Retten til at sige neger

Det er vildt uhøfligt at kalde folk noget, de ikke vil hedde. Men det generer ikke frihedskæmpende danskere
Det er vildt uhøfligt at kalde folk noget, de ikke vil hedde. Men det generer ikke frihedskæmpende danskere
14. februar 2008
Delt 2794 gange

Durban, Sydafrika - Så skete det igen. Danskernes nye dårlige omdømme som et småtskårent og småracistisk folk er rejst forud for én selv. I Johannesburg i Sydafrika møder jeg en ældre distingveret herre, som med lidt god vilje ligner en yngre udgave af Mandela. Han er international sekretær i en verdensomspændende organisation og næsten hele tiden på rejse rundt i verden, så det falder naturligt at spørge, om han også har været i Danmark.

Jo tak - for et par år siden, og han kommer nødigt igen. Først blev han stærkt forsinket ved indrejsen i Kastrup, fordi han skulle underkastes krydsforhør, og politiet skulle tjekke med arrangørerne af den konference, som han skulle deltage i. Han oplevede de danske myndighedspersoner som nedladende og fulde af mistro.

Til konference i København nåede han dog, og i den forbindelse deltog han i gruppearbejde med, hvad han betegner som "veluddannede danskere".

"De omtalte mig konsekvent som 'neger'. Det har jeg ikke oplevet andre steder i verden, så til sidst spurgte jeg gruppen, hvorfor de brugte det ord. Jeg tænkte, at de måske ikke vidste, at det var upassende. De forklarede mig så, at det var udtryk for den enestående danske ytringsfrihed at sige 'neger', og at det samtidig var en del af den danske kamp mod det politisk korrekte. De virkede nærmest som om, de var stolte af det. Jeg var høflig og sagde ikke mere. De fortsatte med at bruge ordet. "Som neger, hvad mener du så om udviklingen i Afrika?" blev jeg for eksempel spurgt på konferencens sidste dag."

Frabedt sig

Hvorfor er det nu lige, at dannede mennesker ikke siger 'negro' eller 'neger'?

Det er for det første, fordi folk, som er mørke i huden, har frabedt sig denne fællesbetegnelse. Det er vildt uhøfligt at kalde folk noget, de ikke vil hedde. Det skulle sådan set være begrundelse nok for at undlade at bruge af ordet.

Vil man lidt dybere i forklaringen, så handler det om, at ordet neger er belastet af slavehandel, kolonitid og hvidt herremenneskesyndrom. Og det handler om, at det er nedladende - alene ud fra hudfarven - at generalisere mennesker, der kommer fra forskellige lande, ja, forskellige verdensdele. Generaliseringer er altid forløbere og grundlag for diskrimination.

Der er da heller ingen tilsvarende fællesbetegnelse for mennesker med lys hud. Vi er enten danskere, tyskere, europæere eller amerikanere. Og vi er især at betragte som enestående individer.

'Neger' går alene på hudfarven, og hvem ønsker at blive defineret som menneske alene på sin hudfarve eller blive beskrevet med hudfarven som det vigtigste træk ved personligheden? Ordet neger gør hudfarven til vigtigste kendetegn, og derfor er det stupidt og uartigt at bruge det.

Retten til at slå en prut

Sørgeligt og kulturfattigt er det, at vi er nået dertil, hvor den danske kamp for ytringsfrihed handler om retten til at sige neger eller retten til at håne andres religion. Det bliver bemærket rundt omkring i verden, kan man roligt fastslå. Vi har fået et rigtigt dårligt rygte, som det i bedste fald kommer til at tage mange år at ændre til det bedre.

Jeg mindes med ægte sorg, hvor stolt jeg engang var over at komme fra Danmark. "Fortæl om velfærdsstaten, børnehaverne, højskolerne, andelsbevægelsen..." lød dengang opfordringerne fra de fremmede mange forskellige steder i verden.

Nu kender man os langt nede i Afrika som et fremmedfjendsk og snæversynet folk, der kæmper for retten til at sige neger.

Lad mig foreslå, at vi udvider vores kamp for frihedsrettighederne. Vi kunne for eksempel kæmpe for retten til at slå en dansk prut hvor som helst.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu