Læsetid: 5 min.

'En hofnar - er det en coach?'

Det føg med amerikanske brokker og filosoferen om 'det gode liv', da Instituttet for Fremtidsforskning holdt møde om markedet for guruer og coaches
Over dem alle. Den amerikanske guru og coach Anthony Robbins svævede som en ånd over selvudviklingsmødet på Flæsketorvet. Talerne havde været i lære hos ham, og i pausen blev vist video af hans velbetalte coaching-performance - dog uden lyd.

Over dem alle. Den amerikanske guru og coach Anthony Robbins svævede som en ånd over selvudviklingsmødet på Flæsketorvet. Talerne havde været i lære hos ham, og i pausen blev vist video af hans velbetalte coaching-performance - dog uden lyd.

Jens Panduro (Arkivfoto)

23. februar 2008

Temamødet har titlen Selvudvikling A/S. Det foregår på Karrierebar, der ligger på Flæsketorvet. Hvor fedt kan det blive? Ja, nærmest selvfedt.

Indkaldelsen fra Copenhagen Institute for Futures Studies - på dansk: Instituttet for Fremtidsforskning - lover om eftermiddagens forløb: "Temamødet bliver en temperaturmåling på udviklingsbranchen og dermed på virksomhedernes interne miljø og fremtidens ledelse og businessformer. Hvilke implicitte krav og ønsker er der til individets personlige udvikling i organisationer, og hvorfor er fænomenet blevet så altafgørende?"

Informations udsendte er blevet benådet for at skulle betale de 890 kr., som bivåning af mødet ellers ville koste et ikke-medlem af den organiserede fremtid.

Programmets første punkt hedder: "Intro & Landscaping". Det står Thomas Geuken for. Han er cand.psych. og er medforfatter til Fremtidsinstituttets seneste bog All Dressed up...

I sin power point-præsentation viser Geuken en reklamevideo med en smuk kvinde på en strand:

"Den opsamler tidens trends: Drømmen om det perfekte liv. Vi skal have succes i alle afkroge af livet, alle tilværelsens projekter."

Thomas Geuken forklarer:

"Man transcenderer beyond yourself. Det er senmodernitetens barske vilkår."

Geuken har rødblond hår og skæg og er iført sort jakke, sorte bukser, sort skjorte, sort knaptrøje, sort halstørklæde og sorte one-star sko.

Der er kroner i det

Geuken viser en fotomontage af forsider på tidens strøm af bøger og tidsskrifter.

"Vi har brug for lidt hjælp. Det spiller ind, at der er nogle kroner i det. Men der er også et behov."

"Stort set alle i Danmark har inden for de sidste 10 år enten været i coaching eller taget stilling til, om de skulle i det."

"Hvordan ser coaching-scenen ud i dag," spørger Geuken og svarer:

"Der er kommet nogle spin-off industrier, der er begyndt at støtte det her op. Der er nogle gamle Handelshøjskoledrenge, der leger med: 'Hvordan konstruerer man den sociale virkelighed?' De er lige blevet opkøbt af Rambøll."

Geuken nævner "Anthony Robbins og Dr. Phil" og forklarer: "The raise of selfhelp gurus, complete selfdevelopment systems."

"De gør an impact on the world," siger Geuken.

Om coaching-branchen fremhæver Geuken: "Måske har peaket allerede været der. Der er nogle spillere, der siver ud. Illuminating the blind spots. Det er der en ongoing discussion af."

Fra salen lyder indsigelsen:

"Det har de gjort fra day one."

Geuken svarer: "Ja, der er room for improvement. Vi kan gå ind i det og blive improved."

Næste programpunkt hedder "Indspark", og det står Sofia Manning for. Hun har langt, lysblond hår og er iklædt sort trøje, sort busseronne, lange sorte strømpebukser og højhælede grå skindstøvler.

Sofia Manning lægger for med spørgsmål: "Hvor mange herinde har en guru? Hvor mange herinde mener, at de selv er lidt af en guru? Nogle skabsguruer?"

Spis en kakerlak

Så spørger Sofia Manning:

"Hvor mange ville spise en kakerlak, hvis de fik en jordomrejse for to?"

Håndsoprækningen viser, at det er der mange, der vil.

Bjarne forklarer fra salen:

"Det er ikke svært at spise en kakerlak, tror jeg."

Sofia Manning stiller et nyt spørgsmål: "Hvor mange herinde ville have sex med en ubekendt på et fly for 100.000 kr. - hvis ingen fik noget at vide om det?"

Fra salen lyder: "Kan vi lige få navnet?"

Da latteren har lagt sig, tager en nydeligt udseende mand ordet: "Tanken om sex med ubekendte er mig ikke frastødende."

Sofia Manning konkluderer: "Pengene viser sig ikke at være afgørende."

Sofia Manning fortæller: "Jeg har et program på P1, der kører om mandagen. Fra det ved jeg, at der er mange i Danmark, som er bange for selvudvikling, bange for coaching."

"Jeg har boet i USA, arbejdet for Anthony Robbins. Han talte ikke om Skandinavien. Nu kommer han meget til Danmark. Det er ikke noget, man kan undo. Man kan ikke bagudvikle sig."

Desillusioneringen

Sofia Manning kaster sig ud i en lang monolog:

"Har jeg set nogen forandring på selvudviklingsmarkedet i det årti, jeg har været med? Ja, først handlede det om: 'Hvordan kan jeg tjene endnu flere millioner?' Så skete der en desillusionering. Jeg tror, alle herinde kender det."

"Det, der sker, det er, man siger, at et nyt job er fedt - det første halve år. Så finder man ud af: 'Jeg må have mig en kæreste, en soul mate.' Og så tror man, det er dét, og hvor længe går der? Syv måneder. Det er vist så længe, forelskelsen varer. Og så finder man ud af, at man vil have børn. Og så er det alligevel ikke dét. Og så tænker man: 'Jeg må hellere blive skilt.' Og mange i slutningen af 30'erne når frem til: 'Jeg må enten have mig en elsker - eller en coachinguddannelse'."

Sofia Manning fortsætter:

"Jeg bliver tit spurgt: 'Er det ikke stressende at udvikle sig selv?' Det er selvfølgelig stressende, hvis man ikke ønsker at udvikle sig selv. Men hvad er alternativet? Jeg sad i Californien og var midt i 20'erne, swimmingpool, sportsvogn, rigtig god løn, og alligevel havde jeg det ad helvede til. Vi har det sådan alle sammen - som hamsteren; møllen går. Vi har travlt. Hvad er det, I bruger jeres tid på? Er det noget, der giver jer lykke?"

Sofia Manning afbryder sig selv: "Hvor længe har jeg talt? Det aner jeg slet ikke."

Lydløs guru

I kaffepausen viser power pointeren en coaching performance for et højtbetalende publikum, udført af selveste guru Anthony Robbins. Der er dog ingen lyd på, så man ser bare Robbins hoppe frem og tilbage på scenen, mens han basker med armene.

Næste indspark kommer fra professor i ledelsesfilosofi ved Copenhagen Business School, Ole Fogh Kirkeby.

"Del dine tanker ud," siger Thomas Geuken til Kirkeby, der imødekommer opfordringen ved et spring til fortiden:

"Den gamle græske filosof Epitet ... Æh, nej, Epikur ... sagde, at den filosofi, der ikke lindrer lidelsen, ikke er nogen filosofi. Ordet coaching forvirrer mere end det afklarer. Men det betyder jo 'befriende dialog'."

Kirkeby knytter an til Sofia Mannings indspark:

"De gamle grækere filosoferede lige som Sofia over: 'Hvad er det gode liv?' Det spørgsmål blev - så godt som den romerske intelligens tillod det - overtaget af romerne. Selvudvikling har været sat på den europæiske kulturs dagsorden fra dens begyndelse."

Fra salen lyder spørgsmålet:

"En hofnar - er det en coach?"

Fogh Kirkeby svarer: "Njarh. Det kan vi komme tilbage til."

Det gør han nu ikke. Til gengæld siger Kirkeby:

"Om 10 år tror jeg, alt er coaching. Problemet er bare, at 80 procent af dem, der foretager det, er uegnet til det. Læger aflægger et lægeløfte og kan certificeres. Det gælder ikke dem, der beskæftiger sig med coaching. Det er et samfundsmæssigt problem, at der er så mange klamphuggere."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne F. Nielsen

Evaluering

'En hofnar - er det en coach?'

Ja!

Erhvervslivets skrædder er coaching med radbrækkelse af
dansk og med plat og fidus i en lykkehigen med let afklædte
værdier.

Men de har jo ikke noget paa, sagde David Rehling.

En fornøjelse at se Bladets udsendte vende tilbage med en
artikel, der er skyhøjt mere værd end de nådigt fakturerede
890 gode kroner.

-----
Forhåbninger om fremgang i standpunktet synes indfriet og
min hverdag er lettet. Udmærket Godt Minus og 10 for den
fortrinlige artikel, så man kan tage det mere easy and smoke
a cigar, og der er lofthøjde til fortsat fremgang i standpunk-
tet. Glædeligt og opmuntrende.

David Rehlings skarpe blik

Vi havde inviteret Information til at sende en journalist til vores (bestemt ikke ukritiske) temamøde om coaching og den kommercielle selvhjælpskultur (”Selvudvikling A/S” den 20/2-08). David Rehling deltog på vegne af avisen i rollen som den skarpsindige og afslørende reporter. Det kom der omtalen "En hofnar – er det en coach?" ud af (23/2-08).

Vi havde selv inden mødet mere end antydet, at der nok var noget at komme efter for den dybdeborende journalist, og hvilket slaraffenland for Rehling: Mødet – herunder mit eget indlæg – var en tour de force i de amerikanske management-begreber og buzzwords, som florerer i branchen.

Ironi er som bekendt en måde at udtrykke sig på, hvor man siger det modsatte af, hvad man faktisk mener. Det kan man gøre for fx at vise uholdbarheden af et synspunkt på en måde, der virker mindre direkte og aggressiv end en klar tilbagevisning. Det var det, jeg løbende forsøgte i løbet af konferencen – og Rehling citerer mig for de mest markante passager over hele fem-seks linjer.

Ironi virker kun, hvis modtageren er i stand til at gennemskue, at man faktisk mener noget andet, end det, man bogstaveligt giver udtryk for. Ironikeren vil derfor ofte hjælpe til med denne afkodning ved at vise det med fx sit kropssprog, eller ved at overdrive betragteligt.

Afkodning af ironi er en social kompetence, der mestres af de fleste voksne mennesker. Men af en eller anden grund glippede det fuldstændigt for Rehling. Måske fordi han – i stedet for at følge med og høre efter – stirrede sig blind på mit udseende og min påklædning og ivrigt noterede ned for senere at kunne dele sine iagttagelser med læserne. Hør bare: "Geuken har rødblond hår og skæg og er iført sort jakke, sorte bukser, sort skjorte, sort knaptrøje, sort halstørklæde og sorte one-star sko".

Flot set. Rehlings dokumentaristiske detaljer er vel med for at vise, at han var på stedet. Men de viser også, at han (måske som den eneste) slet ikke fangede hele mødets iscenesættelse af en problematisk selvudviklingskultur. Det var jo det, vi ville vise.

Jeg havde egentligt ikke tænkt mig at gøre Rehling opmærksom på den oversete pointe, der altså resulterede i en noget skævvinklet reportage. Sket er sket. Men da Rehling mandag morgen (25/2) – nu på lederplads, og uden at tilføre nyt – fortsætter med at fremture i sine fejl og endnu engang i ramme alvor citerer mødets amerikanske sentenser, er det måske på plads at korrigere den vildfarne. Om ikke andet så for at imødegå en tredje runde af terrierens ”afsløringer” fra den virkelige verden.

Med venlig hilsen,

Thomas Geuken

På baggrund af indlæg og kommentare fra mit modsvar indsættes mit sidste punktum.

Hej Alle,

Tak for indlæg og debat. David Rehling har – normalt - et skarpt blik, ingen tvivl om det, og der var da en grund til, at vi selv ønskede Informations tilstedeværelse.

Mit ærinde med at skrive et modsvar til Rehling var helt enkelt, at jeg ikke vil stå model til at blive slået i hartkorn med amerikanske udviklingsmetoder som jeg i rolle som vært ytrede og forholdte mig ironisk overfor – det er ikke fair.

Så, min pointe med det oprindelige indlæg var bare at sige, at han på dagen stormede døre ind, som allerede var skruet ned og taget af: Vi kaldte vores møde Selvudvikling A/S. Vi afholdt mødet – af alle steder - på Karrierebar. Vi vidste pausebilleder uden lyd af branchens største ikon (eller: kliché), Anthony Robbins - og vi (jeg) anvendte i stor stil amerikanske sentenser og fraser, som kendetegner branchen. Der var overalt store og tydelige signaler på en (selv)ironisk distance til de fænomener, vi beskæftigede os med. Mødet var ikke et "PRO-coaching og –selvudvikling"-møde. Det var ikke en Anthony Robbins-seance med folk i ekstase, men da så oplagt i sig selv en problematisering af emnet. Der var plads til både for og imod. I Danmark har vi jo en tradition for, at vise både det smukke og grimme og stole på at folk selv kan tage stilling.

Derfor var det også lidt barokt for mig at blive taget til indtægt og gjort til synonym med noget, jeg selv er kritisk over for, nemlig en bevidstløs og ukritisk brug af selvudvikling og coaching i erhvervslivet. Det var målet med mit debatindlæg af gør opmærksom på dét – og ikke at komme med mine egne holdninger, for i virkeligheden tror jeg ikke, at Rehling og jeg er specielt uenige om de problematiske sider ved selvudviklingsindustrien. Faktisk er jeg nok mere kritisk end Rehling fordi jeg oplever de destruktive konsekvenser som det kan føre med sig.

Så lad mig slå fast: Jeg bliver også bekymret, når selvudvikling placeres i en erhvervsmæssig kontekst og trimmes i forhold til et kommercielt foretagendes hensigt om at skabe mere profit.
Jeg er bare ikke total imod alt, der har med coaching etc. at gøre. Bare det praktiseres sobert etisk og indenfor en menneskelig og samfundsmæssig rammen.

Fik jeg dette forhold godt nok frem på mødet? Åbenbart ikke – det er der jo noget, der tyder på. Set i bakspejlet var det nok en dum idé at ironisere indefra, da jeg selv er en del af branchen. Næste gang vil jeg kommunikere mere klart.

Jeg vil meget gerne debattere videre omkring ”Selvudvikling og Coaching” Men vil foreslå, at vi flytte diskussionen til en anden tråd. Jeg vil forsøge at oprette den på på informations hjemmeside og indsætte et link.

Bedste hilsner fra
Thomas Geuken