Læsetid: 4 min.

Smil - du er på

Du kan lige så godt vænne dig til det. 2008 bliver smilets år. I lufthavnen, på Nørrebrogade og på internettet skal du smile for ikke at virke mistænkelig
Du kan lige så godt vænne dig til det. 2008 bliver smilets år. I lufthavnen, på Nørrebrogade og på internettet skal du smile for ikke at virke mistænkelig
Kultur
3. januar 2008

Den seneste tid har Nørrebro været plaget af bandeopgør, skyderi og knivstikkeri. Kort før jul foreslog Socialdemokraterne, at udvalgte steder på Nørrebro skal overvåges med kamera. Formodentlig inspireret af forholdene i Storbritannien, hvor London er blevet verdens mest overvågede hovedstad. En brite bliver i gennemsnit fotograferet 300 gange dagligt.

Forhindrer det kriminalitet? Det er der intet bevis for, men det hævdes, at det hjælper på opklaringsprocenten. Ingen af de voldsomme terrorbomber i London blev forhindret af massiv kameraovervågning. Men til gengæld har kameraerne effektiviseret uddelingen af p-bøder, fordi man kan få øje på alle synderne, uden at en p-vagt skal trave skosålerne tynde. Og her hjælper det i øvrigt ikke at smile til kameraet. Der skal bare betales, når din nummerplade rygeri kameraets øje. Selskabet, der står for overvågningen, får i øvrigt også en del af kagen. Så deres smil er nok lidt bredere.

Storbritannien scorer ikke uventet en kedelig topplacering som et af verdens mest overvågede samfund med mindst respekt for borgernes privatliv i den dugfriske årlige rapport The 2007 International Privacy Ranking, der bliver lavet af den britiske borgerrettighedsorganisation Privacy International (PI) med hjælp fra 200 eksperter verden over såsom akademikere, journalister, menneskerettighedsaktivister og offentlige administratorer. England deler sin placering med lande som Kina, Rusland og USA.

Systematisk svigt

Og lige i hælene på dem kommer Danmark. I 2006 fik vi etiketten "systematisk svigt i evnen til at opretholde sikkerhedsforanstaltninger" over for privatlivets fred. PI konkluderede altså, at Danmark ikke i tilstrækkelig grad beskytter privatlivets fred for sine borgere. I 2007 er vi så gledet en kategori dybere og får etiketten extensive surveillance society: udstrakt overvågningssamfund. Velkommen Orwell, vi smiler til dig og håber, at ingen fatter mistanke.

Rapporten fra PI tæller over 1.100 sider. I 2006 besluttede PI at bruge sin årlige rapport til at lave en hitliste over tilstanden for privatlivets fred i EU og 11 lande uden for EU. 2007-udgaven dækker 47 lande. PI's formål er at fremvise lande, som gør en indsats for borgerens privatliv, som gode eksempler. For det andet skal der fokus på de lande, der ikke er i stand til at opbygge eller opretholde "et sundt miljø for privatlivets fred". PI vil ikke pege fingre, men vise, at det er muligt at opretholde et både sikkert og demokratisk samfund uden at give købe på menneskerettighederne og den enkelte borgers integritet.

En af pointerne i PI's arbejde er, at det i dag er demokratiske velfærdsstater som Danmark og Storbritannien, der er på en glidebane i forhold til respekten for borgernes privatliv. Skurken er ikke et ondt diktatur som i George Orwells roman 1984 - det er et smilende og venligt demokratisk velfærdssamfund.

Teletrafik

Og hvorfor scorer Danmark så dårligere og dårligere? I 2007 skyldes det primært den såkaldte logningsbekendtgørelse, der trådte i kraft i september efter fem års rejse gennem lovgivningssystemet.

Bekendtgørelsens paragraf 1 siger, at teleselskaber og internetudbydere skal foretage registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik, der genereres eller behandles i udbyderens net, således at disse oplysninger vil kunne anvendes som ledi efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Dansk Institut for Menneskerettigheder har gentagne gange påpeget, at telelogningen kan gå ud over menneskerettighederne, fordi det er problematisk, at man laver en systematisk overvågning af alle borgeres elektroniske kommunikation.

PI påpeger også, at den danske bekendtgørelse er blevet implementeret før en fælles EU-standardisering, og at den danske bekendt-gørelse er mere vidtgående, end EU vil kræve.

De loggede oplysninger skal opbevares i et år, før de slettes. Til gengæld er vi langt fra den britiske videoovervågning. Men den udbredte frygt for at gå på gaden, uden at nogen holder øje med os - eller de andre - via et kamera spreder sig tilsyneladende som en snigende sygdom.

Socialt afrettede

For snart 10 år siden beskrev jeg i en kronik her i Information, hvordan en børnehave på Frederiksberg havde indført kameraer, så forældrene kunne følge med i børnenes hverdag via internettet.

Jeg forudså en generation, der kun vil føle sig tryg, hvis 'store mor' passer på dem via sit kameraøje. Men det vil også være en generation, der er socialt afrettede, fordi de ved, at der altid sidder én og holder øje med deres adfærd. I dag mødes vi overvågningsskeptikere ofte med argumentet, at hvis man ikke har gjort noget galt, så har man vel intet at skjule - og så er overvågning eller ikke overvågning en ligegyldig diskussion.

Jeg besøgte engang et diskotek i London, hvor dansegulv og bar var overvåget af adskillige kameraer. Ude på toilettet spurgte jeg toiletmanden, hvor kameraet sad. Han grinede stort og pegede ned i pissoiret. Han fik ekstra drikkepenge.

En sjov episode for 10 år siden - men mit smil til kameraet og de andre overvågningsmekanismer er i mellemtiden blevet mere og mere stift. Justitsministeren vil have mig til at føle mig mere tryg med logningsreglerne, og Socialdemokraterne vil det samme med videoovervågning af Nørrebro, så hvorfor er det, at jeg føler mig stadig mere utryg?

Problemet er, at vi ikke bliver spurgt om, i hvilke situationer vi finder det ok at blive overvåget. Der er en snigende fornemmelse af, at nogen altid kigger én over skulderen. På gaden, i butikkerne, på arbejdet, i telefonen, på internettet.

Det er som at blive forfulgt af en ukendt mand på gaden. Uden at vide hvorfor. Det er ikke en vej til "det sunde miljø for privatlivets fred", som Privacy International efterstræber. Det er vejen til gennemsigtige liv og nervøse smil.

Velkommen til smilets år.

Radar er en duo-blog skrevet af Nikolai Thyssen og Henrik Føhns. Læs med på http://luftskibet.information.dk/radar

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her