Læsetid: 2 min.

Hund efter Hemingway

Er man bidt af det amerikanske roman-ikon, er det altid interessant med stof, som er mindre kendt, om ham og hans nærmeste. Her er et par skrøner
Er man bidt af det amerikanske roman-ikon, er det altid interessant med stof, som er mindre kendt, om ham og hans nærmeste. Her er et par skrøner
7. februar 2008

"Dansk litteratur er ikke helt så håndboldløs, som du formoder", skrev en læser, efter at jeg i forrige klumme havde undret mig over sportens næsten-fravær. Han henviste til det 10. kapitel i romanen Lystgården af Knud Erik Pedersen, forfatteren, der i en række bøger har beskrevet en jysk knægts udvikling. Oplysningen være herved taget ad notam og givet videre. En anden læser gør opmærksom på Hemingways store interesse for boksning, som han dels var udøver af, dels skrev om hist og pist i forfatterskabet.

Apropos Hemingway: Rifbjerg faldt for nylig. Ikke korporligt, men over en her i landet ikke så kendt bog. Han faldt over den i et antikvariat og skrev for nylig om den i Politiken. High on the Wild with Hemingway hedder den. Lloyd R. Arnold hedder forfatteren, der var fotograf for The Union Pacific, togselskabet, som brugte Hemingways berømmelse til at reklamere for den nye skiturisme i Idaho. Forfatteren fandt dog især stedet velegenet som jagtrevir. Han lejede sig sammen med Martha Gelhorn ind i værelse 206 i The Sun Valley Lodge, hvor han fordiggjorde Hvem ringer klokkerne for? Senere etablerede han sig med eget hus, vendte ofte tilbage og døde her.

Ifølge Rifbjerg er det mest interessante ved bogen, at den fortæller om en række venskaber på en måde, som "er renset for store ord og patos" - i modsætning til, kunne man tilføje, flere andre af de bøger, som er skrevet af mennesker tæt på Hemingway, især journalisten A.E.Hotchners Papa Hemingway, der er skæmmet af dennes umådelig stolthed over venskabet. Det er godt nok træls.

Rifbjerg refererer en skrøne om Clark Gable, der under en jagt faldt i et mosehul, hvorefter han ville skifte bukser på bagsiden af Gary Coopers bil. De blev afbrudt af en dame, der bad om Coopers autograf, som hun fik, hvorefter han foreslog hende også at få en af den halvnøgne mand på bagsædet. Hun veg tilbage i rædsel. Rifbjerg citerer også det smukke digt på Hemingways flade gravsten:

Mest elskede han efteråret
Poplernes gyldne løv
Bladene der flød på ørredstrømmene
Og oppe i bjerget
Den høje blå blæstfri himmel
... Nu er han en del af det hele.

Hemingway skrev oprindeligt digtet til en jæger, som var ramt af et vådeskud fra en anden jæger. Det passede på ham selv.

Arnolds kone var en af de få kvinder, som opnåede en særlig fortrolighed med ham. Hun har i øvrigt også skrevet en bog om ham The Idaho Hemingway. I den fortæller hun anekdoten om, hvordan hun antraf ham en morgen, mens han spiste marinerede sild og drak en øl. "Skal det forestille morgenmad?" spurgte han. "Ja, det er godt for nyrerne", svarede han. En sandhed med modifikationer.

Andre har bevidnet, hvordan Hemingway i sin Cuba-periode om formiddagene skrev, stående ved sin skrivepult, med en flaske hvidvin som brændstof.

Når man er en hund efter Hemingway og altid har regnet ham for sidste århundredes største forfatter, hvor Dostojevskij var det forriges, kan man ikke få nok af nyt om ham.

Måske man skulle få fingre i High on The Wild? Med eller uden håndbold.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu