Læsetid: 4 min.

Socialchefen fra Helvede

Forfattere kan også være bange. Bange for Manden, der ligger lurer i mørket under sengen, og får hele værelset til at lugte af svovl
Kultur
23. februar 2008

Efter mange års samliv bliver man lydhør. Deres Nielsen ved udmærket godt, at fruen bliver stærkt irriteret, da hun finder sin husbond badet i sved og med vidt opspærrede angstøjne om morgenen i sengen. Kan det store læs for helvede aldrig blive voksen! tænker hun utvivlsomt. Men hun ved af erfaring, at den hårde måde ikke nytter noget i hans tilfælde.

Så hun giver den endnu engang som trøstende hustru. Nåe, bette ven da, siger hun, er det 'Manden' igen? Ja, hikster man grådkvalt. Fruen sukker og finder kosteskaftet, som hun plejer, derefter stikker hun det ind under sengen, rager lidt rundt med det, bøjer sig på skrømt for at se efter.

Der kan man bare se, siger hun, der er ingenting. Han er væk - Manden er der ikke mere! Sikker? spørger man. Helt sikker, svarer hun moderligt. Man tager chancen og stikker en nøgen, arbejdssky fod ned på gulvet. Den bliver ikke grebet af nogen mand med væmmelige, hårede hænder. Alting synes trygt.

Er det ikke i dag, du skal skrive din klumme? spørger hustruen. Man bliver lidt forarget, jo jo, jeg skal nok, siger man Bennyagtigt, men jeg skal da lige have min morgenmad og min 1,2 liter morgente. Der skal også børstes tænder, man skal da lige vaskes lidt, lige læse avisen helst også. Men hustruen er allerede gået.

Faktisk tror jeg, hun er godt træt af mit Mandentraume. Det er ellers ikke noget at spøge med.

Mr. Nightmare

'Manden', min personlige Mr. Nigthmare, findes skam også i den virkelige verden. Jeg ved ikke, om det er det værste ved ham, sådan privat er han sikkert en flink fyr, men det er ikke hans arbejde at være flink ved folk, der egentlig ikke gider bestille noget, men som kun gør det, fordi det ellers, trods alt, ville blive for kedeligt.

Manden er selveste Socialchefen fra Helvede, vores beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.

Han er efter mig. Han sidder pludselig på min sengekant, bedst som jeg sover, og rusker mig vågen.

Hvad så, Bent? spørger han, er du på supplerende dagpenge? Ligesom de andre narrerøve, 'kunstnere', eller hvad I kalder jer. Kan du ikke svare - er du på supplerende dagpenge?

Nej, svarer man stammende, man prøver at være lidt frisk, men det lyder ynkeligt, det kan man godt selv høre. Jeg er på finansloven, siger man.

Manden griner næsten hjerteligt, hold nu kæft, Bent, siger han, finansloven!

Jamen det passer, insisterer man, jeg får 1.279,88 kr. om måneden - før skat - fordi jeg er et kulturgode ligesom Den lille Havfrue og Fregatten Jylland.

Du putter dig, gør du!

Denne gang griner Manden ikke, han fnyser, hans hoved bliver grønt og der strømmer giftige dampe ud fra hans næsebor. Det der, siger han, det er det dummeste, jeg nogensinde har hørt! Yderligere kommentarer har han ikke. Men der er noget andet, han godt lige vil sige til mig. Det der skriveri, siger han, det tager vel ikke hele dagen? Hvad med et lille avisjob, var det ikke noget? En rask tur på cyklen hver morgen, det ville du sgu ikke tage skade af. Gode benmuskler, gode armmuskler, lidt frisk luft i kinderne, var det ikke lige noget for dig, din hængemule?

Nu bliver man også selv lidt mopset, ærlig talt. Jeg arbejder skam hårdt! Sådan en digters arbejdsdag, den er lang og træls, der er slet ikke tid til at køre med aviser og den slags.

Luk! siger Manden. Det der, det ved vi jo begge to, er løgn, ikke Bent?

Nåja, siger man, for at være lidt imødekommende, nu er det selvfølgelig heller ikke lige slemt hver dag.

Nej vel, brummer Manden. Du putter dig, siger han, du går og putter dig, gør du, og du har det for godt, alt for godt - ligesom alle de andre arbejdsløse idioter.

Jeg er ikke arbejdsløs! Jeg er ikke idiot! Nu kan det være nok!

Manden griner, hva' fa'en, har du finfølelse, det må jeg nok sige. I din branche! Men du må jo selv kunne se, at det ikke kan blive ved med at gå.

Jeg har skrevet bøger i tredive år! råber man, for nu kan det virkelig være nok.

Under sengen igen

Manden griner, igen hjerteligt. Så var det da også på tide, du kommer ud og bestille noget - kan du ikke selv se det?

Man giver op. Jeg duer ikke til andet, siger man.

Næe, det er nok ikke meget, er Manden der straks, men arbejde af den slags, der ikke kræver andet end to hænder, det skulle du vel nok kunne klare. Montagearbejde, pakkeslæbning, bladrivning i offentlige parker, lokumsrensning, al den slags, ikke sandt, det kan selv du finde ud af. Og så gør du nytte - og vi har brug for alle de hænder, vi overhovedet kan få. Os, samfundet - men os kan du vel ikke lide?

Næe, faktisk ikke, mumler man pubertetsmut, samfundet er noget lort.

Nu klapper Manden mig på skulderen. Så så, siger han, så er det vel heller ikke værre. Så regner jeg med at du begynder på mandag. Du kan jo starte med at pudse skovle, så de er klar den dag, vi får en streng vinter.

Får man penge for det? spørger man, alligevel lidt nysgerrig - pudse skovle, egentlig lyder det ikke slemt, og så kan man vel digte lidt i fritiden.

Selvfølgelig får du penge, Bent, på det punkt fejler samfundet ikke noget, det kan jeg godt sige dig. Alle der arbejder får løn.

Er der et skovlelager et sted? Skal jeg have en særlig slags arbejdstøj på? 'Skovlepudser' - så er man da noget, det lyder fint nok, Claus, hvor er det henne? Hvornår tror du, det bliver streng vinter? Jeg spørger ud i luften, Manden er lige så stille smuttet ind under sengen. Der lugter af svovl i hele soveværelset.

Serie

Vinn & Skæv

Forfatter Bent Vinn Nielsen skriver sig igennem tingene.

Udkom sidste gang i september 2014.

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her