Man tager fejl, hvis man tror, han har udskiftet hele sin dagsorden

Forandring var drivkraften, da idéhistorikeren Hans-Jørgen Schanz i 1970'erne blev marxisternes teoretiske kultfigur. Senere blev han optaget af det liv, det moderne kan byde på. Altid med blik for det, der ikke kan forklares udtømmende af tidens skiftende teorier - om marxisme, modernitet, globalisering ...

Ved udgangspunktet. Hans-Jørgens Schanz i den første storhedstid i 1970'erne. 30 år senere er der ting, der aldrig har forandret sig. De studerende er stadig lidt bange for ham, han forelæser stadig lige autoritært. Og når de brokker sig over, at de ikke har fået den forelæsningstid, der står på skemaet, så spørger han tørt, om de virkelig tror, at han er ligesom en bokser, der går tiden ud.

Mogens Laier

2. februar 2008

Kommentarer (0)

De gik alle sammen til ham. Alle dem, der demonstrerede på gaderne. Lektorer og studerende, store dele af venstrefløjen i Århus, sad og lyttede andægtigt, når Hans-Jørgen Schanz dissekerede Marx' Kapitalen op igennem 70'erne. Det gik langsomt. 48 sider i det digre værk på et helt semester, husker en af hans gamle elever. Noget af en ørkenvandring, husker en anden. Men så måtte man jo læse 1.000 sider det næste semester. Og Schanz var den bedste - i hele Norden. Derfor sad alle dem, der havde gjort op med professorvældet og lyttede til Schanz. Og Schanz, der netop er fyldt 60, docerede som en helt gammeldags professor.

"Det var ironisk, som lærer var han noget af det autoritære, der fandtes, og så sad vi der alle midt under studenteroprøret. På en måde var det komisk, men på den anden side sagde det vel også noget, om, hvor god han var," mener Peer E. Sørensen, der er professor ved Nordisk Institut på Århus Universitet og dengang var en del af venstrefløjsmiljøet.

"Det er noget af det mere intellektuelt spændende, jeg har deltaget i. Han var ikke den store folkeforfører, det var mere en tør insisteren. Han var altid seriøs og ekstremt velforberedt."