Læsetid: 4 min.

Ned med himlen

Danskerne er så pissebange for at blive sat af, at de er med på hvad som helst
Digteren Michael Strunge tog ordet KOMA og kastede det op i luften og vendte det om. AMOK stod der så. Og i dag sidder befolkningen i koma foran fjernsynet, mens de unge går amok og brænder biler af. Arkiv

Digteren Michael Strunge tog ordet KOMA og kastede det op i luften og vendte det om. AMOK stod der så. Og i dag sidder befolkningen i koma foran fjernsynet, mens de unge går amok og brænder biler af. Arkiv

Jørgen Sperling

21. februar 2008

I min barndom var der en graffiti på en mur i Århus, som sagde sandheden om magt og undertrykkelse. Med sorte kragetæer på beskidte røde mursten stod det sprayet skrigende ud til alle: "Når uret bliver ret, bliver modstand til pligt."

Når de rige spekulerer i lækre ejendomme, så ingen kan bo i dem, bliver det en pligt at besætte dem. De skal ikke stå tomme. De skal overtages med magt. Hvis politiet skyder en forsvarsløs mand i en døgnkiosk, skal de have kamp til stregen. Det var en hård kamp i 80'erne, men der var trods alt en kamp. Der var demonstrationer, besættelser og aktioner, når uret blev til ret. Der var en digter, som hed Michael Strunge. Han var med i kampen. Han stod ikke bare og drak rødvin i nålestribet blazer. Fandme nej. Han skrev digte til punkbevægelsen, fordi modstandskampen har brug for poesi og musik, hvis den skal være sand. Det rykkede dengang, Michael Strunge vredt vrængede, at han ikke havde forskrevet sig til Gud eller punkbevægelsen, men at han havde givet den en bog, Skrigerne!. Jeg voksede op med Skrigerne!. Den bog gav mig troen på, at kampen findes, og at kampen nytter. Hvis der var nogen, der blev pisset på, var der digtere, som pissede den anden vej. Og det blev de pæne borgerdyr og hængerøve bare nødt til at finde sig i.

Det rykkede i mig hver gang, jeg læste det første digt i Skrigerne!:

KUN ET PAR GADER DERFRA STÅR POETERNES ALLIEREDE SKRIGERNE! MED MANGEFARVEDE HÅR STRITTENDE MOD HIMLENS MULIGHEDER OVER DERES KROPPES COLLAGER. 'VI VIL FANDME IKKE VÆRE MED', VRÆNGER DE OG SPYTTER VILDE SLAGORD MOD DE BLINDE FORBIPASSERENDE. FÅ HØRER DEM, MEN INGEN LYTTER, SELV OM DE PÅ DEN ANDEN SIDE AF HAVET HAR MANGE SØSKENDE. DE HOPPER STÆDIGT OP OG NED; SÅ ASFALTEN KRAKELERER.

Rykker det ikke stadig?

Udvises uden rettergang

Asfalten krakelerer, og de forbipasserende er blændede af magten. To tunesiske mænd udvises uden rettergang, endnu en sag, hvor politiet har skudt en forsvarsløs mand, kører mod endnu en frifindelse, og politikerne overgår hinanden i krav om fodlænke, overvågning og straffe mod muslimer og indvandrere. Men hvor fanden er dem, der spytter vilde slagord mod de blinde? Peter Sommer synger om, at det er dejligt at bo i Skanderborg og læse Karen Blixen under dynen, Nik & Jay synger om, hvor pisselækre de er, og hvor meget de scorer, og hvor mange penge de tjener. Fredag aften sidder nationen bedøvet foran fjernsynet, hvor en skaldet mand pisser på unge dydsmønstre, der vil være lige så pæne og polerede som de smukke onde mennesker på reklamerne, der vil have folk til at stoppe alt muligt lort ned i halsen, som de ikke har lyst til. De kan lide at blive pisset på af den skaldede bøddel. Danmark sidder i koma og nyder at se dem blive tværet ud af dommeren i X-Factor. Michael Strunge tog ordet KOMA og kastede det op i luften og vendte det omvendt: AMOK stod der så. Og befolkningen sidder i koma, mens de unge går amok og brænder biler og skoler af. Men befolkningen vågner ikke. De kræver, at politiet får større våben og flere penge.

En bande af nuttede forfattere med nålestriber og karriere mumler om fundamentalisme og menneskeretttigheder, på Berlins filmfestival står en gammel hippieinstruktør og pladrer om Big Brother, og i Smagsdommerne sidder en kunstner med langt hår, som har købt en hel landsby i Afrika, hvor alle de små negere er blevet til perverse brands for hans sygelige egoisme. Politiet hærger løs på Christiania, og statsministeren pisser på indvandrernes forældre. Hvorfor pisser han ikke på Bendt Bendtsen, den flinke strisser? Bendt Bendtsen er sgu da en lige så dårlig far. Hans søn blev taget for at sælge stoffer. Ødelægger det ikke ungdommen? Men det er der bare ingen, der tænker på, for han er jo hvid og pæn, og så må man ikke tale grimt om forældrene. Jeg vil herfra sige, at det bedste ved regeringen er, at Bendt Bendtsens søn solgte stoffer. Det viser da, at de ikke engang selv tror på den propaganda, de smører ud over vælgerne. Strisserens egen søn kan ikke holde det ud.

Det er ikke en gåde af de svære, at de unge heller ikke kan holde det ud. "Æd dit samfund og overlev!" sprøjtede Strunge ud i hovedet på læserne. Danskerne har lært at æde samfundet og overleve. De finder sig i det. De er så pissebange for at blive sat af, at de er med på hvad som helst. Så får de afløb, når den skaldede mand i X-factor sviner de unge stræbere til. De får selv pisk. De nyder, at de selv bliver pisket, når stræberne bliver pisket. Ved siden af den skaldede mand i X-factor sidder en flink, mørk mand og smiler og siger, at popmusik er lækkert og vigtigt. Han er den gode, søde mand.

Men der er heldigvis stadigvæk nogen, som ikke er så integrerede, at de falder i søvn med Peter Sommers pladder og rappernes mandschauvinisme. Der er bare ikke nogen, der holder med dem. Og så bliver de dumme og destruktive. Mit bud til alle dem, der vil slukke ilden fra bilerne og skolerne, er: Skriv digte til dem for fanden. Skriv musik, der spytter og vrænger. Tag jer sammen, og tag dem alvorligt. Giv politiet blomster. Sluk fjernsynet og åben øjnene for fanden. Det er rigtige mennesker uden håb og fremtid, som er bange på vores alle sammens vegne. Strunge får de sidste ord: "NED MED HIMLEN, OP MED DRØMMEN."

Serie

Seneste artikler

  • Skoen er fuld af blod - og han er ikke en ægte prinsesse

    28. februar 2008
    Kunstfonden. Det må være det mindste beløb i verdenshistorien, som har vakt politisk anskrig. 15.000 kroner til Lars von Trier...
  • Peter Øvig viser vejen

    17. januar 2008
    Blev det hele ikke lidt delikat anrettet i hans artikler i 80'erne? Var hans pen ikke lidt for let? Skøjtede den hen over realiteterne for bare at skabe skønne øjeblikke på papiret?
  • Leonora og Synnøve

    10. januar 2008
    Tiden er inde til at rehabilitere Synnøve og give Leonora en velfortjent dumpekarakter. Når man skriver så dårligt som Leonora Christina Skov, har man faktisk ikke ret til at være kritiker
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvem er mon den vittige skribent bag disse Over stregen-indlæg? Puk M. Aksilson, hedder hun dennegang.. er der mon tale om et anagram?

Indlægget her er en næsten ligeså veludført parodi som "Vicky Devantiers" første indlæg på siden.
Det halter dog på det punkt, at punkerne efter gængs firserlitteraturhistorieskrivning slet ikke brød sig om Strunge, men så ham som noget af det værste, man overhovedet kunne være: en modepunk! (gisp).

Nuvel, "Puk M. Aksilson" forestiller jo at komme fra Århus..

Strunge får de sidste ord: "Kontrol - stav det bagfra".

Lone Wienberg Hansen

effektiv for resten med kvotesystem. leverer jeg pli dible, aet og fratager individuelle muligheder. Det drejer sig om at gøre. tilsnit og flå
ængstelige. Slagmark og til sidens. den trojanske. Læg kage mellem fingrene. konturer og genskabe mod formørkelsernes. overbevisende. forvisser jeg kraftigt i opfattelsernes. Sansebaserende sandheder vil give
genstanden paa færd i totalt færden. Frit omen. er det hele jo afsløret. til ny dag.

Strunge var en digter der blev bedre og bedre, derfor var det ærgerligt at han døde så ung. Hans tidlige dig, inklusiv "Skrigerne" var - i hvert fald sådan æstetisk set - noget skidt. Men alligevel meget charmerende i deres bundløse naivitet. Han lavede nogle gode digte til slut. Hans bedste digte var måske de han skrev under pseudonymet Simon Lack. Jeg tror heller ikke at punkerne brød sig særligt meget om hverken Strunge eller hans digte. Jeg tror i øvrigt slet ikke at hverken punkerne, BZ´erne eller de autonome, bryder sig om digte.

Men OK, så lad også Strunge herfra få det sidste ord:

"LAD VORES FORENEDE SYN KNUSE URE!/ LAD DET VÆLTE MURE!"

Det er uhyre sigende, at de eneste kommentarer, der kommer til den velkomne genopfindelse af Strunge, er lunkne æsteticerende smagsdomme. Der er imidlertid meget mere på spil, og tiden synes åbenbart moden til endnu en oprørsk ungdom. Gid den må vokse sig så stærk som i 80erne, vi trænger til at få rusket op i den ulidelige lethed, vort drønforkælede samfund dør under.

Kære Puk,

Godt overblik, men du glemte alle dem der spiller poker. De er også med til at tegne tidsånden: Every man for himself.

hilsen Søren

Fantastisk!!
Klap til sproget, overblikket, men først og fremmest budskabet!!

Så vågn dog op!! Vi bærer alle et ansvar!! Så tag det dog på jer - som Kierkegaard ville have sagt!
Samfundet er os. Og vort ANSVAR!

Har ikke tid - så tag den!
Har ikke lyst - så find den!

Hvorfor?
Fordi jeg ønsker en fremtid i MIT land
Fordi det er lige så meget mit, som DIT!

Det mest påfaldende - som fortjener at blive husket - er bemærkningerne om Bendt Bendsen og hans søn. Yderst perfide, ja, det vil sikkert alle synes, men hvorfor synes så mamnge så, at det er helt i orden at svine gadedrengenes indvandrerforældre til på samme møde? Hvis de skal holdes ansvarlige for børnenes udskejelser og måske endda straffes, hvordan kan Bendtsen så stadig sidde i regeringen?

Undskyld: Et par skæmmende slåfejl. Her er den rigtige version:

Det mest påfaldende - som fortjener at blive husket - er
bemærkningerne om Bendt Bendsen og hans søn. Yderst perfide, ja, det vil sikkert alle synes, men hvorfor synes så mange så, at det er helt i orden at svine gadedrengenes indvandrerforældre til på samme måde? Hvis de skal holdes ansvarlige for børnenes udskejelser og måske endda straffes, hvordan kan Bendtsen så stadig sidde i regeringen?

Som Martin Rav siger, 80'ernes punkere ville ikke vide af Michael Strunge. Hele artiklens præmis er falsk.

En anden ting: Hvad mon Puk laver i dag? Det er skide apokalyptisk og dødsromantisk at ville smadre hele verden - men hvem er det der bliver taberen når den nye dag gryr og det er morgen? 80'ernes selvdestruktive ånd var som en fandenivoldsk sødmefuld rus og eftertiden har for mange været bitre tømmermænd fra helvede. Det er ikke ærlighed artiklen besværes af.

Bemærkningerne om Bendt Bendtsens søn må man bare kynisk konstatere er latterlige - de indvandrerdrenge som har brændt skoler, vuggestuer og kontainere af har forlængst lagt det stadie hvor de bare solgte stoffer langt bag sig de fleste af dem. Ingen har for den forseelse krævet at deres forældre skulle undgælde - så hvor er sammenligningsgrundlaget? Ved denne Puk overhovedet noget om 2. g'er? Punkere er de i hvert fald ikke.

Uanset hvad, så kan jeg ikke se noget som helst konstruktivt, positivt, progressivt eller meningsfyldt i at brænde biler og bygninger af. Det er da ren destruktion, hærværk og et brutalt overgreb og en hån mod de mennesker, det går ud over.

Hvad er det dog for en indstilling til andre mennesker, der her bliver lagt for dagen?

Jeg var 19 år i 1968. Vi protesterede sgu også mod autoriteterne, men hærværk og vold, nej tak! Og vore fredelige protester virkede min sandten.

Pseudonymen Puch Maxi antyder vel også noget lidt gammeldags? Det ville være rart, hvis HVERKEN papir- eller netavisen havde anonyme indlæg.

Ahh hvor er det sandt!
Jeg lægger selv mine mine timer om ugen i et knap så solidarisk ministerie og følger pænt og lydigt mit studie, så jeg er ligeså meget en del af det. Det indrømmer jeg gerne, og så dog ikke alligevel.

Velkommen til 1950'ernes fordømmende Danmark, og til dem der troede det var slemt for et par år siden; det er kun starten. Nu kører aviser og politikerei kapløb om at blive forargerde, for at vinde vores gunst. Et par brændte biler får befolkningen i det røde felt, ALDRIGT er noget set så slemt, det er jo en ren revolutionær stemning.... Gid det var.

Der er én eneste subkultur i landet og den bliver behandlet som en ekstern komponent i samfundet. Ikke en del af os andre, men noget vi skal lære at forstå og behandle. Alt bliver bedømt under samme parametre.

Det her er slet ikke nok linier til at forklare, men hvis folk ikke selv ser den ensrettede vej vi er på, så hører de vel næppe efter når nogen fortæller dem om det.

Statsministeren snakkede en gang om behovet for nye moral- og værdisæt, han havde fat i noget, han var bare ikke klar over det.

Så vidt jeg - en fattigrøv der kun nasser Inf. på nettet - kan forstå, er Over Stregen avisens nogenlunde nye, satiriske/polemiske klumme, så derfor kan jeg kun i modsætning til alle de øvrige i kommentatorfeltet , kun læse ovenstående indlæg som netop satirisk/polemisk.
Det udstiller på gennemført vis en halvgammel , refleks-indigneret kvindelig folkeskolelærer, som i sit eget lille, uerkendt satte liv, savner kamp anno dengang, hvor hun iøvrigt kun selv var med fra sidelinien.
Da det er skrevet under pseudonym/anagram, gætter jeg på,at skribenten i virkeligheden må være en misongyn, bitter mand, måske jævnaldrende med denne Puk, så lad mig gætte: en lettere overvægtig 45+ måske forhenv. succesfuld forfatter med de alkoholproblemer den slags nogengange medfører (og det er dybest set IKKE sjovt!).
Det er ikke talentløst, dog heller ikke gennemført skidesjovt skrevet, men at alle de, der alvorligt kommenterer indlægget, tror, at teksten er alvorligt ment, dét er sjovt.
Og disse kommentarer udstiller derfor det største problem Information har: Sine gamle, trofaste læsere.

Iøvrigt har osse jeg i den forgange halvanden uge - lissom "Puk M. Aksilson" - tænkt en del på Bendt Bendtsens søn.
Hvorledes reagerede mon Fogh, da han hørte om miseren? Talte han med versaler moralske alvorsord med sin regeringspartner, eller gav han ham en dybtfølt og tiltrængt krammer?
Jeg håber på det sidste.

Michael Skaarup

Jeg synes godt om flowet i artiklen, og indholdet fik hjertet til pumpe lidt at ungdomsårene rebelske blod ud i mine åre og vener.

Desværre er det meget naivt, at forestille sig 1. generationsdanskere, i ghettoerne, på nuværende tidspunkt, ville være i stand til at reformere samfundet. Der er ikke noget revolution i narkohandel, kamphunde, og butikstyverier. Det er ren og skær overlevelsetaktik.. De 1. generationsdanskere er har potentialet til at bringe nyt blod og nye tanker ind i vores samfund, var det svært nok med deres lave socialkapital, pga. navne som hassan, ahmad, ali, at de ikke stritter for meget ud, at den lyserøde normaliseret hverdag.
Der udover synes mange at de unge 1. generationsdanskere jeg kender fra mit arbejde, at punkere, autonome, og hippier, er mærkelige, og nogle gange råber de af dem, truer dem, og sommetider overfalder nogen af dem.... Det ironiske er bare at de nævnte grupper, netop er dem som deltager i antiracistiske demostrationer og bevægelser... Dette dilemma, har jeg flere gange konfronteret de unge 1. generationsdanskere med....

jeg vil ikke til sidste komme med ikke strunge citat, men det et andet gammelt politisk graffiti:

- Vi lever i et samfund af beton og cement, også undre det jer, at vi har sten i hænderne

Godt gået Puk!

Til Hans Jørgen Lassen
Come on, lad dog være med at være så nostalgisk. Selvfølgelig fik I ændret en del forstokkede tilstande i 68, men-----
Mange unge var jo i 60-erne inspireret af Maslows selvrealiseringsideer ud fra behovspyramiden. Men det var mere en selvrealisering som havde en kollektiv tendens og en selvrealisering, hvor der var plads til kritik af ydre forhold.
Hvordan ser det så ud i dag?
Ja i dag på forsiden af URBAN kan man læse, at tak er blevet et trendy ord!!
Vi skal starte hver morgen med at finde 3 ting vi vil takke for!!! Jeg synes de offentlige ansatte skal takke for, at de har en masse papirarbejde at rive i. Jeg synes, at vi alle skal takke regeringen fordi de sendte DK i krig i Irak
Og de unge på Jagtvejen 69 skulle sidste år takke Københavns kommune fordi de rev Ungdomshuset ned.
Coaching, Human Ressource Management, win-win-situation, tænk positivt og se det positive i alt, se muligheder fremfor begrænsninger, god karma, ingen interessemodsætninger mellem arbejdsgiver og-tager, find din indre Gud eller Gudinde, lad være med at se dig selv som offer etc. Det hele pakket ind af coaching-mantraet: "Tag ansvar for dit eget liv"
Alt det, som I kæmpede for i 68 er i dag blevet til en del af den neoliberale ideologi baseret på mig, mig og mig. Alt det smukke og positive i livet og verden bliver devalueret.
Nogle mennesker er endelig i disse år ved at udvikle sig til eviggode mennesker uden dæmoner. Tror de! Og kritikken, hvor er den blevet af? Den er væk, der intet mere bullshit, som er samfundets eller andres ansvar/skyld, det er kun, og jeg gentager kun ens eget ansvar. Endelig har vi fået skabt PARADISET på jord.
Hvor er det herligt, hver dag at kunne opleve disse selvfede mennesker, som er røget med på denne trendy bølge og tror de har selvudviklet sig til engle, falde i og brokke sig over et andet menneske eller en tilstand eller synes,at Blachmann er fed i X-Factor, fordi han sviner unge mennesker til.
DEN DER KLYNKER, ER BANGE FOR DØDEN

Og det er fantastisk. Når danskere bliver kåret til verdens lykkeligste folk, så er der 200.000 mennesker på lykkepiller i dette paradisland og klapper i deres hænder.

Det meste som skrives her er noget teatralsk, ligesom-radikalt og poserende ordgyderi. Der findes alternativer.

"Jeg ser: her kommer jordskjelv.
Jeg ser: her kommer flomkatastrofe.
Jeg ser: her kommer hungertørke.
Men: jordskjelvet går inn i lange biler.
Men: flomkatastrofen flyr på VIP-billett.
Men: hungertørken har penger i banken." (Fritt etter B. Brecht, oversat af Georg Johannesen).

"Ytringsfrihet er snakkefrihet i land, der makthaverne vet de ikke har noe å frykte." (Georg Johannesen).

"Political language. . . is designed to make lies sound truthful and murder respectable, and to give an appearance of solidity to pure wind." (George Orwell).

"Journalistikk er vår tids største forurensingsproblem." (Georg Johannesen).

Nordpolens sommeris bliver væk fra i sommer, og ikke som forskerne siger om tredive eller hundrede år, polbassinet dækkes allerede nu kun af to-tre måneder gammel is. "Man kan godt ignorere fakta. Men de forsvinder ikke af den grund." (Aldous Huxley).

"Aktiv lydighed er total. Passiv modstand er uovervindelig." (B. Gracian, 1653).

"Dog endnu hender det at klippen kneiser
i stolt og naken tidløs likegyldighet
og spidder månen på sitt horn og vet
at orm og tre og trell og verdenskeiser
er bare som et fotefar i sandet
er bare som en krusning over vannet." (P. W. Zapffe)

"Den vestlige civilisation? Ja, det havde været en fin ide." (Gandhi).

Er man interesseret i at læse noget der har en snert af Strunges digte fra "Skrigerne" over sig, vil jeg anbefale Thomas Bobergs "Livsstil" fra 2005.

Her er et udpluk fra digtet "Debutantens sidste digt":

"Jeg har set billeder af jer fra dengang I var unge.
I knaldede ud til The Clash og punkens nej.
I dansede på markedspladsen i Marrakesh sammen med
slangetæmmeren og de andre freaks.
Hvorfor skal Hassan nu være ligesom jer?"

Fra Thomas Bobergs "Livsstil", s. 103, Lindhardt og Ringhof, 2005.

Lone Wienberg Hansen

Helt erlæg er jeg paa rette vej til kommandopostens tilbøjeligheder. alt er perfekt og ligefrem arrogant
tilligemed. tangenternes tilslutning. Vandrer jeg mod det lyse sind. tænker i de små manerer og monterer
min vilje frit. Fire timer vegt paletten og en opvask er fuldført. begriber jeg stille heterosexismens humant og
Selv nært filosofi dogmer summens ateistisk. individ staten sofist og i tese som en tidsrejse i rummet.
Friheden forstyrre overmenneskets tomme sinds institut sintrer tittet til menings entitet. berører nethinden manuelt og etiske begreber tvinger jeg med en tie frem .