I weekenden er Kunstrådets Litteraturudvalg blevet en kvinde mindre. Forfatteren Solvej Balle har efter grundige overvejelser besluttet at forlade Litteraturudvalget, da hun følte en stærk utilfredshed med udvalgets prioriteringer.
Solvej Balle understreger, at hendes afgang fra udvalget ikke skyldes interne stridigheder, men nærmere personlig frustration over, hvordan Litteraturudvalget fungerer:
"Vi skal sidde og vurdere nogle tekster, som er meget ufærdige, såsom skitser eller foreløbig research fra forfatterne. Hele processen, som skaber en god bog, er så forskellig fra den ene forfatter til den anden. Nogle forfattere skriver færdige tekster fra starten, mens andre først har en læseværdig tekst at vise, når de er næsten færdige. Men vi må kun se på deres ufærdige ting, og det er enormt frustrerende i arbejdet med ansøgningerne," siger Solvej Balle.
Overrasket
Selvom Solvej Balle var blevet informeret om arbejdsprocessen i Litteraturudvalget, inden hun tiltrådte som medlem, har arbejdet overrasket hende:
"Jeg har fundet ud af, at jeg ikke kan arbejde på den måde, hvor jeg ikke må få lov til at læse folks bøger. Sådan som det fungerer i praksis, mener jeg, at det forekommer mere kuriøst end seriøst."
Ifølge Solvej Balle betyder den nuværende udvælgelsesmetode, at kriterierne for at modtage støtte ikke sigter på, hvorvidt forfatterne skriver gode bøger eller ej, meni stedet på, hvor gode de er til at præsentere sig selv. Alternativt skulle bedømmelsen af en given forfatters mulighed for at opnå støtte ske på baggrund af uddrag fra allerede skrevne bøger.
"Som det er nu, må vi kun se forfatternes papirkurv!" tilføjer Solvej Balle.
Tæppebombardement
Et andet kritikpunkt, som Solvej Balle fremhæver i forbindelse med sin afsked med Litteraturudvalget, er en generel utilfredshed med, at litteraturen skal sættes ind i en spektakulær ramme. En københavnsk Litteraturfestival i 2009, som indtil videre kun eksisterer på tegnebrættet, men hvis skitser vidner om, at ambitionerne er af internationalt format, er især en torn i øjet på forfatteren. Hun siger, at det både er et krav stimuleret fra oven, men også en generelt tendens i tiden:
"Det er et tæppebombardement af en litteraturfestival. Jeg støtter gerne ordentlige og seriøse litteraturfestivaler, som måske endda kunne vokse sig store og omfattende i årenes løb. Men at ens arbejde skal måles på, hvorvidt man kan udtænke synlige og spektakulære tiltag, kan jeg ikke affinde mig med. Det er langt vigtigere at støtte forfatternes arbejdsproces."
Næstformand for Kunstrådets Litteraturudvalg, Rasmus Heiberg, har ingen videre kommentarer til Solvej Balles beslutning om at forlade rådet, men forsikrer dog om, at pengene til en eventuel fremtidig litteraturfestival ikke vil gå ud over rådets arbejdslegater. Hvis litteraturfestivalen skal gennemføres, kræver det først og fremmest, at der findes sponsorer, siger Heiberg. Dernæst mener næstformanden, at en festival i den størrelsesorden, som udvalget i øjeblikket satser på, ikke har til formål at vende sig mod forfatterne:
"Tværtimod er vores ønske, at en international litteraturfestival skal støtte udviklingen af dansk litteratur og endvidere skabe kontakt mellem danske og udenlandske forfattere og publikum. Det er også Litteraturudvalgets opgave at støtte publikumstilgangen til litteraturen," siger Rasmus Heiberg.
Fokus på formidling
Tendensen til, at der i større grad satses på at gøre litteraturen til en event i stedet for at støtte den litterære arbejdsproces, kan litteraturprofessor og tidligere formand for Kulturministeriets Litteraturråd (tidligere pendant til Kunstrådets Litteraturudvalg), Anne-Marie Mai, godt nikke genkendende til. Men hun mener, at Litteraturudvalgets arbejdsopgaver også må være at støtte forfatteres formidling af deres bøger, vel at mærke til anstændige honorarer. Anne-Marie Mai understreger endvidere, at litteraturformidling kan være så meget andet end stort anlagte litteraturfestivaler. Hun efterlyser en gedigen og ordentlig litteraturkritik, hvor hun mener, at det især er op til aviser og biblioteker at skabe grobund for kvalificerede offentlige debatfora.
Solvej Balles beslutning om at forlade Kunstrådets Litteraturudvalg udtrykker en utilfredshed med vækstvilkårene for litteraturen. Diskussionen er dog langtfra ny, tilføjer professor Anne-Marie Mai. En lignende diskussion fandt sted, dengang hun sad som formand i Litteraturrådet. Her gik diskussionen hovedsagligt på, at der herskede et ønske fra forfatternes side om at blive frigjort fra det pres, der lå i at levere endegyldige skitser på fremtidige projekter, hvis man ville opnå støtte. Når kritikken stadig er udtalt i dag, mener Anne-Marie Mai, at der måske kunne være tale om et reelt behov for flere helt frie arbejdslegater, end der eksisterer i dag.
