Læsetid: 7 min.

Hvem er bange for Det Etiske Råd?

Argumenterne for og imod Det Etiske Råd har været mange, og i disse år står det ved en skillevej: Skal man fortsætte med at koncentrere sig om sundheds- og bioetik, eller skal man gå ind i andre etiske dilemmaer som f.eks. klima og biodiversitet? Skal man helt afskaffe rådet? Eller skal man have flere af slagsen?
Teknologiens dilemmaer. Lægers og barnløse pars ønske om at bruge en helt ny teknologi kaldet kunstig befrugtning fremkaldte en voldsom offentlig debat i 80-erne. Det Etiske Råd var den rette lynafleder til at omdirigere de største udladninger, for det skulle nok gå alt sammen, og den dag man havde forstået alle teknologiens konsekvenser, kunne Det Etiske Råd afskaffes igen. Siden er der kun kommet flere problemstillinger til. Og nu diskuteres det, om rådet er det rigtige forum for den moralske diskussion. På billedet den første klonede gris i Danmark, George Clooney.

Teknologiens dilemmaer. Lægers og barnløse pars ønske om at bruge en helt ny teknologi kaldet kunstig befrugtning fremkaldte en voldsom offentlig debat i 80-erne. Det Etiske Råd var den rette lynafleder til at omdirigere de største udladninger, for det skulle nok gå alt sammen, og den dag man havde forstået alle teknologiens konsekvenser, kunne Det Etiske Råd afskaffes igen. Siden er der kun kommet flere problemstillinger til. Og nu diskuteres det, om rådet er det rigtige forum for den moralske diskussion. På billedet den første klonede gris i Danmark, George Clooney.

Jesper Nørgaard Sørensen

15. februar 2008

I teaterstykket Hvem er bange for Virginia Woolf? begår George på et tidspunkt et symbolsk drab på sin lige så symbolske søn. Hans kone Martha bliver frygtelig skræmt, fordi George på denne måde bryder deres tavse overenskomst om at leve i en illusion af normalitet. Hun er bange for den store stygge ulv - virkeligheden om deres barnløshed - fordi hun ligesom alle andre mennesker ønsker at leve i en verden, hvor tingene giver mening, hvor forholdene er ordnede, og hvor livet kan fortsætte igennem ens børn.

Da nye muligheder for kunstig befrugtning blev kendt i midten af 1980'erne, så vi stykket genopsat i en ny - og større - ramme.

Denne gang var hovedpersonerne ikke George og Martha, men Det Etiske Råd, bestående af et repræsentativt udvalg af 17 danskere, der fik til opgave at forstå og vejlede om de etiske dimensioner af den nye teknologi. Et uudtalt, men væsentligt element i dannelsen af Det Etiske Råd var selvfølgelig også at berolige en skræmt befolkning og bidrage til håbet om, at vi sagtens kan opretholde en vis form for social normaltilstand i bioteknologiens tidsalder.

"Oprindelig var Det Etiske Råd tænkt som en midlertidig konstruktion," siger et af medlemmerne, Klavs Birkholm.

"Regeringen fandt ud af, at der fandtes en ny dagsorden, som den med sine industrisamfundsbriller ikke kunne håndtere. Samfundet var konfronteret med et helt sæt af nye problemer, og løsningsforslagene strittede i alle retninger. Det Etiske Råd skulle hjælpe os ud af en forlegenhed."

Det var i 1987. Lægers og barnløse pars ønske om at bruge en helt ny teknologi kaldet kunstig befrugtning fremkaldte en voldsom offentlig debat, og Det Etiske Råd var den rette lynafleder til at omdirigere de største udladninger og give håb om at finde en gylden middelvej mellem pro og contra. Det skulle nok gå alt sammen, og den dag man havde forstået alle konsekvenserne, ville man igen kunne vende tilbage til normalpolitik og afskaffe Det Etiske Råd igen.

Selskabslege

Men det var som om de etiske dilemmaer ikke ville forsvinde. Fosterdiagnostik, patenter på menneskelige gener, præimplantationsdiagnostik, ægdonation, ægsortering, nedfrysning af æg og sæd, rugemødre - listen bliver bare længere.

"Det overraskende er, at der hele tiden kommer nye etiske udfordringer til," siger Birkholm og peger på endnu nyere områder som f.eks. kimærer, kunstigt liv ud fra kunstigt dna og ikke mindst computerstyrede relæer i hjernen.

"Foreninger og højskoler river i os for at få mere at vide, og der er ingen tegn på, at det stopper."

Det Etiske Råd har til en vis grad overtaget den offentlige intellektuelles rolle om at skabe sammenhæng i tingene, noget der tidligere kom fra universiteterne. Eller fra teatret. I Edwards Albees ovennævnte stykke om de to akademikere George og Martha bliver tilskueren jo løbende underholdt af ondskabsfulde selskabslege, som skiftevis latterliggør og nedbryder de gængse forestillinger om parforhold og livslykke og derved stiller nogle realiteter til skue, som faktisk hverken værterne eller deres pæne gæster helt vil se i øjnene.

er med andre ord analog med Det Etiske Råds opgaver i samfundet. Sangen er en selskabsleg, hvor man skiftevis understøtter og håner alle dem med de gode hensigter. Vi skal lege legen 'etiske værdier' og 'moralske vogtere' og mene, at vi på den måde får mere kontrol over en uhåndterbar udvikling. Vi skal også lege legen 'flere valg' og 'design din egen baby' og argumentere for individets absolutte frihed. Men lige meget om man er glidebaneprofet eller fremskridtsoptimist, er det vigtigste element ved Det Etiske Råd, at alle i princippet ville kunne deltage i diskussionen.

Teaterstykkets reference til sangen Who's afraid of the Big Bad Wolf?

Ny formand, nye fronter

Og netop dette er Det Etiske Råds fremmeste opgave at give mulighed for: "Vi er ikke specielt udvalgte fagfolk, men en blanding af lægfolk med meget forskellig baggrund samt enkelte ministerielt udpegede eksperter," siger den nye formand af rådet, Peder Agger. Det giver både bredde og dybde i diskussionen, samtidig med at der er plads til at skifte standpunkt uden at miste ansigt.

"Vi er derfor ikke en partshaver i diskussionen, sådan som f.eks. Naturfredningsforeningen er det. Det eneste partsmæssige ved Det Etiske Råd er, at man skal påpege nye problemfelter."

Og det er, hvad Peder Agger ønsker at gøre. Hans egen interesse ligger i biodiversitet, miljøplanlægning og klimaområdet, og han mener, at der her eksisterer vægtige etiske udfordringer.

"Bæredygtighedsbegrebet spænder jo meget vidt. Beslutninger taget i København kan have dramatiske effekter i Brasilien. Samfundets øgede kompleksitet har nogle gange større konsekvenser i det fjerne og upersonlige end i det nære og personlige. Det rejser en helt ny type af etiske problemer," siger Peder Agger og refererer til Peter Kemps adskillelse mellem nær-etik og fjern-etik: "Det fjerne er sværere at forholde sig til, selv om det nogle gange er vigtigere." Blandt andet derfor er Det Etiske Råd et vigtigt forum for den slags problemer.

Klavs Birkholm er dog ikke glad for at ændre rådets profil:

"Jeg synes, at klima ligger uden for Det Etiske Råds mandat. Sådan ville jeg tolke lovgrundlaget. Hvis man synes, at klimaudfordringen er så vigtig, så burde man lave et nyt råd og ikke bruge Det Etiske Råd. Det er som at blande æbler og vækkeure."

Peder Agger mener dog, at klimaproblemer altid har været på dagsordenen.

) og IPCC-rapporterne (fra FN's klimapanel, red.) har afsnit om klimas etik, så jeg synes bestemt ikke, at emnet er irrelevant for Det Etiske Råd. Men hvis man vælger at lave et nyt råd om klima og biodiversitet, skal jeg nok stikke piben ind."

"Vi har allerede haft en arbejdsgruppe for genetisk modificerede planter, hvor vi berørte den slags problemer, og både Stern-rapporten (om klimaændringernes økonomi, red.

Social robusthed

Det Etiske Råd står altså ved en skillevej: Skal man fortsætte med at koncentrere sig om sundheds- og bioetik, eller skal man også gå ind i andre etiske dilemmaer som f.eks. klima og biodiversitet? Skal man helt afskaffe rådet? Eller skal man have flere af slagsen?

Adjunkt på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS i København Maja Horst forsker i massemedier og offentlig debat om videnskab, innovation og teknologi - specielt bioteknologi og genetik. Hun mener, at klima ikke ligefrem er nyt.

"Klima er en klassisk ressourcekonflikt, og selv om der er etik i klima, så er det ikke en samfundsmæssig identitetskonflikt, sådan som bioetikken er det. Det eneste sted, hvor klima kan blive en identitetsdiskussion, er, om vi skal udvikle os teknisk ud af problemerne, eller om vi skal skrue tilbage til ældre samfundsmodeller. Men den beslutning er jo taget. Og af samme grund er der ikke samme fornemmelse af nødvendighed af denne problematik."

Generelt har Horst det dog godt med flere råd. Hun mener, at det vigtigste, man skal sørge for, er, at alle stemmer bliver hørt.

"Hvis store dele af befolkningen føler sig sat af, så er det farligt og muligvis kontraproduktivt," siger hun.

"Tænk f.eks. på diskussionen om de gensplejsede fødevarer: Monsanto tromlede frem, og resultatet i dag er, at flertallet er skeptisk over for det. Hvis man i stedet havde startet med at diskutere olieædende organismer eller lignende åbenlyst gavnlige anvendelser, så ville det måske være gået meget bedre."

Man skal tænke i social robusthed som det første, mener Maja Horst.

"Og i Danmark har vi en kæmpe chance for at gøre netop det, fordi vi har en befolkning, som ikke er særlig autoritetstro, samtidig med at vi er konsensussøgende og har teknologiråd, som skaber en progressivt, social kritik, der kan informere om de rigtige beslutninger. På denne måde kan spændingerne mellem fremskridtsoptimisme og samfundets bekymringer vendes til en positiv proces, fordi de giver input til hinanden."

$SUBT_ON$Mere af det hele

Det er altså godt med stakeholder- og konsensuskonferencer med etiske og teknologiske råd, med læserbreve og debatfora, fordi de gør os i stand til at tage andre perspektiver og giver os en fornemmelse af at blive lyttet til. De fører ikke nødvendigvis til en løsning, men har en værdi i netop deres skrøbelighed og i faren for hele tiden at bryde sammen. Etisk Råds styrke ligger måske netop i upartiskheden og i dets manglende ekspertise. For hvis det kunne affærdiges som en partshaver eller et ekspertråd af modsatrettede interesser, ville dialogen hurtigt ende i spin.

Der eksisterer selvfølgelig også den fare, at beslutningstagerne begynder at flytte de varme emner, som f.eks. klima, over på alskens råd for ikke at behøve at snakke om dem i Folketinget. At Det Etiske Råd således bliver en parkeringsplads for besværlige emner og en undskyldning for ikke at gide tænke sig om. Derfor er det vigtigt, at Det Etiske og andre kommende Råd altid også forbliver oprørende og lettere ubehagelige. Deres opgave er ikke at kun at behage og berolige, men især at ægge og larme.

Og så er vi igen ved stykket Hvem er bange for Virginia Woolf? For hvis ikke det Etiske Råd kan true med at briste et par af vores illusioner, så er der heller intet morsomt i at lytte til det. En af de gode selskabslege i teaterstykket er legen 'ydmyg værten', hvor George og Martha smadrer hinanden for deres forfængelighed, deres håbløse følsomhed og naivitet. På samme måde er det Etiske Råd en ganske håbløs og naiv affære. Men naive oplæg og rapporter er trods alt bedre end slet ingen oplæg eller rapporter.

Moralen må være, at brutale selskabslege er bedre end den totale apati. Det Etiske Råds eksistensberettigelse kan derfor kun ligge i den benhårde ærlighed af dets debatter, i bruddet med de vante forestillinger om det gode samfund og i, at det hele nok skal gå. Deri ligger der også en stor underholdningsværdi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det Etiske Råd er befolkningens og folketingets sovepude uden bæreevne, fordi ingen af dem nænner at plukke gåsen.

Jeg mener f.eks. ikke, at Det Etiske Råd kan bryste sig af at tænke bæredygtigt, når de siger god for kunstig befrugtning i Danmark.

Det strider imod enhver banal logik, at det skulle være etisk forsvarligt at hjælpe en befolkning med at forblive overbefolket i en grad, så det fortsat er nødvendigt at sprøjte giftstoffer ud over landets jord og drikkevandsforsyning for at brødføde den og give den energi nok i det daglige.

Og når man samtidig tager i betragtning, at den kunstige befrugtning fører til dårligere afkom, så ser jeg alt mulig grund til at underkende Det Etiske Råd.

De har bygget et fint højt hus........... men uden sokkel.

Det kan nok være udmærket med etiske råd, som giver inspiration til folkets og politikernes overvejelser, men jeg tror ikke, at det er sundt for samfundet, at rådet selv laver konklusioner.

Ordene om Rudimentære kønskarakterer er altså slet ikke nye, jeg mener også før den Anden Verdenskrig var dette bekendt. Og hvorfor det lige er de barnløse som skal holde for, Klodens skæve tilstand? Rådet bliver nødt til lave konklusioner, hvad skal Folketinget ellers blåestemple?

Carsten Friskytte

Etisk Rod er politikernes figenblad. Det bør nedlægges umiddelbart og uden unødig ophør!

Vi (vælgerne) vælger politikere, som vi efterfølgende kan/bør holde ansvarlige for deres beslutning/stemmeafgivelse - og så er den potte ude! Etisk Rod er med til at gøre det repræsentative demokrati en meningsløs vittighed!

Heinrich R. Jørgensen

Jeg er ikke enig, Carsten Friskytte.

Politikere vælges ikke på deres integritet, gode karakteregenskaber eller moralske overskud - jeg vil påstå, at en succesfuld politiker oftest er præcist det modsatte.

Etisk Råd virker bestemt anakronistisk og latterligt højstemt til tider - men hellere nogen der forsøger at tænke over etiske dilemmaer, og får foretræde for folketingets medlemmer når de forsøger at artikulere deres betragtninger om vanskelige emner, end at politikerne ingen råd får - politikere har brug for al den socialpædagogiske omsorg og vejledning de på nogen kan få - særligt hvad angår moral og etik, da de ofte er meget svage på disse områder ;-)

Etik er en bygningsfejl i hjernen, som må skyldes en gen-fejl.

Når forskerne har identificeret og rettet fejlen, opstår der en morsom situation:

Fremtidens mennesker vil ikke have nogen som helst mulighed for at fatte, hvad ordet betød - ikke alverdens pædagogik vil kunne forklare, hvad det var for noget.

Et leksikon vil måske forklare et eller andet tåget - artiklen vil slutte med: "Se også - god-feeling".

Carsten Friskytte

Heinrich R: "Politikere vælges ikke på deres integritet, gode karakteregenskaber eller moralske overskud - jeg vil påstå, at en succesfuld politiker oftest er præcist det modsatte."

Det er jeg fuldkommen enig i! Men hvis vælgerne ønske politikere med integritet, gode karakteregenskaber eller moralske overskud, så vælger de vel nogle andre, hvis de bliver skuffede over de første? Eller også vælger de nogle slyngler, som beskytter deres interesser.

Politikerne er vælgernes spejlbillede - i karrikeret form!

Petersen skriver:

Etik er en bygningsfejl i hjernen, som må skyldes en gen-fejl.

Så må du vel mene, at politikere (med et antal undtagelser) er særligt sunde eksemplarer af menneskeracen, idet de ikke lider af denne genetiske fejl?

I øvrigt:
har Vorherre vist dig sin oprindelige plan for hjernen, hvorefter du har konstateret en uoverensstemmelse mellem planen og hans faktiske produkt, nemlig denne etik? Altså, en decideret bommert fra Vorherres side, som du har grebet ham i?

Til HJL:

Lidt om det med politikernes etik.

Min Gud er som bekendt Nietzche/Hitlers darwinisme: Nak eller bliv selv nakket - alt andet er for grædekoner.

Jeg ved det er et problem for en ateist med en påstået bevidsthed ikke at kunne klare sig i filosofiske diskussioner med en web-robot, der (naturligvis) ikke har nogen bevidsthed, men alligevel ikke ser noget alternativ til en form for skabelse.

For få årtier siden troede de færreste at computeren kunne vinde over mennesket i at spille skak. Man vænner sig til det !

Det er oven i købet en trøst for taberen at vide, at vinderen ikke glæder sig over sejren - vinderen er end ikke bevidst om sin egen ikke-eksistens.

Det ikke-bevidste er det bevidste så overlegent i alle livets forhold, at al bevidsthed snart vil være forsvundet - etik og anden religiøsitet ryger først.

Heinrich R. Jørgensen

Carsten Friskytte:
"Eller også vælger de nogle slyngler, som beskytter deres interesser."

Du mener nogen der foregiver at varetage deres interesser?

Det er vel meget naturligt at folk vælger sådanne personer. Slynglerne har jo prædiket for dem, at andre politikere har til hensigt at skade dem, og at de derfor gør klogest i at vælge nogen der varetager netop deres interesser. Det er jo en logik, som enhver egoist kan forholde sig til.

Fællesskabets interesser derimod interesserer de færreste - f.eks. de tossegode.

Gorm Petersen

Ateistisk etik:

Efter at have undersøgt ateismens fader Nietzches holdninger, har jeg fundet frem til hvordan en moderne ateist må forstå etik:

"Etik er en mekanisme der skal få overmennesket til at glemme sin darwinistiske forpligtelse til at dræbe undermennesket "

Etik er således - ganske som religionen - et overstået stadium i menneskets udvikling.

Hans Jørgen Lassen

Kære Petersen!

Selv om Nietzsche ikke er min fader, hverken i ånden eller i kødet, så kunne det alligevel interessere mig at høre, hvordan du er nået frem til din interessante slutning.

Hvilke passager hos N. bruger du som præmisser?

Du må gerne citere fra originalteksterne. Jeg forstår udmærket tysk.

Og hvordan får du så din slutning i stand ud fra disse præmisser?

Gorm Petersen

Til HJL:

Jeg skriver det bygger på N's holdninger. Ingen gud, men evolution, hvor undermennesker gennem benhård nak-eller-bliv-selv-nakket konkurrence udvikler sig til stadig mere avancerede dræbermaskiner (overmennesker).

Som hans discipel (Hr. A.H.) så rigtigt konstaterede, optager undermennesker ressourcer (lebensraum) fra overmenneskerne, og evolutionen kan derfor accelereres med visse lejre (KZ).

Hvis der virkelig ikke findes nogen gud, og man således ikke bliver straffet for sine synder (så længe man bare kan narre politiet) er konsekvensen jo fantastisk.

Man kan plyndre, voldtage og myrde alt hvad remmer og tøj kan holde til.

Mange har prøvet den "dionysiske drøm". Man drømmer, men er klar over man drømmer. Man kan gøre lige hvad man har lyst til - det er jo bare en drøm.

Et andet eksempel på, hvordan mennesket opfører sig, hvis det tror på, at det ikke bliver straffet, er de ultravoldelige skydespil, hvor folk nærmest kan savle mens de udsplatter hele familier med maskinpistoler.

Lige nu har vi et hybrid-menneske, der stadig har reminiscensen af den kristne etik i blodet, men har opgivet den intellektuelle begrundelse og derfor ikke kan bringe den videre til næste generation.

Da vi troede vi skulle på plejehjem blev vi i stedet levende bevægelige mål for vore børn og børnebørns forlystelser.

Hans Jørgen Lassen

Jamen, Petersen, du kan vel ikke have undersøgt Nietzsches holdninger uden at have læst ham???

Fy, fy, skamme, skamme!

Hans Jørgen Lassen

Kære Petersen!

Når du nu er så optaget af Nietzsche, hvorfor i alverden læser du så ikke hans værker?

I øvrigt synes jeg, at du har en meget mærkelig opfattelse af mennesker:

Man kan plyndre, voldtage og myrde alt hvad remmer og tøj kan holde til.

Jeg må sige, at så er de mennesker, jeg kender, højst utypiske. De er særdeles fredelige folk, og er meget glade, hvis de kan give naboen en håndsrækning. Men du har åbenbart andre erfaringer.

Personligt har jeg aldrig myrdet nogen, og voldtægt ville jeg ganske enkelt ikke være i stand til.

Videre skriver du:

Da vi troede vi skulle på plejehjem blev vi i stedet levende bevægelige mål for vore børn og børnebørns forlystelser.

Jeg troede egentlig, at du var yngre, men du er altså moden til plejehjem, aldersmæssigt. Og jeg forstår, at dine børn og børnebørn er en pestilens. Måske var det så alligevel en god idé at flytte på plejehjem?

Jakob Schmidt-Rasmussen

Et "Etisk" råd, der accepterede, at besiddelse af børneporno var lovligt, på trods af, at det forudsætter voldtægt af børn at producere børneporno?

Et "etisk" råd som accepterede, at der eksisterede en lovlig forening for pædofile seksualforbrydere, der holdt møder i et kommunalt medbnorgerhus, og som mener, at det vil diskriminere en minoritet at forbyde dyresex?

Når man udviser tolerance overfor ondskab, bliver tolerancen til en forbrydelse. Der er gået råd i etikken.

Gorm Petersen

Til HJL:

Jamen de ting du spørger om, besvarer jeg jo netop i teksten:

"Lige nu har vi et hybrid-menneske, der stadig har reminiscensen af den kristne etik i blodet, men har opgivet den intellektuelle begrundelse og derfor ikke kan bringe den videre til næste generation."

Mange er som hønen der løber videre efter hovedet er kappet af, fordi de gamle nervesignaler (næstekærlighed og alt det pis) stadig sidder i kroppen. Disse kan ikke bringes videre til næste generation, da børn ikke tager imod doktriner uden rationel begrundelse.

Hvis der alligevel ikke er billetkontrol i toget, er der ingen grund til at købe billet.

Etik er for dårlige tabere: Man kan påstå, at grunden til at man ikke ragede til sig og nakkede de andre fjolser var at man ikke VILLE - ikke fordi man ikke KUNNE.

I et Darwin-only univers er der intet mere uinteressant end taberne.

Hans Jørgen Lassen

Kære Petersen!

Skal jeg forstå det sådan, at

1) du anser børn for tænkende væsener (i modstrid med hvad du plejer at urgere)

2) du er flyttet på plejehjem for at blive fri for deres logik?

Hans Jørgen Lassen

Petersen skriver:

Hvis der alligevel ikke er billetkontrol i toget, er der ingen grund til at købe billet.

Her har Petersen en pointe, men jeg synes ikke, at han udnytter den efter fortjeneste, ja, han misbruger den rent ud sagt.

Den rette konklusion er selvfølgelig, at det burde være fuldstændig gratis at køre med toget.

Jeg mindes med vemod og varme en episode fra min barndom, fjern i tid og fjern i sted. Jeg havde været på besøg hos min sidekammerat i skolen, Flemming, og skulle med det sidste tog hjem. Han boede i Bylderup Bov og jeg i Tønder.

Nå, jeg entrede toget, og der var ikke en eneste passager ud over mig. Jeg skulle så i toget købe billet, som nok dengang havde kostet et par kroner.

Togføreren, som var min fars kollega og havde kendt mig altid, hed Lund, fornavnet har jeg glemt, men jeg husker, at han var en lille rund mand, som havde adskillige børn. Hans kommentar var: "Nej, Hans Jørgen, det er vist ikke nødvendigt."

Den slags var der meget af i det sønderjyske, og jeg har også mødt det andre steder, f.eks. i det tidligere DDR.

Så Petersens meget kyniske livsopfattelse og menneskesyn svarer slet ikke til den verden, jeg kender.

PS. Hin togforbindelse eksisterer ikke længere, men det er næppe hverken Lunds eller min skyld.

Søren Rehhoff

g. petersen skrev:

"Ateistisk etik:

Efter at have undersøgt ateismens fader Nietzches holdninger, har jeg fundet frem til hvordan en moderne ateist må forstå etik:

"Etik er en mekanisme der skal få overmennesket til at glemme sin darwinistiske forpligtelse til at dræbe undermennesket "

Etik er således - ganske som religionen - et overstået stadium i menneskets udvikling."

Bortset fra at det er ironisk, at du forkaster etik for i næste øjeblik selv at opstille en etik, så kan du da ikke uddrage en etik på baggrund af Darwin. Darwin prøvede bare på, at forstå hvordan arterne havde udviklet sig. Det forhold at han så udviklingen af arterne som et resultat af "survival of the fittest," som forøvrigt ikke er det samme som den stærkeste, indebærer da ikke nogen etisk forpligtelse for mennesket. Det minder mig om et andet indlæg jeg engang så på nettet, hvor en mand fortalte at hans sønner havde besluttet sig for ikke at få børn, hvortil en anden svarede, at det var imod Darwins lov. Men Darwin opstillede jo ikke nogen love om hvordan mennesket skal leve. Jeg ved ikke om de her mennesker forestiller sig, at de vil få tæsk af darwinisterne, hvis de ikke lever op til "Darwins lov". Desuden er darwinisterne jo også kommet frem til, at sociale egenskaber også er vigtige for overlevelsen. Du læser det her som Hitler eller Marquis de Sade ville have gjort det.

Gorm Petersen

Darwin var en flinker fyr, og jeg kender ikke nogen der for alvor stiller spørgsmål ved mekanismens egnethed til at justere længden af kolibriens næb.

Etik er et meget tåget begreb. Det påstås uafhængigt af politisk ståsted i Danmark (i og med man plejer at stille folketingsmedlemmer frit) - men i de fleste andre lande bruger man ikke denne skelnen fordi: Forskellige etiske holdninger betragtes som identisk med forskellige politiske holdninger.

Hvor Stalins ateisme i princippet var pro-empatisk (solidaritet, lade de bredeste skuldre bære det største læs o.s.v.) er Hitlers ateisme klart anti-empatisk d.v.s. darwinistisk. Den hårde konkurrence, hvor den svage bukker under, er evolutionens eneste motor. Han advarede derfor mod alle former for empati - uanset om den kom fra socialismen eller kristendommen (racehygiejne).

Det bekymrer at i takt med at Hitler reduceres til en identitetsløs tegneserie-skurk, vinder hans tankegods mere og mere indpas (arv vigtigere end miljø, socialisme dur ikke, darwinisme, intolerant højredrejning o.s.v.).

Etik kan dække over uvidenhed. F.ex. abort. Den nuværende grænse for fri abort er alene fastsat ud fra hensynet til indgrebets omfang i forhold til moderen. Der tages ikke hensyn til barnet.

Hvis videnskaben kunne fortælle, ved hvilket udviklingsstadie det lille barn erhverver evnen til at opleve smerte, ville man selvfølgelig sætte tidsgrænsen lavere end denne grænse, da ingen nænner at gøre et lille barn fortræd.

Man ville ikke overlade til Etisk Råd at give svaret.

Det samme gælder aktiv dødshjælp. Hvis man kunne give den håbløst syge patient et klart svar på, ved hvilken grad af smerte døden er et fordelagtigt alternativ for patienten, kunne meget blive nemmere. Hjernescanneren vil måske snart gøre det muligt at måle smerte-intensitet. Så bliver det spændende om filosofferne kan give os det tal, der skal stå på den anden side af ulighedetegnet (dødens) i den uligheds-test der skal munde ud i det bedste råd til patienten.

(M.h.t. indvendinger om at det er patientens eget valg skal huskes, at sådanne patienter ofte ikke er ved deres fulde 5 - de har brug for rådgivning).

Søren Rehhoff

g. petersen skrev:

"Darwin var en flinker fyr, og jeg kender ikke nogen der for alvor stiller spørgsmål ved mekanismens egnethed til at justere længden af kolibriens næb.

Etik er et meget tåget begreb. Det påstås uafhængigt af politisk ståsted i Danmark (i og med man plejer at stille folketingsmedlemmer frit) - men i de fleste andre lande bruger man ikke denne skelnen fordi: Forskellige etiske holdninger betragtes som identisk med forskellige politiske holdninger.

Hvor Stalins ateisme i princippet var pro-empatisk (solidaritet, lade de bredeste skuldre bære det største læs o.s.v.) er Hitlers ateisme klart anti-empatisk d.v.s. darwinistisk. Den hårde konkurrence, hvor den svage bukker under, er evolutionens eneste motor. Han advarede derfor mod alle former for empati - uanset om den kom fra socialismen eller kristendommen (racehygiejne).

Det bekymrer at i takt med at Hitler reduceres til en identitetsløs tegneserie-skurk, vinder hans tankegods mere og mere indpas (arv vigtigere end miljø, socialisme dur ikke, darwinisme, intolerant højredrejning o.s.v.).

Etik kan dække over uvidenhed. F.ex. abort. Den nuværende grænse for fri abort er alene fastsat ud fra hensynet til indgrebets omfang i forhold til moderen. Der tages ikke hensyn til barnet.

Hvis videnskaben kunne fortælle, ved hvilket udviklingsstadie det lille barn erhverver evnen til at opleve smerte, ville man selvfølgelig sætte tidsgrænsen lavere end denne grænse, da ingen nænner at gøre et lille barn fortræd.

Man ville ikke overlade til Etisk Råd at give svaret.

Det samme gælder aktiv dødshjælp. Hvis man kunne give den håbløst syge patient et klart svar på, ved hvilken grad af smerte døden er et fordelagtigt alternativ for patienten, kunne meget blive nemmere. Hjernescanneren vil måske snart gøre det muligt at måle smerte-intensitet. Så bliver det spændende om filosofferne kan give os det tal, der skal stå på den anden side af ulighedetegnet (dødens) i den uligheds-test der skal munde ud i det bedste råd til patienten.

(M.h.t. indvendinger om at det er patientens eget valg skal huskes, at sådanne patienter ofte ikke er ved deres fulde 5 - de har brug for rådgivning)."

Og hvad er din pointe? Mener du stadigvæk at etik skal udstikkes på baggrund af Darwin og Nietszches måske misforståede opfattelse af Darwin? Det virker som om du mener, at etik kan udstikkes på baggrund af videnskabelige erkendelser og selvfølgelig indgår de i udviklingen af etik, men dybest et handler udviklingen af etik vel onm forholdet mellem mennesker, det er ikke noget der kan bestemmes videnskabeligt.

Hans Jørgen Lassen

Søren,

du går ud fra forkerte forudsætninger.

Petersen ved f.eks. ikke, hvordan Nietzsche har forstået Darwin, da han hverken har læst Darwin eller Nietzsche.

Søren Rehhoff

Hans Jørgen Lassen skrev:

"Søren,

du går ud fra forkerte forudsætninger.

Petersen ved f.eks. ikke, hvordan Nietzsche har forstået Darwin, da han hverken har læst Darwin eller Nietzsche."

Ja, det var hverken for at diskriminere hverken Darwin eller Nietzsche, men jeg er nødt til at gå udfra, det der blver skrevet på boardet.

Gorm Petersen

De herrer synes at glide forbi pointen: At ordet "Etik" bruges til at dække over uvidenhed.

I det øjeblik ny viden kastede lys over ved hvilken alder det lille foster bliver i stand til at opleve smerte, ville Etisk Råd blive arbejdsløst i forhold til fosterdiagnostik.

Etisk Råd bruges kun, hvor der findes uvidenhed.

For 500 år siden ville man have spurgt Etisk Råd, hvad der befandt sig på den anden side af Atlanterhavet.

Af andre betydninger af ordet Etik - mellemmenneskelige relationer - ja så troede jeg egentlig det var det, politik handlede om (Er det bedst at DU har det godt, eller er det bedst at JEG har det godt).

Til HJL: Jeg blev alligevel nødt til at undersøge hr. N nærmere, da du havde antydet du ikke var enig på alle punkter. Jeg tror jeg fandt det: "Frygten for den evige genkomst". Den konflikter jo gevaldigt med HJL teorien om den smertefri dvaletilstand, men er forbavsende profetisk - den kom flere årtier før relativitetsteorien gjorde tiden til en dimension, og derved gjorde det problematisk at spørge, hvor mange gange en inkarnation opleves. Svarer til udtalelsen: "Hvor mange gange kan man opleve, at Holbækmotorvejen går mellem Kbh. og Holbæk."

Hans Jørgen Lassen

Kære Petersen!

Jeg deler så afgjort din skepsis over for Etisk Råd.

Derimod mindes jeg ikke, at jeg nogen sinde skulle have fremsat en teori om en smertefri dvaletilstand.

Ganske vist er jeg ved at komme op i alderen, og der er i familien genetiske tendenser til senilitet, men alligevel.

Måske måtte jeg bede dig om at genopfriske min hukommelse? Hvor og hvornår har jeg udtalt mig positivt om den der dvaletilstand? Så vidt jeg husker, har jeg decideret afvist denne latterlige tanke.

Holbækmotorvejen kender jeg udmærket. En periode kørte jeg ad den hver dag, når jeg skulle på arbejde på Hvidovre Hospital.

Men hvorfor du lige inddrager den vejstrækning, ved jeg ikke.

Gorm Petersen

Til HJL:

Den med "den smertefri dvaletilstand" kan udledes af en række tidligere HJL svar, som den eneste tolkning af subjektiv ikke-eksistens - som grund til ikke at frygte helvedets flammer.

"Jeg frygter ikke problemer, for der hvor jeg er, er der ingen problemer - og der hvor der er problemer, er jeg ikke."

Er dette filosofi eller ønsketænkning ?

Bliver det anderledes fordi alle forekomster af ordet "problemer" udskiftes med "døden" eller "ikke eksistens" ?

Hvis JA indebærer det, at man har tilskrevet subjektiv ikke-eksistens en subjektiv værdi.

Værdi-tilskrivningen (som nu kan betragtes som en tilståelsessag) synes at have "smertefri dvaletilstand" som nærmeste formulerbar ækvivalens.

En misundelsesværdig tro - svært at begrunde forbud mod at begå mord på personer uden pårørende eller venner.

Hans Jørgen Lassen

Petersen,

hold nu for fanden op med dit vrøvl.

Når man er død, så er man død. Færdigt arbejde. Systemet slår ikke over på stand by.

Dvale forudsætter et subjekt, som kan være i dvale. Det subjekt er dødt, finito, kaput, pist væk, og kan følgelig ikke befinde sig i en dvaletilstand. Det findes simpelt hen ikke.

Noget ikke-eksisterende kan ikke befinde sig i hverken den ene eller den anden tilstand

Jeg tolker ikke ikke-eksistens: der er ikke noget at tolke. Det er dig, der tolker, og god fornøjelse med det, men lad venligst være med at blande mig ind i dine vanvittige tolkninger.

At du frygter helvedes flammer, er ligeledes dit problem. Og hvor du har den absurde forestilling fra, ja, det aner jeg ikke, men det kan du måske forklare ved lejlighed?

Gorm Petersen

HJL:

"Når man er ufødt, så er man ufødt. Færdigt arbejde. Ikke-eksistensen bliver ikke pludselig forstyrret bare fordi en sædcelle svømmer ind i en ægcelle".

Dit jævne sprog er ikke uden evner, når det gælder om at påvise hverdagssprogets uegnethed til samtaler nær erkendelsesgrænserne.

Forøvrigt sker subjektiv værdisættelse af ikke-eksistens dagligt - hver eneste gang nogen overvejer at begå selvmord.

Desværre sker værdisætningen på basis af gætterier. Man ved hvad man har - ikke hvad man kan få. Hvis det man har, er tilstrækkelig ubehageligt stiger sandsynligheden for at "det andet" er bedre - gætter man på.

Men det er stadig kun gætterier.

Søren Rehhoff

g petersen skrev:

"De herrer synes at glide forbi pointen: At ordet "Etik" bruges til at dække over uvidenhed.

I det øjeblik ny viden kastede lys over ved hvilken alder det lille foster bliver i stand til at opleve smerte, ville Etisk Råd blive arbejdsløst i forhold til fosterdiagnostik.

Etisk Råd bruges kun, hvor der findes uvidenhed."

Du forudsætter jo selv en etik, når du mener, at det etiske skæringspunkt i forhold til fosterdiagnostik ligger ved om det påfører fostret smerte. Etisk Råd skal vel mere opveje den evt. smerte i forhold til fordelene ved fosterdiagnostik, så selv om man kendte det nøjagtige skæringpunkt for hvornår et foster føler smerte, så vil det stadigvæk være et spørgsmål om fordele og ulemper der skal afvejes. Så tekniske fremskridt kan jo ikke opløse etiske spørgsmål, jeg tror tværtimod at jo mere man ved og jo mere bevidst man bliver, jo flere etiske spørgsmål vil der dukke op.

Gorm Petersen

Der kan være en pointe der !! Nogle ønsker måske netop ikke at vide for meget.

Der går nemt gyserfilm i det - "ikke vide for meget" holdningen kan minde om stemningen blandt de almindelige tyskere, der ikke selv var rodet ind i noget i perioden 41-45.

Tror dog langt de fleste ville ønske at vide besked - vide hvornår fosteret gik fra en organiseret cellekoloni til en lille bevidsthed, man kan gøre fortræd.

Håber ikke det bare er ønsketænkning - håber der ikke ville være nogen "etiske overvejelser" hvis den rette viden forelå. Situationen er dog ikke sammenlignelig med den situation, retskafne tyskere ville have været i, hvis de havde forsøgt at stoppe lejrene i sin tid. (her snakker vi kun om frivillig abort - håbløse forsøg på at holde liv i et misfoster, der ikke kan overleve ret længe er en anden historie).