Hvis der er en dansk digter for hvem skriftens visuelle og poetiske sider hænger tæt sammen, må det være Niels Lyngsø. Behøver man bevis for den påstand behøver man blot at bladre i en af de sidste par års bedste digtsamlinger MORFEUS fra 2004.
I den benytter Lyngsø sig af en bred vifte af formelle, visuelle og indholdsmæssige variationer og teksterne slænger, kryber og bugter sig hen over arkene, spejlvendte, forstørrede, skævvredne og cirklende.
Derfor virker det kun naturligt når man på Niels Lyngsøs hjemmeside støder på flere animerede digte der blander skrift, animation, lyd og stemmer. Information talte med digteren om det digitale medies muligheder og åbninger, men også om hvordan den almindelige bog sagtens kan gøre det samme – bare man som læser og forfatter arbejder mere bevidst med bogen som medie end man er vant til.
- Niels Lyngsø, hvorfor og hvordan startede du med at arbejde med dine digte digitalt?
”Jeg har altid været meget optaget af skriftens konkret fysiske, visuelle udtryk, og mange af mine digte har arbejdet aktivt med den (typo)grafiske side af poesien. Skridtet derfra til animerede digte på nettet er ikke ret langt. Jeg tror det var Christian Yde Frostholm der i sin tid opfordrede mig til at blive animeret og netbåren; eller i hvert fald opstod ideen i samspil med ham og hans afsnitp.dk. Det er Christian Yde Frostholm der rent teknisk laver mine digitale ting, og samtidig giver han respons på mine oplæg og kommer med gode ideer.”
- Kan digital litteratur efter din mening noget som ’almindelig’ litteratur ikke kan? Hvilke muligheder synes du det digitale medie åbner op for?
”Ja, den digitale litteratur kan bestemt noget andet end den trykte: Den kan sætte gang i bogsidens stillbillede ved hjælp af animationer. Den kan arbejde med lyd og dermed inddrage den mundtlige, klangligt-rytmiske side af litteraturen. Den kan opløse den traditionelle bogs lineære organisering af stoffet til fordel for en rumligt baseret form der ofte vil være labyrintisk eller netværksagtig, om man vil. Og det betyder igen at den kan få læseren til at interagere på en anden måde med teksten. Mere aktivt. Man bliver som læser i højere grad konfronteret med valg der skal træffes, og man bliver opmærksom på sin egen medskabende rolle.”
”Men jeg vil gerne understrege at den trykte bog på sin egen måde også kan og altid har kunnet de ting jeg nævner her. Altså udnytte tekstens grafiske dimension, opløse det lineære forløb og inddrage en aktivt vælgende læser. Men det kræver at man både som forfatter og som læser arbejder meget mere bevidst med bogmediet end de fleste er vant til. Bogen er jo et gammelt medie, og vores brug af den er i høj grad automatiseret, vanemæssig. Det er værd at huske på at også dén har været et nyt og mærkeligt fænomen. Der findes en ret fantastisk norsk sketch der viser hvordan middelaldermunken Ansgar havde brug for en tålmodig ’helpdesk’ for at blive fortrolig med en foruroligende ny teknologi – skriftrullens afløser – der blev kaldt BOGEN!"
”En ven sendte mig et link til den her sketch da jeg netop havde udgivet MORFEUS, og det synes jeg var rigtigt godt set, for MORFEUS er netop et forsøg på at ”af-automatisere” bogen som medie. Måske kan den digitale litteratur, blandt meget andet, revitalisere bogen og minde os om alle dens muligheder.”
- Arbejder du anderledes med digital litteratur end når du arbejder almindeligt? Gør du dig andre overvejelser - i præsentation, udtryk osv.?
”For mig har den digitale litteratur indtil videre været noget afledt. Jeg arbejder primært med den trykte bog, og først i anden omgang gør jeg mig tanker om hvordan et trykt værk kan fortolkes digitalt.”
- Beskriv hvad det digitale gør ved dit digt 'Leben' fra 39 digte til det brændende bibliotek?
(Se internetversionen af digtet her)
”Efter tre digtsamlinger med stadigt mere radikale grafiske eksperimenter vendte jeg i dén bog tilbage til et typografisk helt traditionelt udtryk: Digte med lige venstremargin, flosset højremargin, placeret midt på siden og med titler. Netop derfor synes jeg det er interessant at lade linjerne i 'Leben' svæve af sted i forskellige retninger og langsomt fade ud. Jeg synes den rastløse tone og det lidt forblæste, spredte præg der er over digtet, kommer tydeligere frem i den digitale version.”
- Ligger litteraturens fremtid på nettet?
”En af dens fremtider, ja. Men for mig er det bogen der er og bliver litteraturens primære medie. Jeg holder meget af bogen som genstand, som fysisk, sanseligt objekt: Det at den fylder noget, vejer noget, at man både kan blade og bladre og nulre hjørner og lave æselører og skrive noter i margin – sig ikke at man ikke interagerer med en bog! Duften af en nytrykt bog eller af et gammelt, støvet bind med fugtskjolder på siderne – det er da helt fantastisk! For mig at se er den store svaghed ved den digitale litteratur netop at den mangler et fysisk, sanseligt aspekt; der kommer let noget sterilt og antiseptisk over det. Og dén til kærlighed grænsende intimitet man kan have sammen med en virkelig god bog, kan i hvert fald jeg aldrig opnå når jeg sider foran en skærm.”
”Samtidig er bogen et genialt stykke lavteknologi: holdbar, bærbar, stødsikker, ultrastabil i brug og helt uafhængig af batterier, strømkabler, netværksforbindelser og hvad ved jeg. Jeg har meget svært ved at forestille mig at en så fantastisk teknologi skulle forsvinde. At litteraturen kan udfolde sig på nye måder i de digitale medier ser jeg hverken som en trussel eller en frelse. Bare som en udvidelse mulighederne.”
