Læsetid: 1 min.

Bliver Oscar-festen aflyst?

Kultur
18. januar 2008
Korte filmnyheder fra dagens Information

Daniel Day-Lewis, der fik en Golden Globe for sin hovedrolle i Paul Thomas Andersons There Will Be Blood, er kendt for at forberede sig grundigt. Da han skulle spille den uskyldigt dømte Gerry Conlon i In the Name of the Father, tilbragte han f.eks. to døgn uden vand og mad i et fængsel. "Man er nødt til at forstå, hvordan det er at blive forhørt af tre tomands-hold i løbet af to dage. Hvis en uskyldig mand underskriver en tilståelse, der ødelægger hans liv, er det en del af dit ansvar at finde ud af, hvorfor et menneske vil gøre det" siger han til Guardian

På grund af de amerikanske manuskriptforfatteres strejke blev årets Golden Globe-prisfest afløst af en pressekonference. Walter F. Parkes, der har produceret en af vinderne, Tim Burtons Sweeney Todd, siger til New York Times om udsigten til en Oscaruddeling: "Hvis der indgås en hurtig aftale med instruktørforeningen, hvis manuskriptforfatterne ser den som et udgangspunkt for forhandlinger, og hvis det bringer dem tilbage til forhandlingsbordet, bliver der måske en tv-transmitteret Oscarfest. Men jeg ville ikke købe den der nye smoking endnu."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her