigere end i alle forudsigelser, og det rekordminimum, der blev nået i sommeren 2007, har chokeret selv de mest hærdede observatører. Iskapperne i Grønland og Vestantarktis, der begge har potentiale til at forhøje oceanernes vandstand med flere meter, er langt skrøbeligere end IPCC hidtil har anslået. I betragtning af de hundredvis af millioner af mennesker, der lever ved kyster, og hvoraf mange allerede konkurrerer om stadig mere begrænsede ferskvandsforsyninger, vil de stigende vandstande blive til et af menneskehedens mest presserende problemer i dette århundrede," skriver Connor i tilslutning til økoguruen James Lovelocks vurderinger:

"Som Lovelock har forudsagt, vil apokalypsens fire ryttere atter ride ud i dette århundrede, når klimaforandringerne udløser en bølge af massemigrationer, pandemier og voldelige konflikter. Jeg ville i høj grad ønske, at han tog fejl, og at vi på en eller anden måde kunne handle i international enhed om at sætte effektivt ind over for overbefolkning og klimaforandringer. Jeg ville ønske, jeg kunne tro på, at vi havde beslutsomhed nok til at gøre noget ved de to problemer, som har potentiale til at gøre en ende på videnskabens og kulturens civilisationsfremskridt. Beklageligvis er jeg på dette historiske stadium ikke parat til at ændre min holdning til det spørgsmål."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu