Læsetid 10 min.

Klasseløse elever falder igennem

Vidensamfund. Individualisering og akademisering er blevet til kodeord og modeord i uddannelsessyetemet. Men for de studerende på erhvervsuddannelserne betyder individualisering og akademisering stigende frafald. Problemet erkendes fra alle sider men de politiske løsninger fører til ... endnu mere individualisering og akademisering
16. februar 2008

Harry Theophanous er 22 år. Han har taget en pause fra studierne og beskæftiger sig nu med at sælge bredbånd for TDC. I 2000 begyndte han på Svendborg Tekniske Skole. Han ville være murer, men droppede indfaldet, da han efter to-tre års uddannelse ikke kunne finde en praktikplads og i stedet blev sat til at renovere skolen. I Svendborg prøvede han også it-pilot, inden han i 2004 flyttede til København og forsøgte sig med et kursus i analog foto. Turen gik tilbage til Svendborg, hvor han fik 10. klasse og lidt HF-enkeltfag på VUC.

Nu overvejer han igen at springe fra sit studie. Denne gang på Københavns Tekniske Skole, hvor han læser digital foto på et såkaldt fleksibelt modul.

"Det er fedt, at man har mulighed for at prøve sig frem via moduler, men det gør det omvendt for nemt at springe fra," siger Harry Theophanous.

Jonathan Simmel, formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation, kender alt for mange identiske historier.

Han mener, at den helt store synder er globaliseringsstrategien med ansvar for egen læring, Reform 2000, der blev gennemført under SR-regeringen med bredt politisk flertal.

"Al undervisning skulle efter Reform 2000 deles op efter moduler," siger formanden for EEO, der kritiserer, at regeringens nye finanslovsforslag skærer yderligere 55 millioner i erhvervsuddannelserne.

"I de sidste par år er frafaldet på de tekniske skoler eksploderet, vi har set et frafald på næsten 50 procent på de største skoler," siger Jonathan Simmel, der kritiserer de nye initiativer for ikke at gå tilbage til før Reform 2000.

"Det er det manglende sociale sammenhold, der giver frafald."

En god mening

Undervisningsminister Bertel Haarder mener, at Reform 2000 blev oprettet i den bedste mening, men at den primært tilgodeser dem, der stormer gennem det individuelle forløb.

"Der er elever, der har brug for et klassetilhørsforhold og en klasselærer. Derfor har vi oprettet nye grundforløb. For at sikre sammenhold. Vi har også indført mentorordninger, der befrier de unge for usikkerhed og ensomhed. Det ligger i grundforløbet, at man kan gå i klasse, men de er ikke obligatoriske. Det er en mulighed, som især er tiltænkt de helt unge. Det skal fortsat være muligt at uddanne sig i en fart," siger Bertel Haarder og nævner en 27-årig murerarbejdsmand, der skal ind og have en realkompetencevurdering på syv måneder.

"Det er en ret for alle, der begynder. For at ingen skal gennemgå mere skolegang end de behøver," fastslår Bertel Haarder.

Jonathan Simmel er ikke overbevist. Han er specielt utilfreds med, at det bliver obligatirisk at have psykolog- og mentorordninger:

"Der kommer en række nye initiativer, der skal gribe om de problemer, vi står med på erhvervsuddannelserne. Den nye reform kommer oven i de store økonomiske problemer, skolerne har i forvejen. Derfor er det helt tout, at man sparer 55 millioner," siger Jonathan Simmel.

Tilfredsstille arbejdsmarkedet

Ifølge formand i Dansk Teknisk Lærerforbund DTL, Jan Hjort, er de nye muligheder kun en lappeløsning på en katastrofe:

"Fra lærernes side har vi gjort, hvad vi kunne for at modvirke de skadevirkninger, vi vidste kom. Mentorordninger og psykologhjælp fordyrer uddannelsen og fjerner fokus. I virkeligheden har vi brug for stabile elevmiljøer med tæt voksenkontakt," siger Jan Hjort, der er irriteret over, at politikerne bare dynger ovenpå med forskellige forslag om opsplitning og trindeling, der ifølge Jan Hjort spreder ressourcerne.

Han erkender dog, at de nye grundforløb giver lærerne nogle muligheder for at vriste sig fri af den forkerte tænkning, der var i Reform 2000.

"Tankegangen om individualisering, modulisering og ansvar for egen læring medførte et øget frafald. Vi underviste på små hold som eleverne ustandseligt skulle skifte mellem i stedet for at have en stabil klasse. De svage og mindre målrettede unge for simpelthen vild i det. Der var hele tiden en ny anledning til at falde fra," siger Jan Hjort:

"Man har ikke kigget sig over skulderen og erkendt, at Reform 2000 var en fejl."

Heller ikke hos eleverne mener man, at regeringen har gjort op med fortidens spøgelser, da der stadig bliver sparet på de alment dannende fag.

"Erhvervsskoleleverne skal efter politikernes mening bare have det faglige udbytte og så ud i arbejde hurtigst muligt. Så har man tilfredsstillet arbejdsmarkedet. Det er generelt for hele uddannelsessystemet, at man gerne vil have de studerende hurtigt gennem uddannelsessystemet, hvilket går ud over de alment dannende fag. Vi kan konstatere, at elever på erhvervsuddannelserne er de bogligt svageste. Derfor er det et problem, at vi risikerer, at de folk vi har uddannet ikke er særlig gode til dansk og samfundsfag," siger Jonathan Simmel.

Lars Olsen er forfatter til bogen Den nye ulighed. Han deler Jonathan Simmels opfattelse:

"Problemet med erhvervsuddannelserne er individualiseringen - ikke at der er almene fag. Men de kommer for tidligt i forløbet, så de skoletrætte elever bliver præsenteret for en hel masse, der ligner folkeskolen. Her ligger der en udfordring i at starte med praktiske, håndværksmæssige fag. Og lade de almene fag komme lidt senere og integrere dem i praktisk undervisning," siger Lars Olsen.

Bertel Haarders bud på at hjælpe de svage elever er anderledes. Han vil bekæmpe frafaldet ved at skabe flere indgange til uddannelsen med flere korte uddannelse og flere forskellige forløb frem til en erhvervsuddannelse: "Vi sætter alle sejl til for at nå vores mål om 95 procent med en ungdomsuddannelse i 2015," lyder det fra undervisningsministeren.

Skader på vidensamfundet

Men Jonathan Simmel vurderer, at det kommer til at ramme de unge med korte uddannelser.

"Regeringens argumentation går på, at der er nogen, der ikke kan tage de lange uddannelser. Derfor må vi give dem nogle andre uddannelsestilbud for at nå målet om 95 procent ungdomsuddannelser inden 2015. Vi vil også gerne have dem gennem uddannelsen, men uden at skulle give dem en andenrangsuddannelse," siger Simmel.

Regeringens nye forslag er dog også kun et lille blæs i blindgyden, mener Jan Hjort, der savner helhedsorientering,

"Det reducerer ikke frafaldet at øge indgangen til erhvervsskolerne fra syv til 12. Det forvirrer mere end det gavner," siger han.

Hvis ikke det lykkedes at stoppe flugten fra erhvervsuddannelserne vil det ifølge Lars Olsen skade vidensamfundet: "Vidensamfund betyder ikke, at vi alle sammen skal være akademikere, også fremover vil der være stort behov for folk med faglige uddannelser.

Men vidensamfundet betyder, at der bliver færre ufaglærte job. Derfor er der god fornuft i, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Men det er ikke vidensamfundet, der gør erhvervsuddannelserne til mulige tabere.

Det er den førte uddannelsespolitik, der er præget af den mest veluddannede tredjedel af befolkningens idealer," siger Lars Olsen:

"Bertel Haarder fører en gammeldags borgerlig uddannelsespolitik ved at skære ned på de almene fag. Det er ikke særlig fremtidsorienteret. Som grundprincip er man nødt til at erkende, at alle har brug for dansk og matematik, og mange har brug for engelsk. Eleverne på erhvervsskolerne, der kun har folkeskolen er ikke rustet til et særligt højt bogligt niveau," vurderer Olsen, der bakkes op af Jonathan Simmel:

"Selv om teknisk skole er en ungdomsuddannelse, så er der sparet så meget, at det generelle boglige niveau er det eleverne slutter med i folkeskolen.

Mudrede målsætninger

Og som vidensamfundet ser ud i dag, er det ikke det bedste udgangspunkt," siger han og fortsætter: "Det virker, som om man ikke inden for erhvervsuddannelserne skal vinde på viden. Derfor har vi et problem med, at de, der vælger erhvervsuddannelserne, enten kommer, fordi de ikke er bogligt stærke nok til gymnasiet eller har ønsket ikke at få yderligere bord til bænk-undervisning. Derfor er det selvfølgelig klart, at det ikke er en lærebog, der skal være det første, vi møder folk med. Det boglige skal bygges ind i uddannelsen senere. Men det skal være der," fastslår Simmel. Han pointerer, at det ikke er digte fra 1800-tallet og kryds og bolle, der skal lægges vægt på, men hvordan man bruger de almene fag i det praktiske fag og nævner, at undervisningen i samfundsfag bør sættes i forhold til, hvilken historie det praktiske fag har.

Ifølge ph.d. Pia Cort, der forsker i erhvervsuddannelser på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, hersker der to forskellige rationaler.

"Erhvervsskolernes essentielle problem er deres iboende skisma med for mange iboende målsætninger. De skal favne de svage unge, og derfor har politikerne indført toårige uddannelser. Men skolerne har også overbygninger, der teoretisk ligner gymnasiet. Som en tredje dimension har de en stor opgave i at integrere mange unge med sociale problemer," siger Pia Cort og slår fast, at den totale modulisering fratager lærerne et vigtigt værktøj - fordelene i progressiv læring.

"Det er svært at udnytte elevernes kunnen, hvis de hele tiden kastes rundt og ikke har faste klasser," understreger Pia Cort.

Lærerformand Jan Hjort anerkender, at de fragmenterede og korte uddannelser er et bedre alternativ end ingen uddannelse. Men at de med regeringens seneste forslag har fået for stor volumen.

"De nye tiltag er en brainstorm med 100 gode ideer lagt oven i noget, der er i forvejen. Man er ikke nået til at prioritere endnu. Regeringen har en masse fine målsætninger. Det er bare synd, de spænder ben for hinanden. Isoleret set kan vi sagtens give de svage unge en god uddannelse, få flere igennem uddannelsen, have et højt slutniveau - men en modulisering besværliggør processen enormt," siger Jan Hjort, der betragter de kortere uddannelser som meget mere sårbare.

Det pæne selskabs radarskærm

Også Lars Olsen mener, man skal passe på, at man ikke laver discountuddannelser for at leve op til 95 procent-målet, da man så vil have skabt nogle specialarbejdere.

"Det er en moderne social kamp. Det er fuldstændig absurd, at individualiseringen er mest vidtgående på erhvervsuddannelserne, der rummer de mindst boglige, som har mest brug for socialt sammenhold. De har den løseste struktur, mens man stadig har faste klasser i gymnasiet. Det manglende sociale miljø er afgjort en vigtig årsag til frafaldet," siger Lars Olsen og nævner fravær af sidekammerater og at en del elever kommer fra ustabile familieforhold, samt indvandrere, der har svært ved at finde en plads i det danske samfund.

"Hvis du i øvrigt er usikker på nogle ting i dit liv og hænger lidt i udkanten af uddannelsen, så er det vigtigt at have en klasse sammen med kammeraterne," siger Lars Olsen og påpeger, at også en hurtig og god løn kan presse eleverne ud af uddannelsen.

"På erhvervsuddannelserne er det sociale sammenhold vigtigere, end hvis du er en hypermotiveret middelklasse-ung i gymnasiet fra en velfungerende familie," siger Lars Olsen, der dog mener, at den nye ændring af erhvervsuddannelsen prøver at undgå de værste faldgruber i Reform 2000, og at der kan være områder med selvstændigt behov for folk med kortere uddannelser.

"Erhvervsuddannelserne har lidt under, at det pæne selskab - medierne, politikerne, eksperterne - har personlige erfaringer fra gymnasiet, ikke fra erhvervsuddannelser. De er under det pæne selskabs radarskærm," siger Lars Olsen, der mener, at politikerne har udsat en stor del af en ungdomsårgang for et gigantisk socialt og pædagogisk eksperiment:

"Det er en myte at tro, at vidensamfund er ligt med videregående boglig uddannelse, der er i lige så høj grad faglig uddannelse."

Bertel Haarder er enig i, at gymnasieeleverne ikke skal klø sig unødigt i nakken, uden at det rejser spørgsmål i folketingssalen, hvorimod der er meget lidt interesse for erhvervsuddannelserne:

"Det kan ikke passe, at hvis man er en boglig stærk ung, så går man i gymnasiet og bliver pakket ind i vat på alle leder og kanter og går i en tryg klasse, hvor det hele ligner folkeskolen. Hvorimod hvis man er en bogligt svag ung, så bliver man fuldstændig atomiseret på en erhvervsskole, hvor gennemsnitsalderen er 22 og der intet sammenhold er. Det er derfor, jeg har indført nye grundforløb," siger undervisningsministeren.

Lars Olsen er glad for, at politikerne har erkendt, at de har været ude på et skråplan, selvom han samtidig mener, at de har prøvet at redde fejlen ved Reform 2000 lidt i land, men uden at være villige til at gå hele vejen.

"Det er stadig stikord som individualisering og akademisering, der præger uddannelsespolitikken. Moderne sociale konflikter handler ikke kun om strukturer, men også om pædagogik og kultur i uddannelsessystemet og sammenstødet mellem arbejderklassekulturen og de højtuddannedes kultur," siger Lars Olsen.

Harry Theophanous ved godt, at han lever i et forkælet land, hvor staten betaler for de fleste uddannelser, men hans uddannelse har taget længere tid, fordi han har været nødt til at arbejde ved siden af for at få "tøj på ryggen".

"Regeringen presser på for, at du skal så hurtigt gennem uddannelsen som muligt. Den stiller højere krav og giver dig mindre tid. Jeg har tit følt mig sat ned i en lille snæver boks, mens staten skovler sand ned i hovedet på mig. På den måde får vi en generation, der springer fra," siger Harry Theophanous.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anonym

Alle andre end de direkte involverede kan se, at fremtiden kræver stor viden,
på trods heraf tror disse "eksperter", at vi kan bevare vort "velfærd" ved at gå rundt som småtbegavede fjolser.

Kun ved at stille højere og højere krav til uddannelse og viden kan vi leve op til fremtidens udfordringer.

Det er elementært!

Brugerbillede for Bjarne F. Nielsen
Bjarne F. Nielsen

Aage Øhle med kasket

Nå, hr. Aage Øhle er morgenfrisk og måske i slåbrok
og med Sherlock Holmes-kasket?

Med venlig hilsen

Brugerbillede for Anonym

Min erfaring med at have arbejdet på en Teknisk Skole i to år er altså ikke at det er den klasseløse undervisning, der er problemet. Der er desværre sket, at lærerne i de almene dag, og også nogle lærere på fag-områderne, er gået så meget i modstand over reform 200, at de direkte har givet op - og så sagt at så lader vi eleverne (eller de studerende) styre det hele.

Dette er, efter min mening, en fejltagelse. Det må være op til lærerne, også på erhvervsskolerne, at sætte rammerne for elevernes læring (eller den viden eleverne skal have).

Modul-opbygningen har jeg heller aldrig oplevet som et problem. Tværtimod planlagde både lærerne på kokke/tjener-grundforløbet og automekaniker-grundforløbet nogle spændende, vedkommende og interessante forløb for eleverne, som de sammen med deres kontaktlærer meldte sig på - og det kan eleverne altså godt finde ud af. Faktisk tror jeg de fleste elever var en smule stolte af at blive accepteret som næsten voksne og tiltroet en næsten voksen opgave. Sværere er det altså heller ikke at finde rundt i det edb-system de skal bruge til det. Og de har altså deres kontakttlærer til at hjælpe dem.

Min erfaring siger mig at det er noget der er galt. Og det er at man tror at fordi 1200 svin er bedre end 200 svin, ja så er 1200 elever på en skole bedre end 200 elever på en skole. Det er det altså ikke nødvendigvis. En så stor skole, som måske har 1200-2400 elever igennem på et år virker alt for uoverskuelig på de fleste studerende (elller elever). Og netop derfor føler de sig ofte som en lille brik i et stor spilsystem af kegler, hvor man intet aner om, hvordan & hvem man skal forholde sig til. Eller sagt på en anden måde:
Erhvervsskolerne er blevet til uddannelsesfabrikker i stedet for til de læresteder de retteligt burde være.

Og frafaldet er alstå også bundet i andre ting: Grundforløbet har dels det formål at give eleverne en basisviden til det fagområde, de har valgt, dels fungere som en slags afprøvning for om det nu også er den rette hylde, de er landet på. Og her der, der mange der står som faldet fra, fordi de skifter til et andet grundforløb eller skifter til en hel anden uddannelse f.eks. en erhvervsfaglig handelsuddannelse.

Der skal altså læres teori i dag på en moderne erhvervs-uddannelse. Der er
ingen vej udenom. Og elever (eller studerende) kan sagtens lære teori, så længe praksis kommer først, og teorien kobles på bagefter...

Jeg er helt enig med Lars Olsen i at eleverne burde starte med det praktiske. Derfor har jeg også gået og puslet med et forslag om på grundforløbet først at starte med de almene fag efter efterårsferien. Og så udvide grundforløbet fra 5½-9½ måned (sådan ca.), dvs. at grundforløbet følger et normalt skoleår fra august til juni. Det vil nemlig betyde, at eleverne kan få en 10.klasses eksamen indenfor f.eks. dansk, naturfag mv. som de kan bruge videre i deres forløb. Og så burde grundforløbet på gymnasiet udvides til et år. Og det gamle grengymnasium indføres igen. Og jeg er ligeglad med om det nu kaldes studieretninger eller hvad det gør. Jeg synes det er langt bedre for gymnasieeleverne, at de venter et år med at vælge hvilken retning de vil, siden det jo tager ca. ½ år til at vænne sig til forholdene et nyt sted.

På lidt længere sigt mener jeg, at vi burde tale om en mere svensk model, hvor alle har mulighed for at gå 12 år i skole. Det kræver blot en smule planlægning at gøre dette, vil jeg mene. Og jeg mener stadigvæk vi skal fastholde vekselvirkningen mellem praktik og skole (teori). Faktisk var Reform 1991 (som kom før Reform 2000) som bl.a. Knud Illeris stod bag bedre end Reform 2000.

Hovedproblemet er dog stadig, at folk som ikke klarer sig så godt i folkeskolen, tager en erhvervsuddannelse. Målet med Reform 2000 var bl.a. at tiltrække fagligt dygtige studerende til erhvervsskolerne -som ellers ville være gået i gymnasiet. Denne mission er ikke lykkedes....

/Karsten