Læsetid: 1 min.

Dødens gab (1975)

Spielbergs første store blockbuster er stadig en af de mest effektive og mesterligt iscenesatte gyserfilm nogensinde
22. februar 2008

Jeg har skrevet begejstret om Dødens gab her i avisen, men som en hyldest til jst afdøde Roy Schneider gør jeg det gerne igen. For Spielbergs første store blockbuster er stadig en af de mest effektive og mesterligt iscenesatte gyserfilm nogensinde - og fuld af humor.

Meget af uhyggen beror på, at man aldrig rigtig ser den store hvide haj, filmens skurk, og som Schneiders pragmatiske sherif, Richard Dreyfuss' entusiastiske hajekspert og Robert Shaws misantropiske, brovtende fisker forsøger at fange.

Spielberg kunne ikke få den mekaniske haj til at virke ordentligt og var nødt til at antyde i stedet for at vise, hvilket som bekendt er en af de bedste metoder.

Scenen, hvor sheriffen første gang ser hajen, og hans idylliske, velordnede verden ramler, er fantastisk filmet, og i det hele taget sørger Bill Butlers billeder og John Williams' musik for, at en tur til stranden aldrig bliver den samme igen. Dødens gab viser, hvordan popkultur og filmkunst godt kan følges ad.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu