Læsetid: 9 min.

Var det virkelig voldtægt?

Er kvinder altid ofre, når de vågner op dagen derpå og har fortrudt, at han gik for langt? Nej, en dårlig seksuel oplevelse er ikke det samme som voldtægt, mener sociologen Marie Heinskou, der har undersøgt kvinders anmeldelser af voldtægt. Tal viser, at 10 til 21 procent af dem er falske og en stor del er det, politiet kalder tvivlsomme. Er det så i virkeligheden mændene, der kan ende med at komme i klemme?
Voldtægt? For meget alkohol, der ender med sex, der dagen efter føles som grænseoverskridende, kan resultere i en anmeldelse for voldtægt. Ifølge politiets tal fra tre tidligere politikredse er 21 procent af anmeldelserne falske, mens 54 procent af de resterende sager er tvivlsomme. Ofte er det helt unge piger, der drikker sig stive en lørdag aften og overskrider deres seksuelle grænser, fortæller politiinspektør Bent Isager-Nielsen. Model

Voldtægt? For meget alkohol, der ender med sex, der dagen efter føles som grænseoverskridende, kan resultere i en anmeldelse for voldtægt. Ifølge politiets tal fra tre tidligere politikredse er 21 procent af anmeldelserne falske, mens 54 procent af de resterende sager er tvivlsomme. Ofte er det helt unge piger, der drikker sig stive en lørdag aften og overskrider deres seksuelle grænser, fortæller politiinspektør Bent Isager-Nielsen. Model

Michael Ebert

Kultur
11. januar 2008

De har truffet hinanden på internettet, og hun inviterer ham med til fest. Bagefter går de hjem sammen og ender i sengen.

De er fulde og har sex, men om morgenen er det måske kun hende, der føler, at hendes grænser er overskredet.

"Var det nu egentlig det, hun ville, da hun ikke sagde nej?" tænker hun.

Følelsen af at være billig gør ondt, og hvorfor læste han ikke hendes signaler bedre. Hun har hørt om andre veninder, der er blevet voldtaget.

Og var det måske ikke det, der skete? Hun føler, hun har været udsat for et overgreb, og det er det, hun ender med at fortælle.

Det har været en almindelig nat i byen, som den kan opleves af de unge danske kvinder, der med den seksuelle frigørelse i bagagen undersøger det grænseland, mænd og kvinder kan skabe i en hed blanding af alkohol og sex med det fælles formål at pirre lysten til overskridelse.

Men ofte ender fortolkningen af, hvad der skete med, at kvinderne føler sig som ofre.

For hvem vil være billig i en kultur, hvor madonnaen stadig hersker over luderen, men luderne, er hende, vi alle gerne vil flirte med?

"Der er en tendens til, at begrebet voldtægt udvandes. Det resulterer i en række anmeldte voldtægter, der ligger i en gråzone, hvor kvinder - ofte helt unge piger - er meget hurtige til at tolke den seksuelle oplevelse som et overgreb," siger sociolog Marie Heinskou, der i øjeblikket er i gang med et ph.d.-projekt om anmeldte voldtægter.

Marie Heinskou har undersøgt de cirka 100 anmeldelser om voldtægt, som den tidligere Københavns Politikreds modtog i 2003. Omkring 10 procent var falske og endte med en tilståelse fra offeret eller med en sigtelse for falsk anmeldelse. Resten opdeler Marie Heinskou i enten gråzonesager eller klare overgreb med objektive beviser.

"Der findes rigtig meget sex, som ikke er godt. Men at det ikke er godt, betyder ikke, at det er voldtægt," siger Marie Heinskou.

Helt nye tal fra en ikke-videnskabelig undersøgelse foretaget i de tre tidligere politikredse Gladsaxe, Frederiksberg og Helsingør i perioden 2005-2006 bekræfter Heinskous antagelser. Politiet har bedømt 21 procent af sagerne til at være falske. I 54 procent af de resterende sager har der ikke været tale om voldtægt i straffelovens forstand, har politiet vurderet.

Grænseoverskridelse

Historierne om de falske voldtægtssager har der været flere af i sensommeren 2007. De handlede primært om indvandrermænd i kassevogne, der skulle have overfaldet og voldtaget kvinder på øde steder. Anmeldelserne viste sig at være falske, men var med til at opskræmme folk og kostede politiet ressourcer.

Ofte er det de unge piger, der skaber problemer, lyder vurderingen fra politiinspektør Bent Isager-Nielsen i Vestegnens Politi, der har taget initiativ til politiets undersøgelse.

"Mange af sagerne drejer sig om helt unge piger, der drikker sig stang-bacardi en lørdag aften og bumler rundt uden at vide, hvad der er op og ned på livet. Så går de længere, end de egentlig ville og har seksuelt samvær, som bagefter opleves som grænseoverskridende. De taler måske med en forælder om det eller en pædagog, hvis pigen bor på et pædagogisk opholdssted, og så anmelder de voksne det mange gange uden at pigen egentlig formelt har udtrykt, at hun er blevet voldtaget," forklarer Bent Isager-Nielsen.

Ifølge tal fra Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet er cirka 30 procent af de kvinder, de får henvendelse fra, under 18 år. Andre tal fra det tilsvarende center i Århus viser, at en fjerdel af henvendelserne her i 2006 var fra helt unge mellem 12 og 15 år. Cirka halvdelen af alle anmeldte voldtægter er såkaldte kontaktvoldtægter, hvor ofret kender den påståede gerningsmand.

Hvis man tager de sociologiske briller på, som Marie Heinskou har gjort, tegner der sig et billede af en kultur, hvor kvinders seksuelle frigørelse ikke for alvor har rykket ved fortællingen af kvinden som offer.

"Nogle af de kvinder, der har indgivet falsk eller tvivlsom anmeldelse, oplever, at de har begået vold på sig selv. Det betyder, at de er bange for at skride ud i forhold til den gængse opfattelse af den kvindelige seksualitet. For eksempel, at kvinder ikke må være billige. Angsten for at glide i den grøft gør, at de ikke kan retfærdiggøre deres handlinger på anden måde end ved at sige, at de er blevet voldtaget. De føler sig som ofre. Man kan nok ikke sige, at de er blevet voldtaget, men offeridentiteten er en nem model at forklare sine handlinger ud fra i stedet for at sige, at det bare ikke var en god oplevelse," siger Marie Heinskou, der understreger, at en mand selvfølgelig skal respektere et nej.

Men ofte siger de unge kvinder ikke selv fra, selv om de har haft muligheden - for eksempel hvis det er foregået på en sovesal eller med en veninde og dennes date tilstede i samme rum.

Uagtsom voldtægt

I den offentlige debat er det imidlertid langt fra de falske anmeldelser, der dominerer, men i stedet en diskussion af om loven bør indrettes, så man kan få dømt langt flere mænd for voldtægt.

I sommeren 2007 blev der f.eks. afholdt en stor høring på Christiansborg, hvor det blev problematiseret, at cirka 500 kvinder anmelder voldtægt hvert år, mens under 100 sager ender med domsfældelse. Det har ført til politiske krav om, at langt flere kvinder får deres sager efterprøvet ved retten.

Hvis man spørger på Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet, som er det sted, hvor kvinder kan søge hjælp og psykologisk bistand i tilfælde af overgreb, ser de da også ret anderledes på problemstillingen.

"Man skal være meget forsigtig med denne her diskussion, for det er med til at skabe myter om, at voldtagne kvinder er uvederhæftige, og at det er en bestemt type kvinder, der bliver voldtaget. Det er meget forskellige kvinder og mænd, der bliver ramt af voldtægt, og aldersspredningen er også stor," siger psykolog Annalise Rust fra Center for Voldtægtsofre.

Undersøgelser fra centret peger på, at kvinders retssikkerhed er truet, fordi de oplever at blive mødt med mistillid fra politiets side, hvilket fører til, at de opgiver at anmelde en voldtægt. 30 procent af de sager, centret registrerer, bliver aldrig anmeldt.

Annalise Rust afviser ligeledes, at man kan forlange af kvinderne, at de tager mere ansvar:

"Det kan man ikke bede kvinderne om. De fleste oplever det som et voldsomt traume og er ikke i stand til at yde modstand. Kvinderne stivner og bliver passive pga. angsten. Derfor mener jeg, at man skal kigge på, om man skal lave lovgivningen om, så man kan dømme gerningsmanden, når det er åbenlyst, at han har begået en forbrydelse. I den eksisterende lovgivning skal ofret have gjort aktiv modstand, for at man kan tale om voldtægt. Om ofret har gjort modstand eller ej er noget, politiet spørger meget ind til i afhøringen, og det skal de også, sådan som lovgivningen er," siger hun.

Men samtidig kan Annalise Rust også genkende billedet af de unge kvinder, der er uerfarne og usikre på det seksuelle:

"Vi ser ikke den type hos os - men jeg hører om voldtægter, hvor der kan være en form for opmærksomhedssøgen i det på linje med, at man fingerer et selvmord for at få opmærksomhed. Mange har det svært i de unge år, og de er mere ekstreme i deres udtryk og kan heller ikke helt overskue konsekvenserne af, hvad de siger. Men jeg kan godt forstå de forældre, der anmelder det. Deres barn oplever, at hun har været udsat for et overgreb. De kender jo ikke paragrafferne på forhånd, og hvad der skal til for at blive dømt for voldtægt. Og det er de unge, der har de alvorligste efterreaktioner, fordi de i forvejen er så forvirrede omkring deres seksualitet og identitet," siger Annalise Rust.

Hun mener, at oplysning og bedre kommunikation mellem de unge er vejen frem for at undgå den form for tvivlsomme anmeldelser for voldtægt.

Feministisk tænkning

Hun er imidlertid ikke så bekymret for mændene, fordi de tvivlsomme anklager ikke fører til domsfældelse.

"Hvis manden giver en anden forklaring, så kommer man ingen vegne. Du kan ikke bevise det. Det er derfor, vi har problemet med så få domfældelser. Det drejer sig om, at man skal have et apparat, der kan dømme dem, der virkelig begår de her forbrydelser," siger hun.

Sociolog Marie Heinskou mener til gengæld, at den offentlige debat om voldtægt er domineret af en særlig feministisk tænkning, der har meget stor legitimitet i offentligheden og som per definition gør mændene til undertrykkere og kvinder til ofre.

"Offerfortællinger ligger lige for for kvinder, så spørgsmålet er, om den er blevet en identitetsskabende selvfortælling, noget der hører til kvindeligheden. I 1970'erne tematiserede kvindebevægelsen voldtægter på en ny måde. Det var en vigtig del af det oprør, der krævede, at kvinder har lige så meget ret til deres egen krop og seksualitet, som mænd tidligere har haft. Men i dag har kvinder og måske især de unge kvinder brug for nolge nye fortællinger om køn og seksualitet, der også betoner forandring og kompleksistet."

Det er ikke længere så entydigt, hvem der er offer, og hvem der er gerningsmand, mener sociologen.

"Kvinder er også udfarende og aktive i det seksuelle møde, og der foregår mange lege om magt og undertrykkelse, som ikke er udtryk for reel undertrykkelse. Det er tværtimod en del af det seksuelle univers, og det gør det meget komplekst."

Mange seksuelle møder spiller i dag på tilfældigheden og det ukontrollerbare, fremhæver sociologen.

Man møder hinanden på internettet, via mobilen og i det offentlige rum, og det kan have betydning for opfattelsen af, hvornår noget er overskredet.

"Angsten for overgreb opstår tidligere, fordi det bliver blandet med angsten for det fremmede og det ukontrollerbare. Men hvis vi åbner op for, at byen, internettet og mødet med det fremmede har indflydelse på, hvordan seksuelle møder opstår, så er vi også nødt til at gøre fortællingen om kvinders og mænds seksualitet mere åben og kompleks. Frem for at sige, at det er en hierarkisk historie, hvor mænd skal tæmmes, fordi de er farlige. Alle de skræmmehistorier er jo også med til at forværre forholdet mellem kønnene," siger Marie Heinskou.

Politiinspektør Bent Isager-Nielsen har, som tidligere drabschef og efterforsker, sin egen observation af den kvindelige offerfortælling. I drabssager kommer der ofte falske tilståelser. Men altid fra mænd.

"Hvordan kan det være, at når mænd lyver for politiet, så sætter de sig i gerningsmandens sted. Mens når kvinder lyver, sætter de sig i offerets. Begge parter har ondt i livet og søger opmæksomhed," konstaterer han.

At det er svært at debattere de falske anmeldelser, er imidlertid også en iagttagelse, Bent Isager-Nielsen har gjort.

"Selv om det store problem er, at kvinder bliver voldtaget, og at nogle kvinder ikke anmelder det til politiet, er vi nødt til at debattere de falske og meget tvivlsomme anmeldelser. Hvis der breder sig en opfattelse i befolkningen, og enkelte politifolk lader sig påvirke af den opfattelse, at det er så som så med kvinders troværdighed, når de anmelder en voldtægt, så bliver det sværere at få efterforsket de reelle voldtægter. Men det er tabu at tale om," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er ganske modbydeligt, og jeg har selv prøvet det. En kvinde forstod ikke at give de rette signaler og truede dagen efter med en voldtægtsanmeldelse. Det kom som et chock, for jeg havde intet bemærket på selve aftenen. Jeg fandt aldrig ud af hendes motiv, og brød straks alt form for kontakt. Vi har alle forskellige grænser og det er vigtigt at give udtryk for dem med det samme. Hvis det har lært mig én ting, så er det aldrig at hooke up med psykisk uligevægtige piger i fremtiden. Fra nu af laver jeg baggrundcheck på alle piger via deres vennekreds, før forholdet når den intime fase.

Pas på fyre! De er derude...

Hun er imidlertid ikke så bekymret for mændene, fordi de tvivlsomme anklager ikke fører til domsfældelse.

Det er der vist ingen, der er i tvivl om . Feminister har altid ment, at det er enhver mands drøm at få en voldtægtssag på halsen.

Så vidt jeg kan se, er problemet først og fremmest alkohol og anden narko.

Det vil nok ikke hjælpe ret meget, men jeg kan godt gå ind for et forbud mod salg til alle unge under 19 år.

Hvad der er sørgeligt ved Marie Heinskou er, at hun lægger op til, at hvis kvinder føler, at deres seksuelle grænser er blevet overskredet, så er det grundlæggende set dem, der fejler noget, de er ikke fulgt med tiden og har ikke forstået den nye betydning som sex har fået i vores samfund. Oplevelsen af at blive krænket bliver nedgjort som "offertænkning" og hun allierer sig reelt set med de mænd, som ikke tager hensyn til kvinders grænser.

Jeg mener selv, at termen "uagtsom voldtægt" er uhensigtsmæssig, men derfor skal vi altså forsat passe på med den her steriotypiske nedgørelse af kvindebevægelsen og dens kamp mod mænds seksuelle overgreb mod kvinder. Det er en kæmpe gevindst, at seksuel vold mod kvinder nu er noget, som samfundet tager alvorligt. Og problemet er altså forsat, at voldtægt og seksuelle overgreb er en trussel, som hænger over kvinders hoveder. Der findes sex, der gør ondt og som ødelægger, og den skal altså bekæmpes og ikke gøres til et problem hos dem, der føler sig misbrugt.

Jamen Karen M. Larsen,
Det er jo ikke et spørgsmål om enten eller. Der forekommer BÅDE voldtægt OG falske voldtægtsanmeldelser. Er begge ting ikke forkerte?

Jo, der forekommer jo også seksuelle overgreb på børn og falske anmeldelser herom. Begge dele er, ligesom med voldtægt, forkerte, men jeg mener dog, at forbrydelsen er værre, når der er tale om voldtægt hhv. seksuelle overgreb på børn end når der er tale om falske anmeldelser. Her skal man jo også skelne mellem rent opspind og oplevelser, der har været grænseoverskridende uden, at være voldtægt/seksuelt overgreb i juridisk forstand.

Vi skal ikke tro enhver anmeldelse, men vi skal også passe på med, at vi ikke vender tilbage til den tid, hvor kvinder og børn ikke turde anmelde overgreb fordi de vidste, at de ikke ville blive troet.

Man bør også bemærke sig, at Marie Heinskou er med i Seksualpolitisk forum, hvis hovedformål synes at være, at beskytte mænd mod de "slemme" feminister og sikre fri udlevelse af seksualitet uden hensyn til dem, hvis personlige grænser måtte blive overskredet.

Hej igen Karen,
kunne du ikke lige dokumentere din påstand om at Seksualpolitisk forum vil
" ....sikre fri udlevelse af seksualitet uden hensyn til dem, hvis personlige grænser måtte blive overskredet."
Med venlig hilsen

Det er det indtryk jeg har af deres politik og deres politiske udmeldinger, så som deres forkærlighed for udtrykket nypuritanisme, udtryk som bigmother stat, deres ukritiske forsvar for prostitution og pornografi mfl.

Det centrale i artiklen synes at være det her citat af Bent Isager-Nielsen:

"Mange af sagerne drejer sig om helt unge piger, der drikker sig stang-bacardi en lørdag aften og bumler rundt uden at vide, hvad der er op og ned på livet. Så går de længere, end de egentlig ville og har seksuelt samvær, som bagefter opleves som grænseoverskridende."

Med andre ord - hvis en kvinde i situationen frivilligt indlader sig på sex er det ikke voldtægt selvom hun bagefter fortryder. Det er vel svært at være uenig i. Så vidt jeg kan se, argumenterer artiklen indirekte for, at den enkelte skal stå ved sine egne grænser, og lade være med at at skyde "skylden" fra sig, hvis han/hun frivilligt overskrider dem.

MHT voldtægtsanklager har jeg svært ved at se, at der skal være andre regler for bevisbyrde i den slags sager end i andre. Usyldig indtil det modsatte er bevist må også gælde i disse tilfælde.

Jamen Karen,
. der er da ikke noget af det, som du da er i din gode ret til at føle frastødende, som nødvendigvis indikerer at:
Seksualpolitisk forum vil
" ....sikre fri udlevelse af seksualitet uden hensyn til dem, hvis personlige grænser måtte blive overskredet."
Med venlig hilsen

Blot dette eksempel fra radioens sensationsprægede, ungdomsvenlige og derfor sexfikserede P3 Nyheder for et par år siden:

En ung polsk au pair-pige i Nordsjælland blev bortført ved højlys dag på åben gade, bedøvet, kørt bort og herefter voldtaget i tre dage i træk i en mørk kælder af en gruppe drenge af anden etnisk herkomst!

To dage efter et forkølet, næppe hørligt dementi: Det hele var opdigt!

Måske burde journalisten - som jo altså havde oplsyningerne fra politiet i Helsingør - have bemærket, at der var lidt for rigeligt med TV-serieagtige effekter i "historien", som de kalder de begivenheder, de lever af.

Man kan indvende, at sætningen "kvinde voldtaget" så skulle ændres til "kvinde hævder sig voldtaget" hver gang, og det er selvfølgelig for langt ude - men hvad så med: "Kvinden oplyser, at hun blev voldtaget"? At voldtægt forekommer og alt for ofte, er jeg naturligvis mere end klar over.

Der burde slås hårdt ned på falske anklager om voldtægt, så de der frembruser med disse modbydelige anklager forstår, at de er ude på et skråplan og det ikke tolereres i vores samfund - ligesom vi betemt heller ikke vil acceptere voldtægter.

Problemet med de falske anklager at det både går hårdt ud over de mænd der bliver anklaget og de kvinder som rent faktisk bliver voldtaget.

Med falske anklager risikerer man at stå med en mand der bliver mærket for livet, måske vil der altid være en i vennekredsen der stadigvæk ikke er helt sikker på at han ikke gjorde det.

For de kvinder der rent faktisk bliver voldtaget, betyder det at de bliver mødt med en langt større skepsis fra politiets side og det er ikke særlig hensigtsmæssigt.

Falske anmeldelser er lige så modbydelige som faktiske voldtægter - begge dele kan skade et andet menneske for livet. Derfor skal der slås rigtig hårdt ned på dem der afgiver falsk anklage. At de har personlige problemer, er kun en grund til at de gør det - det retfærdiggøre ikke deres handling.

Ja Karen tror du har ret, denne bemærkning her siger vist alt: "Sociolog Marie Heinskou mener til gengæld, at den offentlige debat om voldtægt er domineret af en særlig feministisk tænkning, der har meget stor legitimitet i offentligheden og som per definition gør mændene til undertrykkere og kvinder til ofre".

Til det kan man bare sig at gennem verdenshistorien, har mænd voldtaget kvinder som en del af den særlige mandlige kultur se bare på 30 års krigen eller Berlin i 1945, men man hører squ sjældent om det modsatte, så definitionen ligger såmænd lige for. Når man får fat i Pædofile, hvor mange kvinder er der så lige imellem der? Magt er for mange mænd en del af deres sexualitet, hvilket de fleste pornofilm og vidner om.

Problemet er også den måde sex bliver beskrevet på i medierne, og specielt deraf unges forhold til sex og sexuel debut.

Politiet må squ være professionelle nok til at håndtere dette problem, falske anmeldelser forekommer i andre områder af straffeloven, uden at det gøres til et kæmpe problem. Så Karen, jeg tror også at nogen har en bestemt dagsorden her.

Til det kan man bare sig at gennem verdenshistorien, har mænd voldtaget kvinder som en del af den særlige mandlige kultur se bare på 30 års krigen eller Berlin i 1945,

Det sker åbenbart også, når kvinderne går i krig.

I medierne hører vi mest om mandlige krænkeres overgreb på børn og kvinder. Det har vist sig at kvinder på dette punkt, har mere ligestilling end først antaget.

http://www.bt.dk/article/20070730/nyheder/70730020/

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article447525.ece

http://www.bt.dk/article/20060703/KUN_FOR_KVINDER/107030076/1054

Det ændrer dog ikke noget ved, at det overvældende flertal af overgreb begås af mænd - mænd opdrages til at have en mere aggressiv seksualitet end kvinder - og så har de simpelthen også mere magt i samfundet. Deres ofre er dog ikke "blot" kvinder og børn, men også svagere mænd.

mænd opdrages til at have en mere aggressiv seksualitet end kvinder

Teorien har i mange år været populær blandt kvindelige journalister.
Det bør derfor nævnes, at vi i dag har vi identificeret synderen. Det er Ulla Terkelsen.