Læsetid: 3 min.

Sagen om livsvarig ydelse er stadig åben

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) vil gerne indgå i en dialog om, hvorvidt den livslange ydelse til kunstnere er utidssvarende. Han ser dog ydelsen som en grundpille i dansk kulturstøtte og påpeger derfor vigtigheden af eftertænksomhed
VKO-politikere mener ikke, at livsvarige statslige ydelser til etablerede kunstnere som maleren Per Kirkeby (billedet), Klaus Rifbjerg og Lars von Trier, styrker kunsten. -De får penge til nogle gode middage på nogle dyre steder. Og hvad giver det borgerne af kulturel rigdom? Vi vil hellere støtte noget, der spirer og gror, end noget der allerede har vokset sig stort og stærkt-, sagde Troels Christensen til Politiken. Han støttes af DF's kulturordfører, Karin Nødgaard.

VKO-politikere mener ikke, at livsvarige statslige ydelser til etablerede kunstnere som maleren Per Kirkeby (billedet), Klaus Rifbjerg og Lars von Trier, styrker kunsten. -De får penge til nogle gode middage på nogle dyre steder. Og hvad giver det borgerne af kulturel rigdom? Vi vil hellere støtte noget, der spirer og gror, end noget der allerede har vokset sig stort og stærkt-, sagde Troels Christensen til Politiken. Han støttes af DF's kulturordfører, Karin Nødgaard.

Kim Agersten

Kultur
26. februar 2008

Alle sten skal ifølge kulturminister Brian Mikkelsen vendes i sagen om livslange ydelse fra staten til kunstnere, før han vil tage beslutning omkring mulige ændringer.

Den senere tids debat ser derfor ikke ud til at munde ud i nogen nært forestående beslutning, da kulturministeren endnu ikke har besluttet, om der rent faktisk skal ændres ved støtten.

Han slår dog alligevel to ting fast: For det første kommer eventuelle ændringer ikke til at virke med tilbagevirkende kraft. For det andet skal eventuelt overskydende penge bruges til kunststøtte på anden vis. Enten i form at stipendiater eller forhøje bidraget.

Hvordan ydelsen eventuelt skal lave om, skal dog i første omgang drøftes med Kunstrådet, Kunstfonden og de kulturpolitiske ordfører i løbet af foråret.

Med hensyn til debatten omkring de 15.358 kroner, der årligt gives til de bedst bemidlede kunstner, mener Brian Mikkelsen, at det er interessant at se på, om den støtte er rimelig. Brian Mikkelsen understreger dog samtidig, at det ikke er et retvist fokus i forhold til den generelle modtager af ydelsen.

"Den gives jo til en masse kunstnere, der ikke har en høj indtjening. Og meget, meget højtprofilerede forfattere har det her som en vigtigt del af deres indtjening. Derfor er det vigtigt at tænke sig om i denne her sag," siger Brian Mikkelsen.

Ingen guldgrube

Brian Mikkelsens holdning ligger hermed tæt op af den tidligere konservative kulturminister Grethe Rostbøll. Hun lægger vægt på, at den livslange ydelse for mange kunstnere er helt afgørende, hvis kunstnerne skal kunne blive ved med at udføre deres arbejde.

"Der er mange af de her kunstnere, der er på kontanthjælp og som lever af ingenting. Så det er misvisende at fremstille det som om, det er nogen form for guldgrube at modtage denne her ydelse. Det er til huslejen," siger Grethe Rostbøll.

Hun mener ligeledes, at der er et vist aldersdiskriminerende element i at røre ved den livslange ydelse, da arbejdsstipendier og legater går til de unge kunstnere. Den livslange ydelse er derfor en af de eneste muligheder for dem over 50 til at også få støtte til at udføre deres arbejde.

Brian Mikkelsen er godt klar over den generationskamp, der underliggende ligger i spørgsmålet om den livslange ydelse, men påpeger samtidig, at støtten gives for den sublime kunst og ikke som en del af et socialt system.

"Det er ikke noget pensionssystem, som enker skal nyde godt af det her. Det er aktiv kunststøtte," siger Brian Mikkelsen.

Skæv fordeling

En anden ting, der er et tema for Brian Mikkelsen, er den fordeling af den livslange ydelse, der i dag eksisterer i forhold til de forskellige kunstgenrer. Som det er i dag bliver for eksempelvis hele 93 bildende kunstnere hædret med den livslange ydelse i modsætning til kun 18 skabende kunstnere inden for film og scenekunst.

En skævvridning som har ført til, at Brian Mikkelsen har efterlyst en prioriteringsliste fra Kunstfonden, hvilket Kunstfonden dog har måtte opgive at lave. Derfor kan der godt komme en politisk prioritering på dette punkt, så der ikke bliver så stor forskel mellem de forskellige kunstgenre.

Et rygte, der er nået Information, er, at der skulle være planer om at nedsætte antallet at livslange ydelser fra 275 til 225. Det bliver pure afvist af kulturministeren, der betegner det som 'sludder'. Han understreger over for Information, at der ikke bliver nogle hurtige løsninger på spørgsmålet omkring de livslange ydelser.

"Jeg kunne godt udnytte det flertal, der er, og fjerne støtten med et håndkantslag, men det gør jeg ikke, fordi jeg erkender værdien af det her som en grundpille i den danske kulturstøtte. Derfor skal alle nuancerne frem," siger Brian Mikkelsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her