BERLIN - Salen var fyldt til bristepunktet tirsdag aften, da Carl Th. Dreyers Elsker Hverandre blev vist på filmfestivalen i Berlin. Filmen, der er fra 1921-22, er den danske filminstruktørs første tyske produktion og handler om noget så aktuelt - både dengang og nu - som politisk motiverede pogromer.
Til tonerne af live klaver og trækharmonika fortalte filmen historien om, hvordan russiske jøder i 1905 kommer i klemme mellem den gryende revolution og det gamle styre, der forsøger at redde sit eget skind ved at foretage en afledningsmanøvre af de mere usædvanlige.
"Hvorfor ikke prøve med en pogrom," siger chefen for det hemmelige politi, "det har altid været så effektivt."
Han sætter sin bedste mand på opgaven, politispionen Rylowitsch (der spilles med intensitet og dæmoni af danske Johannes Meyer), og han får snart pustet så meget til gløderne, at det latente jødehad hos de kristne russere blusser op og fører til en brutal etnisk udrensning. I centrum af historien står blandt andet den unge, jødiske kvinde Hanne-Liebe, der er forelsket i en kristen, russisk mand, Sascha, der også elsker hende, men er parat til at ofre sit liv for revolutionen. Han søger martyrdøden som en anden arabisk selvmordsbomber.
Forfølgelse og ondskab
Elsker Hverandre er en på mange måder moderne film, der byder på masser af (melo)drama og, trods det svære emne, en solid portion humor. Billedsiden består hovedsageligt af faste indstillinger, men et par gange panoreres der meget effektivt i filmen, som også er dygtigt og dynamisk klippet, ikke mindst mod slutningen, hvor dramaet bare vokser, og Hanne-Liebes liv for alvor kommer i fare.
Filmen er baseret på en dengang populær bog af den danske forfatter Aage Madelung, der tilbragte 17 år i Rusland og var gift med en russisk jøde.
"Han havde mærket det på sin egen krop, og han var i Rusland i 1905, hvor filmen foregår," siger Dan Nissen, områdedirektør for Museum & Cinematek på Det Danske Filminstitut, som har forestået restaureringen af Elsker Hverandre.
"Dreyer får lov til med denne historie at lave noget meget centralt om menneskeforfølgelse og den ondskab, der er mellem mennesker. Han gør det samme i Blade af Satans bog (1921), hvor det er Satan, der frister mennesket til at handle ondt. Satans rolle er i denne film overtaget af Johannes Meyer, der spiller politispionen."
I det hele taget spillede forholdet mellem mennesker og religion og tro en vigtig rolle i Dreyers samlede værk.
"Hans store projekt var jo den urealiserede film om Jesus af Nazareth, hvor han ville skildre Jesus som Menneskesønnen," siger Dan Nissen.
"Det var hans vinkel. Jeanne d'Arc var jo heller ikke en helgen hos Dreyer, men en kvinde med en mission. I Elsker Hverandre handler det heller ikke så meget om religiøse modsætninger som om modsætninger mellem mennesker, der bliver sat i scene af politiske årsager. Politispionen får jo til opgave at skabe en pogrom for at aflede opmærksomheden fra revolutionen."
Elsker Hverandre var 32-årige Dreyers fjerde film og blev optaget i Berlin i løbet af syv måneder i 1921.
"Han lavede først to film i Danmark, før han tog til Sverige og lavede Præsteenken (1920), der er inspireret af Victor Sjöström og den svenske tradition på den tid," siger Dan Nissen.
"Så tog han til Tyskland med et kæmpe manuskript, som han præsenterede for den tyske producent Prius Film, der tidligere havde produceret en film, Herman Bang-filmatiseringen De fire Djævle (1919), af den danske instruktør A.W. Sandberg, og de ville gerne lave Dreyers film."
Optagelserne foregik rundt om i Berlin, fordi Prius Film ikke havde sine egne studier. Man ved dog ikke så meget om, hvor i Berlin den blev optaget.
"Dreyer har også været fascineret af den realistiske setting, han har haft," siger Dan Nissen.
"Han har kunnet skabe en virkelighed, en lille jødisk landsby, som ser rigtig godt ud. Tidsbilledet er fantastisk. Det synes jeg nok, at man fornemmer. Man skal også huske på, at det er ret meget samtidshistorie, da han laver den."
En glemt film
Elsker Hverandre blev improviseret frem dag for dag, hvilket var helt usædvanligt for Dreyer.
"Han ville helst planlægge flere dage frem og vide nøjagtig, hvad han skulle lave. Det vidste han ikke her," siger Dan Nissen.
"Noget andet, der ikke er så karakteristisk for Dreyer, er, at filmen har så stort et persongalleri, som den ikke får helt til at hænge sammen i en koncentreret historie. Senere i sin karriere ville han have skåret meget mere ind til benet: Hvad er det, jeg helt præcis vil fortælle om det her? Man får mange billeder, hvor man kun ser nogle kvinder vaske tøj eller en mand, der går hen til en dør. De såkaldte transportbilleder, som er flot iscenesat, men ikke bibringer historien så pokkers meget."
Elsker Hverandre havde dansk premiere den 2. februar 1922 - dagen efter fyldte Dreyer 33 - og selv om både Prius Film og Dreyer var tilfredse med filmen, floppede den i biograferne, og den gik kun en uge i premierebiografen, før den blev trukket tilbage.
Verdenspremiere
Siden blev den glemt, og først i 1961, hvor en russisk filmhistoriker gravede en kopi af filmen frem fra et arkiv, blev man opmærksom på den igen. I 2004 fandt en fransk filmhistoriker endnu en russisk kopi af Elsker Hverandre, som, mener man, er tættere på originalen end den russiske kopi. Det er denne fransk-russiske kopi, der har dannet grundlaget for den restaurering, som Cinemateket i København har foretaget af filmen.
"Det er en lang historie med mange detaljer," siger museumsinspektør Thomas C. Christensen fra DFI's Museum & Cinematek, der har stået i spidsen for restaureringsarbejdet sammen med stumfilmeksperten Casper Tybjerg.
"Vi var nødt til at arbejde ud fra en russisk eller sovjetisk kopi af filmen, som er en lille smule kortere end originalen, og som har russiske mellemtekster. De så ud til at være rimeligt originale, og det så heller ikke ud, som om der var lavet om på kontinuiteten i filmen, selv om det var noget, man gjorde meget i Sovjetunionen i 1920'erne. Derfor har vi ikke byttet om på nogen scener. Mellemteksterne er på dansk - der findes ingen tyske censurkort - og de er hovedsageligt baseret på det oprindelige manuskript, der var på dansk, og som vi har på Cinemateket i København og på oversættelser af de sovjetiske mellemtekster."
Tirsdagens visning af Elsker Hverandre var den internationale premiere på den restaurerede film, og både Dan Nissen og Thomas Christensen var glade og stolte over, at filmen igen kunne vises i byen, hvor den blev optaget for 87 år siden.
"I bliver nogle af de første mennesker til at se den nye version - eller denne kopi af, hvad vi mener er det bedst bevarede materiale af filmen," sagde Thomas C. Christensen inden premieren.
"Det er en digital restaurering, men vi har ikke rigtig gjort noget digitalt med filmen ud over at bruge moderne postproduktionsteknologi. Det er snarere en rekonstruktion med indsættelse af mellemtekster, der forhåbentlig er så tæt på originalen som muligt."
'Elsker Hverandre' bliver sendt på kulturkanalen ARTE senere på året og udkommer på dvd fra Det Danske Filminstitut
