Læsetid: 10 min.

Klasseløse elever falder igennem

Vidensamfund. Individualisering og akademisering er blevet til kodeord og modeord i uddannelsessyetemet. Men for de studerende på erhvervsuddannelserne betyder individualisering og akademisering stigende frafald. Problemet erkendes fra alle sider men de politiske løsninger fører til ... endnu mere individualisering og akademisering
16. februar 2008

Harry Theophanous er 22 år. Han har taget en pause fra studierne og beskæftiger sig nu med at sælge bredbånd for TDC. I 2000 begyndte han på Svendborg Tekniske Skole. Han ville være murer, men droppede indfaldet, da han efter to-tre års uddannelse ikke kunne finde en praktikplads og i stedet blev sat til at renovere skolen. I Svendborg prøvede han også it-pilot, inden han i 2004 flyttede til København og forsøgte sig med et kursus i analog foto. Turen gik tilbage til Svendborg, hvor han fik 10. klasse og lidt HF-enkeltfag på VUC.

Nu overvejer han igen at springe fra sit studie. Denne gang på Københavns Tekniske Skole, hvor han læser digital foto på et såkaldt fleksibelt modul.

"Det er fedt, at man har mulighed for at prøve sig frem via moduler, men det gør det omvendt for nemt at springe fra," siger Harry Theophanous.

Jonathan Simmel, formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation, kender alt for mange identiske historier.

Han mener, at den helt store synder er globaliseringsstrategien med ansvar for egen læring, Reform 2000, der blev gennemført under SR-regeringen med bredt politisk flertal.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alle andre end de direkte involverede kan se, at fremtiden kræver stor viden,
på trods heraf tror disse "eksperter", at vi kan bevare vort "velfærd" ved at gå rundt som småtbegavede fjolser.

Kun ved at stille højere og højere krav til uddannelse og viden kan vi leve op til fremtidens udfordringer.

Det er elementært!

Bjarne F. Nielsen

Aage Øhle med kasket

Nå, hr. Aage Øhle er morgenfrisk og måske i slåbrok
og med Sherlock Holmes-kasket?

Med venlig hilsen

Min erfaring med at have arbejdet på en Teknisk Skole i to år er altså ikke at det er den klasseløse undervisning, der er problemet. Der er desværre sket, at lærerne i de almene dag, og også nogle lærere på fag-områderne, er gået så meget i modstand over reform 200, at de direkte har givet op - og så sagt at så lader vi eleverne (eller de studerende) styre det hele.

Dette er, efter min mening, en fejltagelse. Det må være op til lærerne, også på erhvervsskolerne, at sætte rammerne for elevernes læring (eller den viden eleverne skal have).

Modul-opbygningen har jeg heller aldrig oplevet som et problem. Tværtimod planlagde både lærerne på kokke/tjener-grundforløbet og automekaniker-grundforløbet nogle spændende, vedkommende og interessante forløb for eleverne, som de sammen med deres kontaktlærer meldte sig på - og det kan eleverne altså godt finde ud af. Faktisk tror jeg de fleste elever var en smule stolte af at blive accepteret som næsten voksne og tiltroet en næsten voksen opgave. Sværere er det altså heller ikke at finde rundt i det edb-system de skal bruge til det. Og de har altså deres kontakttlærer til at hjælpe dem.

Min erfaring siger mig at det er noget der er galt. Og det er at man tror at fordi 1200 svin er bedre end 200 svin, ja så er 1200 elever på en skole bedre end 200 elever på en skole. Det er det altså ikke nødvendigvis. En så stor skole, som måske har 1200-2400 elever igennem på et år virker alt for uoverskuelig på de fleste studerende (elller elever). Og netop derfor føler de sig ofte som en lille brik i et stor spilsystem af kegler, hvor man intet aner om, hvordan & hvem man skal forholde sig til. Eller sagt på en anden måde:
Erhvervsskolerne er blevet til uddannelsesfabrikker i stedet for til de læresteder de retteligt burde være.

Og frafaldet er alstå også bundet i andre ting: Grundforløbet har dels det formål at give eleverne en basisviden til det fagområde, de har valgt, dels fungere som en slags afprøvning for om det nu også er den rette hylde, de er landet på. Og her der, der mange der står som faldet fra, fordi de skifter til et andet grundforløb eller skifter til en hel anden uddannelse f.eks. en erhvervsfaglig handelsuddannelse.

Der skal altså læres teori i dag på en moderne erhvervs-uddannelse. Der er
ingen vej udenom. Og elever (eller studerende) kan sagtens lære teori, så længe praksis kommer først, og teorien kobles på bagefter...

Jeg er helt enig med Lars Olsen i at eleverne burde starte med det praktiske. Derfor har jeg også gået og puslet med et forslag om på grundforløbet først at starte med de almene fag efter efterårsferien. Og så udvide grundforløbet fra 5½-9½ måned (sådan ca.), dvs. at grundforløbet følger et normalt skoleår fra august til juni. Det vil nemlig betyde, at eleverne kan få en 10.klasses eksamen indenfor f.eks. dansk, naturfag mv. som de kan bruge videre i deres forløb. Og så burde grundforløbet på gymnasiet udvides til et år. Og det gamle grengymnasium indføres igen. Og jeg er ligeglad med om det nu kaldes studieretninger eller hvad det gør. Jeg synes det er langt bedre for gymnasieeleverne, at de venter et år med at vælge hvilken retning de vil, siden det jo tager ca. ½ år til at vænne sig til forholdene et nyt sted.

På lidt længere sigt mener jeg, at vi burde tale om en mere svensk model, hvor alle har mulighed for at gå 12 år i skole. Det kræver blot en smule planlægning at gøre dette, vil jeg mene. Og jeg mener stadigvæk vi skal fastholde vekselvirkningen mellem praktik og skole (teori). Faktisk var Reform 1991 (som kom før Reform 2000) som bl.a. Knud Illeris stod bag bedre end Reform 2000.

Hovedproblemet er dog stadig, at folk som ikke klarer sig så godt i folkeskolen, tager en erhvervsuddannelse. Målet med Reform 2000 var bl.a. at tiltrække fagligt dygtige studerende til erhvervsskolerne -som ellers ville være gået i gymnasiet. Denne mission er ikke lykkedes....

/Karsten