Læsetid: 6 min.

'I Tyrkiet er det blevet risikabelt at være kristen'

Et år efter mordet på den armensk-tyrkiske redaktør Hrant Dink har demokratibevægelsen tabt til den voldelige nationalisme, siger en fremtrædende kommentator ved Hrant Dinks avis. I løbet af det sidste år har Tyrkiet set flere blodige drab og overfald på kristne
Protester. -Vi er alle Hrant Dink- - -Vi er alle armeniere,- står der på skiltene. Det var slagordet, da 100.000 mennesker for et år siden fulgte den myrdede journalist Hrant Dink til graven. Her gentages slagordene, der udfordrer nationalisterne, under den efterfølgende retssag i Istanbul.

Protester. -Vi er alle Hrant Dink- - -Vi er alle armeniere,- står der på skiltene. Det var slagordet, da 100.000 mennesker for et år siden fulgte den myrdede journalist Hrant Dink til graven. Her gentages slagordene, der udfordrer nationalisterne, under den efterfølgende retssag i Istanbul.

Sezer Murad

19. januar 2008

Et makabert brev nåede forleden frem til Tyrkiets generalstabschef, Yasar Büyük-anit, og det blev han glad for. Brevet var fra 20 gymnasie-elever i den anatolske provinsby Kirsehir, der gennem to måneder havde malet det tyrkiske flag med blod, de dryppede ud af deres fingerspidser. Tegningen skulle vise, at de 20 elever, hvoraf halvdelen er piger, er klar til at ofre deres blod for Tyrkiet.

Topgeneralen blev så glad for den ærkenationalistiske erklæring, at han fik tårer i øjnene og fandt det passende at citere to stykker poesi, der taler om, at det, der gør et flag til et flag, er blodet, der drypper på det. Og det, der gør en nation til en nation, er, at nogen dør for den.

Tyrkere er muslimer!

Således har den bloddryppende tyrkiske nationalisme nået nye højder - eller lavpunkter, om man vil. Efter drabet på den armensk-tyrkiske redaktør Hrant Dink i dag for et år siden var der ellers mange, der håbede, og noget, der tydede på, at det var Tyrkiets demokrater, der ville vinde trods den tragiske baggrund. Over 100.000 mennesker fulgte redaktøren i graven, og det blev den største pro-demokratiske manifestation i Tyrkiets historie. Siden er det gået hastigt ned ad bakke.

Blot tre måneder efter drabet på Hrant Dink blev tre kristne bogtrykkere i den østanatolske by Malatya svinebundet, inden de fik halsen skåret over af en gruppe unge, opflammede nationalister, der ser missionsvirksomhed som en trussel mod ikke bare islam, men også Tyrkiet som nation.

Sagen er, at snart sagt alle tyrkere har en muslimsk identitet, også selv om de er både sekulære og verdslige. I manges øjne er man kun en rigtig tyrker, hvis man ud over at tale tyrkisk og sige man er tyrker - også er muslim. Det vil sige, at en kristen tyrker eller en kurdisk muslim ikke altid bliver opfattet som en lige så god eller rigtig medborger som en muslimsk tyrker. Hvis muslimske tyrkere skulle begynde at konvertere til kristendom i større tal, ville det derfor blive set som ødelæggende for Tyrkiet som nation.

Siden drabene i Malatya er en præst blevet bortført og befriet igen i Sydøsttyrkiet, og så sent som kort før jul blev en præst i Izmir stukket i maven af en rasende teenager. I 2006 var der tre overfald på præster, hvoraf det i sortehavsbyen Trabzon endte med drab.

På Hrant Dinks ugeavis Agos har kommentatoren Aydin Engin fulgt udviklingen i Tyrkiet med stigende bekymring. Han selv er blevet udrustet med en sikkerhedsvagt, der følger ham til alle tider, og det samme er omkring 20 andre fremtrædende intellektuelle.

"Det er blevet risikabelt at være kristen i Tyrkiet. I mine 44 år som journalist har jeg aldrig set begivenheder som dem, vi har set i Malatya, Trabzon og Izmir," siger Aydin Engin.

Dink-morder blev hyldet

Årsagen til den alvorlige situation ser han i den opmuntring, de ekstreme nationalister fik efter drabet på Hrant Dink. Det kom hurtigt frem, at en af de involverede i drabet var meddeler for politiet, og at der her var folk, der havde forsømt at give advarsler om truslerne mod redaktøren videre. Da den formodede drabsmand blev anholdt, blev han ikke behandlet som andre mordere. I stedet poserede politifolk på billeder med morderen og det tyrkiske flag. Arrestanten blev heller ikke indsat i sen celle, men sat til at vente i politistationens te-stue. I forbindelse med det tre-dobbelte drab i Malatya er der også tegn på forbindelser mellem de anklagede og det lokale politi.

"Hrant Dinks begravelse var største demokratiske nødråb i Tyrkiet nogensinde. Men nationalisterne tog hurtigt og med succes revanche. Deres lejr blev stærkere og frygtløs, fordi Hrant Dinks mordere blev gjort til tre ubetydelige kriminelle, mens organisationen bag mordet slet ikke er blevet efterforsket," siger Aydin Engin fra Agos.

Udbredt bekymring

"Politi og gendarmer har ansvar for at finde mordere og efterforske drab, men i stedet klappede de morderen på ryggen på de billeder, der blev taget med flaget. Den slags handlinger har opmuntret nationalisterne."

Det tyrkiske politis mange åbenlyst brådne kar har skabt bekymring blandt kredsen af intellektuelle, der får personlig beskyttelse.

Aydin Engins vagt har ganske vist gjort et godt indtryk. Dels fordi han er fra socialdemokratisk familie, dels fordi hans kæreste er "radikal socialdemokrat" som Aydin Engin udtrykker det. Værre er det for eksempelvis for en kommentator ved dagbladet Cumhuriyet, der fra sin vagtmand har hørt holdninger, der ligger tæt på dem, man finder i det ultranationalistiske parti MHP.

"Derfor har vi har sat spørgsmålstegn ved den beskyttelse, politiet giver os," siger kommentatoren fra Agos.

"Det er ubærligt liv at leve under politibeskyttelse. Man er kun alene på toilettet, og for et menneske er det at leve med politibeskyttelse i sit eget land noget meget foruroligende. Jeg mener desuden ikke, at jeg er et aktivt mål længere, men jeg ved jo ikke, hvad morderne tænker. Jeg har bedt Istanbuls guvernør om at ophæve min beskyttelse. De skrev et ubehøvlet svar om, at de ikke havde bedt om min mening. Så jeg har ikke engang ret til at sige nej," siger Aydin Engin med et smil.

Hvad hedder generalen?

Alle de ekstreme forbrydelser mod kristne de sidste år er blevet udført af dårligt uddannede teenagere og unge mænd i 20'erne, der ikke har forbindelse med de andre grupper eller enkeltpersoner.

På grund af den skandaløse efterforskning er det ikke klart om der står mere organiserede kræfter bag voldsmændene, men Aydin Engin er ikke sen til at pege på, at der er kræfter i bureaukratiet i Tyrkiet, der nyder godt af den nationalistiske bølge, der i øjeblikket enten drukner tyrkerne eller skyller dem med.

"Siden statens grundlæggelse har de højeste bureaukrater med eller uden uniform altid set sig selv som statens ejere. Når denne indflydelse og absolutte magt, de havde over staten, blev truet, så kom der militærkup, som der gjorde i 1960, 1971 og 1980. Men ting forandrer sig i Tyrkiet, og nu har et islamisk parti fået 47 procent af stemmerne. Det er en trussel mod bureaukraterne. Tyrkiets ideologi har altid været kemalismen , men nu er den nye magt ved at omforme både økonomi, politik og ideologi. Samtidig kommer Tyrkiet tættere på EU, og så mister de igen indflydelse, og det er med til at udløse den nationalistiske stemning," siger Aydin Engin.

Han tilføjer, at den relativt mere frie presse i Tyrkiet i dag også er med til presse de gamle bureaukrater, fordi der nu bliver brudt nationalistiske tabuer i pressen så som for eksempel kurderne.

"For folk uden for Tyrkiet er det svært at forstå det pres fra militæret, der ligger på alle dele af det politiske og ideologiske liv. Men tag et eksempel: Jeg boede i Tyskland i 12 år som politisk flygtning, og der havde jeg aldrig behov for at lære navnet på landets øverste general. I Tyrkiet kender jeg navnene på alle 35 generaler. Hvor mange i Danmark kender navnet på jeres øverste general?"

For retfærdighed

Aydin Engin håber, at weekendens demonstration til minde om Hrant Dink vil give demokrati-bevægelsen nyt momentum. Det kan ske, hvis lige så mange møder op lørdag, som der gjorde ved begravelsen sidste år. Den gang år lød sloganet "Vi er alle Hrant Dink, vi er alle armeniere", og det ophidsede nationalisterne, der svarede igen ved fodboldkampe, hvor bannere og flag bekendtgjorde, at "vi er alle tyrkere, vi er alle Mustafa Kemal" (Atatürk, red.)'. På stadioner blev 'armenier' også til et skældsord, når fanklubber råbte "Alle dem, der sidder ned, de er armeniere".

I år er sloganet ved Hrant Dink-demonstrationen "For Hrant Dink, for retfærdighed".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu