Læsetid: 4 min.

Det skræmmende voksenliv

Jason Reitman forelskede sig i Diablo Codys Oscarvindende manuskript til 'Juno', fordi det var anderledes og personerne originale
Instruktøren Jason Reitman læste det nu Oscar-belønnede manuskript på -Juno- og mente, at dette blot var et af fire-fem manuskripter, han havde læst i sit liv, hvor han havde tænkt: -Jeg er nødt til at fortælle denne historie.- Også selv om han måtte vente et år på det.

Instruktøren Jason Reitman læste det nu Oscar-belønnede manuskript på -Juno- og mente, at dette blot var et af fire-fem manuskripter, han havde læst i sit liv, hvor han havde tænkt: -Jeg er nødt til at fortælle denne historie.- Også selv om han måtte vente et år på det.

SF Film

29. februar 2008

30-årige Jason Reitman, søn af Hollywood-instruktøren Ivan Reitman, vakte berettiget opsigt med sin første spillefilm, Thank You for Smoking (2005), der kastede et satirisk blik på tobaksindustrien og ikke mindst begrebet spin. I sin nye film, komedien Juno - der har lagt både de amerikanske kritikere og publikum ned og indbragte den debuterende manuskriptforfatter, Diablo Cody, en Oscar ved Oscaruddelingen i søndags - gælder det en 16-årig teenagepige, Juno (Ellen Page), der bliver gravid og pludselig skal forholde sig til det mere komplicerede voksenliv.

Information mødte Reitman på filmfestivalen i Berlin og bad ham blandt andet om at fortælle, hvorfor han så gerne ville instruere Codys manuskript, selv om producenterne til at begynde med ikke ville vide af ham.

Jason Reitman om ...

... Diablo Codys manuskript

"Det er anderledes. Når man læser manuskripter, og jeg læser mange manuskripter, er de alle ens. De bliver lavet af de samme grunde, de skal sælge, er skabelonagtige og kedelige. Dette er et af blot fire-fem manuskripter, jeg har læst i mit liv, hvor jeg har tænkt, 'jeg er nødt til at fortælle denne historie.' Personerne er originale, deres beslutninger er originale, de overrasker én. Hver gang man tror, at man ved, hvad der foregår, finder man ud af, at en eller anden er præcis, som man ikke troede, at vedkommende var. I sidste ende tog Diablo Cody et meget følsomt materiale og nærmede sig det med sund fornuft og humor, og det er der ikke mange mennesker, som gør, og det er, hvad jeg bedst kunne lide."

... hvordan han fik jobbet

"Forfatteren var en blogger, som blev opdaget online. Jeg har en ven, som kender personen, der opdagede hende, så jeg fik en kopi af manuskriptet, og jeg elskede det. Jeg bad om lov til at instruere filmen. De sagde nej og kontaktede en masse andre instruktører. De hyrede én og brugte et år sammen med vedkommende, før samarbejdet gik i stykker, og så spurgte de mig, om jeg ville instruere. Jeg sagde ja. Det er jeg ikke for fin til. Der er film, jeg gerne vil lave, og jeg er ligeglad med, hvor lang tid det tager. Der er så få ting, man virkelig forelsker sig i, og dem er man nødt til at gå efter. Hvis min kone sagde nej til mig 30 gange, ville jeg spørge hende 31 gange."

... Ellen Page

"Ligegyldigt, hvad hun gør eller siger, virker det oprigtigt. Jeg var ikke i tvivl om, at det skulle være Ellen Page. Jeg kiggede kun på én Juno, og det var hende. Som instruktør er man nødt til at stole på sine instinkter. Det er ikke en intellektuel øvelse. Man stoler på sin mavefornemmelse, og hvis min mavefornemmelse siger, at det er rigtigt, så er det rigtigt. Jeg har en god mavefornemmelse. Jeg tror ikke, at man kan intellektualisere, hvordan man laver en film. Sådan kommer instruktører i problemer. Når de begynder at teoretisere for meget, falder deres film fra hinanden. Man er nødt til at arbejde ud fra en følelse. Kubrick talte om, at man skal holde fast i den første følelse, man har, når man læser et materiale, og overføre den til publikum. Sådan forklarede han meget præcist, hvad det at lave film går ud på, selv om han selv godt kunne lide at intellektualisere."

... hvordan man gør en andens materiale til sit eget

"Hvordan jeg end ser det i hovedet, er det mit eget. Når man læser et manuskript, får hver instruktør sin egen film i hovedet. Det er forbløffende, men man reagerer på forskellige ting, alt efter hvad der er vigtigt for én, hvad der er sket for én, hvad ens personlige erfaringer er. Den Juno, man ser på lærredet, er den Juno, jeg havde i hovedet, da jeg første gang læste manuskriptet. Men det er helt sikkert ikke den Juno, som de andre instruktører havde i hovedet."

... hvad filmen handler om

"Juno handler i sidste ende ikke om teenagegraviditet. Teenagegraviditet er et redskab, så man kan tale om det at blive voksen. Filmen handler i virkeligheden om det øjeblik, hvor man beslutter sig for at blive voksen. Juno beslutter sig som 16-årig for, at hun måske vil være voksen. Det er en skræmmende ting. Mange teenagepiger bliver for hurtigt voksne. De flirter med voksenlivet. Og Mark er ligesom mange mænd i 30'erne, jeg kender, og som er rædselsslagne for at blive voksne. Filmen handler om at blive tvunget til at tage den beslutning, eller om man tager beslutningen for tidligt. Manuskriptet ser på det fra mange forskellige synsvinkler og giver stemme til teenagere, to mennesker på min alder og to på mine forældres alder og gør det på en autentisk facon."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu