Telefonen ringede sidste år i november hjemme hos mig her i Paris. Det var en gammel veninde, jeg ikke havde talt med i et stykke tid. Min første tanke var, at hun var på vej til Frankrig og skulle have nogle tip til rejsen. Men frem for at spørge om et godt hotel i Paris, havde hun ringet mig op for at sikre sig, at jeg "var i sikkerhed. Du kan altid låne en seng, hvis du har brug for at komme væk i en fart."
Nu var det midt i skolesemesteret, og en tur til Danmark stod ikke lige for døren. Der gik faktisk det meste af et minut, før det gik op for mig, at grunden til opringningen var, at min veninde havde set CNN. Her havde man i et par dage bekendt, at "Frankrig brænder".
Det, der ganske rigtigt brændte, var en hulens masse biler først og fremmest, men også et antal offentlige bygninger. I skudlinjen stod også politiet, som for første gang i årtier var blevet skudt på med skydevåben.
Men som jeg tålmodigt forklarede i telefonen foregik al balladen i en række nedslidte og grå forstæder udenfor det velstående centrale Paris, hvor jeg bor. I centrum var der nøjagtigt lige så idyllisk, eller kedeligt om man vil, som altid. Ikke en eneste brændende skraldespand.
Lettelsen var betydelig hos veninden, men hun havde lidt svært ved at tro mig. "Man kan jo se det på fjernsynet," indvendte hun. Og jo, billeder (der ikke er manipuleret med) lyver som bekendt ikke. Det er konteksten, der bedrager.
'Frankrig' brændte jo ikke, ligesom 'Danmark' heller ikke stod i brand i sidste eller forrige uge. Ja, ikke engang 'Nørrebro', som man kunne læse eksempelvis i en forstandig reportage i sidste uge i Weekendavisen, hvor formanden for handelsstandsforeningen fortalte om, hvordan det var at leve og arbejde i en bydel, hvor mediernes hysteriske reportager til tider gør, at resten af Danmark tror, at Blågårds Plads er det tætteste, Nordeuropa kommer på Gaza.
X-Factor på Nørrebro
Hvad gør overdreven rapportering og mediernes velkendte forelskelse i brand, død, mord og ødelæggelse af skade ud over at gøre befolkninger ængstelige og assistere de politiske partier, der aldrig kan få højere straffe nok? Jo, de kan også skabe forbrydelserne selv, funderede flere i ugens løb, herunder Berlingske Tidendes chefredaktør, Lisbeth Knudsen.
"Medierne har et medansvar," meddelte hun i en leder søndag.
"Det (er) nødvendigt at bringe den faktor frem i lyset, at det kan være selve medieomtalen og fascinationen af den, der får den dårlige idé med bilafbrændingerne til at brede sig til alle afkroge af landet. Når man ikke kan blive topstjerne i X-Factor ... så kan man jo søge opmærksomhed på andre måder," skrev hun.
Og fortalte videre, at hun under de første uroligheder i Frankrig i 2005 deltog i en konference for de elektroniske nyhedsmedier, hvor "mediedækningen af begivenhederne kørte på alle de store nyhedskanaler med dramatiske optællinger hver nat og morgen over antallet af nye ildspåsættelser."
På et tidspunkt besluttede de franske tv-kanaler sig for at stoppe dækningen som live-tv og i stedet blot bringe optællinger af brandene. Tv-kanalerne havde opdaget, at hærværket tilsyneladende havde en tæt sammenhæng med den massive tilstedeværelse af tv-selskabernes transmissionsvogne i området. Brandene blev simpelt hen ikke antændt, før vognene var der og kunne optage billederne. Lisbeth Knudsen skriver, at hun selv dengang havde "den klare opfattelse, at mediernes opgave ikke er at tage politiske hensyn ... Men når nu det er det at komme i medierne, der er selve målet for nogle af brandstifterne, og når det er 'sejt' at udveksle oplysninger om det på internettets nye mediemødesteder, kan vi så sige os fri for et ansvar? Det kan vi ikke længere," skrev hun, og opfordrede medierne - især tv - til at overveje, om dækningen ikke har et medansvar for at skabe de nyheder, stationerne lever af at bringe.
Fra Goethe til internettet
Naturligvis har de det. Og tendensen er langt fra ny. Eller bundet til tv og/eller internet. Da Den unge Werthers lidelser blev udgivet, skyllede en bølge af selvmord ind over Europa, som førte til at bogen blev forbudt i flere lande, herunder Danmark. De første massemord på amerikanske gymnasier i 1970'erne havde også en kopieffekt. I den lille by Bridgend i det sydlige Wales har 17 børn begået selvmord inden for de seneste måneder, og de britiske medier bugner dels med reportager, dels med kommentarer og spekulationer om internetbårne selvmordspagter. Og med debatter om, hvorvidt det netop er mediedækningen, og den berømmelse, der - om end kortvarigt - tildeles den enkelte, der dræber sig selv, som i sig selv udløser den tragiske handling. Flere forældre har stillet sig frem i de britiske medier og bebrejdet pressen netop at glorificere selvmordet og illustrere dødsfaldene med store billeder af (ofte) kønne unge piger.
Findes der en endelig løsning på dette dilemma?
Nej.
Medierne skal ikke forfalde til overdreven selvcensur, men berette om virkeligheden og bidrage til refleksion og analyse, så godt de evner. Betyder det omvendt, at 'alt' skal rapporteres i detaljer? Indlysende ikke. Selvmordsmetoder, udpensling af vold, nærbilleder af døde eller sårede, snagen i overgreb på børn, så det nærmer sig porno, er bredt accepterede etiske retningslinjer, som det falder medierne nemt at rette sig ind efter.
Langt sværere er det at dosere rapporteringen, så slutbilledet af 'uro i Danmark' ikke ender med at blive 'Danmark i brand' eller kan ende med at bidrage til en konkurrence om, hvis cool og brændende biler kan komme først i tv - en æstetisering af voldskulturen med andre ord.
Det var der, de franske tv-stationer satte ind i 2005, da de opdagede, at de var blevet en brik i hærværksmændenes interne planlægning. De brød ud af en syg symbiose, hvor medierne giver rastløse og identitetsløse unge en følelse at være nogen eller noget, at blive set. Mens de unge omvendt fodrer de evigt sultne 24-timers medier med fotogene tableauer til det kommende nyhedsindslag.
Det er en fødekæde, hvor de to parter på trist vis begge får, hvad de kommer efter, mens resten af os taber.
Den diskussion bør medierne tage. Til benefice for alle medieforbrugere uanset om de bor i det rolige Nørrebro eller det brændende Rungsted.
Offermentaliteten er ikke sådan at få bugt med.
Tak for en relevant artikel...
Jeg har flere gange udtrykt mig meget kritisk overfor mediernes rolle i de begivenheder, der via mediernes tilstedeværelse sætter dagordenen for kaffebordsdebatten, og i den forbindelse, har jeg efterlyst en debat, blandt journalister....
Det glæder mig derfor at en sådanne debat, måske kan finde sted, og hvis det sker, at der bliver tid til at eftertanke og refleksion...
fred
Fremragende artikel - virkeligheden er utrolig, men sand:
Når politiet kommer, begynder balladen
Når TV (2) dukker op, starter kaos
Når justits-Lene hæver straffen, opstår der flere forbrydere
Læserne og seerne mener, at der er megen vold og at det er vigtigere end Afghanistan og den slags - altså bliver de glade, hvis de får ret - glade for de pågældende aviser og TV-stationer. Men gladest er politikerne.
Vor tids største forureningsproblem er journalistik. Mediegalskaben er en pengegalskab, der med sit blinde flueøjes millioner facetter glor på alt og ingenting undtagen det vigtige, og mest på lort. Man tror at elendige romaner som kalder sig avisartikler og TV-aviser, er virkeligheden. Normale begriber at det bare er sosialpornografi og tom exhibisionisme fra folk som ikke kan se noget for bare ego, og som mangler enhver erfarings- og erkendelsesevne. De kan kun åbne mundene sine og skrige som små goebbelser i sine sportpaladser: "Wollt ihr den Totalen Krieg!?" Og det vil de, altid.
Mon de unge muslimske forbrydere bliver betalt af tv-stationerne,- måske af
politiet?
Eller integrationseksperterne?
Kan man helt udelukke FN?
Artiklen brager lige i gennem med præcise spørgsmål og med
denne klare opfording, der bør gentages:
"Det er en fødekæde, hvor de to parter på trist vis begge får, hvad
de kommer efter, mens resten af os taber.
Den diskussion bør medierne tage. Til benefice for alle medie-
forbrugere..." og uanset bopæl.
Information, når det er bedst!
Jakob??
Politiet støttede faktisk mediernes udlægning af at det var nogle af de højreorienterede aktivister der startede et angreb mod nogle indtil da fredelige moddemonstranter..
Men politiet er så i følge din teori sammensvorne med de unge fre miljøet omkring Ungdomshuset ..........klart nok
Politiet er sikkert også skabsmuslimer så ??
Ligesom alle de andre --------- allesammen !! ??
De vælter ind over grænserne.......
..........................................
Men enig i at det ville være en fordel med kameraer på politiets uniformer
Så ville det nemlig være muligt at identificere den enkelte politimands handlinger sådan at det ikke er hele politikorpset der kommer til at bøde for den enkelte betjents overgreb
For mig at se er problemet ikke så meget de moderne medier; men der er så mange af dem. Konkurrencen mellem dem om at fylde sendefladen fra tidlig morgen til sen aften, og med at være først med nyhederne, medfører fokus på historien, sensationen; på 'hvad jeg føler' nu og her, i stedet for at forsøge at finde ind til de ofte komplekse forklaringer.
Der er ikke tid til at tjekke kilder, tid for interviewofre for at gennemtænke situationen, da de skal have svar på stående fod. Medierne halser i flok efter den store Nyhed, og pisker situationen ude af proportioner, af angst for ikke at være med på bølgen. I stedet for at blive mere informerede, efterlades vi med halve historier, og lidt mere dumme og lidt mere angste hver gang.
Bjarne Sinkjær.
jeg er fuldstændig enig.
Det er kvantitet i stedet for kvalitet....
Som egentligt bunder i den kapitalistiske løgn.
- Nemlig at billigst er bedst.
Og derfor er vi blevet vant til 30 sek. discount journalistik.
fred
Naturligvis skal medierne være uafhængige, men når de indser at de bliver en del af konflikten, bør de trække sig lidt tilbage i en periode. Send en radiojournalist ud til en bilbrand i stedet for. Så er branden dækket, men uden den ønskede effekt for brandstifterne.
@ Michael, Århus, ..whatever
"Den kapitalistiske løgn" - hvad er nu det for en uovervejet udladning? Er der en "socialistisk sandhed"?
med venlig hilsen
Lennart
Til Lennart K.
Næeh.. det tror jeg ikke.. men jeg er ikke så stiv i de der ideologier.
Men siden du spørger, må det være fordi de ikke vidste det..
Det er jo grundviden i erhvervsøkonomi.
Du ved, udbud og efterspørgelse
Altså, det handler om profit marginen. Jo billigere, jo større profitmargin,jo større profitmargin, jo bedre konkurrenceevne, jo bedre konkurrenceevne, jo større markedsandele, jo større markedsandele, jo større profitmargin...osv...
Det er ligesom de 10 par sokker for en halvtredser, og et par jeans til en hund man kan købe den "lokale" tøjkæde... de er fremstillet af arbejdere i udviklingslandende til ca. en 1 kr.eller 2 i timen.. Det lige nok til at de kan få mad og tøj nok, så stadig kan arbejde, og lave mere billigt tøj til os...og Nok til at producenten kan holde produktionsudgifterne ned og bevare en gode profitmargin..
Ser du, logikken er jo... Billigst er bedst... Men det ved vi jo alle sammen godt, at det nødvendigvis, langt fra forholder sig sådan..Men desværre så tænker vi ikke over det, og køber ind som vi plejer i netto, aldi, rema1000, fakta, iso, brugsen, føtex, bilka, osv...og vi går efter de "gode" tilbud, med discount produkter... 4 kg. hakket ko eller gris for en hund, 4 flakser cola for en tyver osv... Dvs. kvantitet fremfor kvalitet,
fred
.
@ Michael, Århus,..
Det er da en forsimplet forståelse af kapitalismen. Det handler om at tilpasse udbud og efterspørgsel af værdier, gennem anvendelse af et fælles medie, penge.
Det smukke er at du kan vælge med dine penge og give udtryk for om en vare opfylder dine behov/ønsker eller ej.
Det vi har set indtil nu fra lande der praktiserede hvad de selv kaldte socialisme er blot at en embedsmand bestemmer at der ikke skal være tilstrækkeligt med varer og at de skal være af middelmådig kvalitet. Endvidere skal du stå i kø for at købe dem, og være glad for at partiet skaffede dem.
Jeg er bare træt af automatisk venstrefløjsretorik som "den kapitalistiske løgn", derfor studser jeg over din kommentar.
med venlig hilsen
Lennart
Kampmand: "Det vi har set indtil nu fra lande der praktiserede hvad de selv kaldte socialisme er blot at en embedsmand bestemmer at der ikke skal være tilstrækkeligt med varer og at de skal være af middelmådig kvalitet. Endvidere skal du stå i kø for at købe dem, og være glad for at partiet skaffede dem."
Det kan man vel kalde "den kapitalistiske løgn"? eller hvad? Som beskrivelse af socialismen er det nærmest på H.C.Andersen-niveau.
Per
HC Andersen var faktisk meget mer poetisk i sine beskrivelser
Den der Lennart leverede er en sterotyp højrefløjs historie forvanskning af den fuldkommen udrangerede slags ..... man kan kalde den en slags forsimplet sen-Mc Carthy'isme.
Den moderne højrefløj er langt mere specifik og updated i sin kritik
Det sjove ved den her diskussion er at elementet om nyheden som vare fortrænges i kraft af at vareliggørelsen jo også medfører et produktansvar som pålægger producenten af nyhede et vist samfundsmæssigt ansvar
Og der kolliderer kapitalismens løgn om varens fri bevægelighed med dens dogme om "demokrati" og manglende styring/kontrol af nyhedsstrømmen
Lige præcis der har højrefløjen et gevaldigt internt forklaringsproblem som typer som Lennart så forsøger at smøre af på os med en latterlig kritik af socialisme som leverandør af centralistisk styret vareproduktion af sekundakvalitet..
Hem af os har nogensinde påstået at WAPA var et alternativ ??
Lennart K.
Kapitalisme er en forsimplet forståelse af naturen, inkl. mennesket.. Du kan havde en pointet i at social-liberalister har givet kapitalisme et mere humant udtryk, men i grundliggende handler det om at få mest for færrest penge. jf. udlicitering af off. opgaver og velfærd, privatiseringen af statlige virksomheder, osv....
Det er derfor der er inkonsistens imellem forestillingen om den de etiske kapitalister..
fred