Læsetid: 9 min.

Signalement: Ung, mand og uden muligheder

Det er den unge, voldelige mand, vi alle frygter. Det er ham, vi taler om - fra München i syd til Stockholm i nord. Han bliver stadigt mere marginaliseret, går igen og igen i voldsstatistikkerne, mens den store majoritet demonstrerer. I Hamborg har man taget konsekvensen, her ligner dele af byen en krigszone, hvor 300 betjente siden 11. december har opretholdt et totalt våbenforbud
Den kønnede vold. I Danmark står mænd for 90 procent af den grove vold. I Sverige er tallet 95. Ud over at være mænd er gerningsmændene oftest socialt belastede, marginaliserede, kendt af politiet og uden fornemmelse for at høre til i samfundet.

Den kønnede vold. I Danmark står mænd for 90 procent af den grove vold. I Sverige er tallet 95. Ud over at være mænd er gerningsmændene oftest socialt belastede, marginaliserede, kendt af politiet og uden fornemmelse for at høre til i samfundet.

18. januar 2008

En ældre mand i turkis jakke og rygsæk er på vej mod udgangen. Han skynder sig, går forbi en billetautomat. To mænd kommer løbende bag ham, man tror, de vil forbi. Pludselig giver de ham et skub og et slag i hovedet, der er så voldsomt, at manden i blåt falder uden at tage fra og rammer stengulvet. Den ene overfaldsmand sparker, den anden lægger sig ovenpå og slår med knytnæverne. I hovedet, i maven, de river rygsækken fra ham. Manden bevæger sig ikke længere. Hans krop føjer sig sparkene, den giver efter med et forsinket ryk, når de rammer. De to mænd løber væk, manden ligger livløs tilbage.

Det er 30 sekunder fra et videoklip, som tyskerne har set igen og igen på det seneste. I hver en nyhedsudsendelse, på internettets nyhedssider, de samme grumsede billeder fra et overvågningskamera i metrostationen Arabellapark i München kort før jul. Offeret, en pensioneret skoleinspektør, overlevede overfaldet med tredobbelt kraniebrud. Mens gerningsmændene, den 20-årige Serkan A. og hans 17-årige ven, blev symbolet på den uforståelige, umotiverede vold i Tyskland. Her taler man om vanvidsepisoden, man kræver udvisning til drengenes hjemlande. Også kansler Angela Merkel har fået nok af gadevolden, som Serkan A. blot er det seneste eksempel på: "Det kan ikke passe, at en lille minoritet af mennesker i vores land har lov til at gøre den store majoritet bange," sagde hun på et pressemøde i forrige uge, kort inden hun nævnte genopdragelseslejre og skærpede straffe.

Aldrig er vold så synlig, som når den bliver fanget af et kamera. Ligesom den åbenbarede sig forrige weekend, da den 19-årige Anton Njie Hansen blev stukket ned af tre unge mænd på Kongens Nytorv i København, fordi han ikke ville give dem sin hue. Han døde af sine kvæstelser. Igen et eksempel på meningsløs vold udført af unge mænd, der er klar på at slå til. Der ligger stadig bunker af blomster på gadehjørnet mellem Strøget og Kongens Nytorv, og hundredvis af mennesker samledes på gerningsstedet i dagene efter drabet for at mindes og fordømme. En situation der igen minder om Sverige i oktober, hvor flere tusinde demonstrerede i den centrale park Kungsträdgården, hvor den 16-årige Riccardo Campogiani blev sparket og slået ihjel af fem gerningsmænd på sin egen alder. I sidste uge blev fire af gerningsmændene dømt, én blev frikendt. Deres signalement? Unge mænd.

Chef eller kriger

Det er dem, vi alle frygter. Den unge, voldsparate mand, der typisk er marginaliseret, har problemer i skolen, med familien og begår vold igen og igen. Et europæisk fænomen, Angela Merkel, Lene Espersen og hendes svenske kollega Beatrice Ask har fået nok af og vil stramme op på. Ham, hundredvis af mennesker demonstrerede mod i Stockholm i oktober og i København onsdag aften i sympati med Anton Njie Hansen og mod 'voldsmanden', som stort set altid er en ung mand. I Danmark stod mændene bag 91 procent af voldssagerne i 2005-2006. I 47 procent af tilfældene af voldssagerne var de under 25 år, i 61 procent af voldsepisoderne var gerningsmændene påvirkede af alkohol eller stoffer, i 30 procent af overfaldene skete de mellem 01.30 og 05.30. Og i 64 procent af tilfældene - ligesom i Anton Njie Hansens - kendte offer og gerningsmand ikke hinanden. Men hvorfor er det altid mænd?

"Det er stadig de traditionelle kønsroller, der gør sig gældende," lyder forsøget på en forklaring fra den førende kriminolog og professor ved Københavns Juridiske Fakultet, Flemming Balvig, der også står bag de årlige voldsofferundersøgelser for Justitsministeriet.

"I voldsepisoderne ser vi en adfærd, der ligner de traditionelle kønsrollemønstre til forveksling. Drenge skal kunne klare sig, de skal skabe oplevelser, de skal være uafhængige af autoriteter og udvise mod. Det er den slags normer, drenge oplever, at de skal leve op til: Den raske dreng. Men den dreng, der tør og gør, har de samme egenskaber som den, der roder sig ud i vold," siger han og påpeger, at piger oftere er mere knyttede til familien, til skolen og til enkelte veninder, mens drenge i højere grad lever mere uden for familien og hænger ud i større klynger.

"Som så igen har at gøre med, at de oftere bliver involveret i kriminelle episoder, for det sker ofte i en eller anden form for social sammenhæng. Det er en her-og-nu-livsstil, der handler om oplevelser og at opnå status i andres øjne," siger han.

Den svenske kriminolog Sven Granath, der sidder i Brottsförebyggande Rådet (BRÅ) i Stockholm, er enig i Flemming Balvigs forklaringer. Han har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling, hvor han har set på svenske voldssagers og strafferammers udvikling siden 1980.

"Det er altid de samme historier, der går igen," siger han om den grove vold, der somme tider ender med drab. Enten er det de seje, der fyrer den af i weekenderne, hvor man kommer til at gå for langt. Ofte i grupper mod en person, og typisk er det ikke planlagt. Eller det kan være de mere kriminelle unge, som er socialt marginaliserede. Her kan motivet være hævn eller røveri. En sidste kategori er der, hvor gerningsmanden beslutter sig for at slå en eller begge sine forældre ihjel, og typisk sker drabet på grund af psykisk sygdom.

Generelt er det drenge og unge mænd, der står for de groveste voldsepisoder, fortæller Sven Granath. Når det gælder vold og grov vold i Sverige er det i 19 ud af 20 tilfælde mænd, der står bag.

"Hvad det skyldes? Det er en kombination af sociale forventninger og et spørgsmål om helt basal kontrol, hvor teenageforældre ofte har bedre styr på deres døtre. Jeg tror desuden, at mange unge mænd med sociale problemer i højere grad har oplevet at være en fiasko, både i skolen og i familien. Og så er der muligvis et element af biologi blandet ind i det," mener han og bakker dermed op om den teori, som blandt andet psykolog og forsker ved britiske Cambridge Simon Baren-Cohen har gjort sig til fortaler for.

Nemlig at drenge stadig bærer på evolutionens byrde; en byrde, der handler om kampen om hunnen, om at være tapper og vinde, så man sikrer sig noget afkom. Testosteronet som syndebuk og helt i spillet om at blive kriger, chef eller morder. Nok kan det være derfor, det altid er billeder af unge mænd, man ser, når hooligans smadrer sig selv og hinanden på stadionlægterne, siger psykologen til det tyske ugemagasin Der Spiegel. Eller at det altid er unge mænd, der kæmper i gaderne i Palæstinas, Liberia og Sri Lanka.

Ingen muligheder

Unge mænd og vold: en naturlov? Det mener den kontroversielle, tyske sociolog Gunnar Heinsohn, der er professor i socialpædagogik ved universitetet i Bremen.

Hans teori handler om det såkaldte fænomen Youth Bulge: Et overskud af vrede, unge mænd, fulde af testosteron, men uden arbejde og uden mulighed for at kunne klatre op ad den sociale rangstige. Dermed udgør de en potentiel lunte, der kan få hele regioner eller lande til at eksplodere. Disse horder af unge mænd, mener sociologen, fører til krigeriske konflikter, både indadtil og udadtil, lyder den omstridte tese, som nogle har kaldt huntingtonsk.

Men Gunnar Heinsohn giver sig ikke. Han mener sig se eksempler i Afrika, i Mellemøsten, i problemområderne i de tyske byer.

"De har ambitioner, de ser alt det gode og dejlige i Tyskland og vil selvfølgelig også have alt det. Men de får det ikke, fordi de ikke har dannelse og ingen muligheder får for at komme opad socialt set," siger han til Der Spiegel.

Og jo pænere samfundene bliver - som i Danmark, Sverige og Tyskland - des mere stikker de ud.

"Det, vi ser i vores undersøgelser, er, at der er sket en voldsom stigning i polariseringen på området. Flere unge er blevet mere lovlydige, til gengæld er der så den gruppe, der begår kriminalitet, som nu begår endnu mere kriminalitet end tidligere. Gruppen er blevet mindre, men den er blevet langt mere involveret," siger Flemming Balvig og peger på, at ofre og gerningsmænd ofte er de samme. Og at gerningsmændene i stigende grad går igen og igen. For polariseringen betyder, at de, der udøver kriminalitet, forstærker hinanden, mens de lovlydige unge afskrækkes. Et eksempel er den store modstand mod knive i nattelivet, hvor 76.950 har meldt sig ind i Facebook-gruppen 'Dem, der går med kniv, er idioter'. Formentlig er de, der går med kniv, ret ligeglade.

Kløften mellem 'de velfungerende' og 'afvigerne' bliver større. Noget, der også kan bruges politisk, som da ministerpræsident i delstaten Hessen, Roland Koch (CDU), efter sagen i München forsøgte at score billige point i det kommende delstatsvalg ved at foreslå fængselsstraffe til 14-årige.

"De unge får vanskeligere ved at komme ud af det. De bliver mere og mere overladt til hinandens selskab, og det, man giver hinanden status for der, er vold og kriminalitet," siger Flemming Balvig, der ikke mener, at løsningen er hårdere straffe, som forslaget ofte lyder, når politikerne har fingrene i problemstillingen. Som da Lene Espersen efter drabet på Kongens Nytorv foreslog, at man skulle kunne fængsles i syv dage, hvis man blev taget med en kniv på sig.

Den sociale faktor

"Strengere straffe betyder blot yderligere polarisering. Det er en officiel stempling som kriminel. Men man må se på de sociale forhold i stedet. Hvis man ikke gør det, kan man ikke gøre noget afgørende ved problemerne og ved volden. Polariseringen begynder allerede i skolen, hvor man måske er den der larmer, og så begynder udstødningen. Så kommer man i specialundervisning, og så kommer man væk fra de andre og ud i systemet," siger Flemming Balvig, der mener, at vi må se på tendenserne til udstødning - først og fremmest i skolen. Desværre er det bare ikke rigtigt moderne at tale om de sociale forhold, siger han. "Det er beklageligt."

Og mens der er nogen, der ryger ud i systemet, er resten af samfundet i stigende grad blevet mindre tolerant over for vold, end det var for 20 år siden, slår også Sven Granath fast. Voldsepisoderne har desuden fået markant mere opmærksomhed end tidligere, også selv om antallet voldssager i både Danmark og Sverige stort set har ligget på et stabilt niveau i mange år. I Danmark har to procent af befolkningen været udsat for vold fra 1995 til 2006, mens antallet af anmeldelser er steget.

I Sverige dømmes volden desuden hårdere: I 2000 blev 64 procent af de unge, der havde udøvet vold med døden til følge, dømt for mord. I 2006 var det tal steget til 86 procent.

Grunden til, at volden i Sverige ikke har rykket sig afgørende de seneste 20-30 år, skyldes sociale omstændigheder, siger Sven Granath. De har ikke ændret sig markant, og derfor er antallet af personer, der udøver vold, heller ikke steget markant.

"Det sociale element er en ekstremt stærk faktor, for der kræves i de fleste tilfælde en vis type af social arv for at udvikle voldelig opførsel," siger han og nævner 'voldsmændenes' typiske sociale forhold: De er fra et miljø, der er præget af sociale problemer, utryghed eller kriminalitet, og ofte er der en form for misbrug tæt på, somme tider endda i familien. De har dokumenterede problemer i skolen, har været i socialtjenestens registre og har typisk politianmeldelser fra tidligere.

Alle de kriterier opfylder Serkan A. fra München. Han havde 41 lovovertrædelser bag sig, inden han stødte på manden i den blå jakke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Pendulet svinger igen: nu er det samfundets skyld og individet er kun et produkt af sine gener (testosteron) og "den sociale faktor"; den fri vilje eksisterer ikke.

Strengere straffe virker måske ikke på gerningsmanden, men retsfølelsen hos ofret, er proportionalt med straffens størrelse, det kan de fleste volds- og voldtægtsofre skriver under på.
Arabellapark sagen er endnu en grund til at en "Three Strikes and You're Out" lov burde overvejes grundigt.

Michael Skaarup

Vi kender jo godt sammenhængene i problemstillingen, der vel og mærke, er ligeså gammel som anvendt socialt arbejde. Spørgsmålet er hvornår har mange tænkt sig at afsætte midler til løse problemstillingen.

Kameraer dokumenter blot gerningen, men den forhindre eller forebygger ikke årsagen bag gerningen og en evt. udvisninger af en borger, er den ignorante stats måde, at fralægge sig ansvaret, ved at sende sorte per videre.

Et moralsk ansvarligt socialt engagement i en forbedring af vores socialt marginaliseret medborgere livsvilkår, vil kunne forebygge, nogle af de tragiske morderiske overfald, der har præget sensationspressens forsider i de sidste par år.

Et sådanne engagement skulle, i min optik, være orienteret på hele det sociale netværk omkring personerne, da jeg fra erfaring ved, at personen eller personerne udvikler de kriminelle tendenser og senere den kriminelle identitet, igennem en årrække. Det er både svigt fra familien, de sociale myndigheder, skoler og fritids tilbud, samt den uheldig koncentration af kriminelle individer, i almennyttige boligforeninger(ghettoer) med alt for meget fritid, og alt for få muligheder, der er latent motiveret for at have de samme materielle goder, men ikke kan eller manifestere deres motivation, i almindeligt lønnet job. Enten pga. manglende kvalifikationer, en brugt straffeattest, dårlige dansk skriftlige og mundtlige dansk kundskaber, osv. eller af en generel utilfredshed og modstand imod det eksisterende samfund.

anyway.. vi skal videre, og det vi tidligere har gjort, er ikke nok. Så lad os gøre noget mere.

fred

Ja. Vi har kun set begyndelsen.

Et samfund, der ikke formår at kanalisere unge mænds aggressioner ind i konstruktive projekter, er et samfund, der allerede bevæger sig mod sin egen opløsning.

Mænd har altid været aggressive og vil altid være det. Forskellen ligger kun i, hvordan disse naturlige energier omsættes. Kulturradikale og feminister kan ævle herfra og til månen om kønsroller og sociale konstruktioner og lige lidt hjælper det.

Den vise (det udelukker informations skribenter og læsere) ved, at energierne ikke kan eller bør fjernes, men dirigeres.

Feminister og kulturradikale har gjort det sværere for unge mænd, at få en ansvarsfuld og meningsfuld rolle, som forsørger af en familie (vores "herlige" velfærdsstat har overtaget der.)

Når statsfeminismen derved har nedbrudt det gode civilsamfund (bestående primært af kernefamilien men et faderligt overhoved), kan det vel ikke overraske, at unge mænd samler sig i andre former for civilsamfund - fællesskaber af mere skadelig type.

Vores samfund får præcist hvad det fortjener i disse år.

68'er tankegangen har spillet 100 procent fallit.

Jeg kan ikke se, hvorfor det specielt skulle være ofrets retsfølelse, der har krav på at blive tilgodeset.

Og da vi tilmed ved, at retsfølelsen er subjektiv, risikerer vi at to personer - udsat for samme forbrydelse - vil kræve forskellig straf for at opnå samme tilfredshed, og hvordan pokker skal det kunne være foreneligt med vores opfattelse af retfærdighed i følge hvilken ens forbrydelser bør straffes ens?

Nej, jeg tror at Søren Nørmark kan se han er ved at drukne strafferetsplejen i den rene selvtægt, når han får tænkt sig om.

Strengere straffe virker faktisk på gerningsmanden. Han bliver nemlig syg og tosset af at sidde i fængsel, og jo længere straf, jo mere uegnet bliver han til at indgå i samfundet igen. Faktisk vi dit forslag i al sin ubetænksomhedlede til at vi maksimerer straffuldbyrdelsens kontraproduktive effekt.

Men nok om det. Tænk for resten på, at hvis du kørte min otte årige datters kat over, så vil hun helt sikkert mene at du bør have 100.000 års fængsel og 100.000 år i helvede. Så er du advaret!

Hej med jer!

En ting er der til fælles ved jeres indlæg og det er at I fortsætter i samme rille som I altid har gjort. Er der nogle af jer der har nogle konkrete forstillinger om hvordan man kan løse de problemer der er med disse unge og meget vrede mænd?

Bofællesskaber, velfungerende familier der bliver lønnet af staten for at være "dannelsesfamilie" for nyankomne indvandrer, ændringer i folkeskolens meget teoretiske tilgang til viden i forhold til drengebørn, opdragelse af forældrene, information om realistiske uddannelsestilbud/job til disse unge, det virker klart positivt på disse unge når de får succesoplevelser, lektiecafeer, sportsklubber, osv

Peter -

Ja. Jeg tror vi skulle tvangsfjerne nogle børn meget, meget tidligere.

Og når det gælder typer som Serkan, der havde adskillige betingede domme og tiltalefrafald bag sig, skulle hammeren falde meget hurtigere.

Ham iraneren, der dolkede Anton, havde jo også en længere karriere bag sig.

Og så er der et element, som næsten ikke er blevet diskuteret. Anton Nije var sort - ligesom f.eks. Racheed Lawal, der blev dolket uden for et diskotek i Århus af nogle palæstinensere fra Vollsmose. Og ligesom Wiliam Lennon, der blev stukket ned i Jomfru Ane Gade i Aalborg.

Der er et beskidt og hæslig anti-sort racisme blandt nogle muslimske indvandrergrupper. På nogle sprog - bl.a. urdu - er ordet sort jo et direkte skældsord.

Vi får næppe løst problemet med de marginaliserede unge mænds vold før vi forlader de enstrengede forklaringsmodeller: bolig-sociale forhold i ghettoerne, frustreret maskulinitet (testestoron), dårlig og ukærlig opdragelse, kulturkløfter, manglende uddannelse/arbejde, ændringer i den sociale demografi mellem kønnene, straffesystemets indretning...etc...etc...

Hver for sig sætter forklaringerne spot på vigtige aspekter af problemet, men når man bider sig enøjet fast i vores yndlingsforklaring (som typisk bekvemt understøtter ens øvrige politiske synspunkter) så kommer vi ikke ud af stedet.

Nogle forklaringer har så ganske givet større forklaringsværdi end andre, selvom de ikke kan stå alene. Mønsterbryderforskningen viser fx at unge der har formået at bryde den onde cirkel med vold og kriminalitet ofte kan fortælle om mødet med voksne troværdige mennesker, der troede på dem, kunne lide dem og engagerede sig i dem.

Mantraet om at 68'-tankegangen skulle have spillet fallit holder (heller) ikke her. Situationen efter reformpædagogikkens gennemslag er netop at de fleste unge er lovlydige som aldrig før. At den frie pædagogik lader de marginaliserede unge i stikken er så en anden sag, men det bliver desværre i disse år brugt som en løftestang af reaktionære kræfter for at ville rulle hele samfundet tilbage til halvtredserne.

Det er vrøvl at overfaldet er umotiveret.

Det kan være lidt svært for mange at forstå et sådan overfald, men det er ikke umotiveret.

Prøv at sætte dig ind i begrebet SHARAF, som er den arabisk/muslimske mandlige æresfølelse.

Har man en sådan SHARAF er overfaldet naturligt.

Det er et problem i Europa, men yderst forståeligt med de nye beboere.

Jeg synes ikke Balvig anviser nogen løsninger. Ekskludereingen af den larmende dreng i klassen starter problemet, siger han. Men skal man lade ham larme? Og ødelægge undervisningen for alle de andre? Hvilke forældre vil stille børn til rådighed for sådan en resocialiseringsopgave? Ja, men man må gøre noget andet end at ekskludere ham, lyder svaret så. Helt ærligt: Hvis ikke det har været forsøgt utallige gange, så er pædagogerne mere ukvalificerede end de har lov til at være, og det tror jeg ganske enkelt ikke på!

""Strengere straffe betyder blot yderligere polarisering. Det er en officiel stempling som kriminel. Men man må se på de sociale forhold i stedet. Hvis man ikke gør det, kan man ikke gøre noget afgørende ved problemerne og ved volden"

Helt enig, jo længere en kriminel sidder i fængsel jo sværere er det for ham at blive integreret i samfundet efter endt straf.

Man misser pointen

"Helt enig, jo længere en kriminel sidder i fængsel jo sværere er det for ham at blive integreret i samfundet efter endt straf."

Efter tredie gang burde en tilbagevenden til samfundet ikke længere være relevant. Længere er den ikke.

Jeg er ofte uenig med Jakob Schmidt-Rasmussen men mener afgjort han har en god pointe her. Der burde vœre en grense for hvor mange gange man kan dømmes før der bliver taget andre midler end fœngsel i brug. Det er fint at give chancer men hvis de ikke bliver modtaget som sådan så må der vœre en eller anden anden form for konsekvens - men nu er man jo holdt op med at sende folk til Australien så spørgsmålet er hvad der kan gøres.

Hvis et barn bliver elsket og vokser op i trygge rammer, bliver det i stand til at elske og tage ansvar. Hvis det vokser op med vold, bliver det ofte til en voksen, der enten udøver vold, eller tolererer vold.

I reglen er det kvinderne, der får tæskene i familierne. Hvis en dreng vokser op med, at det er i orden at tæske kvinder, vil han sjældent stille spørgsmål til det; hvis det er en pige, vil hun lettere acceptere, at kvinder nu engang får nogle bank.

Det er i hvert fald de svage, der får bank. En ældre mand får bank af to unge mænd, en ung mand får bank af fem jævnaldrende, men det svage skal bankes, måske dræbes, ligesom de unge mænd har skullet dræbe deres egen "svaghed" - eller blødere sider. Der mangler cirka 200 millioner af "det svage køn" på verdensplan, så rent statistisk kan vi se, at det svage er uønsket.

På verdensplan hylder vi derimod styrken og det stærke. Vi accepterer, at en stærk magt invaderer en svagere med den begrundelse, at der gemmer sig nogle terrorister inde i landet, som kunne true den stærke magt.

Vi har selv nogle gadeterrorrister gående løs iblandt os.

De kommer et sted fra. De kommer fra hjem, hvor den stærke har ret. De vokser op i et samfund af hykleri og dobbelttale, hvor selvfede politikere snakker om at indføre demokrati med bomber i andre lande. De var/er utilpassede i skolen, fordi deres medbragte bagage er for ringe, og fordi der ikke er brug for dem. De er tabere.

Der er langt hen til, at vi kan løse problemerne med gadevold og anden terror. Jeg tvivler på, at målet kan nås med bomber, overvågning og nedsættelse af den kriminelle lavalder. Alt dette er politisk dobbelttale for at vise, at vi ikke tolererer småforbrydere, så vi ikke skal få øje på de langt større forbrydelser mod menneskeheden, vi udøver under forskellige markedsføringer, og for at undgå at feje for egen dør.

Hvis ikke vi starter med selvransagelse og taget et grundigt kik på årsagen til vold, kan vi ikke løse problemet med vold, kun holde hykleriet kørende. Men måske er det også det, der er meningen.

Stig Marker -

Hvad vil du helst have? Et velfungerende civilsamfund der beror på kernefamilier eller de 1000 millioner socialpædagogers rige?

Anna Lysdahl

Du er helt på vildspor. Det er netop SVAGHED, der er årsagen til vold.

Hvor finder man mest vold i ellers nogenlunde velfungerende samfund? Det gør man ikke i de velfungerende forstæder med ressourcestærke familier.

Det er de svage indre storby og ghetto familier uden en stærk faderfigur, det går galt for. Se blot på USA hvor store problemer der er med kriminalitet hos sorte hvoroaf over 70 procent vokser op uden deres egen far.

En stærk mand tæver ikke sin kone. Det er svagheden der destruerer vores samfund. Ikke styrken.

"For every human problem, there is a solution that is simple, neat - and wrong."

Spørgsmålet er hvorfor al denne snak om straf overhovedet er relevant? At true med og praktisere fængselsstraffe har beviseligt så godt som ingen effekt på hverken antallet af førstegangs forbrydelser eller recidiviteten. Det er der til gengæld masser af andre ting der har, typisk alle dem som højrefløjen elsker at hade, i al sin macho-svælgende kæft-trit-og-retning konsekvens-disciplin. Mer' straf nu!

Simpelthen permanent at fjerne forbryderens evne til at begå forbrydelser igen er naturligvis den eneste garanterede måde at undgå at forbrydelsen gentages. Enten ved udvisning, permanent indespærring, dødsstraf eller f.eks. det hvide snit. Det er der adskillige oplagte grunde til er en rigtig dårlig ide:
For det første fordi det er udtryk for en umenneskelig indstilling til forbryderen. I al forargelsen over den udviste grusomhed glemmes alt for ofte at gerningsmanden stadig er et menneske, og har krav på at blive behandlet med den fundamentale respekt som vi skylder andre mennesker. Klassisk opsummeret i princippet om at "two wrongs don't make a right".
For det andet fordi "mer' straf!"-princippet næsten altid præsenteres inkonsistent: Hvis vi endelig skal indføre det, så skal vi udvise "etnisk danske" statsborgere lige så vel som indvandrere, vi skal praktisere det på trafikale overtrædelser og økonomisk kriminalitet, lige så vel som på vold. "Tredje gang du snyder i skat? Håber du kan lide klimaet i Afrika, hr. Jensen..." Alt andet er udtryk for hykleri. Det er der typisk en hel del af i debatten.
Og endelig fordi det ganske sikkert vil have kontraproduktive konsekvenser. Pudsigt nok er det sådan at en forbryder som med stor sikkerhed ser frem til at tilbringe resten af livet bag tremmer er noget mindre villig til at lade sig arrestere fredeligt end en som forventer 1-2 års straf. Og det er temmelig omkostningsfuldt for en stat at spærre folk inde i årtier. Og kraftigt medvirkende til en forrået og frygtpræget kultur i et samfund at praktisere sådanne drakoniske straffe.

Tilbage bliver, som altid, alt det som virker. Det langsigtede, langsomme, komplicerede, usikre, krævende. Alt det som i straffe-regi kaldes socialt arbejde. Det tilfredsstiller ikke blodtørsten. Det virker bare.

Trist at der blev så meget polemik om Yallahrup. Julekalenderen havde faktisk også sine pointer omkring det her.

Den voldskriminalitet vi oplever er udtryk for en overlevelsesstrategi, og er uløseligt forbundet med fattigdom. Man har såmænd altid været voldelige i "røven af 5. matchgruppe".

Ali og Hassan i Yallahrup gennemskuer det kapitalistiske samfund meget godt. Der findes ikke anden frihed end den, der kan købes for penge, og det hele handler om at finde på noget så folk kommer og afleverer deres penge.

"Bogluddernes" eller de smartes strategi med at få børnearbejdere til at lave mærkevarer for en skål ris, og alle mulig former for kreativ finans, er de afskåret fra.

Det eneste der duer er at se ud, så folk af sig selv afleverer deres penge, eller render i røven på en for at tigge om at få dem byttet til stoffer ....

"For det første fordi det er udtryk for en umenneskelig indstilling til forbryderen"

Er det ikke en misforståelse at mene, at artsfæller som opfører sig umenneskeligt har krav på menneskelighed?
Det vil jeg for tid og evighed forbeholde mig ret til at mene.

Der hævdes en masse guldrandede grunde, samt metoder til forebyggelse. Godt SÅ KOM IGANG! Hvad gør vi indtil virkningen slår igennem, og hvor mange uskyldige skal blive ofre indtil da?

Min indstilling er kort og godt. Vil du behandles som et menneske, SÅ OPFØR DIG SOM ET.

Man kunne jo starte med at finde ud af, hvem voldsmændene er. Roland Koch satte meget tydeligt adresse på ophavsmændene, nemlig unge af anden etnisk herkomst end tysk. Det er han blevet stærkt kritiseret for, men tal fra de tre Länder, der fører kriminalstatistikker, som inkluderer forbrydernes etniske herkomst, viste, at over 60% af unge voldsmænd med gentagelse af lovovertrædelserne faktisk er unge med indvandrerbaggrund.
Jeg formoder at noget tilsvarende er tilfældet i Danmark og Sverige. Altså slut med den politiske korrekthed, lav nogle statistikker, der kan bruges til at analysere problemet. Hvis det virkelig forholder sig som i Tysklander løsningen klar: smid dem ud i stedet for i fængsel, det frygter de langt mere.

Meget trist video. Det er som om indvandrerne i Tyslkland har taget ved lære af de neonazistiske bøller af tysk herkomst, der hidtil har stået for hovedparten af den den meningsløse vold ...

"Unge mænd. En naturlov?" Spørges der i artiklen, men der spørges ikke til artiklens grundpræmis - nemlig at vold kun sker på gadeplan og som overfald eller eventuelt som krig.

Mon ikke netop de rolleforventninger, man møder drenge med i alt fra børnehave/familier/skoler/legetøjsindustri osv (rigtige drenge slås da, ellers er de nogen tøser) over voldsunderholdning i medierne (rigtige mænd er da actionhelte eller mordere, ellers er de nogen tøser) til hæren (rigtige mænd har da været soldater og lært at slå ihjel, ellers er de nogen tøser) er med til at skabe en identitetsdannelse hos mænd og ikke mindst meget unge mænd, hvis kerne er vold. Vold blandt mænd er en tradition, som vi alle sammen er med til at opretholde. At være såkaldt overfaldsmænd eller kriger er noget man lærer - af de voksne. I gadebanden får man(d) respekt, i hæren får man(d) medaljer.

Det begreb om, hvad vold er, er nyttigt, hvis man ønsker at øge den strukturelle vold mod unge mænd fra de såkaldt lavere sociale lag. Brian og Ali skal i spjældet og smides ud og have ødelagt deres liv skal de, ja de skal så. De skal smadres, skal de og jo mere voldelige vi er overfor dem, jo mere retfærdige føler vi os som samfund.

Der er en lang række problemer forbundet med den meget snævre voldskategori, som ligger som grundlæggende antagelse i artiklen. Et af dem er, at den skaber blinde vinkler. Det mest voldelige sted i Danmark er fortsat ikke det offentlige rum i nattelivet mellem kl 01.30 og kl 05.30 - nej, det mest voldelige sted er fortsat privatsfæren. Og her er det hele familier, der er oppe at slås. Men det billede passer simpelthen ikke ind i det billede, som rent ideologisk skal tjene til at opretholde vores selvforståelse som samfund. Det mest skattede sted, samfundets grundpille - familien, home, sweet home - hvor vi hviler og hygger os efter arbejde og i weekenden, er da ikke voldeligt, vel? Den mest skattede par i vores samfund - moderen og familiefaderen - er da ikke et par rå og brutale børster, er de vel?

Så er det godt, vi har nogle taberdrenge, som vi kan hænge ud som den inkarnerede vold og straffe behørigt....og hvis vi så ovenikøbet kan bilde os selv ind, at der er noget biologisk galt med dem, kan vi vel bare udradere dem fra starten....Lad os forbyde taberne at formere sig! Og se om det virker...

Man kan spørge sig selv, om vi nogensinde får gjort noget ved den voldsforebyggelse, alle taler så meget om, som faktisk virker og har en langsigtet effekt. Noget siger mig, at vi stadig er langt fra at have diagnosticeret problemets kerne.

Vi kan jo ikke udvise egne statsborgere til andre lande. Det vil være en ophævelse af statsborgerbegrebet ...

Og vi har såmænd udmærket statistik. Den viser, at der ikke er den store forskel mellem hvordan de forskellige etniske grupper opfører sig inden for de forskellige socialgrupper.

Der står intet om indvandreres kriminalitet. Det eneste, der foreligger, er en pjece (mod betaling) med titlen "Kriminalitet og national oprindelse 2005", der i resumeet fastslår "Ser man på voldsforbrydelser for mænd fra ikke-vestlige lande er der i 2005 tale om et fald, men kriminalitetsniveauet er fortsat højere end for mænd i alt, selvom der korrigeres for forskelle i både alder og socioøko-nomisk stillingsgruppe. I 2005 var det således 40 pct. højere mod 60 pct. i 2004." Her ser man, at havde man sammenlignet tallene direkte, var man altså nået til, at indvandrere betydeligt oftere er kriminelle voldmænd (altså et højere tal end de 40/60% mere).
Hvis du virkelig har læst den kilde, er det mig en gåde, hvordan du er kommet til den konklusion, at der ikke er nogen forskel.

Vibeke -

Du blander tingene sammen. I forsvaret lærer man unge mænd at bruge deres energier til forsvar af landet. Folk med selvdisciplin er ikke dem, der render rundt og slår på sagesløse.

Nogle af de mest afbalancerede og rolige mennesker jeg kender har en fortid i forsvaret.

Det handler heller ikke om at drenge har leget krig som børn. Det gør ikke drenge voldelige som voksne. Omtrent lige så lidt betyder film og videospil.

Det, der betyder noget for alvor, er om drenge er vokset op med fornuftige voksne - og en nærværende rationel maskulin vilje.

JFA

Hvordan forklarer du den statistiske overhyppighed af social marginalisering, selvmord og mord blandt krigsveteraner? Hvordan forklarer du en gruppe som Hells Angels også startet af krigsveteraner?

Vibeke

Snakker vi nu post traumatic stress disorder?

Naturligvis er krig ikke sundt. Det er slet ikke det, vi diskuterer. Du blandede tingene sammen. Det pegede jeg på, og nu forsøger du at blande endnu flere ting ind i diskussionen.

Skal vi frem til noget her må vi holde diskussionen bare en smule fokuseret.

Vi snakker her om gadevold. Ikke om krig.

Hvad forårsager gadevold?

Hvad kan reducere hyppigheden af gadevold?

Jeg kan svare på begge - kan du?

Mere vold i medierne=>utryghed=>flere knive i natten=>flere knivdrab=>mere overvågning=>endnu mere vold i medierne=>endnu mere utryghed=>flere våben i natten=>flere drab=>endnu mere overvågning osv osv osv. - kan nogen se bus-stoppestedet.

Dorte -

Du har ret. Den der handler har altid i sidste konsekvens ansvaret for sin handling. Det følger af vores frie vilje.

Dog! Ønsker vi at reducere gadevold må vi se på, hvilke incitamenter samfundet byder på.

Det er naivt at tro, at den gode vilje opstår 100 procent ex nihili.

Ser du. Vi har skabt et samfund, hvor der faktisk ikke er nogen positiv rolle som unge mænd kan påtage sig.

Civilsamfund vil altid opstå. Unge mænd har et stærkt instinkt for organisation.

Spørgsmålet er så blot, om vi ønsker kernefamilier eller bander / mafia.

Staten har allerede overtaget de fleste af det gode civilsamfunds funktioner. Ikke mærkeligt at kan det dårlige civilsamfund florerer i disse år og udfordrer statens magtmonopol.

Vi får præcist som fortjent.

Voldskriminaliteten for mænd med ikke-vestlig baggrund er 43% højere end for alle mænd i befolkningen under ét.

Det viser tal fra Danmarks Statistik: http://www.dst.dk/OmDS/BagTal/Arkiv/16-12-04-kronikken.aspx

Her fremgår det bl.a:

"Når vi i første omgang korrigerer for aldersforskelle, har mænd med ikke- vestlig oprindelse et indeks for voldskriminalitet på 261 mod 89 for mænd af dansk oprindelse. Voldskriminaliteten for mænd med ikke-vestlig baggrund er altså 161 pct. højere end i befolkningen under ét. Samtidig ligger mænd med dansk oprindelse 11 pct. under gennemsnittet.
Hvis vi også korrigerer for sociale forskelle, resulterer det i et indeks på 143 for mænd med ikke-vestlig baggrund. Korrigeret for såvel alder som sociale forskelle er voldskriminaliteten for mænd med ikke-vestlig baggrund altså 43 pct. højere end for alle mænd i befolkningen under ét.
Der er således ikke tvivl om, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande begår straffelovskriminalitet og især voldskriminalitet langt hyppigere end personer med dansk oprindelse."

Henrik: "Min indstilling er kort og godt. Vil du behandles som et menneske, SÅ OPFØR DIG SOM ET."

Hvad nu, hvis jeg mener, din holdning er umenneskelig? Hvoirdan har jeg så lov til at behandle dig?

Ib Ling , tak, for linket, som selv om det bygger på en 10 år gammel undersøgelse har en vis relevans. Politiets statistikker indeholder ikke oplysninger om hyppighed og etnisk baggrund, i hvert fald ikke så vidt jeg kan se.
I øvrigt er jeg ikke tilhænger af lov og orden hysteriet, men frygter derimod, at strengere love og højere straffe bliver trukket ned over hovedet på os allesammen, selv om problemet i virkeligheden er en lille og hel specifik gruppe af personer.

JFA spørger: "Hvad vil du helst have? Et velfungerende civilsamfund der beror på kernefamilier eller de 1000 millioner socialpædagogers rige?"

Hvis socialpædagogerne ser hamrende godt ud, så er jeg ikke i tvivl.

Ellers et velfungerende civilsamfund baseret på socialt blandede boligkvarterer, hvor de velfungerende unge og voksne kan være synlige som rollemodeller for de udsatte familier. Forhåbentlig fyldt med velfungerende kernefamilier, alternative familieformer og glade singler - og så ellers dygtige, engagerede socialpædagoger, der kan sætte ind med en rettidig omhu, hvor der stadig måtte være brug for det.

Jeg hørte ved et foredrag, hvor Hanne Bech Hansen roste det sociale arbejde på Nørrebro, at en kriminel fra vugge til grav koster samfundet 50 millioner kr. (sic).

Forebyggende socialt arbejde er langt billigere og virker når det udføres med professionalisme og engagement. Også selv om det ofte kan virke "langsigtet, langsomt kompliceret, usikkert og krævende" som Frej skriver i sit glimrende indlæg.

Enhver der har prøvet at blive diskrimneret i en eller anden form kender til afmagtens tunge kappe. Forestil jer så, at få den følelse hver dag, at blive mødt med skeptiske, nedværdigende blikke hver eneste dag. "Send ham hjem til hans eget land". som straf!!!. En sætning der ikke kun maifesterer den skyldige, men også hans artsfæller, som en del af et andet samfund - ikke vores. Så længe disse mennesker ikke opfattes og accepteres som en del af vores samfund, vil de heller ikke have nogen som helst motivation for at kæmpe sig op i det.

Et glimrende eksempel på newspeak: "ung, mand og uden muligheder,"
Luk dog øjnene op! Det er jo en helt bestemt type ung mand, vi her taler om, og problemet stammer ikke fra vores diskrimination, men fra en modbydelig doktrin og dens syge weltanschauung. I kan snakke udenom alt i vil, i sidste ende vil folket tage de rette beslutninger. Jeg gør mig ikke forhåbninger om at avisens læsere nogensinde vil blive klogere, for jeg tror jeg har luret jer. Selvom jeres børn blev voldtaget, torteret og myrdet ville i stadig holde fokus på 'sagen' - Det multikulturelle samfund.

Her jeg slået dig Per? Stukket dig med en kniv? Har jeg voldtaget din kone, eller din mor? Nej vel!
Du har selv besvaret spørgsmålet, så spar mig for dit akademiske sludder.

Et menneske bør dømmes på sine handlinger, ikke sine meninger.
Hvis du lige tager og kommer ned fra din høje moralske hest, og dropper din typisk venstreorienterede forudintagethed, så ved du jo godt at jeg har ret, ikk'?

"henrik" (endnu en debattør uden efternavn?) Et menneske bør også dømmes på sine ord. Og dine ord karakteriserer dig som en, der ikke er interesseret i nogen form for åben dialog, kun bekræftelse af fordomme.

"Positive fordomme er også fordomme og kan være lige så destruktive som negative fordomme ..."

Rent bortset fra det indlysende deri, hvad er der så galt med at tage ved lære af dårlige erfaringer? Alt andet er sgu' da rosenrød, infantil dumhed.