Læsetid: 3 min.

Den besværlige familie

Som i Danmark, så i Indien: Familien er et varmt emne i skønlitteraturen
14. februar 2008

Den nye skønlitteratur koncentrerer sig om familien, læser jeg. Foran mig ligger seks ugers ulæste Informationer, og det er midt i stakken, jeg finder artiklen om familiens indtog i dansk skønlitteratur.

Men det er ikke kun i Danmark (Europa?), at familieproblemerne er et varmt skønlitterært emne. De seks uger, der nu materialiserer sig foran mig i ulæste spaltekilometer, er blevet tilbragt på rejse i Sydindien, hvor jeg har kunnet konstatere, at det meste af den nyere indiske skønlitteratur handler om - familien.

Når man rejser, er der én bestemt ting, man bliver ekstremt nøjeregnende med: vægt. Så hver gang jeg har stået med en fristende bog i hånden, har jeg bogstaveligt talt opvejet dens formodede åndelige værdi mod dens fysiske. Oftest endte bogen på sin hylde igen. Samtidig betød min prioritering imidlertid, at jeg fik læst en uhyre mængde bagsider. Efter nogle dage gik jeg slet og ret over til systematisk at læse romanbagsider, når vi entrede en boghandel. Konklusion: Familien er yndlingsemne nummer ét.

Og her er inderne virkelig udstyret med et stof. De indiske familier befinder sig ifølge romanerne i en brydning mellem tradition og moderne liv, og derudaf vokser intriger, der hurtigt kan få en gennemsnitlig dansk kernefamilies skilsmisser og sammenbragte børn til at tage sig lidt mat ud.

Kaste, religion og sex

Caste no Bar, 'Kaste ingen hindring', står der over avisernes rubrikannoncer, hvorefter følger et par spalter med ægteskabstilbud. Men derefter følger endnu nogle spalter, hvor (for lav) kaste absolut er en hindring. Dertil kommer forholdet mellem hinduer og muslimer. Og som en tredje faktor spiller det arrangerede ægteskab en rolle. Læg dertil holdningen til seksuel orientering såsom homoseksualitet og utroskab samt spørgsmålet om arverettigheder, og man har et katalog over problemerne i en af de romaner, jeg endte med at købe: The Small House af Timeri N. Murari.

Måske kunne jeg have truffet et heldigere valg - hvoraf man kan lære, at en bogs kvalitet ikke kan udlæses af bagsideteksten - men for et 'antropologisk' blik på hypermoderne Chennai/ Madras-storbymenneskers navigeren rundt mellem gammelt og nyt var den sin vægt værd.

Det er overklassen, man møder, og det giver romanen en vis ugeblads-hype, personerne er ret så endimensionale, men til mit brug er det nærmest en fordel. Vi følger to ægtepar. Prinsesse Roopmati, sidste skud på et af Indiens talrige, faldne dynastier, og hendes stenrige tycoon-ægtemand, Khris, udgør det ene. Khris har måttet slippe en del millioner rupees til Roopmatis fallerede maharaja-far for at få prinsessen, han er 'kun' ksatriya, af krigerkasten, den næsthøjeste kaste. (Ksatriya betyder den, der har ksatra (autoritet). Romanens andet ægtepar består af en muslimsk kvinde og en brahmin, den højeste kaste.

Men vi er i en moderne storby, og vi er i Syden, hvor de religiøse modsætninger ikke er så skærpede som i det fattigere Norden, så det blandede ægteskab er accepteret af familierne, og vores muslim er filminstruktør - ikke noget med slør her. Til gengæld har hendes hindumands britiske kostskoleopdragelse med en pædofil lærer gjort ham biseksuel. Problem!

Endelig føler Roopmati sig, forståeligt nok, købt af Khris, der imidlertid elsker hende og føler sig forsmået. Han tager sig derfor en elskerinde i et 'small house', et chinna veedu, som åbenbart er en institution i Chennai, og så vidt jeg kan forstå på anmeldelser, et væsentlig moralsk problem ...

Alt ender dog godt. Det interessante er imidlertid, at romanens personer psykologisk reagerer ret så moderne, men på en baggrund, hvor fortiden og religionen hele tiden spiller med. Et brudfyldt stykke Indien, afspejlet i familien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu