På overfladen ligner det barnlig leg. I en middelalderligt fantasiverden med drager og troldmænd render gnomer og orker rundt og slår hinanden ihjel med alskens slags militært isenkram og magi.
For dem, der spiller det, er det ikke helt så simpelt. Legen er dødelig alvor og langt hen ad vejen et spørgsmål om sociale evner, når fårene skal skilles fra bukkene.
Der er i de såkaldte MMORPG-spil (Massively Multiplayer Online Role Playing Game) indlagt et behov for store kommunikationsevner og overblik, hvis man i det lange løb skal klare sig i de virtuelle universer.
De to amerikanske forskere Nicolas Ducheneaut og Robert J. Moore fra The Palo Alto Research Center har siden 2005 forsket i de sociale evner, der kræves af og udvikles i MMORPG-spil. Og en af de mere overraskende opdagelser er, at spillerne bruger mere tid på at tale med hinanden, end de bruger på at nedkæmpe fjender i spillet.
Snak, der går ud på, hvordan man i fællesskab finder frem til løsninger på en given opgave. Og det er ikke bare én-til-én-kommunikation, i et onlinespil som for eksempel World of Warcraft kan det være grupper på 40 personer, hvis adfærd skal planlægges nøje. Store grupper såkaldte guilds planlægger minutiøst alle detaljer for en kommende mission, der som regel varer mindst fem timer.
Alle skal udføre deres job til punkt og prikke, hvis det skal lykkes, hvilket ikke kun kræver social adfærd fra den enkelte, men i særdeleshed fra de såkaldte guildmasters.
Den moderne leder
Grundet onlinespillenes opbygning kræver administrationen af en stor guild særlige lederevner.
Nicolas Ducheneaut og Robert J. Moore har fundet, at de mere autoritative ledere har meget begrænset succes, men at den succesfulde leder er én, der viser stor social forståelse og evner at skabe det nødvendige frivillige sammenhold i en gruppe.
Det sker blandt andet ved at vide præcis, hvilke evner de forskellige medlemmer har i gruppen, og hvordan disse blive udnyttet mest konstruktivt, men også ved at skabe en social atmosfære, der rækker ud over de mere formalistiske krav til spillet.
Ducheneaut og Moore betegner denne evne som evnen til at skabe out-game-eller out-of-context-diskussioner. Det kan være, at man for eksempel diskuterer aktuelle politiske emner, eller at man udveksler viden på pågældende guilds hjemmeside eller på et af de mange fora, der eksisterer omkring onlinespillene. Derudover skal guildmasteren kunne løse de konflikter, der ofte opstår. Konflikter, der ofte går på tværs at etnicitet, alder, køn og kultur.
Guildmasteren har ligeledes i visse spil ansvaret for guidens virtuelle økonomi. Det vil sige, hvem der har adgang til hvilke ressourcer, og hvordan disse generelt set skal fordeles. Dertil kommer rekruttering af nye medlemmer samt uddannelse af disse i, hvordan man bedst muligt gebærder sig i spillets univers.
Til sidst falder ansvaret - som i al ledelse - i sidste ende tilbage på lederen, hvis han ikke formår at træffe de rigtigt valg og missionen mislykkedes. En leder, der ikke skaber resultater for sin guild, er ikke leder særlig længe.
I den sammenhæng skal man huske på, at folk ikke bliver betalt, men derimod betaler for at blive ledet, hvilket givet gør lunten kortere end over for chefen i en almindelig virksomhed. Følelserne går af samme grund ofte højt, når lederen ikke får tingene til at fungere.
Pc-spil i erhvervslivet
Ovennævnte lederevner er i stor stil eftertragtede i erhvervslivet ifølge Gitte Mandrup, der har eget firma i ledelsesrådgivning og som tidligere blandt andet har været personaledirektør på TV 2 og personaleudviklingschef på Det Kongelige Teater. Hun ser flere gode egenskaber ved onlinespillene.
"De her spil synes at have en sund kombination af strategisk overblik og visioner og en tydelig konsekvens af ens handlinger. Det er ikke nok at kunne lægge en god plan, man skal også kunne føre den ud i livet, med de beslutninger det kræver undervejs. Det kan spillene træne en i," siger Gitte Mandrup.
Et andet aspekt som Gitte Mandrup vægter, er det internationale samarbejde, der eksisterer i mange guilds. I de fleste moderne virksomheder er det i dag vigtigt med indsigt i, hvordan forskellige nationaliteter træffer beslutninger, og hvilke forventninger der ligger i et samarbejdet. Erfaringer som onlinespil potentielt ligger inde med.
En sidste ting, der ifølge Gitte Mandrup er vigtig i moderne ledelse, er, at man har en passion for ledelse og ikke kun ser en lederposition som et spørgsmål om at gøre karriere. Grundet den frivillige indsats og de mange ulønnede timer, man som guildmaster ligger af sin fritid i at organisere sin guild, er det fair at antage, at der ligger et ægte engagement bag og en lidenskab for ledelse for ledelsen egen skyld.
Bård Grande er corporate vicepresident (adm. underdirektør, red.) i Novo Nordisk International, hvor de lægger mange ressourcer i at uddanne ledere. En af de ting, mange nye ledere skal lære, er ifølge Bård Grande at tænke kollektivt og lægge den mere individuelle tankegang fra sig.
"For en leder er det vigtigt at opbygge sine sociale kompetencer. Vi bruger derfor meget tid på, at vores ledere forstår at motivere medarbejdere, give feedback og bygge et stærkt team op," siger Bård Grande.
Det vigtigste er at få andre mennesker til at præstere og yde deres bedst ved at anerkende deres styrker og svagheder. Men det er samtidig også vigtigt med et globalt mindset, som Bård Grande formulerer det. Han tror dog ikke, at onlinespil i mere bred forstand har meget at tilbyde i forhold til ledelse, men at de i mere specialiserede sammenhænge kan være nyttigt.
Novo Nordisk har således tidligere brugt strategispillet Markstrat, der er et simulationsspil, der skal lære brugeren om strategisk marketing.
Onlinespil på cv'et
T.L. Taylor er sociolog og leder af Media Technology and Games Program ved IT-Universitet i København. Hun har i 2006 udgivet bogen Play Between Worlds: Exploring Online Game Culture om netop de sociale aspekter ved online-spillekulturen.
Hun mener, at man som guildmaster får et godt kendskab til, hvilke udfordringer der ligger i at lede en kompleks organisation, og hvilke sociale færdighed det kræver. Som Nicolas Ducheneaut og Robert J. Moore fremhæver også hun organisationstalent, evner for at håndtere ressourcer og mennesker.
Hun fremhæver ligeledes den fornemmelse for, hvor balancen går mellem at inspirere guidens medlem og samtidig skabe fremdrift i guilden. Samtidig pointere hun, at det ikke kun er guildmasteren, men også den almindelige spiller, der får udviklet sin social adfærd.
"Også almindelig guildmedlemmer bliver sat i udfordrende situationer, hvor de skal lære deres rolle, som en del af et team at kende - hvordan de bedst bidrager til fællesskabet, og hvordan man gebærder sig i forhold til personer, man normalt ikke ville komme i kontakt med. Det er temmelig komplekse former for interaktion, man ser i guilds - og det gælder for alle niveauer," siger T.L. Taylor.
På spørgsmålet om, hvorvidt man som én, der har brugt sin fritid til, at ryge til tops på den virtuelle spilscene, skal overveje at skrive sine bedrifter på sit cv, er T.L. Taylor langtfra afvisende. Gitte Mandrup kan ligeledes godt se beskrivelsen 'level 70 shaman guildmaster' i en jobansøgning, hvis jobbet kræver de ovenfor beskrevne sociale færdigheder.
"Når man ser på et cv, og der står, at vedkommende har været i militæret, så giver det selvfølgelig nogle associationer til, hvilke karaktertræk det har skabt. Og jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skulle bruge computerspil på topniveau til på samme måde at gøre opmærksom på sine kompetencer," siger Gitte Mandrup.
