Læsetid: 6 min.

Tankernes størrelse vokser når vi er sammen

De bygger huse med ansigter af bevægelige vinduer og er aktuelle med en udstilling på Gl. Strand. Kunsterens poesibog har talt med Katrine fra kunstnerduoen Randi & Katrine
14. februar 2008

Magasinresuméet interviewer hver uge en ny kunstner, der er aktuel med en udstilling og giver til slut et bud på weekendens spændende ferniseringer.

Hvad er jeres største styrke?

Vores styrke er, at vi laver nogle gennemarbejdede totalinstallationer, der indtager de rum vi udstiller i, og at vi arbejder intensivt med et område, som ikke er så betrådt på samtidskunstscenen. Mange vælger maleriet eller laver udstillinger, der tager udgangspunkt i en social platform, hvor ferniseringen er i fokus. Men vi forsøger at fokusere på at folk oplever selve udstillingsrummet og at de føler sig ført hen til et andet sted. Det er også det, der ligger i at vores værker er totalinstallationer – udstillingsrummet bliver mere på værkets præmis end på den kommercielle eller sociale begivenheds præmis.
Det er også en meget stor styrke at være to og være i stand til at få samarbejdet til at fungere - jeg har en fornemmelse af, at vi kan lave noget stærkere sammen, end hvis vi havde været hver for sig. Både størrelsen af vores tanker og også udstillingens størrelse vokser, når vi er sammen.

Hvad er jeres største fejl?

Styrken ved at være to kan i visse sammenhænge også blive en svaghed. Vi kan let komme til at bevæge os inden for et lukket univers, som betyder, at vi ikke indgår i så mange andre samarbejder. Vi isolerer os lidt i perioder for at kunne rumme vores eget arbejde. Men samtidig forsøger vi selvfølgelig at udvikle nye måder at arbejde på, selvom vi på den anden side jo også holder fast i det vi allerede kan finde ud af. Når udstillingen er sat op er det derfor også forbundet med en slags sorg, fordi man har sagt definitivt farvel til de idéer, som ikke er blevet realiseret – og som man måske havde ønsket skulle være en del af det færdige værk.

Hvordan arbejder I bedst?

Vi arbejder bedst når vi har tid og rum til det – og når vi har fået fat i en grundidé, som vi kan arbejde videre efter. Det kan være en meget simpel idé – for eksempel at lave et hus med ansigt, som i denne udstilling. Vi arbejder bedst, når vi har et rum til at skabe vores værker i, man kan sige at sammenhængen mellem rum og arbejdet med værkerne skaber det tredje rum, som bliver det endelige værk. Fordi vores værker er så fysisk store, er vi også nødt til at få etableret forskellige fysiske rammer for at der kan opstå en frihed i arbejdet.

Hvem er jeres vigtigste samarbejdspartner?

Udover vores samarbejde indbyrdes er der flere forskellige samarbejdspartnere alt efter hvad vi er i gang med. Det er både kuratorer og kunsthistorikere de steder vi udstiller, for eksempel Mads Damsbo, som er vores kurator her på Gl. Strand . Der er også den konkrete tekniske hjælp til special effects, som vi har skullet bruge til denne udstilling. Og så er vores galleri Mogadishni er en mere konstant samarbejdspartner.

Hvad er jeres største kunstneriske inspirationskilde?

Ilaya Kabakov, som er den, der har opfundet den kunstneriske genre ’totalinstallationen’. Vi er meget inspirerede både af det han har skrevet og af hans værker. I flæng kunne vi også nævne Gregor Schneider, Elmgreen & Dragset og Yayoi Kusama. Fælles for de kunstnere vi bliver inspirerede af er, at de arbejder med en eller anden form for totalinstallation – der kan godt indgå malerier, men så vil de typisk være en del af noget større – hvis vi skulle lave et maleri ville konteksten omkring maleriet for eksempel være ligeså vigtig som selve maleriet.

Hvilket udstillingssted er jeres foretrukne?

Det er i høj grad de forskellige kunstbiennaler og Documenta og skulpturprojekt Münster. Det handler også om den måde man ser kunsten på, når man ser den sådan nogle steder. Man er ude at rejse og derfor ser man kunsten meget intensivt. På sådan nogle rejser har vi set nogle værker, som har været meget betydningsfulde for vores karriere.

Hvilken nulevende dansk kunstner sætter I mest pris på?

Det bliver let nogle af vores tætte kolleger og nogle af dem vi har gået sammen med på kunstakademiet. Kristoffer Ørum og Anders Boye, fordi de har et unikt udtryk og favner over mange ting. De arbejder med videnskab og ny teknologi, de forholder sig til den medievirkelighed vi lever i – i modsætning til vores kunst, som måske i højere grad dyrker noget melankolsk. De tør tage fat i nogle helt nye projekter i stedet for at arbejde inden for en mere konsensuspræget diskurs. De kunstnere som vi har gået sammen med på kunstakademiet er i det hele taget nogle, som vi har en vedholdende dialog med og som vi kan diskutere vores værker med.

Hvad savner I på den danske kunstscene?

Mange ting… Flere udstillinger, som har noget radikalt anderledes over sig. Der er meget, som er fint, men som stadig godt kunne blive bedre. Og så savner jeg noget mere engagement fra pressens side. Når det handler om kunst og udstillinger bliver den gode historie let vigtigere end kritikken – hvis der er en god udstilling handler omtalen ofte om alt muligt andet end selve udstillingen. Det har nok også noget at gøre med at Danmark er så lille, så alle kender alle på den danske kunstscene. Det kan gøre det svært at sige sin ærlige mening. Men for at kunsten skal kunne udvikle sig, er det nødvendigt at både kunstnere og kritikere tør gå ind i en debat.

Hvad værdsætter I på den danske kunstscene?

At der er rigtig mange dygtige kunstnere, og at der er et godt miljø hvor alle kender hinanden. Det er på den anden side også en ulempe, fordi det kan være svært at komme ind i miljøet hvis man kommer udefra. Og det er synd fordi nogen udefra måske kunne bidrage med noget nyt. Vi værdsætter selvfølgelig også at der er sådan nogle institutioner som Kunstrådet og Statens værksteder, som betyder, at der er støtte til den kunst, som ikke udelukkende kan leve på kommercielle præmisser.

Hvad er den største bedrift i jeres karriere?

Udstillingen på Gl. Strand er en stor bedrift. Den har været omfattende på rigtig mange måder, fra det fysiske omfang til detaljerne og selve installationen af de to store huse, hvis vinduer, stige og lys bevæger sig og ændrer sig i et tidsligt forløb. Og der var ekstra pres på, fordi Randi var højgravid og sat til at føde 4 dage efter udstillingen skulle åbne. Udstillingen betyder rigtig meget for os både personligt og karrieremæssigt – det kommer nok også til at blive den udstilling, som hidtil er kommet ud til flest mennesker. Vi har haft meget på spil og er blevet rigtig glade for det endelige udtryk.

Hvad var jeres første kunstværk?

Vores første fælles værk var værket HUS BÅD, som vi lavede i kunstakademiets projektrum i 2004. Dér gik vi fra ikke at have lavet noget sammen til at lave en kæmpestor ting sammen. Vi lavede helt om på udstillingsrummet så intet så ud som før. Grunden for vores samarbejde blev lagt med den udstilling. Siden da er vi blevet mere og mere bevidste om vores arbejde med de store installationer, samtidig med at vores arbejde sammen stadigvæk hele tiden er til forhandling – det er også en del af det at være to.

Hvad er jeres største kunstoplevelse?

Sammen har vi haft nogle oplevelser med kunst og faktisk også arkitektur, som vi har trukket meget på i vores arbejde. Haus Müller, som ligger uden for Prag og er tegnet af arkitekten Adolf Loos har været en meget vigtig arkitekturoplevelse for os. Det handlede meget om, at alt ved bygningen var gennemtænkt, det var næsten en slags totalinstallation, hvor alle nye vinkler og oplevelsesforløb var tænkt sammen.

Randi & Katrine på Gl. Strand indtil d.4. maj 2008

Ferniseringer i weekenden

V1 Gallery
Flæsketorvet 69-71, 1711 Kbh. V
København søges
Huskmitnavn
15. februar - 9. marts
Ferisering fredag d. 15. februar kl. 17-22

Mogadishni Aar
Katrinebjergvej 113, 8200 Århus N
I will never lie to my mother again
Thordis Adalsteinsdottir, Daniel Davidson, John Kleckner, Dietrich Schifeling, Andreas Schulenburg, Pinar Yolacan
15. februar - d. 29. marts
Fernisering fredag d. 15 februar kl.18-20

Galleri Christina Wilson
Sturlasgade 12 H, 2300 København S
Magnus Thierfelder
d. 15. februar - d. 15. marts
Fernisering fredag d. 15. februar kl. 17-19

Serie

Seneste artikler

  • "Jeg arbejder ikke efter en forudbestemt idé"

    25. april 2008
    Hun bruger ikke skitser når hun arbejder på et kunstværk. Betydningen kommer først til sidst og hun vil selv overraskes over hvor hun er endt. Nina Sten-Knudsen er aktuel med udstillingen Floden#Havet#Canyon på Galleri Faurschou
  • ”Min styrke er skrøbeligheden i mit arbejde”

    17. april 2008
    Han arbejder med papirklip og forsøger at udvikle mulighederne for papirets transformation fra det to- til det tredimensionelle udtryk. Peter Callesen er aktuel med udstillingen ”Paperman” på Helene Nyborg Contemporary
  • "Jeg forventer, at man fornyer sine idéer"

    11. april 2008
    Han har svært ved at komme ud af sin osteklokke igen, efter at have malet på sine værker og han forventer at kunstnere tager udgangspunkt i deres helt eget udtryk. Kristian Devantier er aktuel med udstillingen "Gryderet" på Galleri Mikael Andersen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu