Læsetid: 9 min.

... og tilsæt så et halvt kilo kvalitet

Ny opspkrift. Regionerne kommer regeringen til undsætning med en ny kvalitetsmodel, der skal løfte kvaliteten på de skandaleramte sociale institutioner og bosteder. Men kvalitetsmålinger kan skade, mere end de gavner, advarer ekspert: Skal det offentlige indrettes efter et ensrettet McDonald's-ideal, hvor man ved, hvad man får, eller skal vi følge gourmet-tanken og satse på udvikling og kreativitet?
Ny opspkrift. Regionerne kommer regeringen til undsætning med en ny kvalitetsmodel, der skal løfte kvaliteten på de skandaleramte sociale institutioner og bosteder. Men kvalitetsmålinger kan skade, mere end de gavner, advarer ekspert: Skal det offentlige indrettes efter et ensrettet McDonald's-ideal, hvor man ved, hvad man får, eller skal vi følge gourmet-tanken og satse på udvikling og kreativitet?
8. februar 2008

De sidder derude på Strandvænget, Tokanten og Lindevang og venter på den store kvalitetsreform, som statsminister Anders Fogh Rasmussen lovede dem for et år siden.

De skandaleramte sociale institutioner har om nogen sat fokus på en offentlig sektor, der på nogle områder var i frit fald. Men efter langstrakte forberedende møder og politiske forhandlinger kom det i denne uge frem, at den stort anlagte kvalitetsreform også er om end ikke i frit fald, så på vej til en mavelanding.

Men regeringen kan se sig om efter hjælp andre steder. For den årelange kvalitetsdiskussion har sat sig spor ude i kommuner og regioner, siger eksperter.

For nylig præsenterede Danske Regioner en helt ny kvalitetsmodel, der snart skal tages i brug, og som skal omlægge stilen på regionernes sociale tilbud til blandt andet unge kriminelle, handicappede og sindslidende.

"Hvis kommuner og regioner i en magtkamp om, hvem der har den bedste ekspertise på det sociale område, bliver løftestang for udvikling af nye værktøjer og bedre kvalitet, behøver regeringen ikke at gøre så meget selv," siger Bent Greve, professor ved Roskilde Universitetscenter og ekspert i velfærd og kvalitetsudvikling.

Historien om de skandaleramte institutioner starter for et år siden, hvor et skjult kamera foreviger plejepersonales hoverende og hånlige opførsel over for Strandvængets beboere i TV2-dokumentaren Er du åndssvag.

Derefter følger dokumentation på dokumentation om det offentlige systems kvalitetssvigt på det sociale område. Før jul bliver et fysisk magtmisbrug over for psykisk syge afsløret på Tokanten i Sundby, hvor pædagoger låser beboere inde i rum og ude i gården, slæber dem hen ad gulvet i fødderne og efterlader dem gule og blå efter en negleklipning. En leder bliver fyret, og Københavns socialborgmester finder sig selv midt i en politisk krise efter en kritisabel håndtering af sagen. Snart starter en ny sag på Radisevej på Amager, hvor en tidligere medarbejder kan rapportere om slag, spark, skub og grov tone på bostedet Lindevang.

Senest i denne uge er der nye historier om svigt på det socialpsykiatriske bocenter Ringbo i Bagsværd, hvor en kvinde har levet i et værelse klistret til med urin.

I kølvandet på skandalerne har Danske Regioner arbejdet med en ny kvalitetsmodel, men spørgsmålet er, om den fører mere kvalitet med sig.

Trods 20-30 års diskussion af stigende bureaukrati og bedre kvalitet i den offentlige sektor har ingen løst den gordiske knude:

"Der er en konstant indbygget konflikt i det her; man kan ikke både få kvalitetsmålinger og standarder uden at have en vis mængde data og bureaukratisering. Det vil blive opfattet helt forskelligt af medarbejdere på gulvet og af det politiske niveau. Der er ingen, der har løst den konflikt, på trods af at man har forsøgt med en række reformer i de sidste tre årtier," siger Bent Greve.

Sæt kvaliteten i system

Professor i kvalitetsudvikling ved Syddansk Universitet, overlægen Jan Mainz, er ikke enig. Han har som overlæge ved Psykiatrien i Region Nordjylland ansvaret for kvalitetsudvikling i sektoren. Han mener, at den nye kvalitetsmodel, som er den første af slagsen på det sociale område, kan være en løsning på de mange problemer, der har været på bostederne.

"Når man laver en model, forholder man sig systematisk til kvaliteten. Relevante standarder sættes i relation til væsentlige problemstillinger, og der bliver dannet et grundlag for sammenligning og forbedring," siger han.

Jan Mainz er ikke bange for, at kvalitetsmodellen vil føre til mere bureaukrati og papirarbejde for de ansatte på bostederne.

"For at blive en succes skal modellen udvikles løbende og i tæt samarbejde med fagfolk og institutionernes ledelser. Det er vigtigt, at der kun laves kvalitetsstandarder på de vigtige områder, hvor der tidligere har været problemer, det er ikke meningen, at personalet skal drukne i tilfældige skemaer," siger overlægen.

Han tror, at modellen vil give borgerne en større sikkerhed og tryghed. Brugerne skal vide, hvilken kvalitet de har krav på.

"I et moderne samfund er der et behov for gennemsigtighed, og det giver samtidig fagfolk og ledelse en tryghed og en fælles forståelse af, hvilken kvalitet de skal levere," siger Jan Mainz. Han har selv været involveret i udviklingen af Den Danske Kvalitetsmodel på sundhedsområdet, og fortæller, at der er god dokumentation for, at relevante målinger skaber forbedringer.

"Jeg er sikker på, at kvalitetsmodellen på længere sigt vil højne kvaliteten," slår han fast.

Anderledes skeptisk er Asbjørn Sonne Nørgaard, professor ved Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet.

"I forhold til andre initiativer med kontrol og styring, så er det positive her, at regionerne i betydelig grad inddrages. Det ser også ud til, at institutionerne skal inddrages. Men lad os nu se," siger han.

Asbjørn Sonne Nørgaard mener dog ikke, at tanken bag den nye kvalitetsmodel er så anderledes end de offentlige kvalitetscheck, vi ser på andre områder: En række standardiserede indikatorer, som institutionerne skal måles, vejes og sammenlignes efter.

"Hvem har brug for den information?," spørger han og svarer selv med det samme: "Det er sandsynligvis styringsniveauet frem for institutionerne. På institutionerne er behovene meget mere konkrete og komplekse. Her handler det om enkeltsager. Men hvis man skal udvikle mål på tværs af institutioner, så vil de opstillede standarder blive meget generelle. Det, man kan frygte, er, at regionerne bliver glade, men at det ikke kommer institutionerne til gode," siger han.

En smiley til Strandvænget?

Hvis ikke regionerne kom med et bud på en kvalitetsmodel nu, tror Asbjørn Sonne Nørgaard, at der ville komme en central regulering, som det er set på ældreområdet.

"Det ligner et kompromis, hvor det er blevet, som det er, for at tilgodese Velfærdsministeriet," siger han.

For regeringen ser meget positivt på tiltag som kvalitetsmodellen, som går fint i spænd med tanken bag den store kvalitetsreform.

"Det ser temmelig standardiseret og systematisk ud. Men hvis det var meget mere åbent, så er det ikke sikkert, at Velfærdsministeriet ville godkende det," uddyber Asbjørn Sonne Nørgaard.

Han er ikke, som overlæge Jan Mainz, overbevist om, at regionerne har fat i den lange ende, selv om de har taget initiativet til den nye model.

"Det er fint at måle, hvis det resulterer i, at tingene bliver bedre. Pædagogiske planer er fine, men én ting er bedre - og det er gode pædagogiske resultater," siger han og påpeger, at hvis kvalitetsmodellen bliver oplevet som et styringsredskab, og der bliver opstillet nogle standardiserede indikatorer på noget, som institutionerne oplever som ligegyldigt eller pedantisk, så vil det blive svært at implementere. Det vil måske endda have en negativ effekt på medarbejdernes motivation for at løse opgaverne så godt som muligt.

Stig Langvad er formand for De Samvirkende Invalideorganisationer, en paraplyorganisation for 32 landsdækkende handicaporganisationer med mere end 320.000 medlemmer. Han er umiddelbart positiv over for regionernes initiativ.

"Indholdet på bostederne i dag består meget mere af pasning end af udvikling. Kvalitetsmodellen kan hjælpe, hvis den bliver lavet på den rigtige måde. Der skal være fokus på det sociale miljø, på muligheder, selvbestemmelse og individuel tilrettelæggelse af dagligdagen for den enkelte beboer," siger han.

Stig Langvad mener, at der er en risiko for, at fokus ender det helt forkerte sted, og at modellen vil udvikle sig til en eller anden form for smiley-ordning.

"Der er bestemt en god grund til at gøre noget nu, men det handler ikke bare om, hvilken institution der er renest og fortjener en glad smiley," siger han.

Langvad mener, at der ligger kæmpe pædagogiske udfordringer i at skabe et levende miljø på institutionerne.

"Kvalitetsmodellen vil være rigtig god, hvis den formår at få personalet til at forholde sig til deres eget arbejde," siger han.

I dag hører langt de fleste sociale bosteder stadig under kommunerne. Stig Langvad er tilfreds med, at regionerne går forrest i kampen for at hæve kvaliteten på bostederne, men han synes, det er ærgerligt, at kommunerne ikke følger trop. Han opfatter det som en intern magtkamp mellem regioner og kommuner.

Efter strukturreformen skulle regioner og kommuner dele rovet efter de nedlagte amter, og kommunerne endte med 80 procent af de sociale bosteder. Siden hen har kommunerne overtaget lidt flere.

Stig Langvad mener, at regionerne har været hurtige til at profilere sig selv, så alle bostederne ikke ender på kommunale hænder.

"Regionerne har et begrænset antal bosteder, og derfor skal de nye initiativer også helt ud i kommunerne," siger han.

Der er endnu ikke lavet noget tilsvarende på kommunalt plan, men idéen er, at kvalitetsmodellen i fremtiden skal ud i kommunerne, som dog oftest foretrækker at sætte deres egen standarder.

Peter Dahler-Larsen, professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, har netop skrevet bogen Kvalitetens Beskaffenhed, der blandt andet handler om kvalitetsbegrebets betydning i det offentlige.

Kvalitet er...

Han tror, at mange kvalitetsmodeller i dag skaber langt flere problemer, end de løser.

"Det er en tendens i tiden, at man vil modvirke skandaler eller møg-sager, som politikerne kalder dem. Det betyder, at der bliver lavet en standardisering af systemer, som er heldækkende og obligatoriske," siger han.

Meget af opmærksomheden går derfor på, hvordan vi modvirker dårlig kvalitet, og det betyder ifølge Dahler-Larsen, at vi prøver at indrette en stor del af den offentlige sektor på en måde, så vi undgår alt, der er dårligt.

"Det er en tendens, der er blevet tydeligere og tydeligere efter angrebet i New York 11. september 2001. Spørgsmålet er bare, hvor hyppige de her møgsager forekommer? De er faktisk ret sjældne. Jeg tror, vi skal passe på med heldækkende systemer for at undgå enkelte dårlige hændelser, for hvad sker der med servicen, hvis vi standardiserer hele det offentlige system?," spørger han.

Peter Dahler-Larsen skelner mellem den offensive kvalitet, hvor man tager nogle chancer, og den defensive kvalitet, hvor det handler om at undgå fejl.

Den gode restaurant har en offensiv kvalitet, her prøver man noget nyt og kokken byder på en spændende smagsoplevelse.

"Defensiv kvalitet findes på McDonald's. Her ved man, hvad man får, og at det er uden fejl og fuldstændigt ensrettet. Spørgsmålet er, om vi skal indrette det offentlige system sådan?," spørger Peter Dahler-Larsen.

Den offensive kvalitet, fortæller han, giver mulighed for at afvige fra standarden, hvis man for eksempel vurderer, at et menneske har brug for noget særligt.

"Det er svært at træde ved siden af, hvis en institution går efter defensive kvalitetsstandarder, og alt er skemalagt. Det bliver en spændetrøje, og det er et paradoks for brugeren, fordi de bliver lovet gennemsigtighed og rettigheder, men egentlig kommer i klemme i et fastlåst system," siger han.

Overlæge Jan Mainz argumenterer for at en kvalitetsmodel vil føre til større gennemsigtighed, til gavn for brugerne. Men Peter Dahler-Larsen sætter spørgsmålstegn ved, hvad almindelige mennesker egentlig kan bruge målingerne til.

"Hvor meget siger en smiley, der halvsmiler på et sygehus? Det er det, man kalder gennemsigtighed. I mange tilfælde leverer den offentlige sektor data, men det er ikke brugerne, men politikerne, der vil have det," siger Dahler-Larsen.

Han mener, at politikerne i høj grad forsøger at sende et signal udadtil, når de på papiret hæver standarden for kvalitet.

"Mest sandsynligt sender politikerne bare aben videre. De står bag nogle modeller, som institutionerne skal leve op til, og så har de gjort, hvad de skulle. Men egentlig er de bare tilskuere," siger Peter Dahler-Larsen.

Det, mener Jan Mainz, er selvmodsigende.

"Når man laver en model, er det en måde at gøre kvaliteten eksplicit på, og politikerne tager klart et ansvar. Hvis ikke de gjorde det, ville resultatet blive totalt udflydende. Nu kan borgerne se, hvad de kan forvente, og hvad niveauet ligger på efter gentagne evalueringer," siger han.

Hovedtendensen er dog ifølge professor Peter Dahler-Larsen, at der i dag bliver lagt meget vægt på overordnede standarder, når det gælder kvalitet. Hvis han skal komme med et bud på en alternativ måde at højne kvaliteten i den offentlige sektor, forslår han, at der bør være øget fokus på blandt andet udviklingsmuligheder, styreformer, god uddannelse og faglig stolthed hos personalet.

"Det sidste er en vældig god motivationskraft," påpeger han og indskyder:

"Jeg har bestemt ikke noget imod, at den offentlige sektor skal dokumentere noget, men er der et loft?"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu