Nyhed
Læsetid: 4 min.

Smil til verden

Mike Leigh erobrer Berlin med en dejlig komedie om en uforbederlig optimist af en ung kvinde, mens Errol Morris skuffer med sin meget imødesete dokumentarfilm om Abu Ghraib
Britiske Sally Hawkins fyrer med sin livsglade hovedrolleindsats i Mike Leighs -Happy-Go-Lucky- grundigt op under begejstringen hos Informations udsendte Christian Monggaard.

Britiske Sally Hawkins fyrer med sin livsglade hovedrolleindsats i Mike Leighs -Happy-Go-Lucky- grundigt op under begejstringen hos Informations udsendte Christian Monggaard.

Markus Schreiber

Kultur
13. februar 2008

BERLIN - Sally Hawkins er det charmerende og livfulde centrum i Mike Leighs nye film, den morsomme Happy-Go-Lucky, der fik stort bifald efter gårsdagens pressekørsel her i Berlin, og hvis titel rammende beskriver hovedpersonen, 30-årige Poppy, der smiler til verden i sikker forventning om, at den så vil smile til hende.

Hawkins er intet mindre end fantastisk som den kønne, energiske og evigt optimistiske kvinde, der arbejder som lærer i en børnehaveklasse og gennem 10 år har boet sammen med en god veninde i London. Til at begynde med kan Poppys lyse sind, konstante ordspil og insisterende smil måske godt virke lidt irriterende - nogle vil sikkert synes, at hun er naiv og lalleglad - men det er umuligt ikke at holde af hende, når hun uforfærdet og med højt humør kaster sig ud i de mest umulige opgaver: Som f.eks. at få sin stædigt misantropiske kørelærer, Scott, til at indse, at verden er et godt sted at leve; eller lære flamenco af en temperamentsfuld og teatralsk følelsesladet spansk kvinde.

En skøn kvinde

Man vil hende det kun godt, men indimellem bider livet fra sig - heldigvis for Happy-Go-Luckys dramatiske struktur - og Poppy bliver i løbet af filmen måske en anelse mere voksen og lidt mere opmærksom på, at ikke alt kan klares med en rap bemærkning og et fnis.

Happy-Go-Lucky, der godt kunne indbringe Sally Hawkins en skuespilpris her i Berlin, er en af Mike Leighs mest lattermilde film i lang tid, noget af det nærmeste, man i hans værk kommer på en komedie. Dermed ikke sagt, at filmen ikke også rummer de mundrette replikker, den realisme og det sociale og menneskelige bid, der er blevet den britiske instruktørs varemærke.

Måske er det ikke lige så vægtig en film som Vera Drake, All or Nothing eller Hemmeligheder og løgne, men Happy-Go-Lucky er to timer i selskab med en skøn kvinde, der er et levende bevis for, at glasset skam ikke behøver at være halvtomt.

Errol Morris' nye dokumentarfilm, S.O.P. - Standard Operating Procedure, er en anderledes deprimerende affære, der dykker ned i amerikanske soldaters mishandling og tortur af fanger i det berygtede Abu Ghraib-fængsel i Irak i slutningen af 2003.

Morris har talt med en række af de soldater i den amerikanske hær, som gjorde tjeneste i fængslet og selv optrådte på eller tog de fotografier af fanger, som blev ydmyget. Fotografier, som siden rejste verden rundt og resulterede i en undersøgelse og fængselsstraffe til nogle af de involverede.

Den amerikanske dokumentarist, der aldrig har været bange for at pille i åbne sår, vil vise, hvordan lort altid løber nedad, og hvordan det næsten udelukkende var menige soldater eller lavt rangerende officerer, der måtte tage skraldet, da Abu Ghraib-skandalen begyndte at rulle for ca. fire år siden.

Slørede grænser

Errol Morris argumenterer overbevisende for, at soldaterne ikke bare var et par enkelte rådne æbler, men at hærens øverstbefalende skabte en stemning af, at alt var tilladt i Abu Ghraib, fordi man havde brug for de informationer, fangerne måtte ligge inde med. Informationer, som, vurderes det i dag, ikke kunne bruges til ret meget.

Man får i S.O.P. også et klart indtryk af, hvordan den kun 21-årige kvindelige soldat Lynndie English (der fik tre års fængsel for at have deltaget i ydmygelserne af fangerne - billederne af hendes brede smil ved siden af bange, nøgne irakere er som prentet på ens hornhinde) blot var en usikker, naiv pige, som var forelsket i en af sine overordnede og derfor gjorde, hvad han bad hende om. Han sidder lige nu 10 år i fængsel for sin rolle i Abu Ghraib-affæren.

Sidst, men bestemt ikke mindst, får Morris diskuteret og anskueliggjort, hvad krig gør ved mennesker, og hvad forskellen er på strafbare handlinger, f.eks. tortur, og det, man med et militærudtryk kalder standard operating procedure, altså en slags uskrevne regler for, hvordan man sædvanligvis og helt legitimt agerer i krig, f.eks. moderat fysisk pres.

Der er en meget tynd linje mellem de to ting, som i forvejen slet ikke er så tydelig og veldefineret, som den burde være, og som har det med at blive yderligere udvisket, når man er i krig.

Æstetisk distance

Det er altså vigtige spørgsmål, Morris stiller og med et vist held forsøger at svare på. Alligevel er S.O.P. en skuffelse. Fra instruktøren er man vant til originale dokumentarfilm, der gennem portrætter af enkelte mennesker tager store spørgsmål omkring menneskers moral og etik under behandling. Morris er en meget visuel filmmager, der ynder at illustrere de interviewedes ord med en suggestiv, ofte associativ billedside, hvilket er med til at gøre film som The Thin Blue Line, Dr. Death og Fog of War til så fremragende studier i menneskelig adfærd.

Men i S.O.P. har han valgt at æstetisere i så ekstrem grad, at han i stedet får bygget en mur mellem publikum og de forfærdelige ting, der er sket i Abu Ghraib. Ikke mindst de mange rekonstruktioner af begivenheder - som supplerer billeder og film, soldaterne selv tog i fængslet - er flotte, men de skaber distance og suger nærmest kraften ud af det rent dokumentariske materiale.

Hvilket er noget nær fatalt for en dokumentarfilm af denne slags, der helst skal føles så påtrængende som overhovedet muligt.

www.berlinale.de

Følg Informations dækning af Berlinalen i avisen, på nettet, www.information.dk/film og på bloggen www.luftskibet.information.dk/forsidesensationen. Både Happy-Go-Lucky og S.O.P. har dansk premiere senere på året.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her