Kommentar
Læsetid: 3 min.

Sociale søgemaskiner

Googles matematiske formler bliver udfordret af mennesker
Kultur
27. februar 2008

Søgning er en nødvendighed for at nettet fungerer. Takket være Google og deres annoncer baseret på søgeord er søgning også den bedste forretning på nettet lige nu. Den anden store trend på nettet er brugergenereret indhold som blogs og Wikipedia. Hvad nu hvis man kombinerer internetbrugernes input med resultaterne af søgemaskinernes matematiske formler? Det prøver de nye søgemaskiner Mahalo og Wikia. Bag dem står de to internetveteraner Jason Calacanis og Jimmy Wales.

Calacanis har døbt sin søgemaskine Mahalo. Et ord fra Hawaii, der betyder tak. Han er en selvsikker spradebasse af en journalist og it-entreprenør fra New York, der startede med bladet The Silicon Alley Reporter i 1990'erne. Så skabte han Weblogs Inc. Et netværk af cirka 90 weblogs, som dækker en lang række emner fra computere og spil til mad og film. Han solgte Weblogs Inc. til AOL i oktober 2005 for 25 mio. dollar (125 mio. kroner).

Jimmy Wales skabte Wikipedia, det store gratis opslagsværk på nettet, som alle kan skrive opslag til, og nu er han i gang med søgemaskinen Wikia baseret på de samme principper.

Siden Googles start i 1998 har algoritmer - altså matematiske formler - været den foretrukne metode til at søge på nettet. Denne metode har sammen med evnen til at koble relevante tekstannoncer til søgningerne givet Google over 65 procent af markedet for søgning.

Før Googles æra var Yahoo førende på markedet. Yahoo havde ansat en masse bibliotekarer, der rent fysisk sad og tjekkede links og websider og bagefter ordnede dem i kategorier. Det var både langsomt og dyrt. Googles algoritmer gjorde den slags til fortid, og Yahoo måtte finde en ny identitet som medieselskab.

Menneskehånd igen

Men nu vil både Calacanis og Wales indføre menneskehånd i internetsøgninger igen. Wales er idealisten, hvis open source-søgealgoritmer skal gøre det grove arbejde, og bagefter skal et community af mennesker rangordne og anbefale hinanden det bedste indhold i form af små tekster og rangordnede webadresser. Ideen er, at for eksempel aviser kan integrere en søgemaskine på deres website uden at indgå et partnerskab med Google. Wales ønsker at skabe en søge-maskine for fri videndeling, hvis kode ikke er hemmelig og bag lukkede døre ligesom Googles.

Calacanis er mere kommerciel. Han vil betale for sit indhold, som for ham er 10 linjers tekst og 30 links, der skal fungere som en guidebog til de mest populære søgninger på Google, hvis algoritmer han læner sig op ad og supplerer med de mest populære søgninger hos Wikipedia og linktjenesten Delicious (ejet af Yahoo). Calacanis' ansatte skal ikke nødvendigvis vide en masse om de emner, de kategoriserer. Men de skal kunne vise vej til de bedste og mest opdaterede websider om udvalgte emner. Derudover har Mahalo et socialt netværk, hvor brugerne kan sende links til sitet, samt en stab af mentorer, redaktører og korrekturlæsere.

Bidragydere arbejder hjemmefra. De fleste bor i USA. Nogle sidder i Europa, men også folk fra Latinamerika, Indien og Kina skriver til Mahalo. Calacanis benytter sig af, at internettet har gjort verden til en flad markedsplads. Han betaler 100 kroner for Frankrigs eller Tysklands historie, som bør tage et par timer at lave for én person, der arbejder hjemmefra. Generelt betaler han fra 20 til 100 kroner for en side med lidt tekst og links.

Fair trade-søgning

Ingen fyrstelig betaling, men for nogle er det globale marked en god forretning. For andre er den mindre god. Hvilket kunne rejse ønsket om fair trade-søgning. Skal man som internetbruger lade sig betjene af hemmelige algoritmer uden menneskehånd fra Google? Eller skal man lade et idealistisk fællesskab gøre det gratis med open source-kode? Eller skal man lade en flok underbetalte hjemmearbejdere få lidt håndører til dagen og vejen ved at samle links til ens næste turistrejse? Søgning på nettet kan næsten udvikle sig til et etisk dilemma, hvis man tænker over værktøjerne bag.

Hvad vil du vælge?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her