Læsetid: 4 min.

Fra stodderrap til ridderrap

Kulturkamp? Stodderappens barske tekstunivers om kvinder og kriminalitet har i årevis skyllet ind over de danske hitlister. Men en ny bølge af intellektuelle og eftertænksomme rappere, der definerer sig mod strømmen, er værd at holde øje med, mener anmelderne
Ny dagsorden. Der er forskellige sider i dansk rap, hvor gangsta-rappen har sat dagsordenen i mange år. Min stil er mere jordnær og ærlig. Den del af rappen har ikke rigtig haft en stemme, da det er de andre, der sælger. Missionen er at stjæle noget af dagsordenen, siger AndyOp.

Ny dagsorden. Der er forskellige sider i dansk rap, hvor gangsta-rappen har sat dagsordenen i mange år. Min stil er mere jordnær og ærlig. Den del af rappen har ikke rigtig haft en stemme, da det er de andre, der sælger. Missionen er at stjæle noget af dagsordenen, siger AndyOp.

25. januar 2008

»Jeg ved godt at det ik' er nok med en opsang/ Men nu er hiphop-kulturkampen skudt i gang!« 

Sådan formulerer den 24-årige rapper AndyOp sig på sit debutalbum Nærmest perfekt, der netop er udkommet.

Pladen vrimler med stikpiller og små knive i ryggen på banden af brøleaber med machomanerer som »attitude-rapperen Johnson« og »den selvudråbte Aalborg-bølle Niarn«. Det mener anmeldere i hvert fald.

Den oppustede form, som tidens populære rappere står for, bidrager imidlertid ikke til noget i samfundet og mangler efter AndyOps mening et kritisk syn på verden.

»Min ambition er, at når vi rappere har en masse menneskers opmærksomhed, så skal vi udnytte den positivt og komme ud med det, vi har på hjerte,« siger AndyOp, der i cpr-registeret er opført som Andreas Seebach.

»Når jeg siger, at hiphop-kulturkampen er skudt i gang, er det, fordi jeg selv er kommet på banen. Der er forskellige sider i dansk rap, hvor gangsta-rappen har sat dagsordenen i mange år. Min stil er mere jordnær og ærlig. Den del af rappen har ikke rigtig haft en stemme, da det er de andre, der sælger. Missionen er at stjæle noget af dagsordenen, slippe igennem til radioen og flytte dansk rap,« forklarer AndyOp, der kun har hån til overs for stodderrappens kvindenedgørende sprog.

»De er åndssvagt at kalde kvinder ludere. Jeg synes, det er plat og et billigt trick - og samtidig usympatisk.«

Strømning

I slutningen af 2007 gik også den tidligere Jyder Mæ' Attituder-rapper og MC's Fight Night-vinder Søren Strøm med udgivelsen Autentisk i kødet på stodderrappens gangsterattituder, der ellers har domineret årtiet.

»Jeg har lavet rapmusik i 10 år og kender selvfølgelig traditionen med at adoptere attituder. Noget af den stodderrap, der er i Danmark, har som i battle-rap vildt overdrevne punch-lines. Min præmis fra starten var at definere mig selv. Det har modnet mig, og jeg er blevet gladere for at præsentere min musik, da jeg kan stå 100 procent inde for hvert et ord, jeg siger,« fastslår Søren Strøm.

Sammen med AndyOp er han en del af de rappere, der undsiger mandschauvinismen og insisterer på intellekt, positive værdier og en troværdig fremstilling af egen person - ifølge anmelder ved Berlingske Tidende, Janus Køster-Rasmussen, et dansk rapalternativ, der er værd at lægge øre til:

»Det nye ved de to rappere er, at de besidder den nødvendige sproglige skarphed, frygtløshed og uforskammethed, der skal til for at gå op imod den rapmainstream, de ser som fordummende, falsk og usympatisk,« skriver han i en anmeldelse af AndyOps nye plade .

Ifølge Mads Krogh, musikforsker på Aarhus Universitet, har det at fremstille sig selv som en fandens karl og være skidegod til at score damer altid fyldt meget i rappen.

»Det kan altid diskuteres, hvornår vi er inde i en aggressiv og radikal selvfremstilling, og hvornår vi er inde i en skadelig fremstilling af andre. Der er forskellige fortolkninger i rapmusik. Hvis man tager dem for pålydende, er de meget radikale. Omvendt kan man betragte dem som en form for attitudefetichister,« siger Mads Krogh, der skriver på et forskningsprojekt om dansk hiphopkultur.

»Hiphop er en konkurrencekultur. Derfor fylder det her med at stive sig selv af og 'disse' de andre meget - man taler om beef som et hiphop-ord for de her konflikter,« siger Mads Krogh.

Conscious-rap

Diskussionen om rapmusikkens radikalitet i danske medier går tilbage til 2004, hvor forfatteren Hanne-Vibeke Holst angreb stodderrappen og navnlig Niarn for at bruge et sprog, der både var kvindefornedrende og voldsforherligende. Yderligere mente hun, at rapperne havde et socialt ansvar, de måtte vedkende sig.

En af pionererne inden for conscious-rap på dansk er ifølge Mads Krogh sønderjyden Per Vers:

»Han har i mange år stået for en meget mindre radikal og meget mere intellektuel og ekvilibristisk rap. Så der har faktisk været et alternativ,« siger Mads Krogh og fremhæver også gruppen Revoltage som en side af scenen, der vil noget andet end gangsta-rapperne.

»I conscious-rap er man eksplicit politisk i modsætning til gangsta-grenen, der, hvis de er politiske, kun er det implicit.«

Musikjournalist og rap-anmelder i DR, Ole Jakobsen, er enig med Janus Køster-Rasmussen i, at både Søren Strøm og AndyOp får stukket nogle skarpe - og til tider sjove - stikpiller ud til blockbusterne i dansk hiphop:

»Jeg kan kun klappe i begejstring over, at vi ikke udelukkende skal sidde og forholde os til bombastiske tekster om nemme piger, vold og clubbing,« siger Ole Jakobsen, der dog aldrig rigtig bliver ramt i mellemgulvet, når det handler om dem selv og ikke om, hvad andre gør.

»Det lykkes langt bedre for Suspekt og L.O.C., der rapmæssigt og musikalsk er i en helt anden liga,« siger han.

Også Christian Grubert fra musikmagasinet Gaffa synes, at det nu igen er ved at være tid til en god diskussion om dansk raps radikalitet:

»Blandt pladeselskaberne har der i for lang tid været en leflen for den nemme hiphop som for eksempel Bulldog, Niarn og Johnson - der ikke har en dybere mening, så kan man lide det eller ej.«

Men omvendt mener Christian Grubert, at det er for nemt for AndyOp og Søren Strøm bare at pege fingre ad de andre:

»Man skal huske, at L.O.C. og Suspekt er historiefortællere og arbejder efter andre præmisser,« siger Christian Grubert, der mener, at strømningen om conscious-rap på dansk har været i gang siden Gisli, Kasper Spez og Revoltage:

»Men de har alle været mere alsidige med mere regulære hiphop-numre blandet ind på deres plader. Det, der er nyt med Strøm og specielt AndyOp, er, at de er meget socialrealistiske,« siger Christian Grubert og nævner, at der siden rappens vugge i sen-70'ernes USA med Grandmaster Flash versus Sugar Hill Gang altid har været de to grupperinger.

»Den nye strømning i Danmark er dog stadig ved at finde sig selv,« slutter Gaffa-anmelderen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Int. anskuelse, men hvis vi nu kigger paa en kunstner som Marwan, saa staar han med et ben i begge lejre og repraesenterer broeleaber med en holdning. Han fortjente osse spalteplads i denne artikel.

Synes osse det kunne have vaeret spaendende at se paa det skifte Soeren Stroem har foretaget sig med sin musik fra at have mindre budskab og mere leg med ord og humor til nu, hvor han har et budskab...Hvorfor skiftede han fodstilling i kampen om lytternes gunst?

Synes da osse bestemt, at Hvid Sjokolade var en gruppe, der havde et klart politisk standpunkt....De kom maaske osse mere ud over scenen med det end Per V. gjorde det dengang.

Men spaendende udvikling, der har givet dansk hiphop noget tiltraengt alsidighed. Jeg vil ikke kalde det fornyelse. Oh saa kom jeg til at taenke paa Paulo og Dj Cars10, der synes jeg, bestemt osse har leveret en del spidsfindige kommentarer til samfundet vi lever i.

Saa kan det samtidig vaere spaendede, at se hvor meget disse kunstnere fornaar at naa ud til den bredere lytteskare blandt hiphopppere. Vi er enige i, at det er en tiltraengt og spaendene udvikling, der er igang, men er det mere end bare inderkredsen og journalister, der opdager tingen?