Læsetid: 4 min.

Ånden der vandrer

I hvilken klummeskriveren meget metaagtigt optræder under flere forskellige identiteter, således at læseren oplever teksten som en tegneserie
1. marts 2008

Fra vores bengalisiske kraniehule på Nyks Grønsundsvej er der ikke så langt til junglen. Et kvarter til fods, iført cottoncoat, hat, mørke briller, under navnet Mr. Walker, ledsaget af hunden Devil, førhen collien Molly, så er man der. Man affører sig sine ydre klæder og bliver det 21. Fantom. Junglen gemmer sig bag det uskyldige navn Kohave, men det skal man ikke tage fejl af. Det er en vild og blodig jungle, fuld af pædagoger og skrigende småbørn. Men det allerfarligste er de midaldrende stavgængere med vanviddet lysende ud af øjnene. Hele banden er på livsvarig ydelse, efterlønnere og pensionister, som de kalder sig. De skrigende børn kan gå an, bare de ville lade være med at klappe Devil, for han har stadigt sværere ved at skelne ven fra fjende, klap fra slag, det gamle skrog. Men stavgængerne! Man kan høre dem kvidre deres slagsang i hele Kohave: "Di di de lu de laj, vi er pang-sjo-nis-ter," synger de. Hvad er det man siger i et gammelt jungleordsprog om Fantomet: "Han bevæger sig hurtigere end en tiger og har en rasende hanelefants styrke."

Ligner Biran

Det er godt nok, men det skal fedt hjælpe når der kommer en kilometerlang kadre af kvidrende stavgængere lige imod én. Det 21. Fantom og den noget gnavne, men trofaste Devil må bringe sig i sikkerhed bag et træ for ikke at blive trampet ihjel. En af stavgængerne, en dame med en aura af livsmod omkring sit lille fint rynkede ansigt, standser op og råber glad kvidrende til det 21. Fantom. Nå! råber hun, er her også rollespil i dag? Knyt! skummer den maskeklædte. "Fantomet er hård ved de hårde" - gl. jungleordsprog. En anden stavgænger, forbløffende nok en yngre mand - faktisk ligner han Brian Mikkelsen på en prik, men han er vel også i det mindste gammel af sind - standser også op. Han slår hænderne sammen i begejstring - for ikke at sige beundring - og smiler usædvanligt venligt til det 21. Fantom. Goddag, Bent Vinn Nielsen, siger han, må jeg på samfundets vegne have lov til at give dig en ordentlig krammer som tak for din indsats som forfatter og livstidsfilosof? Det er til at få fråde om munden af, den slags. G'm'd'ej! snerrer det 21. Fantom. Brians barnekinder blævrer, han bliver ganske ked ud af det, det kan man tydeligt se. Jamen, hvordan skal jeg så hædre dig? piver han. Det ligger i luften at sådan noget som penge ikke kan komme på tale. G'a'hlv'te! brøler vi. Devil rejser børster. "Når Fantomet bliver vred, skælver junglen" - gl. jungleordsprog. Stavgængerne er ikke et folk, der opholder sig ret længe ved andet end deres stavgængeri, de skal videre, de fortsætter, de kvidrer, de har et arbejde at gøre, de skal holde sig friske og sunde så de kan forbruge endnu mere friværdi i den kommende tid. Brian løber snøftende efter dem, det er næsten også synd for ham, der er sikkert ikke ondt skabt i knægten. Det er der bare ikke noget at gøre ved.

Er det hele slut?

Ude af junglen, ved Q8-tanken, der hvor civilisationen for alvor begynder, tager det 21. Fantom sine ydre klæder - dem det var så rart at slippe for i naturen - på igen. Frakke, hat, sorte briller. Devil lægger sig ved blomsterpotten ude foran, Mr. Walker går ind på selve tanken og køber en P-tærte til sit dyr for 1,50 kr. Og 20 Prince 100 Light, siger han til den elskværdige dame bag disken. Hun spørger, som hun plejer, hvordan hunden så har det i dag. Nåe, hunden, siger Mr. Walker, den er ved at være gammel og træt, sær rent ud sagt, den gider ikke rigtig mere. Det gør jeg for resten næsten heller ikke, tilføjer Mr. Walker med et lille sørgmodigt, men samtidig uhyre maskulint smil. Det er jeg da virkelig ked af at høre, siger damen. Forstår du, afslutter Mr. Walker, som til sig selv, forstår du - hvorfor skulle man egentlig blive ved? Mennesker vokser fra den slags, de vil hellere se X-Faktor i fjernsynet. Damen dupper øjenkrogen med en kleenex. Er det hele så slut? spørger hun. Mr. Walker smiler igen sørgmodigt. Måske dog ikke helt endnu, siger han og går. Ingen kunne vide, hvad den maskeklædte tænkte på, ingen skulle vide det. Måske tænkte han på, at hvis hans efterkommer, det 22. Fantom, aldrig kommer på livsvarig ydelse, kan man så forestille sig at han overhovedet gider være det 22. Fantom? Den ny ånd, der vandrer?

Walkers frygt

Først da vi nærmer os kraniehulen begynder vi at skælve. Diana vil ikke have at jeg giver hunden P-tærter hver dag. Hunde bliver fede af det lort, smælder hun, til sidst kan man ikke kende forskel på dem og så de for ind i ulækre helvede fornærede, kulturløse, åndsforkvabsede, leverpostejædende, Nordbrandt til livs ønskende skide nederen velfærdsdanskere! "Som junglens bærme frygter Fantomets næve, frygter Mr. Walker Diana Palmers vrede." Gl. jungleordsprog.

Vi tager os lige en smøg, siger vi til Molly. Vi sætter os på bænken ved Bispehaven.

Credit: Producenten ønsker vederlagsfrit at takke Lee Falk, Anders 'Anden' Matthesen, Henrik Nordbrandt, Q8-damen på Vestenskov Allé, Nyk, div. børneinstitutioner i Grønsunds Kommune samt, på ingen måde mindst, Kulturministeriet for venligt udlån af minister. Producenten erklærer samtidig, at de beskrevne begivenheder sikkert aldrig har fundet sted i den nævnte rækkefølge, at de sandsynligvis er fri fantasi, og at de muligvis aldrig vil gentage sig. Endelig gøres der opmærksom på, at produktet kun til en vis grad er finansieret af offentlige midler

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som gammel brevkasseredaktør fra Fantomet-bladet må jeg lige rette en enkelt detalje: Fantomet har ti tigres, ikke en gal hanelefants styrke. Men ellers tak for en levende og indfølt skildring af en ægte helts genvordigheder i disse ufærdstider.

Og lad mig så advare Brian og andre ligesindede med endnu et jungleordsprog: "Du finder ikke Fantomet - han finder dig!"