Læsetid: 9 min.

Den lange vej til forfatterskabet

Skriveproces. I mange år har Kim Leine arbejdet og håbet på at kunne kalde sig forfatter. Sidste år debuterede han med succes med 'Kalak'. Midt i de mange kriser, nedture og omskifteligheder har Leine lige siden drengetiden haft en konstant tilflugtsvej i sproget og skrivningen
14. februar 2008

Den 46-årige Kim Leine er taget fra København til Roskilde for at holde foredrag og svare på spørgsmål om sin litterære debut fra sidste år, erindringsromanen Kalak, der er blevet flot modtaget af både læsere og anmeldere. I pausen står Leine og taler med en af arrangørerne, og hun har et godt råd til debutanten:

"Nu kan du søge ophold på San Cataldo."

Et lille, venligt smil viser sig i Leines ellers så tunge og ubevægelige ansigtstræk:

"Hvad er det," spørger han.

Han ved det ikke. Han kender intet til det danske refugium ved det skønne Amalfi i Syditalien, hvortil kunstnere, forskere og andre åndsarbejdere drager for at søge tilflugt fra verdens larm. Kim Leine er en outsider. Slet ikke en del af det kunstneriske og litterære miljø i den danske andedam. Han er for fremmedartet, for uanfægtet.

Kalak er en bog, som med sine nøgne og voldsomme bekendelser om et kaotisk liv kan være svær at komme udenom, men hvem er mennesket bag? Forfatteren, der kom ind fra kulden. For det er det, han har håbet og tænkt så meget på, siden han var teenager. At blive forfatter, at være forfatter. I stedet for alt det andet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er så utroligt præcist, de formuleringer Kim bruger om sig selv og sin barndom, rammer mig og min personlighed. Det var en af de beskrivelser, der fik mig til at læse Kalak. Dog et helt andet liv.
Jeg overså bogen de første måneder. Det var ikke lige incest og narkomaner, jeg mente at have overskud til at læse om.
I denne artiklel kommer der igen formuleringer, der rammer plet hos mig.
Da rigtig mange har været glade for Kalak, er det måske fordi, at trods det vi er unikke allesammen, er vi mennesker måske temmelig ens?
Men hvis vi ser Kalak som en kamp ud af offerrollen, er vi mange, der kan følge den og/eller lære af den.
Jeg har set flere på nært hold blive misbrugere på grund af indestængt vrede. En meget forståelig vrede. Det er blot svært at se mennesker, man holder af, vælge den løsning.
Da Kim kender vreden indefra, tror jeg, vi kan glæde os til hans næste bog.