Læsetid: 3 min.

Når sovsen skiller

Kniven for struben. På kun fem dage lærte mesterkokken Bo Bech to lolliker at blende champignon, at gennemstege en bøf og at være lykkelige
Dårlig mad, elendig ledelse og amatører i kokkeklæder. Sådan lyder teaseren, når kok Bo Bech skal redde fallerede restauranter - fra sig selv. -Mærk efter,- siger han og lægger hånden på restauratørens hjerte. Og så bliver alt godt.

Dårlig mad, elendig ledelse og amatører i kokkeklæder. Sådan lyder teaseren, når kok Bo Bech skal redde fallerede restauranter - fra sig selv. -Mærk efter,- siger han og lægger hånden på restauratørens hjerte. Og så bliver alt godt.

15. februar 2008

På Restaurant Den Lille Havfrue i Nakskov er det helt ad helvede til. Man serverer dressing i snapseglas, bruger Knorr-bearnaise-pulver, ødelægger hviden, når man steger spejlæg, spørger ikke om bøffen skal være medium eller rød, og man ejer end ikke en peberkværn. Bo "en af Danmarks bedste kokke" Bech besøger i TV3-programmet Kniven for struben en række lukningstruede beværtninger i hele landet og analyserer kødets fasthed. Med inspiration fra den engelske kendiskok Gordon Ramsey skal Bo Bech fra Restaurent Paustian i København tæske noget fornuft ind i de kantinetænkende maskiner, der står ude under emfangen. Gordon Ramseys stil er hårdtslående, kontant, kompromisløs og ikke sjældent usympatisk, og den rolle kan Bo Bech ikke helt finde sig til rette i. Det er han vidst for flink til. Det er et beundringsværdigt projekt, han har gang i, og i programmet fornemmer man hans stolthed ved faget. Det gør simpelthen ondt på ham at se andre springe over, hvor gærdet er lavest, og han tvivler da også på, at nogen vågner om morgenen og tænker: "Yeah, nu skal jeg hen og tø en masse ting op".

Programmet er resultatet af to forskellige tendenser: slow foods tilbagetog og en dyb selverkendelsesproces, hvor gør-det-selv-arbejde er yt, og vi begynder at hyre folk, der kan gøre det, vi ikke selv kan finde ud af, eller folk, der kan lære os det, vi burde kunne finde ud af. Claus og Kristina, der ejer Den Lille Havfrue i Nakskov, er skrøbelige - det mærker Bo Bech med det samme. De er allerede tidligere gået ned med én restaurant, og de er nervøse. Især kokken Claus virker afmægtig og nedbrudt, og han tvivler på hvert et skridt, overbevist om, at det næste fører lige lukt i afgrunden, hvor han vil drukne i en mærkelig pulversovs, mens konen bliver ved med at tage imod flere bestillinger, to rejecocktails, to laksesymfoni, fire Havfrue-bøffer, otte møllehjul og fem indbagte mørbrad! Bo Bech starter med at agere almindelig kunde og bestiller en flamberet bøf af oksetyksteg. Han betragter den febrilske Claus tænde for olien, som efterlader ham med en bøf og et stykke flamberet ananas: "Flamberet ananas", sukker Bo Bech. "Det er sgu da ikke Hawaii-bøf, jeg har bestilt."

Det er hjertet ...

Der er så mange ting galt i denne restaurant, at Bo Bech forstår, at han ikke kan redde foretagendet ved at forklare Claus, hvordan man mediumsteger en bøf, eller hvorfor man bør bruge champignon i en champignonsuppe. Bo Bech må glemme Gordon Ramsey-tantrummerne og i stedet bruge den særlige selvhjælps-approach: finde ind til kernen af problemet, for det her handler jo ikke om en dårlig kok - det her er et menneskeligt problem. Kommunikationen er brudt sammen mellem det unge ægtepar, og hvorfor smiler Claus aldrig? Bo Bech lægger hånden på Claus' bryst. Lige dér, hvor hjertet sidder. Og siger: "Det er det her, det handler om". Claus har simpelthen glemt, hvorfor han elsker at lave mad. Kærligheden til faget ligger et sted ude i fryseren sammen med den frosne, forstegte bacon, de færdigkøbte pandekager og de blege blæksprutteringe.

"Hvad er din livret egentlig?" spørger Bo Bech, mens Claus sveder over en Havfrue-special.

"Stegt flæsk med persillesovs," svarer Claus.

"Jeg kan faktisk bedst lige god gammeldags dansk mad. Koteletter og sådan noget," fortsætter han med en undskyldende grimasse, som om det var pinligt at foretrække flæskesteg frem for flamberet ananas. Og der synes løsningen at gå op for alle. Restauranten skifter navn til 'Claus og Kristinas spisehus', og efter første aften med Bo Bechs rustikke danske retter på menuen siger en meget tilfreds kunde:

"Det er jo som at komme på besøg hos nogle venner".

Kunderne er glade, Claus smiler mere, og Kristina er begyndt at forstå sin mand.

"De virker lykkelige," konkluderer Bo Bech. Det er virkeligheden en smuk verden, vi lever i, når et tv-program på fem dage kan vende en katastrofe til en succes og en kommunikationsnedsmeltning til en nyforelskelse. Eller hvad?

Kniven for Struben, TV3 tirsdag 20.00

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeps mer gedin dansk rustik mad på bordet-lækkert. Det enkle er tit det sværeste og kræver gentagelse på gentagelse for at bli unikt.
Er livet nu ikke osse sådan!
hurra for dansk mad - kartoffelmos-stegte pastinakker/gulerødder et godt stegt kød salat og en overraskelsessovs hvad mer ka vi da forlange??!
Du er bare genial Bo- SÅDAN!