Læsetid: 4 min.

Ytringsaffald

Muslimerne er jo de nye negre, og de drømmer om at gæste Lettermann, tale ud i Oprah Winfrey og komme på verdensturné
Kultur
25. januar 2008
Brun humor. Det var faktisk Europa, der var først med muslimske standupkomikere. Danmark kan siges at være foregangsland i den forbindelse, da vi har vores helt egen muslimske standupper, Omar Mazouk.

Brun humor. Det var faktisk Europa, der var først med muslimske standupkomikere. Danmark kan siges at være foregangsland i den forbindelse, da vi har vores helt egen muslimske standupper, Omar Mazouk.

"Var det nu også så klogt," spørger journalisterne de drabstruede. En palæstinensisk komiker med spastisk lammelse? En arabisk-jødisk duo, som gør grin med krigen. Jo da, der sker så sandelig ting og sager på den amerikanske humorarena.

Muslimerne er jo de nye negre, og de bruger meget gerne standupscenerne for at sige fra. Nu har efterhånden også Hollywood fået øje på dem, og det har fået stadig flere af dem til at drømme om at være med i Oprah Winfreys show, gæste David Letterman eller drage på verdensturné.

Osama bin Laden og George W. Bush har efterhånden fået deres omdømmer så grundigt spoleret af komikere, at alle de, som er født efter 11. september 2001, må tro, at d'herrer er klovner og ikke bare tåber.

Men det var faktisk Europa, der var først med muslimske standup-komikere. Ud over Norge har vi fået Shazia Mirza i England, mens også Danmark, Tyskland og Frankrig har fået deres stjerner.

Emiratet Dubai er begyndt at vende blikket mod Vesten og bookingbureauerne. Jo, det er ganske vist: Sheikerne inviterer nu de frisprogede, vestligt opdragede muslimske standuppere fra England, Norge og USA og lader dem flyve ind til events blandt kameler, Bollywood-superstjerner og rettighedsløse gæstearbejdere.

Offentlig fri tale og ytringsfrihed er overhovedet ikke normen i denne verden. Man kan mange steder blive skudt og dræbt for den slags. Den frie tale, som denne dyrkes i Europa og USA, er et privilegium, som desværre i al for høj grad opfattes som en ren selvfølge. Hvortil kommer, at USA efterhånden er ved at eksplodere af komikere.

"Aldrig har vi haft så mange optrædende, tv-kanaler og kommunikationsmidler som nu. Problemet er bare, at folk ikke har så meget sige," hævder en af New Yorks stand-up-eksperter, Steven Rosenfield: "Mange af de arabiske komikere har heller ikke noget særligt at sige, men havner alligevel i et særligt søgelys, fordi de tilhører, hvad der i dag er blevet USA's mest stigmatiserede gruppe."

Trusler og analfabeter

Hvad taler så de arabiske stand-uppere om? De snakker om at date, om krigen, om at være forfulgt, om ikke at have den frihed, ethvert menneske har så hårdt brug for at kunne eksistere som et individ. Men temmelig mange er også politisk korrekte og sparker kun én vej, dvs. til USA. De vælger en offerposition, hvor muslimer kun er ofre og ikke selv har nogen kontrol over deres egen skæbne. Samtidig er der dog også komikere, navnlig kvinder og homoseksuelle, der er begyndt at protestere imod deres dobbelte undertrykkelse. Kvinder er dobbelt forfulgte og de gør grin med dette om end med alvoren stikkende i brystet. De sparker i alle retninger, og det er for det meste mænd, de rammer.

Budskaber om seksuel chauvinisme, racisme, religiøs fundamentalisme, voldsforherligelse og mishandling - alt dette tager visse folk sig tid til at sætte sig ned og skrive om til levende, følende medmennesker.

De kan stave perfekt, de kan læse aviser, de har job og uddannelse, de behersker den moderne teknologi - men i deres hjerter er der et større mørke end i mangen en analfabet uden adgang til computer. Hvoraf udspringer deres had? Hvad animerer dem til disse henvendelser?

Instant messaging, e-mails, sms bliver af disse drivkræfter benyttet i en verbal krig, som har til hensigt at krænke, true og chikanere en modtager og dennes oplevelse af at leve i et frit land.

Jeg har modtaget trusler på e-mail i fem år nu og oplevet hele spektret af, hvor langt et menneske kan gå med ord for at krænke et andet menneske. I dag betragter jeg det kun som morsomt. En galning skriver f.eks.:

"Du vil aldrig blive accepteret som muslimsk kone af nogen, du er en luder, og jeg vil masturbere og lade min hund kneppe dig, før jeg skyder dig," og jeg svarer tilbage:

"Jeg ville frygtelig gerne møde den muslimske pige, som vil gifte sig frivilligt med en fyr, som har et så fantastisk ordforråd som du, og som tilmed har en hund, som er så glad for piger."

Selvfølgelig svarer han ikke. Men afsenderen er et menneske, som tog sig tid til at sende sit affald til en anden person. Det kan vel sammenlignes med, hvis din nabo hver dag placerer sit skrald i dit køkken. Hver eneste dag.

I dag er det måske bare papir, en anden dag brugte bandager, en tredje dag dødbringende gasser. Det er det, e-mail- og sms-trusler i virkeligheden er. Andre menneskers affald. Og der reageres alt for lidt imod det. Det er ikke på den måde, man opdrager et samfund til ytringsfrihed. Og det er den slags ytringsaffald, som den nye internationale standup-scene burde tage stærkere op og tage stærkere afstand fra. Den voksende affaldsmængde. Og at den kommer fra alle kanter.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dejligt befriende at læse ovenstående skrevet af et tilsyneladende sundt og normalt menneske
Fuld cadaeux for sammeligningen mellem muslimer og negre. For længe har blandt andet Tariq Ramadan (promoverende euroislam) fået lov af fremture med sammenligning mellem nutidens muslimer og jødernes situation under WW2, udelukkende for at gnave i europæernes skyld og skam akkumuleret gennem de seneste hundreder år. Sammenligningen er direkte usmagelig og udspringer af muslimernes beregnende dyrkelse af egen offerrolle .