Læsetid: 4 min.

Næste gang verdenssituationen

Bent Vinn Nielsen er efter en længere sygeorlov tilbage på sin plads her i klummen og har - tvunget af omstændighederne - fundet det nødvendigt at bruge den første tekst på lige at finde sig lidt til rette. Fra næste uge vil verden på ny blive taget under behandling
9. februar 2008

"Hvem har haft dig på kost siden sidst?" spurgte fru grisehandler Larsen, da hun havde set rigtigt på mig. Og sandt nok, man har tabt 17 gode danske kilo.

Ikke at man nu er en decideret 'udmarvet skikkelse', men dog ligesom fastere i konturerne og med et ansigt, der så småt truer med at udvikle det, der i romanlitteraturen omtales som 'skarptskårne træk'.

Men nu er man jo ikke den tyske digter Herbert Schmidt, og ligesom modellen for Matadors politiske flygtning, Bertolt Brecht, er man ikke netop hjemkommet fra den spanske borgerkrig. Da BB nemlig skulle bruge noget research dernede fra, sendte han skuespillerinden og assistenten Ruth Berlau.

Da folk spurgte ham, hvorfor han dog sendte en ung, forsvarsløs kvinde, og ikke selv tog af sted, skal han have svaret: "Mig? Skulle jeg tage til Spanien? Jamen - jeg kunne jo blive skudt!"

Hilsen til dronningen...

De 17 kilo Nielsen kan desuden sagtens undværes, det er ikke det, men ellers er det nu ikke ret tit en civil provinsbo som undertegnede har lejlighed til at føle sig i kategori med hjemvendte krigshelte og selveste Dronning Margrethe, hvis dårlige knæ og hofter - og hvad der ellers måtte være - straks får kæmpeomtale i aviserne.

Sådan har det også været med min brækkede albue - som skyldes et dramatisk styrt på cykel, med efterfølgende medicinsk behandling af halvrå type - som Information trofast har berettet om uge efter uge. Det har jeg naturligvis været stærkt smigret over.

til Georg ...

Jeg har nemlig i flere år haft en hemmelig drøm om at blive en lige så berømt klummeskriver som Georg Metz, skal jeg sige Dem. Det er at sigte meget højt, vel også for højt, men nu kan jeg i det mindste lune mig ved tanken om bare en lillebitte berømmelse som 'ham med albuen'.

pedellen...

Straks jeg træder ind i lærerværelsets dybe, stille ro føler jeg et saligt velvære.

Pedel Kristen har ryddet pænt op, det må jeg sige. Det røde æble, han lovede mig, er naturligvis ikke et rødt æble. Det er en let omskrivning for to grønne pilsnere - helt som herude i provinsen, når vi vil have skraldemanden til at tage lidt ekstra skrald med.

De mere knibske af bladets læsere skulle jo nødig få et sandt billede af det endda kun moderate alkoholmisbrug, som hører sig til på ethvert ordentligt lærerværelse. Så tak, Kristen, for det 'røde æble' - så glemmer vi alt om, at du har beskyldt mig for bare at pjække. Også at du har glemt den stabel tomme Capstandåser, som jeg er ved at falde over idet jeg sætter mig på stolen bag skrivebordet.

vikarerne ....

Ligesom det røde æble er 'Capstandåser' et slags kodesprog. Ganske vist er der tale om vaskeægte, konkrete tobaksdåser, men 'Capstandåser' kan her ordret oversættes til: Peter Laugesen was here! Man sætter en ære i, også efter 17 kilos formindskelse, at fremstå som et mandfolk med hår mellem tænderne og alt muligt, men nu gribes man af et øjebliks ærbødighed: tænk at en af Danmarks allerbedste forfattere har gidet vikariere under ens sygefravær! Af hjertet tak, som min mediebedækkede skæbnefælle på Amalienborg ville udtrykke det. Det er overvældende.

Unge kandidat Sonnergaard, endnu en fremragende forfatter, har lagt et manuskript midt på skrivebordet, vedhæftet en af de der gule, selvklæbende papirlapper. Manuskriptets titel lyder: Hvorledes man forfører tyske kvinder. En grundbog. Der er helt klart tale om et udkast, kan jeg se.

På papirlappen står der: "Hi Benno, ved du godt hvad der sker med ens rygmarv, hvis man bruger højre hånd for meget? Og hvad så ellers, er du god til tysk? Dernede fra Nyk, eller hvad du kalder det, er der vel ikke så langt til Tyskland? Skynd dig derned, tyske kvinder er MUMS! Love, Zøde Jan."

Til det kan jeg kun svare: Nej, vi er ordentligt folk hernede i Nyk, vi ved virkelig ikke, hvilken forbindelse der kan være mellem rygmarven og højre hånd - det må være et københavnerfænomen. Hvad tysk angår, så kan jeg da lidt, men her rejser (så at sige) kandidat Sonnergaard et interessant spørgsmål, synes jeg: skal man absolut (også?) være stiv i den tyske grammatik for at kunne gøre passende indtryk (ind-tryk! zøde Jan) på tyske kvinder? Det må vi have en nærmere drøftelse af her på lærerværelset en dag.

og til læserne

Ja, ovenstående blev måske nok en smule internt. Det beklager vi, også at det hen mod slutningen udviklede sig til den rene karlekammersnak.

Det ved vi godt at nogle af eleverne ikke kan lide, de vil have saglighed, saglighed og saglighed. Ingen pjat fra lærerværelset, med andre ord, ingen sjofel tale, ingen grønne pilsnere og slet ingen røgtobak. De saglighedskrævende er ikke ligefrem et nemt elevmateriale, de finder sig ikke i noget som helst, og hvis de bliver tilpas sure, kan de finde på at råbe adr-badr efter selv de mest velanskrevne blandt overlærerne.

Jeg forstår på Pedel Kristen, at møgungerne nu også er begyndt at true vores stakkels sanglærer med Bertel Haarder - læs: fanden selv. Det kan da vel ikke have sin rigtighed? Men hvorom alting er, så skulle vi virkelig skamme os, skulle vi. Vores eneste undskyldning for udskejelserne er, at man jo bliver noget mør i hovedet af lange sygelejer, af en ubrugelig venstrearm og et bombardement af antibiotika og smertestillende medicin. Vi skal nok forbedre os. Foreløbig tak for opmærksomheden - og et hjerteligt Rød Front til sanglærer Jørgensen.

Næste gang lover vi at tage fat på verdenssituationen.

Hermed ophører de seneste måneders løbende opdatering vedrørende forfatteren Bent Vinn Nielsens helbred. Redaktionen betragter nu Bent Vinn Nielsen som helbredt

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu