Læsetid: 4 min.

Skoen er fuld af blod - og han er ikke en ægte prinsesse

Kunstfonden. Det må være det mindste beløb i verdenshistorien, som har vakt politisk anskrig. 15.000 kroner til Lars von Trier...
Kulturminister Brian Mikkelsen promenerer gerne ved filmfestivalen i Cannes. Her stråler han i genskæret fra Lars von Trier, Bille August og Gabriel Axel, som er autentiske danske auteurs. På billedet giver Mikkelsen en forsmag på sit bordtennisspil ved et OL-pressemøde.

Kulturminister Brian Mikkelsen promenerer gerne ved filmfestivalen i Cannes. Her stråler han i genskæret fra Lars von Trier, Bille August og Gabriel Axel, som er autentiske danske auteurs. På billedet giver Mikkelsen en forsmag på sit bordtennisspil ved et OL-pressemøde.

Jens Dresling

28. februar 2008

Jeg har set Brian Mikkelsen promenere til Palmes d'Or i Cannes og skue ud på verden gennem sine kontorfuldmægtig-briller og trykke artisterne i hånden, alt imens han febrilsk svedte på overlæben. En fattigfin mand i den internationale glamour er, hvad han er...

Og jeg kan love for, at han ikke reklamerede med de danske Muhammedtegninger og Søren Krarups bidrag til den danske kulturarv. Nej, han strålede i genskæret fra Lars von Trier, Bille August og Gabriel Axel, som er autentiske danske auteurs. Det siger jeg også til mine venner i Danmark: "Det er så grotesk, at Brian Mikkelsen skal gå rundt i Cannes og skumme fløden på de danske genier, som hans egen regering trutter imod i deres lille kulturkamptrompet på de danske græsgange. Det er så absurd. Det får mig til at tænke på Ionesco."

De siger hjemme fra Danmark, at det kan der nok være noget om. Lars von Triers Idioterne fortolker jeg personligt som en allegorese over regeringens egne ministre, der har lavet Danmark om til det rene Søllerød, og de går selv rundt som spassere, der gør sig dummere, end de er. Jeg skal nok lade være med at sige noget om, hvem af dem, som er Trine Michelsen, der smører mayonnaise ud over sine bryster og koreograferer det grandiose gruppeknald. Jeg lover at vare mig for at identificere bagmanden for det danske spasseri, som Albinus inkarnerer så guddommeligt i filmen i rollen som Kristoffer, der har overtaget den velholdte villa og vandaliserer den med sit barnlige spas. Men reklamemanden, der spasser hjemme i huset, fordi han flygter fra sit ansvar og leger tekstforfatter uden for huset, når de andre spassere ikke ser ham, det rammer Brian Mikkelsen lige på kornet. Han tager til Palmes d'or i Cannes og svulmer op af stolthed over de extravagante arrangementer i Swan Lee, hvorefter han rejser hjem til Danmark og spasser videre imod det danske kulturliv.

Kulturkampbulldozer

Atter en gang trutter de smålige i det nationalkonservative spasserkollektiv i deres trompet. En god forbindelse dryppede nyheden om den nye massakre mod Kunstfonden under en lang passiar om stort og småt sket i mellemtiden.

"Nej, nej, nej," sagde jeg til ham. Jeg kunne ikke begribe det. De snakker så meget om 'danskhed' og 'historieløshed,' og så kører de selv med deres kulturkampbulldozer hen over den mark af ånd og storhed, hvor den nationale stolthed bliver ved med at vokse.

Nu vil de spare 15.000 kroner på Per Kirkeby, Lars von Trier og Jørgen Leth. Det bliver nødt til at være det mindste beløb i verdenshistorien, som har vakt politisk anskrig. For et beløb, som ikke engang dækker omkostninger til drikkevarerne ved en rund fødselsdag, vil de nu hælde deres had ned over store danske undtagelser. De vil spare et beløb, som man ikke engang kan købe en værdig racercykel for til at videreudvikle deres revanchistiske propaganda imod det danske kulturliv.

Jeg kan godt love, at hernede i Génève er Lars von Trier og Per Kirkeby to gode grunde til, at det ikke kun er pinligt at være dansker. Og jeg skulle hilse og sige, at Dansk Folkeparti, Jyllands-Posten og Bjørn Lomborg trækker signifikant i den anden retning. Jeg vil da godt tilstå, at jeg løj og udgav mig for at være svensker, dengang Ingmar Bergman døde. Jeg føler, at jeg tilhører samme historie og kultur som Bergman. Mine kolleger i WHO fra Canada, Sydkorea og Brasilien distingverer ikke mellem de skandinaviske lande, i samme maner som vi jo heller ikke skelner mellem Wyoming og Washington.

Jeg prætenderede for en aften, at jeg var svensker - min mand, Xavier og jeg havde fortrinlig komik over min lille æstetiske lystløgn. Det, kan jeg godt se, virker infantilt, men som jeg siger til mine venner: "Jeg kan ikke finde mig selv i en mentalitetskultur, hvor regeringen kan blæse sig op til at spare 15.000 kroner på Lars von Trier. Det er ikke mig, og det er ikke mit land."

At bøje nakken

Mine venner i Danmark siger, at jeg ikke skal fortolke så symptomalt. Danmark er da meget mere end kulturkrig mod Kunstfonden. Men det signal tolker jeg symptomalt. Det er sygdommen selv at bøje nakken og kigge nedad. De lader bare stå til. Det gamle mundheld siger, at man skal hakke en hæl og klippe en tå. Men hvis man skal have foden ned i de danske sko, er vi nået dertil, hvor man skal save hele fodtøjet over. Jeg kan ikke begribe, at man kan gå i så små sko. Jeg svarer med et andet mundheld, at jeg ikke forstår, hvorfor skoen trykker så meget. Det mest ærlige ville være, hvis de kun sparede én krone på kulturlivet. Selvfølgelig er pengene ligegyldigt. Det er symbolpolitik, så det brager. Det handler om at hakke fødderne af på det danske åndsliv. Så simpelt er det.

Næste gang jeg ser Brian Mikkelsen til filmfestival i Cannes vil jeg sige udskrige som kragerne i Askepot: Skoen er fuld af blod! Han er ikke den ægte prinsesse. Skoen er fuld af blod.

Og jeg lover, at jeg vil sige det på svensk .

Serie

Seneste artikler

  • Ned med himlen

    21. februar 2008
    Danskerne er så pissebange for at blive sat af, at de er med på hvad som helst
  • Peter Øvig viser vejen

    17. januar 2008
    Blev det hele ikke lidt delikat anrettet i hans artikler i 80'erne? Var hans pen ikke lidt for let? Skøjtede den hen over realiteterne for bare at skabe skønne øjeblikke på papiret?
  • Leonora og Synnøve

    10. januar 2008
    Tiden er inde til at rehabilitere Synnøve og give Leonora en velfortjent dumpekarakter. Når man skriver så dårligt som Leonora Christina Skov, har man faktisk ikke ret til at være kritiker
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian er en tåkrummende katastrofe - men det værste er næsten, at de såmænd sagtens kan finde en, der er endnu værre, så lad ham endelig sidde - så længe resten af regeringen sidder (måtte det blive kort!)