Læsetid: 4 min.

Sådan dræbte man Martha Liebermann

Fin og bevægende udstilling om kvinden i maleren Max Liebermanns liv. Martha Liebermann tog sit eget liv som 86-årig i 1943 for at undgå at falde i nazisternes kløer
Liebermann-Villa ved Wannsee i det yderste vestlige Berlin huser nu en udstilling om Martha - hustruen til den berømte portrætmaler, der også var kendt som -hæslighedsapostlens-. Fra 1911 boede Martha og Max Liebermann halvdelen af året i den herskabelige villa.

Liebermann-Villa ved Wannsee i det yderste vestlige Berlin huser nu en udstilling om Martha - hustruen til den berømte portrætmaler, der også var kendt som -hæslighedsapostlens-. Fra 1911 boede Martha og Max Liebermann halvdelen af året i den herskabelige villa.

Henriette Harris

15. februar 2008

BERLIN - Der hænger to billeder malet af den svenske portrætmaler Anders Zorn på udstillingen Martha Liebermann (1857-1943) - Lebensbilder i Liebermann-Villa ved Wannsee. Det ene forestiller maleren Max Liebermann, det andet hans kone Martha. De er malet på Martha Liebermanns bestilling i 1896. Martha brød sig ikke om den måde, hendes mand portrætterede hende, og engagerede derfor Zorn. Hun blev, da hun giftede sig med Max i 1884, anset for en af Berlins smukkeste kvinder.

Max Liebermann, der var jøde ligesom sin kone, var født i Berlin i 1847. Han malede med rod i det realistiske og naturalistiske for siden at bevæge sig mod det impressionistiske. Han blev kaldt 'hæslighedsapostlen'. Han var ingen sværmer og ingen idealist. Han malede tingene, sådan som de var, men blev alligevel en af Tysklands mest eftertragtede portrætmalere. Blandt andet malede han et fremragende portræt af den danske litterat Georg Brandes i 1902.

Men Martha kunne ikke lide portrættet og ville ikke sidde model for ham. Derfor er Max' mange portrætter af hende på udstillingen også hastige kultegninger, pasteller eller akvareller, der forestiller en kvinde, der enten læser eller sover. Han måtte se sit snit, når hun foretog sig noget andet. Som Martha, der havde sine meningers mod, selv tørt konstaterede:

"Hvis man skulle dømme hende efter hendes mands tegninger, så måtte man antage hende for at være en kedelig og svagelig person, for man ser hende næsten altid liggende, for det meste sovende og højst engang imellem læsende."

Dør om dør

Ved Wannsee i det yderste vestlige Berlin ligger en herskabelig villa, der i dag bærer navnet Haus der Wannsee Konferenz. Den 20. januar 1942 besluttede en række topnazister på en konference under ledelse af Reinhard Heydrich, Sikkerhedstjenestens chef, her den såkaldte endelige løsning (Die Endlösung): Udryddelsen af Europas 11 millioner jøder. Som bekendt fik nazisterne gjort arbejdet lidt mere end halvt færdigt.

Små hundrede meter fra denne villa ligger den lige så herskabelige Liebermann-Villa. Her sommerresiderede Max og Martha seks måneder om året fra 1911. Villaen er blevet restaureret fra 2002 til 2006. Indtil slutningen af februar kan man her opleve udstillingen om Martha Liebermann, som er den første store udstilling i villaen.

Max og Martha Liebermann tilhørte Berlins absolute kunst- og kulturelite. På spørgsmålet "Hvor bor Liebermanns?", lød svaret "Når De ankommer til Berlin, så lige til venstre."

Adressen var Pariser Platz 7, parrets vinterbolig lige ved siden af Brandenburger Tor. Mere prominent adresse fandtes ikke.

Max Liebermann var fra 1920 præsident for Det Preussiske Kunstakademi, fra 1932 dets ærespræsident. Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 frasagde han sig samtlige sine offentlige hverv i et brev til myndighederne. Han skrev blandt andet

"Jeg har forsøgt at tjene den tyske kunst. For mig har kunst intet med politik eller afstamning at gøre. Jeg må derfor nedlægge mine embeder, da denne min holdning ikke længere har nogen betydning."

Max Liebermann døde i 1935 og blev begravet på den jødiske kirkegård på Schönhauser Allée.

Blev i Berlin

Denne grav blev Martha Liebermanns skæbne. Samme år som Max døde, måtte hun flytte fra lejligheden på Pariser Platz. Hendes eneste datter Käthe, der var gift med den ikke-jødiske filosofiprofessor Kurt Riezler, udvandrede med sin egen datter Maria til USA efter Krystalnatten den 9. november 1938. I 1940 blev Martha tvunget af det nationalsocialistiske regime til at afhænde villaen i Wannsee til Deutsche Reichspost.

Martha Liebermann var 81 år, da Käthe udvandrede, men hun ville ikke overlade sin mands grav til en uvis skæbne og blev i Berlin. Den 18. oktober 1941 blev de første berlinerjøder deporteret til udryddelseslejre i Polen. På udstillingen kan man se de fortvivlede breve, Martha Liebermann derefter skrev i håbet og forsøget på at slippe ud af dødsfælden i Tyskland. Samme dag, som deportationerne begyndte, skrev hun til Anders Zorns enke Emma i Sverige:

"Jeg takker hver morgen skæbnen for, at min mand ikke oplever denne tid, og at min datter kunne forlade dette land med mand og barn."

Martha Liebermann vidste, at hendes dage i Berlin var talte, og i samme brev bad hun Emma Zorn gå i forbøn for hende hos de svenske myndigheder og skaffe hende en indrejsetilladelse. Efter Wannsee-konferencen, hvor løsningen på "jødespørgsmålet" endeligt besluttedes, strammedes rebet yderligere om hendes hals. I maj 1942 blev hun tvunget til at betale 72.400 rigsmark for en plads på "Plejehjemmet Theresienstadt" - en smuk omskrivning af forholdene i KZ Theresienstadt.

Flere af hendes venner i Sverige, Schweiz, men også i Berlin, gjorde, hvad de kunne for at få hende ud. Den tidligere diplomat baron Edgar von Uexküll pillede i november 1942 de to Zorn-malerier ud af deres rammer, rullede dem sammen og smuglede dem med fare for sit eget liv i en vasketøjspose med til det neutrale Sverige. Her solgte han dem til det netop åbnede Zorn-museum i Mora, der til gengæld satte 12.000 svenske kroner ind på Rigsøkonomiministeriets bankkonto i Berlin. De skulle være del af de 50.000 schweizerfranc, som regimet afkrævede Martha Liebermann i 'rigsflugtsskat'. Martha Liebermann fik indrejsetilladelse til både Schweiz og Sverige, men ikke tilladelse til at rejse ud af Tyskland.

Da en Gestapo-officer den 5. marts 1943 kom for at hente den 86-årige dame og bringe hende til Theresienstadt, gav han hende et par timer til at samle sine ting. Timerne brugte hun til at tage sit gennem måneder samlede lager af sovemidlet Veronal, og hun var bevidstløs, da officeren kom tilbage. Martha Liebermann blev indlagt på Det Jødiske Sygehus og døde den 10. marts 1943. Hun blev begravet på den jødiske kirkegård i Weissensee og blev først i 1954 flyttet til kirkegården i Schönhauser Allée, hvor hun ligger begravet ved siden af sin mand.

Martha Liebermann (1857-1943) - Lebensbilder, Liebermann-Villa am Wannsee, Colomierstr. 3, 14109 Berlin, til 23. februar 2008. Åben dagligt (undtagen tirsdag) fra kl. 11-17.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu