Læsetid: 6 min.

Læserbreve

21. februar 2008

Løgnagtig kritik

Uwe Max Jensen, Egå

Professor Thomas Bredsdorff og lektor Lasse Horne Kjældgaard fra Nordisk Institut på KU, der ud over deres universitetsposter også bestrider anmelderjob hos Dagbladet Politiken, har begået bogen Tolerance - eller hvordan man lærer at leve med dem, man hader.

Bogen har fået nogenlunde anmeldelser, og jeg skal ikke i det følgende forholde mig til bogens kvaliteter eller evt. mangel på samme. Jeg vil i stedet fokusere på en urimelighed, som de to forfattere bringer til torvs.

I et afsnit om Salman Rushdie-sagen og Muhammed-sagen (forfatterne har sympati for Rushdie, mens de er mere lorne ved Jyllands-Postens tegninger) behandler forfatterne bladtegner Kurt Westergaards herostratisk berømte tegning af Muhammed med en bombe i turbanen. Men i forfatternes optik bliver det til "en håndfuld bomber i turbanen."

Når en billedanalyse baserer sig på så løsagtigt et grundlag, er det naturligvis på sin plads at være på vagt.

Og Thomas Bredsdorff og Lasse Horne Kjældgaards analyse af Westergaards tegning ender da også ude i hampen, når de to forfattere hævder, at det ikke lader sig "gøre at læse andet ud af tegningen af Muhammed, end at alle, der følger ham, er bombemænd."

Ud over at analysen altså baserer sig på et forkert grundlag (bombe - ikke "en håndfuld bomber", som forfatterne påstår), er den også tendentiøs i sin insisteren på en simplistisk tolkning af Westergaards tegning. For selvfølgelig er der flere mulige tolkninger af denne tegning, end radikale islamister har givet udtryk for.

At Lasse Horne Kjældgaard ikke er opmærksom på dette faktum, kan i særlig grad undre. Sammen med professor Frederik Stjernfelt er Kjældgaard redaktør af Gyldendals tidsskrift Kritik, og i Kritik nummer 179 leverede medredaktør Stjernfelt faktisk en glimrende analyse af Westergaards tegning. Analysen slog på alle måder fast, at tegningen kunne tolkes som andet og mere end en forhånelse af muslimer.

Ovenstående viser, at flere tolkninger af denne tegning er mulige, og man må naturligvis som et minimum afkræve de to forfattere, at de rent faktisk ser på tegningen, inden de kaster sig hovedkulds ud i en (forfejlet) analyse.

Som et lille kuriosum vil jeg lige nævne, at Westergaards tegning af Muhammed med én bombe i turbanen slet ikke blev trykt i Kritik nummer 179, selvom Frederik Stjernfelts analyse strakte sig over flere sider. I billedrammen, hvor tegningen skulle have været bragt, var der i stedet et link til en tysk avis' hjemmeside.

Jeg tillader mig at tro, at det ikke havde noget med tolerance at gøre, da Lasse Horne Kjældgaard traf beslutningen om, at Kritik ikke skulle publicere Kurt Westergaards tegning.

Det skyldtes frygt.

Modernitetens selvbesindelse

Kasper Støvring, Ph.d.-stipendiat, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, KU

Hvor går gamle marxister hen, når de mister troen? Ja, en hel del vandrer den stenede vej over til tidligere modstandere. De bliver desillusionerede skeptikere eller finder en ny utopi i form af multikulturalismen. Andre bliver dybdeøkologer eller kulturkonservative, og en sådan er den århusianske idéhistoriker Hans-Jørgen Schanz, der netop er fyldt 60 år. Han vil nok ikke betegne sig selv som konservativ, men det er ikke desto mindre, hvad han er, hvis man skal dømme ud fra en stribe af hans glimrende bøger fra begyndelsen af 1990'erne og frem.

Schanz skriver her om det, han kalder modernitetens og oplysningens 'selvbesindelse', der er indtrådt efter Murens fald: Erkendelsen af, at feberhede drømme om verdensrevolution ender i et ideologisk tyranni. Denne erkendelse har tilmed et religiøst-metafysisk aspekt. Det handler om, at der er visse områder, ikke mindst menneskers forhold til det absolutte, som man ikke kan lægge bag sig i troen på det historiske fremskridt.

Det moderne er ikke alt, skriver Schanz følgelig. Hvad er det moderne? Det er primært dogmet om, at alt, hvad der er vigtigt i menneskelivet, er historisk. Mennesket har, kort sagt, evnen til rationelt at skabe sin tilværelse. Dette dogme er sammen med traditionshadet ved at ophøre. Det kan aflæses i kulturen i form af religiøs vækkelse; i politikken, der skal være pragmatisk; og i filosofien, hvor metafysikken igen har vundet indpas. Man søger tilbage til en besindelse på det elementære; at der er grænser for sekulariseringen og for menneskets evne til at manipulere med sine omgivelser og bemestre sig selv.

Dette forhold kalder Schanz den metafysiske erfaring. Det er erfaringen af, at der er almene - og altså ikke historisk bestemte, dvs. moderne - vilkår i tilværelsen, som mennesket er båret og 'stemt' af. Som et historisk projekt handlede det moderne om at lave verden om. Mennesket skulle blive myndigt og vinde autonomi, forholdet til andre mennesker skulle reguleres af rettigheder, og forholdet til naturen skulle bære præg af beherskelse.

Men dermed tilskriver vi det moderne alt for meget, mener Schanz. Det moderne er, med den progressive filosof Jürgen Habermas' ord, et endnu ufuldkomment projekt, og som sådan forstås det moderne fejlagtigt som livets vilkår.

For, som Schanz minder os om i bogen Selvfølgeligheder fra 1999, "det moderne har ikke skabt sproget, bevidstheden, samvittigheden, erkendelsesevnen, kroppen, sansningen, glæden eller sorgen, fødslen eller døden." Efter at vi har forladt den hidtidige modernitet, vil der stadig, fortsætter Schanz, "være glæde og sorg, optagethed og ligegyldighed. Men der vil måske indfinde sig en form for besindende ydmyghed over for livet, og sandsynligvis vil tilliden til historiemageriet være dæmpet, side om side med anti-traditionshysteriet."

Se, så poetisk og besindigt og på en vis måde livsbekræftende kan en hedengangen marxist komme til at skrive.

Hej Vinn

Bent Hansen, Gadstrup

Velkommen tilbage. Efter en lang og udmarvende sygdomsperiode, som godt nok bl.a. har resulteret i tab af et misundelsesværdigt stort antal kilogram legemsvægt, er Bent Vinn Nielsen heldigvis atter vendt tilbage til Informations spalter. Afløserne har såmænd været gode nok, men det er nu altid bedst med den ægte vare. Om han opnår sit mål om at komme på højde med Georg Metz, er derimod tvivlsomt, men en lidt mere beskeden rolle er vel også acceptabel, specielt når man når forbilledet (?) mere end godt og vel til sokkeholderne. Det ærgrer mig derimod, at på det felt, hvor Bent Vinn Nielsen overgår Georg Metz - romanskrivningen - har han desværre været fraværende i nu alt for mange år. Det er således næsten fire år siden, at vi kunne læse en roman af ham: En bedre verden.

Her er det Georg Metz, der må vige for Bent Vinn Nielsen, selv om også førstnævnte her når sidstnævnte mere end godt og vel til sok-keholderne. I hvert fald er Under messen fra 2006 hylende grinagtig og rammende.

Så mit spørgsmål er: Hvornår kan vi forvente en ny roman fra Bent Vinn Nielsens hånd? Og jeg vil fortsat glæde mig til den ugentlige klumme forfattet af manden fra Nyk. F.

Hvis fejl?

Beth & Kresten Bjerg, Kbh.

Information anmelder - meget positivt - en nyudkommen bog som Torben Weinreichs Børnenes Litteraturhistorie. Men går man til boghandleren (Bog & Ide og Bogladen, Østerbrogade) får man at vide: "Den har vi ikke". "Får I den?" "Kun hvis du bestiller den". "Foreløbig vil jeg bare se den!" "Jamen, hvis du bestiller den, må du købe den!"

Er det forlagets fejl, boghandlerens fejl, eller er det anmeldelsens fejl, at den ikke oplyser om, hvor man kan se den, inden man køber den?

Klima-saltomortaler

Eva Kjeldsen, København SV

Det virker ufarligt og egentligt selvpromoverende, når en gruppe digtere laver et 'hjerteblod på bestilling'-manifest.

På den anden side: Ordet skal nok overleve selv den værste varmtregnsstorm - også den i et glas vand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Filosoffen Kai Sørlander går yderligere i rette med Thomas Bredsdorff og Lasse Horne Kjældgaard i denne artikel:

"Misforstået tolerance

Af Kai Sørlander

1.

I den politiske dagligdag diskuteres der ofte med en sådan hast, at det kan være svært for tanken at følge med. Jævnligt tvinges man til at tage stilling, før man har fået tænkt sig om. Derfor er det positivt, når der er nogle, der træder et skridt tilbage fra døgnets umiddelbare diskussion og tænker lidt over dens forudsætninger. Hvad betyder de begreber, som vi bruger i den løbende diskussion? Hvorledes definerer vi dem? Lægger vi ikke det samme i begreberne, så taler vi forbi hinanden. Der må være et begrebsmæssigt grundlag, som parterne i diskussionen skal være fælles om at acceptere, hvis diskussionen overhovedet skal føres rationelt."

http://nomosdk.blogspot.com/2008/05/misforstet-tolerance.html