Læsetid: 8 min.

Islam er ikke undertrykkende, men mennesker er

Religion bliver brugt som begrundelse for undertrykkelse - men er ikke årsagen, lyder det fra den jordanske feminist og menneskeretsforkæmper Asma Khader, der i sidste uge var i Danmark for at fremme dialog mellem 'alle gode kræfter'
-Muslimsk feminisme, kristen feminisme, det er noget sludder. Der er feminisme og patriarkat - det er modsætningerne-, siger Asma Khader, der er generalsekretær i Jordans Nationale kvindekomité (JNCW). Hun er kristen og uddannet advokat.

-Muslimsk feminisme, kristen feminisme, det er noget sludder. Der er feminisme og patriarkat - det er modsætningerne-, siger Asma Khader, der er generalsekretær i Jordans Nationale kvindekomité (JNCW). Hun er kristen og uddannet advokat.

Anita Frank Goth

11. februar 2008

Det er en udbredt misforståelse, at islam står i modsætning til kvinders rettigheder, mener Asma Khader, generalsekretær i Jordans Nationale kvindekomité (JNCW) og koordinator i den feministiske tænketank Sisterhood is Global Institute. Selv er hun kristen, men hendes opvækst i Jordan har givet hende et stærkt og positivt tilhørsforhold til islamisk kultur.

"Selv om nogle samfund har tacklet ulighederne bedre end andre, møder kvinder de samme udfordringer i hele verden, uanset religion, kultur og traditioner. Patriarkatet er over alt," siger Asma Khader, der mener, at religion er et redskab, der kan bruges på mange måder.

"Det hænder at religion bliver brugt til at legitimere undertrykkelse og uretfærdighed af de mandlige magthavere, som tror, at kun de kan forstå og fortolke eller implementere religionen og tvinge andre til at forstå teksterne på deres måde," siger Asma Khader, der i sidste uge var i Danmark i forbindelse med det dansk-jordanske program 'Engendering the public sphere'. Et samarbejdsprojekt mellem JNCW og KVINFO, som er finansieret af Det Arabiske Initiativ.

"Jordan, Sudan, Yemen, Iran - det er alle muslimske lande, der har islam som hovedkilde, den eneste kilde eller en af kilderne til lovgivningen. Men lovgivningen i disse lande er meget forskellig, og hvordan kan vi forstå det," spørger Asma Khader og svarer selv:

"Det viser, at det ikke kun handler om religionen i sig selv, men om den måde mennesker forstår, bruger og fortolker religionen. Og politik har stor betydning i denne sammenhæng. Den ekstremistiske mentalitet er blevet opmuntret af folk med interesser i en bestemt samfundsorden, selv af vestlige magter."

Uddannelse er nøglen

Asma Khader har arbejdet for kvinders rettigheder i Jordan, siden hun gik til sine første demonstrationer som 14-årig. Siden har hun stiftet Mizan, en gruppe af menneskeretsadvokater, været med til at udvikle uddannelsesprogrammer for kvinder, etableret Jordanske Børns Parlament, stiftet det Nationale Netværk for Udryddelse af Fattigdom blandt meget andet - og indtil for nylig var hun udpeget som officiel talsperson for den jordanske regering.

"Jeg kommer ikke fra en rig eller politisk indflydelsesrig familie eller fra en stærk klan. Jeg har arbejdet hårdt og troet på det, jeg gjorde. Da jeg blev udpeget som officiel talsperson for regeringen, var det en stor sejr - for da kunne de unge kvinder i Jordan sige: 'Se, hvis Asma Khader kan, hvorfor skulle vi så ikke kunne?'," siger Asma Khader med stolthed i stemmen.

"Kvinder i vores region har mange udfordringer, som skal lyttes til - og kvinderne skal først og fremmest have den uddannelse, de har ret til. Den manglende uddannelse er et af de helt store problemer her, og selv om vi i Jordan regner med at have udryddet analfabetisme blandt både mænd og kvinder i 2015, er op mod 70 procent af kvinderne i nogle af vore nabolande stadig uden færdigheder til at læse og skrive," siger Asma Khader.

"Muslimske kvinder er intelligente, mange har høj uddannelse, magt, kreativitet, de er produktive. De, der får chancen, viser, at de kan varetage meget høje niveauer af lederskab i alle dele af samfundet. Der sidder muslimske kvinder fra Saudi-Arabien og Qatar på ledende poster i FN f.eks. Så det handler ikke om, hvorvidt man er muslim eller ej," siger Asma Khader, der mener, at uddannelse er den primære nøgle til kvinders deltagelse i samfundet.

"Nogle mænd er imod kvinders ret til at uddanne sig, for de frygter, at hvis kvinder uddanner sig, bliver de stærke og vil ikke længere adlyde," siger Asma Khader og smiler skælmsk. I dag er der flere kvinder end mænd på jordanske universiteter.

Juridisk kvindekamp

Som advokat med egen praksis har Asma Khader arbejdet intensivt med at få de diskriminerende retspraksisser i Jordan udryddet. Som en af de helt store sejre fremhæver hun ratificeringen af CEDAW - Convention on the Elimination of all forms of Discrimination Against Women, en juridisk bindende FN-konvention. Den blev ratificeret i Jordan allerede i starten af 1990'erne, men først sidste år blev den ophævet til lov.

"Vi laver kurser for kvinder i jura og kvinderettigheder både på lokalt og internationalt niveau. Siden CEDAW blev anerkendt som et dokument, der kan bruges i en jordansk retssal, har vi arbejdet for at udbrede kendskabet til konventionen, og hvordan advokater kan bruge den," siger Asma Khader.

CEDAW indledes med ordene:

"Fuld og hel udvikling i et land, verdens velfærd og fremme af fred forudsætter den maksimale deltagelse af kvinder på lige fod med mænd på alle områder," og det er netop Asma Khaders filosofi om, hvordan magthaverne kan overbevises om, at kvinder skal have lige rettigheder:

"Vi skal overbevise mændene om, at det vil komme hele samfundet til gode, at kvinder bidrager. At vi ikke er imod mændene, men gerne vil have dem med på vores side. Men man får ikke noget ved at bede om det, sådan fungerer det ikke. Man skal arbejde for det og presse på, indtil kravene bliver indfriet."

Den uformelle sektor

Et andet fokusområde i Jordan er kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Den feministiske tænketank Sisterhood is Global Institute (SIGI-Jordan) er lige nu i gang med et forskningsprojekt, der skal afdække kvinders deltagelse i den uformelle sektor.

"Statistikkerne i Jordan viser, mærkeligt nok, at på trods af den høje uddannelsesfrekvens blandt kvinder, bidrager de kun til den formelle økonomi med 13,8 procent. Mange kvinder arbejder i den uformelle sektor med tekstil-produktion, børnepasning og forskellige små selvstændige virksomheder, som ikke er registreret," siger Asma Khader.

Forskningen skal nogo'erne bruge til at udarbejde forslag til, hvordan det formelle arbejdsmarked kan indrettes, så det passer bedre til kvinders behov.

"Det kan være ændrede arbejdstider, omfanget af arbejdstiden, mulighed for at arbejde hjemme osv. Og så skal vi bruge forskningsresultaterne til at få nogle af arbejdsområderne i den uformelle sektor anerkendt som reelt arbejde, så kvinderne også kan få glæde af det sociale sikkerhedsnet, som er knyttet til arbejdsmarkedet, sygesikring, socialhjælp osv.," siger Asma Khader.

Politisk tildækning

I Danmark er det et almindeligt argument, at vi skal bekæmpe islams indflydelse, fordi islam står i modsætning til kvinders rettigheder og menneskerettigheder...

"Det er et politisk standpunkt, som jeg ikke er enig i. Der er muslimer, som er stærkt troende og som mener, at menneskets integritet og værdighed er første prioritet. Det er en fortolkning, de har fra Koranen. Der er tekststykker, som taler om mænds og kvinders ligeværdighed, som de støtter sig til. Og så er der andre muslimer, som ignorerer disse skriftsteder, og kun bruger de dele, der kan bruges til at støtte deres synspunkter. Så det handler om politik fra begge sider," siger Asma Khader, der mener, at også tildækning er en politisk handling:

"I 60'erne, 70'erne og starten af 80'erne i min region, så man ikke indhyllede kvinder med nedslåede blikke, som man ser nu. Efter min mening er det en politisk beslutning snarere end en religiøs at tildække sig. Det var en reaktion mod angreb og besættelse af muslimske lande, en selvforsvarsreaktion fra magthaverne i muslimske lande," siger Asma Khader, der er meget imod forestillingen om en særlig muslimsk feminisme.

"Muslimsk feminisme, kristen feminisme, det er noget sludder. Feminisme handler om kvinders fælles erfaringer. Der er feminisme og patriarkat - det er modsætningerne. Om man er muslim, buddhist eller ateist har ikke noget med sagen at gøre."

Demokratisk deltagelse

Som eksempel på kvindekampe, der historisk har været fælles, nævner Asma Khader kampen for stemmeret.

"Den første større kvindeorganisation i Jordan blev dannet i 1940'erne omkring kravet om stemmeret til kvinder. Ligesom i det var tilfældet i mange lande i Europa på samme tid. I Schweiz fik kvinder stemmeret endnu senere, end vi gjorde i Jordan," siger Asma Khader.

Den daværende jordanske premierministers reaktion på kravet om stemmeret var, at kvinder, der kunne læse og skrive, kunne få lov at stemme.

"Men så samlede de tommelfingeraftryk ind på en erklæring, der lød: 'Vi, kvinder som ikke kan læse og skrive, kræver samme rettigheder som mænd, der ikke kan læse og skrive'. Det tog tid, men vi fik den ret. Og i dag stiller kvinder op til valg, de stemmer, og til sidste kommunalvalg blev 25 procent kvinder valgt. Og vi har kvinder i både under- og overhuset," siger Asma Khader.

Kvinders deltagelse i det politiske liv er stadig et af fokusområderne for de nogo'er, hvor Asma Khader er aktiv, og i forbindelse med det sidste parlamentsvalg kørte Jordans Nationale Kvindekommitte en kampagne i hele landet, der opmuntrede kvinder til at deltage og stille op.

De feministiske nogo'er har også fået indført såkaldte 'kønsenheder' i mange af ministerierne, blandt andet ministeriet for kultur, for arbejdsmarked og for turisme. Kønsenhederne rådgiver om kvinders interesser og lobby'er for politiske og juridiske ændringer.

En mur af ekstremister

Men kampen for kvinderettigheder i Jordan foregår ikke uden sværdslag, siger Asma Khader:

"Vi er i den mærkelig situation, at de øverste formelle politiske ledere og græsrødderne kæmper for demokrati og kvinderettigheder. Men i midten står ekstremisterne og deres politiske ledere med deres traditionelle mentalitet - her finder man også kvinder - som ikke ønsker nogen form for forandring og udvikling. Ekstremisterne står mellem de politiske ledere og græsrødderne som en mur."

Ekstremisterne bliver styrket af de konflikter, der foregår i Jordans nabolande, og Asma Khader nævner krigen i Irak, de tilsyneladende udsigtsløse forhandlinger om det palæstinensiske spørgsmål og ustabiliteten i Libanon som noget, der påvirker mulighederne for demokratisk udvikling i Jordan.

"Jordan er meget dedikeret til den arabiske verdens problemer. Og nogle mener, at sikkerhedshensyn går forud for sociale spørgsmål - men det er jo fordi de ikke ønsker forandring. Jeg tror, at udviklingen mod et moderne, kreativt og demokratisk samfund, hvor alle ressourcer inddrages, vil hjælpe med at løse de andre problemer, ikke den anden vej rundt," siger Asma Khader.

Alle gode kræfter

De sidste årtier har den religiøse, økonomiske, kulturelle og politiske magt i Jordan været i hænderne på konservative religiøse ledere, og det ændres ikke bare med et fingerknips - men Asma Khader mener, at Jordan er i gang med en positiv udvikling, som Vesten kan bidrage til.

"Der er behov for en virkelig dialog, baseret på forståelse og respekt. Ikke med udgangspunkt i teorien om civilisationernes sammenstød, men i behovet for samarbejde mellem alle gode kræfter. Verden bevæger sig mod mere polarisering, militarisering, multinationale selskabers profitmaksimering. På den anden side står alle os, der gerne vil leve i fred og i respekt for menneskerettigheder - i virkelighedens verden og ikke bare i fine ord," siger Asma Khader.

Serie

Seneste artikler

  • Hvordan overvinder vi kvinders fristelser?

    8. august 2009
    I Egypten har Mellemøstens mest læste forfatter sat heldækkende kvindetilsløring under debat - og det er ikke en blomst, der er groet i islams have, mener han
  • Irans feminister står ved en korsvej

    8. august 2009
    Den iranske kvindesagsbevægelse må koble sig på den voksende folkelige modstandsbevægelse mod det islamiske diktatur - men uden at miste sit særpræg
  • Feministers fokus på sløret er forfejlet

    26. marts 2008
    Det feministiske projekt i muslimske lande kan ikke defineres udefra, og det er ikke mere relevant at smide sløret end at smide bh'en som frigørelsesstrategi, konkluderer et nyt speciale
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Atter bravo til Nina for igen at dokumentere det: Islam er ikke undertrykkende, og Mellemøstens kvinder finder selv ud af hvordan de vil udvikle deres feminisme.

Og hvor forstemmende at ingen, absolut ingen af vort hjemlige hylekor gider kommentere artiklen.

Men problemet her er jo klart at Asma Khaders budskab er konstruktivt... fred, respekt, samarbejde - det kan vi slet ikke bruge i Danmark.

Det hjemlige hylekor indfinder sig:

Hvordan kan de mange tildækkede, forsagte muslimske kvinder i Mellemøsten være "en reaktion mod angreb og besættelse af muslimske lande, en selvforsvarsreaktion fra magthaverne i muslimske lande"??

Er fundamentalisme nu også Vestens, USA's og Israels skyld?

Og er det helt tilfældigt, at den muslimske verden har svare problemer med demokrati, menneskerettigheder og ligestilling?

Mon ikke det trods alt har noget at gøre med islam og den herlige poesibog Koranen ..?

"Det er en udbredt misforståelse, at islam står i modsætning til kvinders rettigheder, mener Asma Khader"

OK - men de muslimske mænd skjuler det godt.

Asma Khader:

"Muslimsk feminisme, kristen feminisme, det er noget sludder. Feminisme handler om kvinders fælles erfaringer. Der er feminisme og patriarkat - det er modsætningerne. Om man er muslim, buddhist eller ateist har ikke noget med sagen at gøre."

Hun har jo ret, men én ting hun ikke synes at ville se i øjnene er, at dette synspunkt forudsætter at religionen er under menneskerettigheder og det er lige præcis det muslimske lande - som Jakob rigtigt skriver - ikke anerkender. De har netop underskrevet deres egen "menneskeretighedserklæring", Cairo-deklarationen, der underordner alle andre love under sharia og diskriminerer kvinder helt fundamentalt.

Virkelige fremskridt for kvindernes lige rettigheder og frihed i de muslimske lande når feministerne først når de får underkendt Cairo-deklarationen.

Men den synes ingen feminister at bryde sig om, hvilket jeg ikke kan forstå.

@Mikkel Sørensen

Asma Khader siger: "Der er muslimer, som er stærkt troende og som mener, at menneskets integritet og værdighed er første prioritet. Det er en fortolkning, de har fra Koranen. Der er tekststykker, som taler om mænds og kvinders ligeværdighed, som de støtter sig til. Og så er der andre muslimer, som ignorerer disse skriftsteder, og kun bruger de dele, der kan bruges til at støtte deres synspunkter. Så det handler om politik fra begge sider,"

På den måde siger hun også at der findes undertrykkende TOLKNINGER af islam, hvor religionen bruges som et politisk redskab og længere nede underkender hun enhver sammenblanding af religion og feminisme, så helt fri for at sige, at islam ikke kan bruges til undertrykkelse er hun altså ikke. Hun ønsker ingen form for politisk islam eller religiøs feminisme. Det er ikke det samme, som du påstår hun gør - altså at frikende islam i ENHVER udgave. Tværtimod siger hun at politisk religion og religiøs politik kan bruges med et undertrykkende formål. Og man kan vist roligt sige, at islam er en religion, der finde i politiserede udgaver.

Mikkel Sørensen skriver:

"Men problemet her er jo klart at Asma Khaders budskab er konstruktivt... fred, respekt, samarbejde - det kan vi slet ikke bruge i Danmark."

Måske skulle du læse Asma Khaders udsagn en gang til, du har vist ikke helt forstået hvad det er hun siger:

"Men kampen for kvinderettigheder i Jordan foregår ikke uden sværdslag, siger Asma Khader.."

Hun siger jo netop, at feministisk kamp er en kamp mod fundamentalistisk religiøsitet - som også Vibeke påpeger. Det er en kamp for menneskerettigheder - og hun mener ikke den muslimske udgave i form af Cairo-deklarationen, som ikke sætter kvinder lige for loven med mænd men følger sharia og kun anerkender kvinder som "ligeværdige", hvilket i virkelighedernes verden ikke er andet end rent bull.

Asma Khader underkender jo netop den religiøse lov, sharia, som det højeste. At hun ikke sætter fokus på, at problemet er de muslimske landes alternative, religiøst funderede "menneskerettighedserklæring", synes jeg er en alvorlig fejl. Man kommer ingen vegne hvis man ikke tør kritisere religionen og dens indflydelse på politik og samfund.

Man kunne godt få den fornemmelse at Mikkel Sørensen er fløjtende ligeglad med kvinderne i den muslimske verden, men bare har meget travlt med at rakke ned på feminister i Danmark og andre vestlige lande ... hvilket vist da egentlig ikke er særligt konstruktivt ...

Hun bliver nødt til at sige at Islam ikke er problematisk, ellers ville hun blive en politisk paria i sit hjemland.

Men bortset fra det er argumentet er ved at blive trættende at høre på: "Det er ikke Islam der er problemet, det er måden Islam bliver brugt på". Prøv lige at hør her:

Lad os for et øjeblik gå ud fra at Gud ikke eksisterer, og at han ikke har givet sin profet Muhammed en række åbenbaringer. Så er hele Islam bare en række sociale praksisser der er blevet viderebragt fra generation til generation. Det betyder også at vi ikke kan lave nogen skelnen mellem 'essensen' af Islam og den måde den bliver praktiseret på. Der findes ikke nogen gud-givet Islam, det hele er en kulturel praksis. Derfor er det også forkert at sige 'Nej, nej, Islam er god men I bruger den helt forkert". Den fanatiske Mujaheddin-krigers tolkning er lige så korrekt som den moderate muslimske menneskerettighedsforkæmper. Hvordan kan man hævde den ene har ret og den anden tager fejl når de begge tror på noget selvopfundet og ikke-eksisterende?

Man kan selvfølgelig også bare benytte sig af min vurdering af den moderate menneskerettighedsforkæmper og Mujaheddin-krigeren: Gud eksisterer ikke, og de er begge tossede.

Osso? Lissom i "osso buco", suppeben?

Det som den venlige og fornuftige dame fra Jordan faktisk sagde, og som vort socialnationalistiske White Power hylekor omhyggeligt benægter, er at

"Der er behov for en virkelig dialog, baseret på forståelse og respekt. Ikke med udgangspunkt i teorien om civilisationernes sammenstød, men i behovet for samarbejde mellem alle gode kræfter."

Wow for en ekstremist! Hun vil have samtale, ikke krig.

Man gyser ved tanken om at hun har kunnet opholde sig i Danmark og udsprede sit farlige budskab...

Nyhedsavisen (12. februar 2008 20:56) fortæller en lidt anden historie end Information:

“Muhammed-tegneren skulle dræbes

Fremstående muslimer fordømmer mordplanerne mod Muhammedtegneren Kurt Westergaard. Blandt beboerne i Gellerup er fordømmelsen dog blandet med forståelse.

Af: Ellen Stampe (Journalist)

Skrevet i samarbejde med Lars Lykke Jensen og Karsten Østergaard Nielsen

Larmen ryster hele opgangen, da politiet tidligt tirsdag morgen stormer en lejlighed på Janesvej i Gellerup i Århus. Flere naboer bliver vækket og styrter forvirret ud i opgangen, mens de råber »røveri, røveri, røveri!«

(…)

Da roen igen har sænket sig over området, løber rygterne om mordplanen mellem beboerne. Og blandt dem, som Nyhedsavisen taler med, møder den lige så stor forståelse som fordømmelse.

»Jeg synes, de skulle have slået ham tegneren ihjel. Han fortjener at dø. Det var ærgerligt, at de blev fanget først,« siger en 26-årig mand.

(…)

»Der er mange, der vil slå tegneren ihjel. Det er forkert at tegne Muhammed sådan,« siger hun uden at tage stilling til, om hun mener, det er rigtigt eller forkert.

(…)

Lavmælt diskussion
Få hundrede meter fra blokkene har rygtet om anholdelserne fundet over i Bazar Vest. En flok unge mænd diskuterer lavmælt, om det er rigtigt eller forkert at ville slå tegneren ihjel.

»Det var forkert at tegne Muhammed,« siger en af de unge mænd.

Han ser ud, som om han gerne vil sige noget mere, men der kommer ikke flere ord ud.

En af de andre er ikke i tvivl:

»Det er forkert, mand, med de tegninger. Han skal bare dø. Han skal sgu ikke svine profeten til,« siger han med en stemme, der ikke levner nogen rest af tvivl.

Flere af de andre i gruppen ryster langsomt på hovedet. De er alle sammen enige i, at det var forkert at lave tegningen, men straffen kan de ikke blive enige om.

»Han skal ikke dræbes,« siger en somalisk mand med meget lav stemme.

Endnu en ung mand melder sin mening, så de andre ikke kan tage fejl af hans holdning:

»Han skal lade være med at genere andre folks religion. Jeg synes, han skal dø,« siger han og går sin vej.”

http://avisen.dk/rubrik-76tegneren-skulle-draebes–fremstaaende-muslimer-fordoemte-gaar-mordp-120208.aspx

Og hvorfra, i dagens Danmark, kommer tiltag

"for en virkelig dialog, baseret på forståelse og respekt"

?

Ja i hvert fald ikke fra officielt hold, for magten er grundlagt på en racistisk, krigsopviglende propagandakampagne imod et religiøst mindretal.

Mikkel Sørensen

Du har misforstået det hele.
Det er danskerne, der er i håbløst mindretal mod islams ultravoldelige udsendinge.
Min bydel står i brand for 4 dag i træk.
Det er danskerne der bliver forfulgt afracistisk, krigsopviglende islamistisk propaganda.

Hvis en katolsk kvinde fra Kenya stod frem og sagde, at man ikke kan give katolicismen ansvar for den kvindeundertrykkelse som foregår i den katolske kirkes navn, men at det i stedet handler om nogle magtsyge mænd, der misbruger udvalgte skriftpassager og udelukker andre, ville det så blive accepteret på venstrefløjen?

Men ja, det er rigtigt, at patriarkatet findes alle steder, derfor også i islam, såvel som i kristendommen, jødedommen, hinduismen, buddhismen etc. Det betyder ikke, at man som feminist skal være ateist, for patriarkatet findes også indenfor ateismen, men at man skal tage et opgør med de strukturer og de tekster i religionerne, der fremmer patriarkatet. Det er godt at fremhæve de ikke-patriarkalske strømninger i religionerne, men det er ikke nok. Dog befinder feminister i den muslismske verden sig i en vanskelig situation, og det er derfor forståeligt, om end trist, at de ikke kan tage et opgør med de patriarkalske elementer i islam.
Ja, der er en protest forbundet med at gå med tørklæde, en protest som ikke vil rette sig mod det muslimske patriarkat men i stedet mod den vestlige kritik af dette. Men tørklædet er også forbundet med tro og accept af islams værdier - hvorfor siger de tørklædebærende kvinder ellers, at de bærer tørklædet pga. Gud?

Hey karen M Larsen,

Du rammer som sædvanligt plet og fokuserer på de helt afgørende problemstillinger. Man kan godt blive vældigt træt af Inf.s evige fokus på Vestens overherrementalitet og give feminister en verbal lussing for at være arrogante, kolonialistiske og ikke forstå, at der kan findes muslimsk feminisme i denne artikelrække. Det er trættende, at de tilsyneladende ikke tør stille spørgsmålet til feminister om de ikke bliver nødt til at tage et opgør med de patriarkalske elementer i islams skrifter og være ærlige med hvem den udbredte brug af tørklædet egentlig glæder mest. Eller rettere, er det vigtigere for dem at protestere overfor Vestens syn på kvindens plads i islam end at frigøre sig fra det muslimske patriarkats påbud?

Der er så meget berøringsangst i denne debat, at det man kan se alment vedtaget nogle gange kan synes absurd. Jeg synes det er kvindekampen der bliver taberen, idet feminister bliver tvunget til at sluge større og større kameler fordi det er blevet fy-fy at kritisere religion. Det vildeste man er tilladt at sige er, at alle religioner kan misbruges, at gå direkte til kvindeundertrykkende passager i de hellige skrifter er absolut forbudt. Som det demonstreres i denne artikel - og det er selvfølgelig så sandt, så sandt at alt kan misbruges. Men hvis intet kan siges per se at være kvindeundertrykkende lige meget hvor bogstaveligt det ellers er udtrykt, er der så ikke fare for at vi ender ligesom i Kejserens nye klæder?

"Islam er ikke undertrykkende, men mennesker er" er indgangsbønnen.

Hvis man vender sætningen om: "Mennesker er ikke undertrykkende, men islam er", får man en menneskekærlig, men politisk ukorrekt sætning.

Osso Bjarne bliver derfor også straks irettesat af Mikkel Sørensen ovenfor med sætningen: 'Osso? Lissom i "osso buco", suppeben?'

Så er den ged barberet.

Karen M Larsen det er morsomt så du kan konstruere tankesæt for venstrefløjen som du som tidligere højreorienteret katolsk fundamentalist og nu kristen liberalist ser dem.

Som venstreorienteret ser jeg katolikker som selvstændige individer, der vælger position i forhold til de magtstrukturer som ledelsen af kirken indtager.
Således ser jeg en markant modsætning mellem befrielsesteologerne samt de mange socialistiske statsledere i latinamerika som samtidig er katolikker og så Ratzingers ledelse og ideologi.
Så ja nogle af os på venstrefløjen ser absolut forskellene.

Jeg ser da også en forskel på din maniske besættelse af muslimer som grunder i din seksuelle og kønspolitiske position, Søren Krarup og Tidehvervs muslimbesættelse og så flertallet i den kristne/lutheranske kirke.

Ser du for den ægte marxist er religion en privat sag.

Bjarne Thyregod

islam er ikke en privatsag iflg. Koranen - den er tværtimod meget offentlig og stiller også krav til, hvordan andre mennesker skal leve deres liv og hvordan samfundet skal indrettes.

Ser du, en ægte marxist ved intet om religion.