Læsetid: 3 min.

Indbildske værdier

Biler og bukser har altid været genstand for kulturelle distinktioner mellem forskellige grupper. Og valg af bolig osv. gør det ganske let at aflede fra socioøkonomisk status
16. februar 2008

Et paradoks har længe præget tiden. Medierne, konsulentbranchen, de kaffegrumstydende fremtidsforskere og hobevis af godtroende messer jævnligt om, at danskerne og andre i den grad er orienteret mod immaterielle værdier. Den traditionelle orientering mod fordelingen af materielle goder hører det forgangne industrisamfund til og fossiler m/k, der er altmodisch skruet sammen på øverste etage. Politisk kaldes det værdipolitik, sociologisk taler vi om postmaterielle værdier som selvrealisering og psykologisk om fremkomsten af en eksistentiel nyåndelighed.

På P1 vies i øjeblikket vistnok en snes radioudsendelser til fænomenet coaching. Alt sammen fænomener, der frikobles hhv. den hårde fordelingspolitik, de grupper, der organiserer samfundet, og det forbrug, som præger den frisatte stilisering af eksistensen. Samtidig har der aldrig kørt flere biler på vejene, forårets overenskomster styrer mod ren lønfiksering og som et andet rustningskapløb slog julehandlen af stadig federe danskere nok engang nye rekorder. Et paradoks? Mere end det. Et indbildsk, naivt paradoks.

Ny værdipolitisk akse

Sociologen Ronald Inglehart skrev i 1979 en artikel, og så vidt jeg husker senere en bog, hvori han gjorde rede for de vestlige befolkningers stigende orientering mod post-materielle værdier. Inglehart demonstrerede på baggrund af den humanistiske psykolog Abraham Maslows behovspyramide, at der i befolkningen og det politiske liv var en tendens til at forlade orienteringen mod grundbehov som sikkerhed og levestandard til fordel for sociale og selvrealiserende værdier. Politologerne opfandt siden hen en ny værdipolitisk akse, der går på tværs af den fordelingspolitiske.

Flygtninge- og indvand-rerpolitik placeres altid som værdipolitik, kulturpolitik og retspolitik det samme, medens skattepolitik er fordelingspolitik. Sociologerne John Urry og Scott Lash viste senere i 1980'erne, at den moderne økonomi i stigende grad blev forskudt mod bl.a. 'turism & leisure', medens der blev lukket skibsværfter overalt i den vestlige verden. Med vanlig forsinkelse taler vi derfor nu uafladeligt om oplevelsesøkonomi, fordi immaterialiteten er blevet en vare i sig selv, ligesom vi mener at vide, at alle 'klassiske' varer som biler, bukser og brød ligner hinanden i indhold og kvalitet - det er betydningen og historien, der sælger; altså det immaterielle moment som gennem vore individuelle valg tilfører os en følelse, bringer en identitet frem for at dække et simpelt behov.

Problemet er ikke konstateringen af, at der er opstået et uudtømmeligt marked, der producerer og fordeler identitet, betydning og oplevelse. Det er en banalitet. Problemet er, at fortiden dels gøres dum (dengang var køb af varer simpel behovstilfredsstillelse og politik blot og bar fordelingskamp), nutiden ideologisk udstandses som immateriel (det moderne menneske er defineret via sin søgen efter værdier), og at vi i kategoritænkningens navn taber fornemmelse for sammenhæng. Lønkrav har aldrig alene handlet om smør på brødet eller simpel griskhed, men også altid været en symbolsk markør, en anerkendelsesmekanisme, der p.t. skærer gennem new speak i 'Ny løns' tidsalder. Biler og bukser har altid været genstand for kulturelle distinktioner mellem forskellige grupper. Og valg af bolig, dens indretning osv. gør det ganske let at aflede fra socioøkonomisk status. Flygtningepolitik handler ikke alene om værdier i den frelste udgave, vi dyrker i dag, men også i høj grad om grundlæggende sikkerhedsorienteringer.

Et falsum?

Derfor ser vi også, at frygten for at miste job er fremherskende i globaliseringsdiskussionen. Retspolitik er lige såvel en grundlæggende mekanisme til regulering af menneskelig adfærd, som et særligt værdipolitisk felt. Ja, man kunne være så fræk at hævde, at Foghs vinderdagsorden fra 2001 med skattestop, stram flygtningepolitik, nultolerance i retspolitikken og ventelistegaranti i sundhedspolitikken er så klassisk, så klassisk et spørgsmål om politik, som vi kender den fra industrisamfundet, selv om den blev lanceret i et opgør med klassesamfundet. Er der så ikke sket noget som helst? Er vidensamfundet og oplevelsesøkonomien et falsum? En hel del til det første og ingenlunde til det andet, men man behøves formentlig ikke at være gammelmarxistisk munk for konfessionsløst at konstatere, at demonteringen af begreber som materialisme, fordeling og klasser fra det offentlige og politiske sprog er en naivitet. En naivitet med stor betydning for fastsættelsen og fordelingen af værdier med gyldighed for et samfund, som Danmarks første politologiprofessor Erik Rasmussen i sin tid definerede som politik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er vist kun et fåtal af de professionelle mennesker, der arbejder med oplevelsesøkonomi, som vil hævde at der her er tale om et nyt fænomen og at forbrugsindkøb er identitetsdifferentierende og konstituerende.

Fænomenet har blot fået en anden kraft end tidligere, da aftraditionalisering, det refleksive moderne og den stigende globale velstand giver helt andre muligheder og dermed udfordringer til at opretholde sin identitet.

Identiteten er ikke givet på samme måde som i industrisamfundet og det er en daglig kamp og der skal forhandling til for at opretholde identitet og selvbillede eller selvfortælling. Eller det som Goffmann kalder "impression management" er hyperaktualiseret i en aftraditionaliseret verden
Så præmissen for social og individualisering differentiering har ændret sig.

Der hvor den moderne oplevelsesøkonomi alligevel tilfører noget nyt, er i anti-tesen til Webers tese om affortryllelse. Rationalitetens jernbur bliver i det informationaliserede samfund udfordret og oplevelsesøkonomien er et blandt flere redskaber for individer og sociale fællesskabers til at genfortrylle hverdagen, livet og tilværelsen.