Læsetid: 5 min.

Tomas Thøfner: Altings Anderledeshed i n-vejskommunikation

Det er sentimentalt og klichefyldt når digtere ikke vil følge med den teknologiske udvikling, mener digteren Tomas Thøfner. Deres digte kan være gode nok, men så er det på trods af digternes manglende nysgerrighed, ikke på grund af den
Kultur
4. februar 2008
Det er sentimentalt og klichefyldt når digtere ikke vil følge med den teknologiske udvikling, mener digteren Tomas Thøfner. Deres digte kan være gode nok, men så er det på trods af digternes manglende nysgerrighed, ikke på grund af den

Digteren og forfatteren Tomas Thøfner er en af pioneererne indenfor den digitale litteratur i Danmark. Som en af medstifterne af det eksperimenterende digterkollektiv Øverste Kirurgiske og hjemmesiden poesi.dk spiller Tomas Thøfner en stor rolle i det alternative digtermiljø i dag.

Tomas Thøfner er en af de første danske digtere der seriøst har beskæftiget sig med digital litteratur med bl.a. interneteksperimenterne ‘Digt videre’ og ‘Digt i Flux’ der i deres brugerstyrethed og åbenhed opfordrede læserne til selv at ændre, skrive til – eller helt slette teksten.

Senest har Tomas Thøfner udgivet digtsamlingen ‘Altings A’ der er en antologi af computerskabte tekster der er frembragt ved en kombination af tilfældigheder og systematik.

- Tomas Thøfner, hvorfor og hvordan startede du med at arbejde med digital litteratur?

“Jeg har beskæftiget mig med mediet siden starten af 80'erne, hvor de første hobby-computere kom frem. Ikke at jeg dengang ville kalde det digital litteratur (eller litteratur i det hele taget). Men for mig var det naturligt at opfatte computeren som et medie, også for litteratur. Jeg voksede f.eks. op med tekst-eventyrspil, og legede med at programmere samtalerobotter (som det klassiske Eliza-program). Efter jeg begyndte at udgive digtbøger, har jeg løbende haft perioder hvor jeg har udforsket de digitale muligheder.”

- Kan digital litteratur noget som ‘almindelig’ litteratur ikke kan? Hvilke muligheder åbner det digitale medie op for?

“Helt principielt kan digital litteratur noget med forgreninger, interaktivitet, tilfældighed, algoritmer og tidsforløb, som almindelig litteratur kun kan i meget ringe grad. Oveni kommer så Internettets muligheder for kollaboration, n-vejskommunikation (hvor n>0), og konkret udnyttelse af hele nettet som litteratur. Jeg vil mene at al litteratur er intertekstuel og hypertekstuel, men i de digitale medier er den det helt eksplicit.”

- Arbejder du anderledes med digital litteratur end når du arbejder almindeligt? Gør du dig andre overvejelser?

“Jo, der er nok den forskel at de digitale medier inviterer til at arbejde med rammerne for noget, dvs. man kommer til at tænke i koncepter og måder at producere mening på, snarere end på en konkret ‘mening’ som den udfolder sig i det færdige digt på bogsiden. Man kan kritisere det konceptuelle for at være for udvendigt, og det er for mig at se en reel og nødvendig kritik. På den anden side er det konkrete digt på papiret også kritisabelt i dets alt for specifikke udtryk. Jeg er nok tilbøjelig til at se det som to poler der rummer hver deres tiltrækning og hver deres problemer. Jeg ville nok gerne ramme et midtpunkt eller forbigå modsætningen. Det er måske det jeg arbejder på.”

Bogen som teknologi

- Beskriv nogle af dine værker

“Mit sidste værk som kan kaldes digital litteratur har titlen "WhoWhatWhere", og var udstillet sidste år på Vestsjællands Kunstmuseum. WhoWhatWhere er kort sagt en spørgsmålssamler. Man kan sætte den til at starte hvor på nettet hvor man vil, og så begynder den at vise de spørgsmål den finder, et efter et, i det tempo den finder dem. Uden kontekst, hvidt på sort baggrund, grafisk nærmest som avisoverskrifter. Effekten af at stå foran projektionen med de mange spørgsmål om al muligt, på alle mulige sprog, der kommer frem i ryk, er både morsom og foruroligende.“

“Desværre har jeg ikke noget decideret værk online i øjeblikket. Men på min hjemmeside www.synapsis.dk, kan man under "software", downloade et program der kan bruges til at producere tekst med. Det udviklede jeg til at lave bogen 'Altings A' (Borgen, 2004), som bestod af computergenererede tekster med mig som redaktør.”

- Ligger litteraturens fremtid på nettet?

“Tjoh. Det ser i hvert fald ud til at nettet bliver det eneste sted hvor litteraturens fortid kan få lov at være, jævnfør bibliotekernes ærgelige praksis og vilkår. Jeg tror faktisk på den digitale bog. Jeg har selv en model jeg importerede fra USA (en Sony Reader), og når en række børnesygdomme bliver løst, så kan jeg ikke se hvorfor sådan noget ikke vil erstatte de fleste bøger. Jeg mener, det virker allerede helt fjollet at bruge metervis af plads på cd'er der bliver ridsede, når man kan have hele sin musiksamling i lommen, og sådan har jeg det også med bøger. Jeg ville læse 99 % af det jeg læser på sådan en maskine, hvis bare teksterne var tilgængelige elektronisk.”

- Er den digitale litteratur i virkeligheden den nye avantgarde (med mixet af forskellige kunstarter, medier osv)?

“Det er da i hvert fald et sted hvor det er meget naturligt at lede efter en ny avantgarde. Men der er jo så meget forskelligt man kan mene med ‘avantgarde’. Jeg vil i hvert fald pege på at hele kunst- litteratur- og kulturhistorien er præget af en interesse i at undersøge de nye teknologiske muligheder. Oliemaleri er en teknologi, som blev opfundet og mulig på et givet tidspunkt. Bogen er også en teknologi.”

Irriterende klichefyldt

- Er den almindelige bog ved at forsvinde?

“Jeg tror ikke bogen forsvinder, men mediebilledet ændrer hele tiden karakter og de forskellige teknologier ændrer betydning. Jeg synes det er naturligt at kunstnere og digtere er interesseret i sådanne udviklinger. Når man hører digtere fx, sentimentalt tale om at de kun bruger fjerpen og papyrus, så er det irriterende klichefyldt. Digtene kan være gode nok, men så er det på trods af digterens manglende nysgerrighed, ikke på grund af den.”

- Hvorfor tror du ikke der er flere forfattere der arbejder med det digitale medie?

“Tjah, det kan man jo spørge om uanset hvor mange der er... Jeg synes der er en hel del. Der er også masser af effekter der virker fra de digitale medier og tilbage til den fysiske bog. En læser er en anden størrelse i en verden med Internet, end i en verden uden. Men der er stadig en fornemmelse af at bøgerne er det centrale og de digitale eksperimenter er... ja, netop eksperimenter, og i den forstand perifere. Det synes jeg er helt fint, sådan har jeg det selv. Spørgsmålet er hvad der sker når vi for alvor får generationer af forfattere som er vokset op med det digitale som noget helt naturligt og selvfølgeligt. Jeg tror ikke man skal forvente at alting bliver hypertekster og den slags. Genrerne udvikler sig jo ikke i fri luft, de har noget at gøre med hvordan mennesker er skruet sammen. På den anden side vil der ske noget, ligesom det altid har gjort, og ligesom det sker ligenu.”

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her