Note
Læsetid: 1 min.

Muligvis tvungen licens på DR

Kultur
29. februar 2008

Partiernes medieordførere diskuterede i går for anden dag i træk et forslag om at ændre licenssystemet, så danskerne aktivt ville skulle fravælge licensen. I dag skal man tilmelde sig. Forslaget er stillet af Socialdemokraternes Mogens Jensen og Ny Alliances Anders Samuelsen og ville give DR betydelige ekstraindtægter. VK-regeringen har tidligere været mod forslaget, fordi man vurderede, at det var tæt på at bryde skattestoppet. Ifølge DR's egne beregninger vil det give 75 mio. kr. ekstra om året. Det bygger dog på, at den nye ordning kun vil ændre 'farve' på en femtedel af sortseerne. En antagelse, der fra flere sider betragtes som særdeles konservativ. Generaldirektør i DR, Kenneth Plummer, er meget glad for oplægget til den nye aftale. "Men det kræver, at der også arbejdes med nogle skrappere kontrolmuligheder over for licensbetalere, og det kræver også, at loftet over erhvervslicenser bliver hævet," siger han til Ritzau. I øjeblikket betaler 94 pct. af danskerne licens, skriver Business.dk. Det er et historisk højt niveau efter en større kampagne mod sortsening. Cirka 140.000 husstande betaler ikke licens, mens DR anslår, at cirka halvdelen af erhvervsvirksomhederne burde betale licens uden at gøre det. Skal DR's regnestykke holde kræver det ifølge David Hellemann et løft i loftet for, hvor stor en andel af erhvervslicensen, der tilfalder DR.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her