Kunstnerens poesibog interviewer hver uge en ny kunstner, der er aktuel med en udstilling og giver til slut et bud på weekendens spændende ferniseringer.
Hvad er din største styrke?
I mit kunstneriske arbejde interesserer jeg mig ikke kun for én disciplin. Jeg arbejder derimod på tværs af genrer og kunstarter. Jeg beskæftiger mig for eksempel både med maleri og skulptur, og helt konkret arbejder jeg med hvordan beskueren træder ind i rum, det vil sige forholdet mellem kroppen og det kunstneriske rum. På den måde arbejder jeg også med de mere fysiske aspekter af installationskunsten.
Din største fejl?
Min største udfordring hænger sammen med min styrke. Det kan være svært at være præcis i mine kunstværker, netop fordi de placerer sig uden for de normale genrer. I disse mellemrum kan værkerne komme til at forekomme utydelige, upræcise, ufærdige for beskueren. Når det sker, må jeg arbejde videre indtil værkerne får en større tyngde.
Hvordan arbejder du bedst?
Som mange andre kunstnere: I atelier. Her kan jeg have lange, ubrudte arbejdsdage. Jeg arbejder godt, når jeg er lidt isoleret, derfor er der ikke Internet i mit atelier.
Hvem er din vigtigste samarbejdspartner?
Det skifter med mine opgaver. Lige nu er det Birgitte fra Kirkhoff. Mere kontinuerlige samarbejdspartnere er de kunstnere, som jeg udveksler ideer med.
Hvad er din største kunstneriske inspirationskilde?
Det er geometri og gotik i maleri, installation og skulptur. Og geometri særligt i forhold til islam. Jeg er også meget interesseret i Steiners teosofisk/mystiske
æstetik og den tidlige abstraktion fra Paul Klee, Kandinsky og Kurt
Schwitters. Desuden bliver jeg kontinuerligt inspireret af moderne kunst, det er en afhængighed for mig.
Hvilket udstillingssted er dit foretrukne?
Camden arts centre har haft en spændende linje de seneste tre år. Det er internationalt orienteret, og der er fokus på yngre kunstnere i nogle rigtig spændende udstillinger. For eksempel med svenskeren Karin Mamma Andersson.
Hvilken nulevende danske kunstner sætter du mest pris på?
Det er svært – jeg vil helst ikke overse nogle vigtige. Så vil jeg nævne videokunstneren Rikke Benborg og Fos fordi jeg kan genkende noget af mit eget arbejde i hans. Jeg sætter meget pris på Daniel Milan, som er en personlig relation. Han arbejder med tegning og grafik med en politisk tematik. Vi har nogle vigtige diskussioner i forhold til vores arbejde. Det handler især om, hvordan man skal forholde sig til udstillinger, hvordan man får sin kunst til at fungere i forskellige offentlige sammenhænge og om hvilken retning ens kunstpraksis tager.
Hvad savner du på den danske kunstscene?
Jeg savner udstillingsrum til kunstneriske eksperimenter især indenfor samspillet mellem kunst og arkitektur. Og – som mange andre også savner: danske fora – for eksempel i form af tidsskrifter, hvor kunstkritik kan komme til udtryk. Både fra kunstnernes og fra akademikernes vinkel og fra andre perspektiver i kunstverdenen. Det måtte gerne være offentligt og let tilgængeligt – ikke sådan et lille hemmeligt sted. Der er ikke særlig meget kunstkritik i de danske dagblade. Men måske er det ønskedrøm.
Hvad værdsætter du på den danske kunstscene?
Jeg sætter pris på, at der er rigtig mange kunstnerdrevne initiativer. Både i forhold til udstillingssteder og tryksager. Det viser, at der er et stærkt kunstnerisk engagement.
Hvad er den største bedrift i din karriere?
Min største bedrift har været at tage væk fra Danmark for et stykke tid. Det har betydet, at jeg har foretaget nogle nye valg og nye skift i min kunstneriske praksis, og det er noget jeg stadig lever på. Jeg flyttede til London for ca. 3 ½ år siden og har haft mit atelier herovre. Men i perioder laver jeg meget projektorienteret arbejde, og det betyder for eksempel, at jeg på det seneste har delt tiden mellem London og København.
Hvad var dit første kunstværk?
Det er svært at svare på. Det er jo en en flydende overgang. Hvis jeg springer børnetegningerne over, må det være en gipsskulptur. Den var ikke specielt god, den var mere en overraskelse. Det var nok i 1994 og det var meget på begynderstadiet.
Hvad er din største kunstoplevelse?
Den tyske maler Anselm Kiefer og installationskunstneren Gregor Schneider .
Fælles for min oplevelse af de to kunstnere er, at de har lavet nogle monumentale projekter – de er store og overvældende. Som beskuer bliver man konfronteret meget fysisk med deres værker. Og det kræver at man forholder sig til det.
'Mørk formalisme' indtil d.1. marts på Kirkhoff, Sturlasgade 12b, Islands brygge.
Ferniseringer i weekenden
Galerie Mikael Andersen
Auguststrasse 50B, 10119 Berlin
The Message
Mustafa Maluka (ZA)
d. 3 .februar - 8. marts 2008
Fernisering lørdag d. 2. februar, kl. 18-21
www.mikaelandersen.com
Skulpturi.dk
Sydhavnsgade 28, 1. tv., 2450 København SV
Torsdag - lørdag 12-17
Kritisk form
Lone Hauggaard Madsen, Frans Jacobi, Pernille Kapper Williams, Hesselholdt & Mejlvang, Henrik Olesen, Jacob Borges, Pernille With Madsen, Lars Bent Petersen, Martin Erik Andersen, Johannes Christoffersen, Heimo Zobernig (AT), Pia Rönicke/Nis Rømer
d. 2.februar - 1. marts 2008
Fernisering fredag d. 1. februar, kl. 17-20
www.skulpturi.dk
Nils Stærk Contemporary Art
Njalsgade 19C, 2300 København S
Beneath the Surface
Pierre Bismuth (FR), Kim Fisher (US), Marie Søndergaard Lolk, Alan Uglow (GB), Joseph Marioni (US)
d. 2. februar - 15. marts 2008
Fernisering fredag d. 1. februar, kl. 17-19
www.nilsstaerk.dk
Kunstnerens poesibog
Seneste artikler
"Jeg arbejder ikke efter en forudbestemt idé"
25. april 2008Hun bruger ikke skitser når hun arbejder på et kunstværk. Betydningen kommer først til sidst og hun vil selv overraskes over hvor hun er endt. Nina Sten-Knudsen er aktuel med udstillingen Floden#Havet#Canyon på Galleri Faurschou”Min styrke er skrøbeligheden i mit arbejde”
17. april 2008Han arbejder med papirklip og forsøger at udvikle mulighederne for papirets transformation fra det to- til det tredimensionelle udtryk. Peter Callesen er aktuel med udstillingen ”Paperman” på Helene Nyborg Contemporary"Jeg forventer, at man fornyer sine idéer"
11. april 2008Han har svært ved at komme ud af sin osteklokke igen, efter at have malet på sine værker og han forventer at kunstnere tager udgangspunkt i deres helt eget udtryk. Kristian Devantier er aktuel med udstillingen "Gryderet" på Galleri Mikael Andersen