Læsetid 1.6942857142857 min.

Kaptajn Underhyler i de svenske fjelde

Anders Buhl fra den snart hedengangne Chesters Bogcafé har til sin skiferie i Sverige pakket rejsetasken med krimier, børnebøger og lydbøger. Her giver han en række anbefalinger til titler, man med fordel kan fordrive tiden med i vinterferien
9. februar 2008

Den 19. februar er sidste chance for at besøge Chesters Bogcafé på Christianshavn.

Efter knap fem år på markedet er den lille uafhængige boghandel blevet tvunget til at dreje nøglen om som følge af øget konkurrence og en dyr husleje. Chesters Bogcafé fortsætter dog med at eksistere som netboghandel, mens ejer Anders Buhl leder efter nye og billigere lokaler. Information har på falderebet spurgt den snart forhenværende indehaver af bogcafeen på Christianshavn, hvilke bøger han kan anbefale til vinterferien - inden for genrerne lyrik, krimier, romaner og børnelitteratur:

"Lyrik er ikke en genre, jeg selv læser så meget af, men da jeg fik fat i Palle Sigsgaards nyeste digtsamling Glitrende støv danser, blev jeg revet med. Ikke fordi digtene er letbenede eller overfladiske, men fordi de er vedkommende og let tilgængelige," siger Anders Buhl.

Er man mere til krimier og plotfortællinger, er der flere gode bud, mener Anders Buhl, der til sin skiferie med familien selv har pakket rejsetasken med Morten Hesseldahls Drager over Kabul.

"Spændingsmæssigt gør romanen brug af alle de rigtige værktøjer, og jeg kan simpelthen ikke slippe den igen, så jeg er nødt til at læse den færdig".

Skæver man til de udenlandske krimier, er der navnlig grund til at holde øje med Havana-rummet af Colin Harrison. Romanen handler om en velbeslået advokat i New York, der efter et tragisk uheld får vendt op og ned på hele sit liv. En dag vandrer han ind i et gammelt steakhouse og fascineres af den sexede bestyrer og - ikke mindst - af det hemmelige Havanna-rum bagerst i restauranten:

"Romanen er ret fed og også lidt speciel, fordi den har en meget overraskende slutning. Det er egentlig ikke en krimi, men mere en spændingsroman med et gådefuldt mysterium, der skal løses. Og så er det jo smart, at den samtidig kan fås som billig paperback i alle lufthavne."

Fin med kompasset

, der er den tredje, afsluttende og uafhængige roman i trilogien om hverdagshelten Frank Bascombe, der begyndte med Sportsjournalisten og Uafhængighedsdag:

Leder man efter mere klassiske romanfortællinger uden for mange mysterier og dirrende spændingskurver, kan man med fordel kaste sig over Richard Fords Som landet ligger

"Det er en ordentlig moppedreng at gå i krig med, men den er interessant at læse lige nu, hvor der er valg i USA, fordi den samtidig giver et stærkt tidsportræt af landet," siger Anders Buhl, der som alternativ peger på Lisbeth Nebelongs Færøblues - drengen med celloen.

"Den handler om en kreativ kunstnerspire, der vokser op i et meget hårdkogt fiskermiljø på Færøerne. Jeg har faktisk ikke selv læst den endnu, men jeg har fået den anbefalet af rigtig mange," siger han.

Skal der kræses for børnene, peger Anders Buhl på en af de mange underholdende bøger om Kaptajn Underhyler af den amerikanske forfatter Dav Pilkey:

"Bøgerne udgør et ret sjovt mix af tegneserier og historier, og hvis man har børn i 6-årsalderen, som jeg har, er de rigtig gode, for børn spørger altid efter billeder. Desuden kan voksne med sans for humor grine med," siger Anders Buhl, der også i år har valgt at medbringe lydbøger på den lange biltur til de svenske fjelde:

"For de voksne har vi taget Khaled Hosseinis Drageløberen med, og til ungerne er der Philip Pullmans Det gyldne kompas. Det giver supermeget ro i bilen at høre lydbøger - og når man kører langt, er man også anderledes årvågen, end hvis man bare sidder og hører musik - så det kan virkelig anbefales," siger Anders Buhl.

Chesters Bogcafé holder kombineret afskedsreception og bogreception på nyudgivelsen "Varm luft" d. 19. februar fra 14-17 i lokalerne på Strandgade 26.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu