Læsetid: 4 min.

Hvad skal du være, når du bliver stor?

Ekspertanelet er tre blandt rigtig mange eksperter i at være ung. Hver uge får panelet et spørgsmål stillet af læserne eller redaktionen. Panelet udskiftes løbende
8. februar 2008

Læge, pilot, noget med heste... Som lille er det nemt at svare på, men hvad nu?

Renna Rose Agger Jørgensen.
17 år, Kbh. Går i 2.G. Har det sjovt med venner og veninder. Umusikalsk ...

Da jeg var mindre, herskede der i mit hoved ingen tvivl om, hvad jeg skulle - jeg skulle da være pædagog, for jeg elskede små børn. Sådan har jeg det ikke længere. Nu er jeg ikke længere i lykkerus, når et lille barn har smurt pæresovs i hovedet, og jeg får æren af, at vaske det.

I skolen kommer der tit folk fra videregående uddannelser og fortæller os, hvad vi skal vælge og hvorfor. For det meste handler det om, at vi skal tage udgangspunkt i vores studieretning, som vi valgte som 15-årige, da vi valgte gymnasium. Studieretningsfagene valgte man efter, hvad man syntes var sjovt lige der. Det gjorde jeg i hvert fald, og jeg havde ikke tænkt over, om lige netop de fag ville give adgang til min drømmeuddannelse.

Nu handler det ikke længere om, hvad man gerne vil lave, men mere om hvad man ud fra sin studieretning og højniveaufag vil få mest ud af. Måske er det for at hjælpe os til hurtigt at vælge det rigtige, men for mig at se, spænder det ben i stedet. For når jeg får at vide, hvad jeg kan komme ind på, bliver jeg stresset over alt det, jeg ikke kan, i stedet for at blive tændt på det jeg har mulighed for.

Jeg har brug for at vælge, som jeg gjorde som lille; efter hvad jeg virkelig godt kan lide, i stedet for hvad der er praktisk og hurtigt for systemet. Jeg er slet ikke klar til at vælge endnu og bliver det nok heller ikke, før jeg har brugt et par år efter gymnasiet på at løbe hornene af og finde ud, hvad der egentlig er mest mig. Og det bliver næppe på baggrund af min studieretning eller valgfag, for jeg vælger nu, som jeg gjorde: da jeg var lille, efter hvad jeg godt kan lide og ikke efter hvad der kan betale sig i min stramt planlagte fremtid.

Maria Elsner.
16 år, Aalborg. Går i 1.G. Arbejder, er glad for venner, familie og musik, går ofte til koncert ...

Da jeg var lille var jeg sikker på, at jeg ville være butiksassistent, når jeg blev stor. Det var så sejt, når de ældre piger stod ved kassen og pakkede gaver ind, og jeg kan huske, at jeg altid stod og kiggede interesseret på dem, når mine forældre, eller jeg selv købte noget, som skulle pakkes ind. Jeg havde også en periode, hvor jeg ville have et stutteri med en masse heste, jeg skulle passe med en uddannelse som berider. Det er uddannelser, jeg i dag ikke skænker en tanke. Men det er sjovt at se tilbage på, hvad min store passion var, da jeg var 7-8 år.

I dag er det meget sværere at finde ud af, hvad jeg vil. Og da jeg for snart et år siden skulle søge ind på gymnasiet, skulle jeg gerne have en fornemmelse af, hvad jeg ville bruge det til. For ikke at vælge en forkert linje. Det er svært at vide som 15-16 åring, hvad man vil bruge resten af sit liv på. Jeg har dog været heldig med mit valg, og grunden til det er, at jeg godt ved, hvilket område jeg vil beskæftige mig med i min videre uddannelse. Da jeg blev 13-14 år, begyndte det nemlig at gå op for mig, hvor glad jeg er for matematik og andre naturvidenskabelige fag. Så siden har jeg altid haft lyst til at læse medicin, biokemi eller andre områder indenfor naturvidenskab. I stor modsætning til biokemi og læge, har jeg også lyst til at blive journalist, så det er endnu ikke sikkert, hvad jeg vil være, når jeg bliver stor. For mig er det også en stor beslutning, som jeg skal være helt sikker på, inden jeg tager den.

Jakob Mark.
16 år. Bor i Køge. Går i 9. klasse. Er aktiv i SFU, glad for pizza, Faxe Kondi og Juventus ...

Jeg vil gerne være journalist. Der har aldrig rigtigt været andet end dét for mig.

I de mindste klasser måtte min lærer altid fortælle mig, at jeg ikke måtte skrive over 10 sider. Senere i 5. klasse begyndte jeg så småt at interessere mig for ting, der skete ude i verden. I vores første rigtige danske stil, skrev jeg om et 'hemmeligt våben' og USA. Siden har jeg vidst, at kunne jeg leve at af skrive, ville jeg aldrig kede mig. Og det tænker jeg stadig. Jeg vil gerne skrive bøger også, men det skal være, fordi jeg har noget, jeg vil fortælle. Ikke bare for at tjene penge. Sådan har jeg det også med journalistarbejdet. Jeg vil gerne arbejde på en avis, der har indflydelse, og som er med til at sætte en dagsorden. Desuden tror jeg, at jeg også kommer til at beskæftige mig med politik. Globalt, ville jeg gerne gøre noget for dyrene. Selvfølgelig vil jeg også gerne hjælpe andre steder, men man kan jo ikke være alle steder. Jeg tror måske, det bliver noget frivilligt arbejde et eller andet sted i mine unge år.

Jeg vil slutte med et par linier skrevet af verdens vel nok bedste sanger, Freddie Mercury: "Im a man with a one track mind/So much to do in one life time/Not a man for compromise and wheres and whys and living/ So Im living it all/And Im giving it all!"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Åh, ha... Jeg blev student sidste år og er nu lige kommet hjem fra min rejse i Brasilien, Afrika, Indien, Singapore, Malaysia og Thailand... Jeg har oplevet så mange ting og prøvet og set nogle helt ubeskrivelige ting, og nu skal jeg så til at lave noget fornuftigt... Jeg er stadigvæk meget i tvivl om hvad jeg vil og hvad jeg skal blive til.. Men er positiv og glæder mig til at begynde at studerer, men hvad? Jeg har besluttet mig for at tage endnu et sabbat år, og få tænkt tingene igennem, og få styr på økonomien... Jeg elsker mennesker, økonomi, psykologi, elsker at skrive, har skrevet dagbog siden jeg var 12, elsker at følgemed i hvad der sker omkring mig... Men har absolut ingen ide om hvilken vej jeg skal gå???