Læsetid: 6 min.

Den forsinkede dannelsesrejse

Det er ikke længere kun de unge, der bruger deres ferie på social arbejde. Flere og flere fravælger strandstolen for i stedet at hjælpe andre. Ikke mindst folk i den tredje alder bliver lokket af nye tilbud. Men gør folk det for deres egen skyld eller for andres?
Voluntørrejser, hvor danske rejsende på den eller anden måde kan hjælpe i de nærområder de besøger bliver mere og mer epopulære - ikke mindst blandt ældre. Her er dte i Indien.

Voluntørrejser, hvor danske rejsende på den eller anden måde kan hjælpe i de nærområder de besøger bliver mere og mer epopulære - ikke mindst blandt ældre. Her er dte i Indien.

Mellemfolkeligt Samvirke arkiv.

23. februar 2008

Der var engang, hvor blomsten af Danmarks socialbevidste ungdom dårligt havde fået studenterhuen sænket ned over det, der, uanset køn, typisk var langt hår med midterskilning, før de skulle af sted til de varme lande og redde verden - og for, som det hedder i voice-overen til enhver ungdomsfilm uden respekt for hverken sig selv eller publikum: 'At finde sig selv'.

Sådan er det for resten stadig. Det nye er, at det ikke længere kun er de unge, der tager ud i verden for at gøre godt. Også folk, der er nået ind i den såkaldte tredje alder, rejser nu ud til nogle af verdens fattigste områder for at lave frivilligt arbejde.

I Danmark er Mellemfolkeligt Samvirke for eksempel begyndt at tilbyde volontør-rejser designet til et ældre publikum. Og det gjorde de såmænd af den simple grund, at kunderne selv begyndte at efterspørge det, fortæller kampagnechef Peter Christiansen:

"I 2006 udvidede vi vores ungeprogram, og i takt med det fik vi en masse henvendelser fra folk fra 50 år og opefter, der spurgte, om de ikke også kunne komme ud i verden og lave volontør-arbejde. Så snakkede vi det igennem med nogle af dem, og fra sommeren 2006 begyndte vi at tilbyde det," siger han og fortæller, at det er en niche i stærk udvikling.

Men hvorfor fravælge alle de glitrede destinationer i rejsekatalogerne for tage på slumferie i Nairobi?

"Fordi folks forbrugsmønstre er blevet mere og mere individualistiske. Det skal være unikt, folk vil skille sig ud. At tage ud og hjælpe nogle truede dyrearter er en god historie at kunne fortælle om sig selv. Folk har også overskuddet til det, fordi de ikke, i samme grad som før, er brudt ned af arbejdsmarkedet," siger Rasmus Wiinstedt Tscherning, der er chefkonsulent for Center for Oplevelsesøkonomi hos Rambøll Management.

"Det er den tredje alder, en ny start. Det er der, man kan lære det sprog, man ikke fik lært og rejse de steder hen, man ikke fik set. Det er et spark i røven."

Værdiforbrugere

Rasmus Johnsen er ph.d. på Institut for politik, ledelse og filosofi ved Handelshøjskolen i København. Han mener, at forklaringen skal findes i, at mennesker i dag er blevet forbrugere af værdier.

"Det, vi forestiller os som vores indre, er i dag i højere grad også vores ydre. Den generation, der begynder at gå på pension, er vokset op med en forestilling om, at de indre værdier i højere grad er ydre værdier, som man kan manipulere og gribe ind i. Det er i de sidste 50 år blevet sådan, at mennesket betragter sig selv som forbruger af værdier, som noget man kan købe," siger han.

På Center for virksomhedskommunikation under Handelshøjskolen i Århus har de i en årrække forsket i oplevelsesøkonomi inden for marketing og kommunikation. Professor i virksomhedskommunikation Finn Frandsen fra centeret mener, at ideen om social ansvarlighed ligeledes spiller en rolle.

"Vi lever jo i en tid med en stærk etisk bølge. Og ud over at de synes, det kunne være spændende at komme til disse lande og lave de ting, så ligger der måske en legitimering over for sig selv i at kunne sige: 'Vi gør noget godt'."

Ikke redde verden

Peter Christiansen fortæller, at de ældre frivillige typisk arbejder som undervisere eller som støttepersonale, der hjælper til med børnepasning og lignende. Han understreger dog, at det vigtigste er selve kulturmødet.

"Selvfølgelig er folk nede og hjælpe og arbejde. Men det primære er udvekslingen, det mellemfolkelige, det informative, ambassadør-tingen i at komme hjem og formidle oplevelsen. Og vi siger til alle vores volontører: I tager ikke ud og redder verden. I får lige så meget ud af det selv, som det I giver, når I er af sted," siger han.

Professor Finn Frandsen mener da også, at det er et åbent spørgsmål, hvad deltagerne bidrager med, og han bruger sin badmintonkammerat på 62, der var i Sydafrika med Mellemfolkeligt Samvirke sidste år, som eksempel.

"Jeg ved slet ikke, om de gør nogen forskel rigtig. Altså, man kan spørge sig selv, hvem er det, de gør det for? Er det for de her lande og befolkningsgrupper, eller er det i høj grad for sig selv? Jeg tror da, at min ven først og fremmest var på den tur, fordi det var en tur for ham, det var en tur, han selv synes var spændende."

Rasmus Johnsen mener dog, at det netop ligger indbygget i disse volontør-rejser, at man i en eller anden udstrækning gør noget godt.

"Det ligger i oplevelsesøkonomien, at den vare, man sælger, egentlig først bliver til i det øjeblik den indløses hos den oplevende. Derfor kan man også sige, at folk selvfølgelig gør noget, for den del af det bliver først skabt til sidst - halvdelen af kunstværket skabes af betragteren, som Kandinzky sagde."

Seniormarketing

Et andet spørgsmål er de humanitære organisationers motivation for at tilbyde volontør-rejserne til et ældre publikum. Ifølge Finn Frandsen skal den findes både i et branding-perspektiv og i Danmarks demografiske udvikling.

"Det er jo en slags branding af organisationen. Det er en måde, hvorpå man kan profilere sig selv. Vi ved jo godt, at der også er kamp mellem humanitære organisationer. Selvom de også arbejder sammen om kampagner og så videre, så er der også en intern kamp om kroner og øre," siger han.

"Først fik vi jo gaymarketing, så børnemarketing, så tweensmarketing og nu har vi også fået seniormarketing. Det er helt klart, fordi vi demografisk er klædt anderledes på end for 20 år siden. Og de ældre har med deres pensionsmidler en købekraft, som gør dem interessante for private firmaer - og måske er deres aktivitetsniveau så også interessant for organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke."

Rasmus Johnsen advarer dog også organisationerne om, at de skal være opmærksomme på de farer, der er ved at sælge en så værdibaseret vare som volontør-rejser.

"Organisationerne er nødt til at være opmærksomme på, hvor langt de kan gå, før den værdi, som er om-drejningspunktet, bliver til et produkt. For hvis der kommer en ide om ejendomsret over den værdi, man arbejder med i humanitære organisationer, kan man få det problem, at nogle af de vaner, man har omkring ejerforhold til varer, glider med over i værdiforestillingerne. Så man tænker "Det her er min tur" eller "Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan blive transporteret hjem med helikopter, for Tage han har altså fået ny hofte."

Men samtidig forventer han, at rejserne til de ældre er en niche, som vil blive mere og mere udbredt, og som organisationerne må og skal være med i.

"De organisationer, der ikke indstiller sig på disse ting, vil tabe i det lange løb. Dem, der ser for sort-hvidt på adskillelsen af værdi og varer, og ikke mener, at folk kan være forbrugere af værdier. Det sidste var virkelig også en umulig forestilling blot tilbage i 1970'erne, men nu er det altså mere og mere undervejs."

Hos Mellemfolkeligt Samvirke fortæller Peter Christiansen da også, at de allerede igen er i gang med at udvide deres volontør-program både til unge og gamle. Men i første omgang glæder han sig lige nu over, at de for første gang har haft overskud på det samlede program.

"Vi havde for første gang et overskud i 2006, og de penge går ubeskåret til vores professionelle hjælpearbejde. Det, synes vi, er en rigtig god historie; at man både kan få en rejse og så via sin rejse hjælpe andre folk - altså, i stedet for at det er Tjæreborg, der tjener pengene."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu