Læsetid: 5 min.

En ung, gammel mand

Roberto Alajmo skrev sin første roman det år, han blev gråhåret. Han var kun 20, men det afholdt ham ikke fra at skrive en ung, gammel mands erindringer. Siden er der kommet mange til, ofte om hjembyen Palermos skønhed og skjulte farer. Beskrivelser fra en mand, hvis lykkeligste dag var, da han fik udsigt til at leve resten af sit liv i arbejdsløshed
Sicilien. 'Jeg kan lide min by, men jeg kan ikke lige sige, hvad der er ved den.' Alajmos forfatterskab har sit udspring i det såkaldt palermitanske forår, den store folkelige protest mod mafiaen, som fulgte i kølvandet på drabene på undersøgelsesdommerne Giovanni Falcone og Paolo Borsellino i 1992. Men det er ikke forestillingen om det onde, der gennemsyrer hans bøger. I stedet er det det banale og det selvindslysende - som f.eks. også kan være forventningen om en pludselig og voldelig død, hvilket på forskellig vis er temaet i flere af hans bøger: En almanak med formodede dødsfald.

Sicilien. 'Jeg kan lide min by, men jeg kan ikke lige sige, hvad der er ved den.' Alajmos forfatterskab har sit udspring i det såkaldt palermitanske forår, den store folkelige protest mod mafiaen, som fulgte i kølvandet på drabene på undersøgelsesdommerne Giovanni Falcone og Paolo Borsellino i 1992. Men det er ikke forestillingen om det onde, der gennemsyrer hans bøger. I stedet er det det banale og det selvindslysende - som f.eks. også kan være forventningen om en pludselig og voldelig død, hvilket på forskellig vis er temaet i flere af hans bøger: En almanak med formodede dødsfald.

19. januar 2008

I 1982 skulle den sicilianske forfatter Roberto Alajmo aftjene sin værnepligt. Det var også året, hvor han blev gråhåret. Og hvor Italien vandt VM i fodbold. Blandt de 11 spillere i startopstillingen til finalen mod Vesttyskland var den dengang kun 20-årige Guiseppe Bergomi: "Bergomis udtagelse til landsholdet er endnu et tegn på, at jeg ældes. Det kan ikke udelukkes, at hans udtagelse kunne være blandt årsagerne til mine pludseligt hvide hår. Det kunne den sagtens. Hans og ikke min, altså".

Alajmos seneste bog, 1982 - Memorie di un giovane vecchio (1982 - En ung, gammel mands erindringer), som netop er udkommet på italiensk, kredser om spørgsmålet: Hvad skete der, mens jeg blev gammel? Den unge Alajmo bliver gråhåret uden at bemærke det. Han opfatter militærtjenesten som en perfekt illustration af Sisyfos-myten, og livet på kasernen beskrives med adjektiverne 'nytteløst og obligatorisk'. Den ene dag skal rekrutterne bygge en bro, næste dag skal de rive den ned igen: "Det er, for at være helt præcis, som at vågne fra et mareridt og opdage, at mareridtet også venter dig uden for søvnen". Som reaktion går han i indre eksil. Han fingerer en depression, men langsomt bliver den fiktive depression mere og mere virkelig, indtil han en dag udbryder: "Hvis I giver mig et gevær i hånden én gang til, skyder jeg mig med det".

Det virker. Ordene bliver til en slags mantra, en trylleformular, som Alajmo gentager, indtil han bliver hjemsendt. Selv om militærlægen advarer om, at fritagelsen vil gøre det ekstremt svært for ham at finde arbejde, foretrækker han uden tøven udsigten til livslang arbejdsløshed i hjembyen Palermo: "Da jeg kommer ud fra hospitalet, kan jeg ikke længere beherske mig og løber hele vejen til metroen, ligesom i en film af Truffaut eller en dårlig imitation af en film af Truffaut. Den dag i dag kan jeg stadig sige, at det helt klart var den lykkeligste dag i mit liv".

Det selvindlysende

Bogen er en sær hybrid. En selvbiografisk årbog, der læses med samme iver og nysgerrighed, som når man bladrer i et fotoalbum. For mens Alajmo oplevede den store eksistentielle isolation og blev gråhåret, skete der også en masse andet i verden: USA foretog den første henrettelse ved dødbringende indsprøjtning, finnen Keke Rosberg vandt Formel 1, computeren blev kåret til årets person i Time Magazine, Felipe González blev premierminister i Spanien, Israel invaderede det sydlige Libanon, den amerikanske skuespillerinde Kirsten Dunst blev født, og den franske forfatter Georges Perec døde. Alajmo fokuserer på det banale og det selvindslysende - som f.eks. også kan være forventningen om en pludselig og voldelig død, hvilket på forskellig vis er temaet i flere af hans bøger: en almanak med formodede dødsfald (Almanacco Siciliano dei morti presunti, 1997) eller fortællingen om døde og overlevende ved et flystyrt (Notizia del disastro, 2001).

Det Sicilien, som Alajmo beskriver, er ikke domineret af forestillinger om det onde, som gennemsyrer alting, om hemmelige aftaler mellem mafiaen, politikere og dommerstanden. Det er snarere det minimale og normale Sicilien. Det handler om de mange anonyme skæbner, som maksimalt får tre linjer i avisen.

I Nuovo repertorio dei pazzi della città di Palermo (Ny fortegnelse over de skøre i byen Palermo) fra 2004, som måske er den smukkeste bog i forfatterskabet, har han givet 300 anekdoter om gale mennesker i litterær form, så de fremstår som et katalog over galskabens forskellige former i byen Palermo. Der er f.eks. samlerens pittoreske galskab: "Der var en, der samlede på gamle søm, som han opbevarede i æsker med etiketterne: brugbare, måske brugbare, vanskeligt brugbare". Og så er der lapidariske opslag, der fortæller om en brutal virkelighed, hvor forskellen mellem gal og normal nemt udviskes: "Der var en, som de slog ihjel, fordi han ville producere nattøj uden at betale beskyttelsespenge".

Sidstnævnte var Libero Grassi, ligesom Alajmo, en modig kujon. Han slap i sin tid for at gøre tjeneste i Mussolinis hær ved at tilmelde sig et præsteseminar. I 1991 skrev han i et åbent brev i avisen Giornale di Sicilia, at han blev udsat for afpresning af mafiaen. Og han nævnte navne. Kort efter blev han dræbt, men hans navn blev kendt i hele Italien og synonym med modstanden mod Cosa nostra. I 2004 blev mafiabosserne Totò Riina og Bernardo Provenzano dømt for mordet på Grassi.

Palermo - en person

Alajmos forfatterskab har på sin vis sit udspring i det såkaldt palermitanske forår, den store folkelige protest mod mafiaen, som fulgte i kølvandet på drabene på undersøgelsesdommerne Giovanni Falcone og Paolo Borsellino i 1992. Året efter debuterede han med bogen Un lenzuolo contro la mafia (Et lagen mod mafiaen), og han er blandt initiativtagerne til foreningen Libero Futuro for forretningsdrivende, som nægter at betale 'il pizzo', beskyttelsespenge til mafiaen.

Hos Alajmo er Palermo ofte hovedpersonen: "Jeg kan lide min by, men jeg kan ikke med nøjagtighed sige, hvad det er, jeg kan lide ved den," skrev Perec om Paris. Den samme undersøgende holdning præger Alajmos forhold til fødebyen, f.eks. i bogen Palermo è una cipolla (Palermo er et løg) fra 2005. Her er det rejsehåndbogen, som udsættes for litterære eksperimenter. Byen beskrives som et sted, hvor man i udpræget grad må tage det sure med det søde. Overalt er skønhed og nydelse forbundet med skjulte farer. Fortælleren råder derfor turisten til ikke at forlade sit hotelværelse. Men bogen er ikke desto mindre så informativ, at den med sin store detaljerigdom giver læseren lyst til selv at opleve Palermo. Det lykkedes således forfatteren at skabe en interessant og paradoksal hybrid: guiden, der læses som en roman.

Selv om fortællingerne ofte har en munter tone, får det komiske aldrig lov til at slå over i det groteske. I Alajmos bøger møder læseren en uhyggelig virkelighed, der først opleves som fjern og anderledes, uskadelig som grusomheden i et eventyr, indtil den sicilianske tragedie pludselig også kommer til at handle om os. Om hans egen og mange sicilianeres komplekse selvforståelse hedder det således et sted: "Det er en slags overlegenhedsfølelse, som er indskrevet i et mindreværdskompleks."

Skammen over under alle omstændigheder at være en del af en mafiøs virkelighed kan nemt forvandles til stolthed over denne komplekse virkelighed. Det er tragisk stof, som fortælleren aldrig folder ud til en egentlig tragedie, men i stedet vender indad i bitter undren. Ligesom når rekrutten nægter at tælle, hvor mange dage han har tilbage af sin værnepligt, men netop derfor ikke formår tænke på andet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer