Pakistansk feminist: Stop med at belære os

Krigen mod terror modarbejder kvindekampen i Pakistan, fordi den giver det religiøse højre medvind og retfærdiggør indskrænkninger i demokratiske rettigheder, siger veteran i feministisk aktivisme, Neelam Hussein, som er træt af Vestens foredrag om demokrati og kvinderettigheder
Vesten har travlt med at belære Verden om demokrati og kvinderettigheder, men støtter militærdiktaturer, der undergraver netop frihedsrettighederne, siger den pakistanske aktivist og teoretiker Neelam Hussein. Pakistanske kvinder har været på gaden uafbrudt siden marts sidste år, hvor det uafhængige retssystem i Pakistan blev afmonteret.

Vesten har travlt med at belære Verden om demokrati og kvinderettigheder, men støtter militærdiktaturer, der undergraver netop frihedsrettighederne, siger den pakistanske aktivist og teoretiker Neelam Hussein. Pakistanske kvinder har været på gaden uafbrudt siden marts sidste år, hvor det uafhængige retssystem i Pakistan blev afmonteret.

Khalid Tanveer
25. januar 2008

Vesten giver lange lektioner i demokrati og kvinderettigheder, men støtter samtidig militærdiktaturer, der systematisk undergraver frihedsrettighederne. Sådan lyder det fra Neelam Hussein, aktivist og teoretiker fra den sekulære feministiske organisation Simorgh i Pakistan. Hun er grundigt træt af Vesten i almindelighed og USA i særdeleshed:

"I Pakistan kæmper vi lige nu for demokratiet med fokus på kvinder og de vilkår, der formes gennem globalisering og krigen mod terror. Hele tiden er der et konstant pres fra USA om, hvad vi bør gøre og ikke gøre. De kaster slogans i hovedet på os om demokrati og kvinders rettigheder, men støtter den militærdiktator, vi kæmper imod," siger Neelam Hussein, og uddyber:

"Vi har været på gaden uafbrudt siden marts sidste år, hvor det uafhængige retssystem blev afmonteret under dække af terrortrussel. Siden november, hvor præsident Musharraf indførte undtagelsestilstand, er folk blevet anholdt for at udøve deres forsamlingsret, og mange af vores folk er stadig i fængsel og husarrest. Hver eneste demokratiske regel bliver brudt i Pakistan, og Vesten støtter fortsat denne mand og hans regering - samtidig med at de belærer os."

Men selvom folk i Pakistan er bange for krigsretstilstanden og ikke kan forvente reel opbakning fra Vesten, vil de ikke lade militærstyret lukke munden på dem, mener Neelam Hussein:

"På den ene side er mange af de sejre, kvindebevægelsen har været med til at vinde siden 1980'erne, truet af den nuværende udvikling. Men på den anden side er det et positivt tegn, at folk trodser frygten og stadig går på gaden for vores rettigheder."

Alliancer

Neelam Hussein er del af en lang feministisk tradition i Pakistan, hvor kvinder i hundredevis af år har kæmpet for lige rettigheder, sekulære feminister side om side med troende. Neelam Hussein mener, at det hjælper den feministiske kamp, hvis troende og sekulære feminister er i stand til at arbejde sammen imod fundamentalistiske kræfter.

"Men det er ikke nemt at bygge disse alliancer, og især i Vesten er der en stærk gensidig mistillid," siger Neelam Hussein, der opfordrer vestlige sekulære feminister til at vende blikket indad og respektere, at folk har ret til selvbestemmelse:

"Hvis man virkelig vil udfordre patriarkatet, er man nødt til at se på fundamentalisme i alle dens afskygninger, ikke kun inden for Islam. Og som feminist er det vigtigt at holde fast i det centrale princip: at være kritisk over for alle ideer - også ens egne. Men det er ikke nemt, hvis man har overbevist sig selv om, at andre mennesker ikke kan tænke for sig selv og træffe egne valg."

Simorgh har siden 1985 arbejdet som ikke-statslig, non-profit feministisk og aktivistisk organisation med initiativer på mange niveauer: politisk lobbyisme, undervisningsmaterialer til skolebørn, gadeprotester og programmer, der hjælper kvinder til at blive økonomisk uafhængige.

"Simorgh er en sekulær organisation, og vi er meget klare i den opdeling mellem politik og religion. Men vi arbejder sammen med mange forskellige organisationer, nogle mere politiske end andre og vi udelukker ikke alliancer på baggrund af religion," siger Neelam Hussein, der samtidig understreger, at Simorgh ikke arbejder sammen med organisationer tilknyttet det religiøse højre - ligesom de afviser at tage imod økonomisk støtte fra det amerikanske nødhjælpsprogram USAID, fra Verdensbanken og fra den Asiatiske Udviklingsfond, fordi Simorgh mener, at disse organisationer grundlæggende står i vejen for menneskerettigheder og kvinderettigheder.

"Problemerne med menneskerettigheder og kvinderettigheder kan ikke reduceres til det forfejlede ideologiske modsætningsforhold mellem vestlig modernitet og muslimer som tilbagestående - en ideologi, der er blevet pustet op under krigen mod terror," siger Neelam Hussein og peger på, at forskellen mellem rig og fattig er blevet både større og mere synlig i takt med multinationale selskabers stigende indflydelse. Denne form for globalisering rammer kvinder hårdest, fordi de i forvejen er nederst i det sociale og økonomiske hierarki.

Krigen i Afghanistan

Siden Sovjetunionens fald er fjendebilledet af den kommunistiske østblok blevet afløst af 'den muslimske verden', mener Neelam Hussein:

"Islamofobien i sin nuværende form er et relativt nyt fænomen. Med Sovjetunionens kollaps fulgte en meget bevidst dæmonisering af muslimer, som USA har brugt til at trumfe sin egen dagsorden igennem. Men det er vigtigt at huske, at mujahedinerne i Afghanistan var helte i USA's øjne under krigen med Sovjetunionen," siger Neelam Hussein. Krigene i Afghanistan, både den mod Sovjet og den nuværende USA-ledede krig mod Taleban, har øget volden i Pakistan, mener Neelam Hussein. Det har påvirket kvindekampen i regionen, fordi forråelsen og fattigdommen, der er fulgt med krigene, har styrket det religiøse højre.

"De forældreløse og de fattige, som krigene har skabt, er blevet rekrutteret til træningslejre, hvor de er blevet uddannet til dræbermaskiner af mennesker med en simplistisk, reduktionistisk og forskruet opfattelse af, hvad Islam skal forestille at være. Denne udvikling har udgjort et meget konkret aspekt af den vold, som er kommet ind i vores liv, særligt i kvinders," siger Neelam Hussein.

"Fra Afghanistan har vi fået en kalashnikov-kultur og store problemer med stoffer, som bliver smuglet fra opiumsmarkerne i Afghanistan igennem Pakistan. De problemer havde vi ikke før," siger Neelam Hussein.

Tørklædet er politisk

Den USA-ledede invasion i Afghanistan blev blandt andet begrundet med, at Vesten ville befrie kvinderne fra et undertrykkende Taleban-styre. Siden har diskussionen om Islam og kvinderettigheder i stigende grad fyldt i den offentlige debat og i feministiske miljøer i Vesten, ofte i form af tørklædets symbolværdi.

"Tørklædet er blevet en identitetsmarkør, også her i Pakistan. Men særligt i Europa, hvor der er en oplevet racisme, vold og fordomme mod muslimer, har tørklædet ikke som sådan noget med religion at gøre. Det er blevet en politisk handling og må forstås som sådan," siger Neelam Hussein.

"Personligt er jeg ikke tilhænger af tørklædet, men jeg vil stadig forsvare enhver kvindes ret til at bære det. Det er en kvindes ret at gå med miniskørt eller høje hæle, hvis hun har lyst og til at gå med tørklæde, hvis hun vil det. Man er nødt til at overveje tingene i et mere modent perspektiv end den umiddelbare reaktion," siger Neelam Hussein, der mener, at det er grundlæggende antifeministisk at ville tvinge folk til at gå eller ikke gå i en bestemt påklædning.

"Jeg forstår godt, at feminister protesterer over et symbol på kønsadskillelse, som tørklædet er. Og jeg bryder mig ikke selv om, at kvinder skjuler sig i hjemmet eller bag et tørklæde. Men som feminist kan jeg ikke tvinge en kvinde ud af huset eller tørklædet, blot fordi jeg er imod det. Hun er nødt til at være overbevist selv. Det kræver dialog og gensidig forståelse," siger Neelam Hussein.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Mange muslimske lande har en stærk tradition for kvindekamp, som ofte overses i Vesten. Information sætter i denne serie fokus på feminister med muslimsk baggrund - og punkterer myten om, at feminisme er en vestlig opfindelse.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Per Vadmand

""Personligt er jeg ikke tilhænger af tørklædet, men jeg vil stadig forsvare enhver kvindes ret til at bære det. Det er en kvindes ret at gå med miniskørt eller høje hæle, hvis hun har lyst og til at gå med tørklæde, hvis hun vil det. Man er nødt til at overveje tingene i et mere modent perspektiv end den umiddelbare reaktion," siger Neelam Hussein, der mener, at det er grundlæggende antifeministisk at ville tvinge folk til at gå eller ikke gå i en bestemt påklædning."

Bid spids på den, Lone Nørgård, Lilleør og alle de andre skabsracistiske "Kvinder for Frihed"!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

For en gangs skyld har Vadmand fat i en god pointe. Desværre er det ikke kun høhjreekstermisterne i "Kvinder for Frihed", der har et aldeles fundamentalistiks forhold til kvinders påklædning.

I balladen om Asmaa Abdol-Hamid var synspunktet om tørklæder repræsenteret langt ind på venstrfløjen. Villy Søvndal kunne eksempelvis overhovedet slet ikke se den pointe som Neelam Hussein så glimrende udtrykker i nedenstående:

"Tørklædet er blevet en identitetsmarkør, også her i Pakistan. Men særligt i Europa, hvor der er en oplevet racisme, vold og fordomme mod muslimer, har tørklædet ikke som sådan noget med religion at gøre. Det er blevet en politisk handling og må forstås som sådan,"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Neelam Hussein:

""Jeg forstår godt, at feminister protesterer over et symbol på kønsadskillelse, som tørklædet er. Og jeg bryder mig ikke selv om, at kvinder skjuler sig i hjemmet eller bag et tørklæde. Men som feminist kan jeg ikke tvinge en kvinde ud af huset eller tørklædet, blot fordi jeg er imod det. Hun er nødt til at være overbevist selv. Det kræver dialog og gensidig forståelse," siger Neelam Hussein."

100% enig med Neelam Hussein!
Det kunne være interessant om hun ville tage stilling til de muslimske kvinder som benægter, at tørklædet er et symbol på kønsadskillelse. Hvordan får man gang i en dialog med tildækkede, religiøse kvinder som prædiker om tørklædets uovertrufne egenskaber i kampen for at sætte kvinderne fri? Hvordan får man dem til at se at de går islamisternes ærinde også selvom de ikke ønsker det når de bevidst vender det blinde øje til, binder tørklædet stramt om ørerne så de ikke kan høre? Neelam Hussein er træt at blive belært af vestlige feminister, jeg er træt af at blive belært af islamiske feminister, der ikke kan forstå hvorfor vi er så forbandet bange for at miste alle de friheder det har taget os 100'er år at tilkæmpe os. Måske er det på tide at lade hinanden være i fred og kæmpe vores egne kampe. Jeg er kun alt for enig med Neelam Hussein i at USA er hyklerisk og dobbeltmoralsk i deres propagandistiske kamp for demokrati og dertilhørende frihedsrettigheder, men jeg er træt af at blive slået i hartkorn med amerikanerne som vestlig feminist. Vi feminister i vesten er udmærket klar over at der lang vej igen før patriarkatets magt i vores egen del af verden er bare i nærheden af at blive udlignet. Vi er er også udmærket klar over at ikke-vestlige feminister kan træffe deres egne valg og jeg kan ikke se at vi er mere docerende end Neelam Hussein er.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Striden i DK går jo netop på, om tørklædet er et politisk/religiøst symbol, eller det blot er et stykke stof. Her synes Neelam Hussein at have lidt svært ved at bestemme sig, for først ligestiller hun det med miniskørt og høje hæle, men slår alligevel fast, at det er et symbol (på kønsadskillelse).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Vadmand

Marie uden efternavn: "de muslimske kvinder som benægter, at tørklædet er et symbol på kønsadskillelse."

Dem har jeg aldrig hørt om. Hvem er det? Er der virkelig nogen, der benægter, at klædedragten er en måde at skelne mellem kønnene på?

Selvfølgelig er tørklædet - såvel som bh'en eller slipset - symbol på kønsadskillelse. Striden går på, om det (altid) er et symbol på kønsundertrykkelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

P V:

Hvis du ikke har hørt om muslimske kvinder som benægter at tørklædet er et symbol på kønsadskillelse så er det fordi du ikke følger med i debatten. Som ex. kan nævnes Abdol-Hamid som op til valget blev beskyldt af Bente Hansen for netop at promovere et symbol på kønsadskillelse med sit tørklæde. Efterfølgende benægtede Hamid at tørklædet var et symbol på kønsadskillelse. Hun mener jo netop at tildækningen af kvinden udligner forskellen meellem kønnene. Når kvinden tager tørklæde på fokuserer mændene ikke på hendes køn og dermed ophæves adskillelsen netop. Derfor beskrives tildækningen af kvinden som en frigørelse af muslimske feminister.

ps. Jeg kan ikke se hvorfor tilstedeværelsen af et efternavn skulle være nødvendigt. Jeg er ikke mere klar over hvem du er fordi du skriver dit efternavn(?) og det er også ligemeget, for det er udelukkende indholdet af din kommetar der interesserer mig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Dvs disse muslimske feminister accepterer den præmis som i mine øjne er grundstenen i klassisk mandschauvinisme, nemlig at kvinden i sig selv er et seksuelt væsen før hun er et menneske. Kun med tildækningen af sin seksualitet og dvs det meste af kroppen, opnår kvinden frihed til at agere som et menneske på lige fod med manden. De mener, at der er tale om en kamp for kvinders rettigheder og ligestilling med mænd fordi de er modstandere af at kvinder skal holdes indenfor hjemmets vægge og ikke blande sig i forretningsliv og politik. Men som sagt på den forudsætning at kvinder dækker sig behørigt til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

Jeg kan varmt anbefale Marie-uden-efternavn at læse Nina Trige Andersens glimrende artikel ”Blog-oprør fra muslimske feminister”. Her udtaler den muslimske feminist Fatemeh Fakhreie sig om hovedtørklæder, og i modsætning til Marie-uden-efternanvn har hun et indgående kendskab til det emne hun udtaler sig om.

Læs, forstå og lær, Marie-uden-efternavn

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Vadmand

Ang. efternavne: Jeg synes, man kan stille det minimumskrav til debattører, at de underskriver sig med fulde - rigtige - navn. Folk, der ikke vil være deres meninger bekendt, har jeg ingen respekt for.

anbefalede denne kommentar