Læsetid: 6 min.

SF klar til opgør med forbehold

EU-forbehold. 15 år efter, at SF var arkitekten bag de danske EU-forbehold, er partiet nu moden til af afskaffe flere af dem. Og når det kommer til det mest kontroversielle – retsforbeholdet – vil partiet gå længere end både regeringen og Socialdemokraterne. Hvordan det hænger sammen, forklarer SF-formand Villy Søvndal i dette interview
26. januar 2008

Da SF's daværende formand Holger K. Nielsen gik på talerstolen i Fælledparken 1. maj 1993 blev han mødt med en pibekoncert, og der blev kastet æbler og æg efter ham.

Det var kort tid før, at omkring 80 procent af SF's vælgere 18. maj 1993 stemte imod den Edinburgh-aftale, som Holger K. Nielsen havde afgørende aktier i. Men da et stort flertal af samtlige vælgere stemte ja, kunne Danmark tilslutte sig Den Europæiske Union - bortset fra fire forbehold, som partiet havde fået indført med Edinburgh-aftalen.

Nu er SF klar til at afskaffe flere af forbeholdene, uden at den nuværende formand Villy Søvndal frygter ballade fra baglandet.

"I starten af 90'erne frygtede vi jo en egentlig europæisk statsdannelse. Men i 2004 havde vi en urafstemning om forfatningstraktaten. Og to tredjedele stemte ja. Det siger noget om det skred, der har været i SF til EU," siger han.

Når Villy Søvndal skal forklare, hvordan EU i SF-optik har ændret sig afgørende, peger han på tre områder:

-Udvidelsen med 10 nye lande i 2004

-At EU repræsenterer et progressivt alternativ til USA's reaktionære politik

-Og så den uhellige alliance mellem SF og de højreradikale EU-modstandere.

"Mange SF'ere synes jo, at det har været dybt ubehageligt at stå sammen med den yderste europæiske højrefløj. Vi har aldrig villet nationalismen, men er blevet koblet på en nationalistisk argumentation. Det flyttede også mig selv, at jeg ville ud af det selskab."

I dag spiller EU ifølge Villy Søvndal en progressiv rolle på områder som ligestilling, klima og asyl- og flygtningepolitik. Og ikke mindst sidstnævnte område kan meget vel gå hen og blive den helt store knast i de kommende forhandlinger om at afskaffe forbeholdene.

Siden 2001 har den danske regering indført flere stramninger i udlændingepolitikken: Tilknytningskravet, 24-års reglen og kravet om, at man skal have opholdt sig mindst syv år her i landet for at få tidsubegrænset opholdstilladelse.

Retsforbeholet

Disse regler er strammere end i EU-regi, der ikke opererer med et tilknytningskrav, hvor aldersgrænsen for at blive gift med en udlænding er 18 eller 21, og hvor man kun skal have opholdt sig i fem år i et EU-land for at få opholdstilladelse.

Når det overhovedet har været muligt for regeringen at indføre skrappere regler på netop dette område, skyldes det forbeholdet på det retslige område. Det gør det nemlig muligt for Danmark selv at bestemme sin udlændingepolitik.

Da SF støttede dette forbehold i 1993, var det en frygt for en europæisk politistat, der var det afgørende argument. Partiet havde ikke forestillet sig, at det ville kunne bruges til at legitimere en særlig stram udlændingepolitik. Et paradoks, som Villy Søvndal er sig pinligt bevidst.

"Flere af dem, som var store modstandere af at indføre retsforbeholdet, er jo nu blandt de største tilhængere af det," siger han.

Her er vi så ved stridens kerne:

Både regeringen og Socialdemokraterne ønsker, at Danmark får den såkaldte opt in-model, hvor Danmark fortsat selv kan bestemme, hvornår vi skal følge EU's asyl- og flygtningepolitik, og hvornår vi skal følge vores egen lovgivning.

Ifølge Villy Søvndal vil SF få meget svært ved at acceptere en opt in-model.

"Så skal vi i hvert fald have meget klarhed over, hvad det er, regeringen skal opte in på. Vi kan jo ikke leve med, at regeringen selv løbende kan beslutte, hvilke dele af asylpolitikken, den kan tilslutte sig," siger Villy Søvndal.

Hvordan skal det konkret komme til at foregå?

Kan man forestille sig, at regeringen på forhånd garanterer, at den vil tilslutte sig bestemte områder af EU's asylpolitik?

"Det vil jeg slet ikke gå nærmere ind i på nuværende tidspunkt."

- I står jo ret langt fra hinanden på dette punkt. Kan det ikke meget vel ende med, at I ikke kan blive enige?

"Jo, det kan man sagtens forestille sig. Forudsætningen for, at vi når hinanden, er, at Socialdemokraterne og regeringen rykker sig betydeligt."

FN-mandat afgørende

Når det kommer til forsvarsforbeholdet, er der enighed om, at det skal afskaffes blandt de øvrige EU-venlige partier i Folketinget. Og SF er også med på at droppe forbeholdet. På én afgørende betingelse: Danske soldater skal kun deltage i fælles EU-missioner, hvis det hviler på et FN-mandat.

"Vi ønsker sikkerhed for, at Danmarks bidrag til EU ikke bliver til et EU med militære stormagtsdrømme. EU's rolle må være at hjælpe til med at løse humanitære opgaver," siger Villy Søvndal.

I praksis vil det ske ved at Folketinget beslutter, at Danmark kun kan deltage i militære operationer i FN-regi.

- Sådan en aftale kan et flertal i Folketinget bare lave om, uden at vælgerne skal spørges - i modsætning til når det kommer til selve forbeholdene, hvor der er tradition for folkeafstemninger?

"Jo, men derfor er det også afgørende, at det hviler på en bred politisk aftale."

De missioner, som Danmark indtil nu ikke har kunnet deltage i på grund af forsvarsforbeholdet, har dog alle ligget i den humanitære afdeling.

Det drejer sig blandt andet om minerydning i Kosovo samt fredsbevarende operationer i Bosnien og Congo.

På det tredje forbehold (forbehold nummer fire om unionsborgerskab har ingen praktisk betydning) er der ingen slinger i valsen:

SF siger nej til dansk deltagelse i ØMU'en.

- Ja-siden argumenterer jo med, at vi ikke har indflydelse på europæisk pengepolitik, når vi ikke har sæde i Den Europæiske Centralbank. Men alligevel følger kronen euroen slavisk på grund af vores fastkurspolitik. Hvorfor bliver SF så ved med at være modstandere af en fælles mønt? "Jamen, det er jo på grund af selve konstruktionen af ØMU-samarbejdet, selve statutten. Her bliver der lagt alt for megen vægt på at bekæmpe inflation på bekostning af arbejdsløshed og sociale forhold. Og så nytter det ikke bare at sidde med ved bordet."

Argument til lejligheden

En ting er, hvad SF anbefaler, at der skal stemmes om. Noget andet, hvornår og hvordan der skal stemmes. Ifølge statsminister Anders Fogh Rasmussen skal Lissabon-traktaten først forhandles på plads, før man kan gå i gang med at tilrettelægge afstemninger om forbeholdene. Her var der i torsdags førstebehandling i Folketinget, og man forventer at en endelig dansk ratifikation vil være på plads til marts.

På initiativ fra Radikale Venstre har Folketinget bestilt en undersøgelse af forbeholdenes konsekvenser fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Den kommer efter planen til juni.

Villy Søvndal foretrækker at vente på DIIS-rapporten, før afstemningerne om forbehold bliver endelig planlagt.

Socialdemokraterne har foreslået en såkaldt Big Bang-afstemning, hvor alle forbehold sendes til afstemning på samme tid, og man altså enten stemmer ja eller nej til hele pakken.

"Alle forbehold blev indført samlet, og derfor skal de også afskaffes samlet," lyder argumentet fra Socialdemokraterne.

Men det er en form for argumentation, som Villy Søvndal har meget svært ved at tage alvorligt.

"Jeg er fuld af beundring for Socialdemokraternes evne til at opfinde argumenter, der passer til lejligheden. I 2000 havde vi en folkeafstemning om ØMU'en under en socialdemokratisk ledet regering. Så de har jo selv ophævet dette argument."

Villy Søvndal frygter, at en Big Bang-afstemning også kan reducere debatten til en afstemning for og imod EU. Derfor foretrækker han, at man stemmer om forsvars- og retsforbeholdet et af gangen. Og så glemmer alt om at stemme om ØMU'en.

"Medmindre altså statsministeren er optaget af at indkassere et nederlag, vil jeg råde ham til at droppe planerne om en ØMU-afstemning," lyder advarslen fra Villy Søvndal.

Pragmatiske unge SF'ere

Når SF holder hovedbestyrelsesmøde i starten af februar, er forbeholdene på dagsordenen.

"Vi skal fastlægge nogle rammer. Men vi skal ikke lave et så præcist mandat, at alt er låst fuldstændigt fast, og vores forhandlingsposition bliver lukket," siger Villy Søvndal.

For nyligt viste en rundspørge fra Ritzau, at SF's folketingsgruppe er splittet i deres holdning til forbeholdene. Samtidig er der kommet mange nye unge SF'ere både i den fordoblede folketingsgruppe, i hovedbestyrelsen.

Men Villy Søvndal frygter ikke EU-modstanden fra baglandet.

"De nye unge både i hovedbestyrelsen og i folketingsgruppen er meget pragmatiske. Og jeg ser ingen problemer i forhold til deres holdning til og vægtning af EU-spørgsmålet."

Det er ikke tilfældigt, at Villy Søvndal fremhæver vægtningen. Flere gange i løbet af interviewet understreger SF-formanden, hvor glad han er for, at EU-spøgelset ikke længere lammer SF.

"EU fik lov til at spærre for alt for meget SF-politik en årrække. Det var meget ærgerligt. Men sådan er det heldigvis ikke længere. Og for mig har EU aldrig været altings start- og slutpunkt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu