Læsetid: 8 min.

Fra kapitallogik til kriminalromaner

Tilbageblik. I 1972 udgav det århusianske venstrefløjsforlag Modtryk sine første skrifter, og op gennem 70'erne blomstrede den politiske litteratur på forlaget. Siden fulgte der kriser og splittelser. Men Modtryk eksisterer fortsat, og har i dag først og fremmest stor succes med Stieg Larssons svenske kriminalhistorier
Det begyndte med en malerrapport. Carsten Vengsgaard (tv.) var en af dem, der startede det legendariske venstrefløjsforlag på Anholtsgade i Århus. I begyndelsen trykte de rapporter om arbejdernes arbejdsvilkår. Efter noget tid udgav forlaget kapitallogiske værker, og i slut 80'erne begyndte man at trykke skolebøger. Men i dag står der mord på programmet, og Modtryk har kapret nogle af de bedst sælgende krimiforfattere som Stieg Larsson, Jan Guillou og Arne Dahl. Her fejrer Modtryk sit 10-års jubilæum i 1982 på værtshuset Æsken.

Det begyndte med en malerrapport. Carsten Vengsgaard (tv.) var en af dem, der startede det legendariske venstrefløjsforlag på Anholtsgade i Århus. I begyndelsen trykte de rapporter om arbejdernes arbejdsvilkår. Efter noget tid udgav forlaget kapitallogiske værker, og i slut 80'erne begyndte man at trykke skolebøger. Men i dag står der mord på programmet, og Modtryk har kapret nogle af de bedst sælgende krimiforfattere som Stieg Larsson, Jan Guillou og Arne Dahl. Her fejrer Modtryk sit 10-års jubilæum i 1982 på værtshuset Æsken.

16. februar 2008

Anholtsgade 4, 8000 Århus C. En adresse, som rummer historiens vingesus. Forlaget Modtryk og det nu nedlagte værtshus Æsken. Venstrefløjens århusianske vugge. Hvis væggene kunne tale, ville de agitere. Eller repetere kapitallogik. For det var sådan, det begyndte i 1972, og selv om forlaget ligger her endnu, ser det meste anderledes ud. Op ad den lyse, velholdte trappeopgang og ind ad døren. Ilse Nørr, som har arbejdet på Modtryk siden 1982, tager imod og viser rundt.

"Ja," siger hun og kigger op, "loftet skulle males over 12 gange, før det så ordentligt ud".

Modtryk har siden stiftelsen bevæget sig en etage op og er nu rykket ind i Æskens gamle lokaler. Og det førhen så dunkle og røgsværtede interiør, hvor så mange halsbrækkende venstrefløjsdisputter i 70'erne blev skyllet ned med øl i stride strømme, har fået en effektiv overhaling. Det er slet ikke til at se den politiske fortid. Eller fornemme den. Men den er der alligevel - gemt lidt af vejen.

"Vi har overhovedet ingen papirer fra 1972," fastslår Ilse Nørr, "men vi har fra 1973".

Hun lægger en gammel, sort protokol på bordet, og på forsiden er der en mærkat: "Forhandlingsprotokol. Modtryk. Socialistisk trykkeri, A.m.b.A". På første side er der med blå kuglepen sirligt noteret: "Den 1. juli 1973 er afholdt stiftende generalforsamling i Modtryk på selskabets kontor". Lidt længere nede på siden er sammensætningen af den første bestyrelse anført: Carsten Vengsgaard, Niels Kjellund, Mikael Witte Jensen, Hans Kjellund, Frands Mortensen, Finn Donsbæk, Vibeke von Sperling, Niels Ole Finnemann Nielsen og Peter von Sperling.

Navnene står så pæne og nydelige på siderne og skjuler på denne måde de kaotiske og begivenhedsrige forhold, som for mere end 35 år siden førte til dannelsen af Modtryk.

"Alle har været med til at starte Modtryk. De første 100 melder sig på banen," konstaterer Ilse Nørr med lun ironi om blandingen af forvirring og selektiv hukommelse i miljøet.

Men hvad var det i virkeligheden, der skete, dengang forlaget og trykkeriet så dagens lys som en direkte udløber af ungdoms- og studenteroprøret i Danmark?

Malerrapporterne

Alle ved det. Og ingen ved det. Derfor er det en god idé at foretage en afstikker fra Anholtsgade for at få nogenlunde styr på historien.

Oppe i Ny Tjørnegade i det nordlige Århus går Carsten Vengsgaard rundt i forlaget Klims store villa. Klim skilte sig i 1984 ud fra Modtryk. Men det er en anden historie.

Carsten Vengsgaard - med den energiske udstråling og den store fortællelyst - må i denne omgang holde sig til sidstnævnte. Det forsøger han også på bedste vis:

"Jeg var en af stifterne af Modtryk i sin tid," slår han straks fast.

Så vidt, så godt. Men selv om datoen for den stiftende generalforsamling ligger fast, er Vengsgaard ikke sikker på, hvornår de første tilløb blev taget:

"Det foregik i 1969 eller 70. For vi diskuterer stadig, hvornår Modtryk egentlig startede."

Men én ting er han sikker på. At Modtryks historie begyndte med de såkaldte arbejdsmedicinske rapporter.

"Jeg læste medicin dengang. Og det var gået op for de unge medicinstuderende, at der var problemer i forskellige grupperinger af fagbevægelsen. Malerne led af det, man senere kaldte 'malersyndromet', og mestrene sagde jo bare: Det er, fordi de drikker for mange bajere. Men de studerende opdagede jo, at malerne gik rundt i opløsningsmidler dagen lang. Vi trykte så en lille rapport på 48 sider, og fagforeningerne stod hurtigt i kø for at få lavet den slags undersøgelser."

Malerrapporten blev oprindeligt trykt på en primitiv spritduplikator på Studenterrådets kontor i 1971, men blev året efter genoptrykt af Modtryk som forlagets første udgivelse. For efterspørgslen på arbejdsrapporterne førte blandt de studerende hurtigt til idéen om at oprette et selvstændigt trykkeri, og opmærksomheden faldt naturligt på den faldefærdige ejendom i Anholtsgade, hvor Studenterrådet netop havde etableret værtshuset Æsken. Underetagen var ledig, og så lånte man ifølge Vengsgaard nogle penge i banken - med Studentersamvirket som garant - fik indkøbt en "gammel Heidelbergmaskine" og kom i sving.

De første vanskeligheder

Man anede intet om trykke- og forlagsvirksomhed. Havde overhovedet ikke diskuteret udgivelsespolitik eller andre relevante problemer: "Den første opgave var at sørge for, at de fagkritiske rapporter blev trykt på en billig og hurtig måde," erindrer Vengsgaard.

"Men da vi først havde fået en fast medarbejder i trykkeriet, tog vi kontakt til alle de organisationer, der var på den flagrende venstrefløj. Folk, der havde brug for plakater og pjecer. Det blev hurtigt sådan, at alle den slags ting fik man trykt på Modtryk."

Snart kom bøgerne til. Og de første vanskeligheder:

"Da vi begyndte at lave bøger, opdagede vi jo, at vi ku' få dem lavet billigere på de store trykkerier. For maskinen, vi havde købt, var alligevel ikke rigtig egnet til at trykke bøger. Og den larmede."

Men den spyttede alligevel også bøger ud. Politisk litteratur. Ofte i ambitiøse serier, der bl.a. drejede sig om international politik, arbejderbevægelsens historie, videnskab og epokens helt særlige disciplin: Kritikken af den politiske økonomi.

"Det var en ren nymarxistisk orienteret, kapitallogisk retning," som Vengsgaard forklarer i dag: "Det var den serie, der kom flest bøger i. Jeg tror, vi kom op på en 40-50 stykker."

Flagskibet i denne serie var uden tvivl Hans-Jørgen Schanz' udgivelse fra 1973 med den fabelagtige titel: Til Rekonstruktionen Af Kritikken Af Den Politiske Økonomis Omfangslogiske Status. En bog, der opnåede et salgstal på 3.500 eksemplarer.

Modtryk blev ifølge Carsten Vengsgaard hurtigt organiseret med en "meget flad struktur", som var baseret på flere forskellige, delvist uafhængige redaktionsgrupper:

"Og en gang om året holdt vi så et stort seminar, hvor alle mennesker kom og slog sig ned nogle dage og diskuterede udgivelsespolitik, struktur osv. Og længe var det et stort og smukt anarkistisk kaos."

Hvad med trotskisterne?

Men tiderne skiftede, økonomien i Modtryk blev problematisk, og den politiske uenighed tog til.

Carsten Vengsgaard husker, at han på et tidspunkt i London talte med den tyske studenterleder Rudi Dutschke, som spurgte ham:

"I har en stærk studenterbevægelse - hvordan er det med trotskitserne i jeres organisation?"

Vengsgaard anede det ikke, havde aldrig tænkt på denne måde. Kunne ikke forestille sig, at man i studenterbevægelsen kunne skændes og blive splittet politisk. Men det var det, der skete op gennem 70'erne. Også på Modtryk.

Uenighederne betød bl.a., at en gruppe med Vengsgaard i 1984 forlod Modtryk for at videreføre en socialistisk bogklub på det nyetablerede forlag Klim. Og når han i dag ser tilbage, uddrager han følgende lære af pionertiden med Modtryk: "Vi sagde: Vi laver det selv. Det vigtigste var, at det var organiseret fra bunden, og det betød, at man kunne få lov til at udvikle politiske perspektiver og forestillinger selv. Jeg tænker med gru på folk, der i dag melder sig ind i et parti og møder en fuldstændig strømlinet organisation, der kører fremad."

Men Vengsgaard mener også, at hans egen baggrund i ungdomsoprøret gør Klim til et anderledes forlag i år 2008: "Vi har i hvert fald en bestemt kultur. Når nye mennesker kommer herop, opdager de, at der sidder en underlig flok gamle, benhårde, stadig smårevolutionære røde nogen her. Det var da mærkeligt! Vi udgiver ting med jævne mellemrum, fordi vi interesserer os for politik. Vi kan bare ikke leve af det. Det kan ikke lade sig gøre. Men der ligger en bestemt loyalitet og en bestemt uforsonlighed i forhold til det samfund, det nu er blevet. Det er blevet et pænere og mere borgerligt samfund."

Klip, røgt og pleje

Tilbage i Anholtsgade virker det, som om Ilse Nørrs løbebane på Modtryk illustrerer Vengsgaards tankegange. For selv om forlaget allerede havde forandret sig meget siden grundlæggelsen, var der stadig op gennem 80'erne plads til det selvstændige initiativ:

"Vi var nogle stykker, der havde lyst til at lave skolebøger. Det var lige sagen," forklarer Ilse Nørr om sin ankomst til Modtryk.

"Og så startede vi en skolebogsredaktion op."

Alligevel var det også i 80'erne, at tingene for alvor begyndte at ændre sig.

Ilse Nørr erindrer et enkelt manuskript, som i særlig grad fik grundkonflikten til at manifestere sig:

"Det handlede om angorakaniner. Klip, røgt og pleje. Vi havde en stor diskussion, om det kunne udgives, skønt vi kunne tjene penge på det. Men blot få år tilbage ville vi ikke ha' rørt det med en ildtang."

Kaninbogen blev aldrig udgivet, men uenigheden var langtfra udryddet. På det årlige seminar i 1987 kom man således til at diskutere, om det stadig var rimeligt at kalde Modtryk for et 'socialistisk forlag'.

"Vi kom til at se på de bøger, vi havde udgivet og blev enige om, at 'socialistisk' ikke gav mening mere. I stedet blev begrebet 'en god bog' udvidet."

Sådan er det gået lige siden, og i dag kan Ilse Nørr derfor helt uanfægtet konkludere, at forlaget ikke længere er "knyttet til nogle bevægelser".

"Vi har ikke noget officielt nedskrevet om udgivelsespolitikken, men et ord, der tit kommer op er 'ligegyldigt'. Vi prøver at undgå at udgive ligegyldige bøger. Men det er ikke noget kriterium, at de skal være venstreorienterede."

Det var som at få en gave

Derfor er det på Modtryk i dag kriminalromanerne, der trækker læsset rent økonomisk. Men Ilse Nørr understreger samtidig, at krimiredaktionen på forlaget rent faktisk blev dannet helt tilbage i 1981. Dengang tænkte ingen dog på dagens storsælger over dem alle: svenskeren Stieg Larsson. Ilse Nørr blev første gang opmærksom på Larssons bøger på bogmessen i Frankfurt i 2004: "Jeg holdt et møde med agenten for hans forlag, som jeg godt kendte i forvejen. Hun talte altid sådan professionelt begejstret om de bøger, hun repræsenterede. Men lige præcis da hun talte om Stieg Larsson, var det anderledes. Det føltes næsten som at få en gave," husker Ilse Nørr. 14 dage senere ankom de med spænding imødesete manuskripter til Modtryk i Anholtsgade: "De blev selvfølgelig straks lagt øverst i bunken," husker Ilse Nørr.

Siden gik det stærkt, og Modtryk sikrede sig rettighederne til Larssons efterhånden så voldsomt populære kriminalromaner. Resten er historie: Succesen med Mænd, Der Hader Kvinder, Pigen, Der Legede Med Ilden og Luftkastellet, Der Blev Sprængt begyndte med en flok venstreorienterede studenter, en spritduplikator og en rapport om malere med kvalme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er sgu da ikke Carsten Vengsgaard til venstre på billedet. Det er
Per fra Jydsk Sats. Manden i midten er den legendariske forretningsfører John Rosendorf. Vengsebasse står til højre( Sikke en snegl han har under næsen. Det havde jeg da helt glemt)